Atuagagdliutit - 17.09.1998, Page 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAM AN NGO RNEQ 17. SEPTEMBER 1998 • 9
Qaqortoq qorsuujumavoq
Ikuallaasarfiup 21,5 millioner koruuninik akeqartup taarserpaa
eqqaavissuaq tipiliortorsuaq
NUUK (KK) - Qaqortumi
pilers aaruteqarput.
Qaqortoq qalipaammik qa-
qortumik isumaqaraluartoq,
illoqarfik qorsuujumavoq.
Taamatut angusaqarniarneq
allassimavoq avatangiisit pil-
lugit pilersaarummi anner-
tuumi, piviusunngortitsisus-
sami »Qaqortoq - ukioq 2000
Kalaallit Nunaanni illoqarfik
qorsooqqissoq«-mi.
Taamatut anguniagaqar-
neq sapaatiummat Qaqortu-
mi qanilliallanneqarpoq,
borgmesteriugallartoq Isak
Trolle aamma avatangiisinut
pinngortitamullu naalakker-
suisoq Marianneq Jensen ta-
kussutissatut puussiarsuar-
mik igitassanik imalimmik
ikuallaasarfittaamut igitsim-
mata.
Pisortatigoortumik atoq-
.qaartitsinerup kingoma kik-
kut tamarmik ikuallaasarfit-
taami takomariarsinnaapput,
illoqarfimmiorpassuillu ta-
kuniaapput, avatangiisinut a-
kornutaalluinnartoq unitsin-
neqarmat - eqqaavissuaq ti-
piliortitsisorsuaq, anori il-
loqarfiup tungaanut sammi-
gaangat pujorsuarmik tipili-
ortorsuarmik illoqarfimmi
pilersitsisartoq.
Ikuallaasarfittaaq 21,5
millioner koruuninik akeqar-
simavoq, sulinerlu annertooq
pereersoq pilersaarutaasoq
naammassineqarpoq; minne-
runngitsumik naalagaaffiup
namminersornerullutillu o-
qartussat avatangiisit pillugit
ajunngitsumik suleqatigiin-
nerisa kingoma.
Avatangiisinut Nukissa-
qarniarnermullu ministere-
qarfiup Købebnhavn-imiit-
tup immikkoortortaa Avata-
ngiisinut Aqutsisoqarfik pi-
lersaarummik soqutiginnillu-
arsimavoq, tassungalu siun-
nersuisuusimavoq Carl Bro
Gruppen A/S.
Pilersaarusiomermut Ava-
tangiisinut Aqutsisoqarfik 2
millioner koruuninik, aam-
malu Danmarks Teknologi-
ske Institut peqataavoq i-
kuallaasarfimmit putsup ani-
asup uuttorneranut; taamatut
uttortaaneq nakkartitsiviit
elektronisk-iusut immikkut
ittut atorlugit isumagineqar-
tarpoq.
Namminersomerullutik O-
qartussat aamma Qaqortup
Kommuneata ikuallaasarfiup
sananeqarnerani aningaasar-
tuutit sinneruttut 19,4 millio-
ner koruuniusut avissima-
vaat.
Aammattaaq Qaqortup
Kommunea Avatangiisinut
Aqutsisoqarfimmit 4 millio-
ner koruuninik tapiiffigine-
qarsimavoq, taamaalilluni
kommunep aningaasartuutai
5,7 millioner koruuninut ap-
partinneqarsimallutik.
Kissameq ikuallaasarfim-
meersoq sinneruttoq Nukis-
siorfinnit atorneqassaaq illo-
qarfimmi inissianik kiassaa1
nermut.
Kissarnerup qanoq ake-
qartinneqarnissaa isumaqati-
giissutaareerpoq, ukiulli i-
ngerlaneranni kissameq an-
nertuallaaq pigineqalersin-
naavoq, Qorlortorsuarmi er-
ngup nukinga atorlugu nu-
kissiorfiliortoqassappat.
Pissutsit taamaannerat
Nuummi aamma atugaavoq,
Utoqqarmiut Kangerluarsun-
nguanni innaallagissiorfeqar-
neratigut Nukissiorfiit in-
naallagissap sarfaanik naam-
mattorsuarmik pissarsisar-
mata, taamaalillunilu kissar-
neq kommunep ikuallaasarfi-
aneersoq asuliinnartinneqar-
tarluni.
Pilersaarut
Qaqortumi ikuallaasarfimmi
pisortaavoq Mogens Ander-
sen, aammattaaq pisortaaffi-
galugit asfaltiliorfik kommu-
nellu entreprenøritut inger-
latsivia. Ikuallaasarfimmi
sap. akunneranut ulluni talli-
mani siullemi ulloq unnuarlu
ingerlanneqartussami sulisu-
nik sisamanik atorfinitsitsi-
soqarsimavoq.
