Atuagagdliutit - 17.09.1998, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 17. SEPTEMBER 1998 • 3
. Sigurd Motzfeldt.
Ukiormanna kalaaleq
NASCO-mit
akissarsitinneqarpoq
Atlantikup Avannaani
Kapisillit Piujuartinne-
qarnissaat pillugu Sule-
qatigiiffik, NASCO, ka-
pisilinnik nalunaaqutser-
suinermik ingerlataqar-
poq, ilisimatusarnermut
atatillugu kapisilinnut na-
lunaaqutsersuutinik uter-
titsisoqamissaa kajumis-
saarutigalugulu pitsaane-
rulersinniarlugu sulia-
qartoq. Iluaqutiginiame-
qarnerisa ingerlaartarne-
risalu pitsaanerusumik
ilisimaneqarnerulernis-
saat angujumallugit kapi-
sillit nalunaaqutsemeqar-
taiput.
Kapisilinnik nalunaa-
qutsersuinermik ingerla-
taqamermut atatillugu u-
kiut tamaasa akissarsias-
saq 10.000 kruuninik
aningaasartaqartoq,
NASCOp kommissionii-
nit tamanit agguaanne-
qartarpoq, tassa Amerika
avannarlermut, Atlanti-
kup avannaata kangianut
kiisalu Kalaallit Nunaata
Kitaanut Kommissioni-
nit.
Kalaallit Nunaata Ki-
taanut kommissionimut
ilaapput Canada, USA,
EU, kiisalu Danmark
Kalaallit Nunaat sinner-
lugu ilaasoq.
Ukioq manna Kalaallit
Nunaata Kitaanut Kom-
missionimi kapisilittanut
akissarsiarititamut Sigurd
Motzfeldt Qaqortup eq-
qaani Qassimiuneersoq,
pissarsisuuvoq. Taassu-
ma kapisilik USA-mi Pe-
nobscot-ip kuuani 1984-
imi nalunaaqutserneqar-
simasoq pisaraa.
Isak Trolle-p, Qaqor-
tup kommuniani borme-
sterip tulliata siulliup,
12.august 1998 kommu-
nip ataatsimiittarfiani i-
lasseqatigiinnermi akis-
sarsiassaq diplomilu Si-
gurd Motzfeldtimut tun-
niuppai.
Grønlandsk vinder af
NASCOs laksepris 1998
Den nordatlantiske kom-
mission for bevarelse af
laks, NASCO, driver et
laksemærke-projekt for at
tilskynde og forbedre til-
bageleveringen af viden-
skabelige laksemærker.
Laksene mærkes for at få
bedre kendskab til udnyt-
telsen af den og dens van-
dring.
Hvert år uddeles der en
pris på 10.000 kroner i
hver af NASCOs regio-
nale kommissioner i Nor-
damerika, nordøstatlan-
ten og Vestgrønland.
Den Vestgrønlandske
Kommission består af
Canada, USA, EU og
Danmark (på vegne af
Grønland).
Dette års vinder af lak-
seprisen i den Vestgrøn-
landske Kommission
blev Sigurd Motzfeldt fra
Qassimiut i Qaqortoq,
som havde fanget en laks,
der var blevet mærket i
Penobscot floden i USA i
1984.
Isak trolle som er 1.
viceborgmester i Qaqor-
toq kommune, overrakte
prisen og et diplom til
Sigurd Motzfeldt ved en
lille sammenkomst i
byrådssalen onsdag den
12. august 1998.
Mikkeline - ikkatigineqariarluni
qiminneqartoq
Pinerluttuliortoq siornatigut meeqqanik kinguaassiutitigut
atornerluisimasutut unnerluutigisaasimavoq
Mikkeline Bajare-p toqutsisua meeqqanik kinguaassiutigut atomerluisarsimavoq.
Mikkeline Bajares drabsmand har tidligere forgrebet sig sexuelt på børn.
Ataataq 30-inik ukiulik, ip-
passaq Tasiilap eqqartuussi-
viani inatsisit tunngaviusut
malillugit killisiorneqarner-
mini unnerluutigisaalluni sa-
paatit akunnerini sisamani
tigummigallagassortinne-
qartoq, nassuerpoq arfinilin-
nik ukiulik Mikkeline Bajare
kinguaassiutaasigut atorner-
loreerlugu qimissimallugu.