Qaqortumi eqqagassanik
isumaginnittuuvoq nammi-
nersortoq, eqqaavissuarmut
igitsiartortamermut taarsiul-
lugu maannakkut ikuallaa-
sarfimmut igitsiartortalersoq.
Eqqaavissuaq siunissami a-
tomeqassaaq arsamik ikual-
laasarfimmeersumik inissii-
sarfittut, maannakkullu eq-
qaavissuarmit pujoq tipilior-
titsisoq tassa qaangiuppoq.
Kommunep aamma pisia-
risimavaa aserorterussuaq,
sanaartornermi sinneruttut a-
ngisuut aserorterlugit ikual-
lanneqarsinnaaqqullugit. Sa-
naartomermi sinnemttut al-
lat, soorlu betonit qarmasis-
siallu, aserorterneqartassap-
put, aqqusinniarnermilu im-
mersuutitut atorneqartassal-
lutik.
Qaqortup Kommuneani
eqqagassat avatangiisinut a-
kornutaanngitsumik isuma-
gineqarnissaat sukumiisumik
sulissutigineqarpoq, eqqa-
gassat illuneersut eqqagas-
sallu avatangiisinut navia-
narsinnaasut eqqarsaatigalu-
git. Tullianik isumagineqar-
sinnaavoq eqqagassanik i-
maaliallaannaq nungusin-
naanngitsunik katersisarfik,
tassani katersorneqarsinnaal-
lutik biilit entreprenør-illu
atortui atorneeruttut, nilla-
taartitsiviit qerititsiviillu.
Iluaqutissamik
Kalaallit Nunaanni tamarmi
eqqagassat avatangiisinut a-
kornutaanngitsumik isuma-
gineqartarnissaannik 1996-
imi ukiakkut naalakkersuisut
siunnersuutaat Namminer-
sornerullutik Oqartussat isu-
maqatigaat.
Eqqaavissuaq tipiliortit-
sisorsuaq atorunnaarumallu-
gu Qaqortup Kommunea pe-
riarfissaminik takunnilluni
ingerlaannaq kommunenit
siullersaalluni nalunaarpoq,
taamalu namminersornerul-
lutik oqartussat suleqatigalu-
git ikuallaaviliortitsilluni.
(Nuummi ikuallaasarfik
kommunep nammineerluni
sanatitaraa).
Qaqortumi ikuallaasarfit-
taaq Kalaallit Nunaanni illo-
qarfmni annemsuni ikuallaa-
sarfittaarnissamik angunia-
gaqamermut pilersaammmut
misiligutaavoq. Misiligutitut
pilersaarut tamatumani pine-
qarmat Avatangiisinut Aqut-
sisoqarfik pilersaarummut
annertuumik piumassuseqar-
luarlunilu ikiuussimavoq.
Qaqortup Kommuneata
aammalu Avatangiisinut Pin-
ngortitamullu Pisortaqarfiup
neriuutigaat misiligutitut pi-
lersaarummi misilittakkat
Kalaallit Nunaanni illoqar-
finni allani iluaqutaajumaar-
tut, illoqarfinni eqqagassat
tungaasigut aatangiisit eq-
qarsaatigalugit pitsaasumik
aaqqiissutissamik kissaate-
qartuni.
Tullianik ikuallaasarfittaar-
tussaq tassaavoq Sisimiut.
Qaqortumi ikuallaasarfittaaq sapaammi 13. september
atoqqaartinneqarpoq. Akia:21,5 millioner koruunit.
Kissameq sinneruttoq innaallagissiorfimmit
kiassaataajutigisumit ikuallaasarfiup tunuani
takuneqarsinnaasumit atoqqinneqartarpoq.
Det nye forbrændingsanlæg i Qaqortoq blev taget i brug
søndag den 13. september. Pris:21,5 millioner kroner.
Overskudsvarmen bliver genbrugt af kraftvarmeværket,
som ses til venstre bag forbrændingsanlægget.
Qaqortoq vil være en grøn by
Forbrændingsanlæg til 21,5 millioner kroner afløser den stinkende dump
frysere.
Qaqortumi ikuallaasarfimmi Mogens Andersen pisortan-
ngortinneqarpoq. Sap. akunnerani ulluni siullerni tallimani
ikuallaasarfik ulloq unnuarlu atorneqartassaaq.
Mogens Andersen er blevet ansat som den daglige leder af
forbrændingsanlægget i Qaqortoq. Der vil være fyret op i
ovnen i døgndrift i ugens fem første dage.
NUUK(KK) -1 Qaqortoq har
de en plan.
Selv om Qaqortoq betyder
hvid, vil byen være grøn.