Stationsleder Kristian Sin-
ngertaat oqarpoq, unnerluuti-
gisaasoq killisiorneqarnermi-
ni oqaluttuarsimasoq toqutsi-
nermi nalaani eqqaamasaqar-
simanani.
- 30-inik ukiulik oqarpoq
niviarsiaraq qiasoq tusaaler-
lugu aanaartorlu isigilerlugu
paatsiveerulluni toqqusassis-
simallugu. Eqqaamasaa tul-
leq tassaasimavoq niviarsia-
raq uninngalluinnarluni uu-
massuseqanngitsoq, taa-
maammallu uummataagut
tagiartorlugu uummarsariar-
simagaluarpaa.
Iluatsinngimmat poorsuar-
mut plastikkimut qernertu-
mut poorsimavaa, kiilerimul-
lu toqqorsimallugu. 30-inik
ukiulik siornatigut meeqqa-
nik kinguaassiutitigut ator-
nerluisimasutut unnerluutigi-
saasimasoq, arfininngorner-
mi augustip aallaqqaataani
illumut meeraaffigisimasa-
minut, Kulusuup avataata tu-
ngaaniittumut meeqqat allat
marluk aamma ilagisimavai.
Angut oqaluttuarmat illu-
mi inoqanngitsumi pinngua-
risinnaasarpassuinik peqar-
toq meeqqat malinnaasimap-
put. - Meeqqat taakku illumi
aserfallassimasumi ujaarler-
nerini, 30-inik ukiullip Mik-
keline illumut inoqanngitsu-
mut allamut qanittumiittu-
mut ilageqqulluni ussersima-
vaa, tassanilu atisaajarsimal-
lugu. Unnerluutigisaasoq po-
litiinut oqarpoq, meeqqat at-
tuualaaraangamigit naam-
massilluni kinguaassiutitigut
atornerluttarsimanngikkalu-
arlugit, taamaammallu uip-
pallersimalluni.
Aatsaat
taamaaliunngilaq
30-inik ukiulik toqutseriara-
luarsimasutut pineqaatissin-
neqarsimasoq, siornatigut ki-
nguaassiutitigut atornerluisi-
masutut unnerluutigisaasi-
magaluarpoq, tamannali pil-
lugu pineqaatissinneqarsima-
nani, unnerluussut eqqar-
tuussivimmit suliarineqarnis-
saminut pisoqalivallaarsi-
mammat. Politeeqarfiup pi-
sortaa Kristian Sinngertaat
oqarpoq, 30-inik ukiulik ni-
viarsiaqqamik 13-14-inik u-
kiulimmik kinguaassiutitigut
atornerluisimasutut 1995-imi
politiinut unnerluutigisaasi-
masoq.
Suliarli politiinit eqqar-
tuussivimmilluunniit angu-
me-rineqanngitsoorpoq,
1997-imi pisoqalisoorsi-
mammat.
- Taamani ukiumut ataasi-
aannarluta nunaqarfmnut a-
ngalasarpugut, taamaammat
ukiut marluk qaangiunnerini
suliaq pisoqalisoorpoq. Ullu-
mikkulli taama pisoqarsin-
naajunnaarpoq, nunaqarfiit
tamaasa ukiumut sisamariar-
luta ominnissinnaaleratsigit.
DNA-siuineq
Kristian Sinngertaat-p toqu-
tsineq amiilaarnartoq oqi-
maatsumik sivisuumillu mi-
sissuiffigineqareersoq, maan-
na Mikkeline Bajare-p toqut-
sisuanik unnerluussisoqame-
ra oqiliallaatigaa. Danmarki-
mit politiit angalasartui Ta-
siilamilu politiit sapaatit a-
kunnerini arfmeq marlunga-
janni suleqatigiillutik toqut-
sineq misissuiffigaat.
Toqutsisup qinersiinit see-
rinerit, toqutaasup timaani
nassaarineqartut DNA ator-
lugu misissuiffigineqarput,
taamatullu aamma unnerluu-
tigisaasoq misissugassanik
tigusiffigineqarsimalluni.
Aamma toqutsisup tamikkut
pissusia nalilersuiffigineqar-
poq. Kristian Sinngertaat o-
qarpoq, DNA-siuineq suli
naammassinngikkaluartoq,
toqutaasup timaani seerinerit
nassaarineqartut unnerluuti-
gisaasullu aassiorneqamera
imminnut ataqatigiittut qu-
lamaateqanngitsoq.
- Politiilli nalinginnaasu-
mik sulinerat maanna unner-
luussisinnaalemitsinnut peq-
qutaavoq, naak DNA-siuineq
suliami matumani annertuu-
mik pingaaruteqaraluartoq.
Mikkeline - voldtaget og kvalt
Gerningsmanden har før været anmeldt for seksuel misbrug af børn
Den 30-årige familiefar, der
blev sigtet og tilbageholdt i
fire uger under et grundlovs-
forhør i går i kredsretten i
Tasiilaq, har tilstået at han
har kvalt den 6-årige Mikke-
line Bajare efter en fuldbyr-
det voldtægt mod den lille
pige. Stationsleder Kristian
Sinngertaat siger, at den sig-
tede under et forhør har for-
talt at han ikke husker selve
drabsøjeblikket.
- Den 30-årige har sagt at
han mistede besindelsen og
tog kvælertag, da han hørte
gråden og så blodet på den
lille pige. Det næste han
husker er at hun lå helt stille
og livløs, derfor prøvede han
at give hende hjertemassage.
Men da det ikke lykkedes, så
puttede han hende i en sort
plasticpose og gemte hende i
kælderen. Den 30-årige
mand, der i forvejen er blevet
anklaget for seksult misbrug
af børn, havde lørdag den
1.august to andre børn med
til sit ubeboede barndoms-
hjem, der ligger i et øde om-
råde i bygden Kulusuks ud-
kant.
Børnene tog med fordi
manden fortalte, at der lå
mange spændende ting, der
kunne bruges som legetøj i
det tomme hus. - Mens de to
andre børn gennemsøgte det
forfaldne hus, fik den 30-åri-
ge lokket Mikkeline hen til et
andet ubeboet hus i nabola-
get, hvor han tog hendes tøj
af. Den sigtede har til politiet
sagt at han ellers ikke plejer
at udøve fuldbyrdet voldtægt
mod børn, når han krænker
dem, derfor gik han i panik.
Ikke første gang
Den 30-årige, der har en dom
for drabsforsøg, har været
sigtet for seksuelt misbrug,
men han er ikke blevet dømt,
fordi anklagen blev forældet
inden kredsretten kunne be-
handle sagen. Stationsleder
Kristian Sinngertaat siger at
den 30 årige blev meldt til
politiet i 1995, i forbindelse
med en anmeldelse om sek-
suel misbrug afen 13-14 årig
pige.
Men hverken politiet eller
kredsretten kunne nå at be-
handle sagen før den blev
forældet i 1997.
-Det hænger sammen med
at vi dengang kun komme på
en bygdetur om året derfor
blev sagen forældet efter to
år. I dag kan det ikke ske,
fordi det er muligt at komme
til alle bygder fire gange om
året.
DNA-profil
Kristian Sinngertaat er lettet
over at der nu er rejst sigtelse
i drabet på Mikkeline Bajare,
efter en sej og lang efter-
forskning af det uhyggelige
drab. Politiets rejsehold fra
Danmark og politiet i Ta-
siilaq har nu i næsten 7 uger
samarbejdet om opklaringen
af mordet.
Der er taget DNA-profil på
drabsmandens sekreter på
liget, ligesom der er taget en
test af den sigtede. Der er
også udarbejdet en psykisk
profil af morderen. Kristian
Sinngertaat siger at selvom
DNA-profilen ikke er færdig
endnu er der ingen tvivl om
at der er sammenhæng imel-
lem rester der er fundet på
liget og den sigtedes blod-
prøve.
- Men det er det almindeli-
ge politiarbejde, der er årsa-
gen til, at vi kan rejse sigtel-
se, selvom DNA-profilen bli-
ver et vigtigt led i arbejdet.
ASSV FOTO: AG