Visionerne er nedfældet i en
omfattende miljøplan, der
skal realisere drømmen om
»Qaqortoq - grøn by i Grøn-
land år 2000«.
Qaqortoq kom dette mål et
meget stort skridt nærmere i
søndags, da den fungerende
borgmester Isak Trolle og
landsstyremedlemmet for
miljø og natur Marianne Jen-
sen symbolsk smed en af-
faldssæk i byens nye for-
brændingsanlæg.
Efter den officielle åbnin-
gen var der »Åbent hus« på
forbrændingsanlægget, og
mange borgere kiggede in-
denfor i det nye hus, der en
gang for alle løser byens sto-
re miljøsynder - den stinken-
de dump, som med den »for-
kerte« vindretning sender
røg og stank ind over byen.
Det nye forbrændingsan-
læg har kostet 21,5 millioner
kroner, og mange gode kræf-
ter har været med til at løse
dette pilotprojekt; ikke
mindst det gode miljøsamar-
bejde mellem staten og
hjemmestyret.
Miljøstyrelsen under Mil-
jø- og Energiministeriet i
København har vist stor
interesse for projektet, hvis
rådgiver har været Carl Bro
Gruppen A/S.
Miljøstyrelsen har betalt
projekteringen til to millio-
ner kroner, og Danmarks
Teknologiske Institut er med
i målinger af røgen fra for-
brændingsanlægget; en må-
ling der foregår med et speci-
elt elektronfilter.
Grønlands Hjemmestyre
og Qaqortup Kommunia har
delt de resterende 19,4 milli-
oner kroner, som bygninger
har kostet.
Qaqortoq Kommunia har
fået yderligere fire millioner
kroner af Miljøstyrelsen til
opgaven, så kommunekassen
andel er blevet bragt ned på
5,7 millioner kroner.
Overskudsvarmen fra for-
brændingsanlægget i Qaqor-
toq bliver anvendt af energi-
forsyningsselskab Nukissior-
fiit til byens varmeforsyning.
Der er aftalt en pris for
varmen, men på længere sigt
kan der forekomme en over-
kapacitet, hvis der også bli-
ver anlagt et vandkraftværk i
Qorlortorsuaq.
En lignende situation fin-
des i Nuuk, hvor Nukissior-
fiit med vandkraftværket i
Buksefjorden har rigeligt
med energi, så kommunen
forbrændingsanlæg fyrer for
gråspurvene.
Affaldsplan
Den daglige leder af for-
brændingsanlæget i Qaqor-
toq er Mogens Andersen, der
også leder asfaltværket og
kommunens entreprenøraf-
deling. Der er blevet ansat
fire mand til at passe for-
brændingen, som foregår i
døgndrift ugens fem første
dage.
I Qaqortoq er dagrenovati-
onen udliciteret til private
vognmænd, som nu kører
affaldet til forbrændingsan-
lægget i stedet for dumpen.
Den gamle dump bliver i
fremtiden brugt til oplags-
plads for asken fra forbrænd-
ingen, men det er slut med
den slemme røg og stank.
Kommunen har også betalt
en stor kvashugger, som skal
kunne partere større byg-
ningsaffald, som kan bræn-
de. Andet bygningsaffald
som beton og murbrokker
kan i stedet blive findelt og
brugt til vejopfyldninger.
I det hele taget arbejder
Qaqortup Kommunia meget
med en miljørigtig løsning af
sine affaldsproblemer, både
husholdningsaffaldet og mil-
jøfarligt affald. Næste skridt
kan være en miljømodtager-
station, der også kan opsam-
le større affald som udrange-
rede biler og entreprenørma-
skiner, køleskabe og kumme-
Til gavn for andre byer
Grønlands Hjemmestyre til-
sluttede sig i efteråret 1996
landsstyrets forslag til en
handlingsplan for en mere
miljøvenlig affaldshåndte-
ring i hele Grønland.
Qaqortup Kommunia så
chancen for at komme af
med sin stinkende dump og
meldte sig straks med ønsket
om at være den første kom-
mune, der sammen med
hjemmestyret opførte et for-
brændingsanlæg. (Forbrænd-
ingsanlægget i Nuuk er et
rent kommunalt projekt).
Det nye forbrændingsan-
læg i Qaqortoq er samtidig et
pilotprojekt for opførelsen af
forbrændingsanlæg i de
andre store byer i Grønland.
Netop fordi der er tale om et
pilotprojekt, har Miljøstyrel-
sen ydet en stor og velvilig
bistand til projektet.
Både Qaqortup Kommunia
og Direktoratet for Miljø og
Natur håber, at erfaringerne
fra dette pilotprojekt kan
være til gavn for andre byer i
Grønland, som også ønsker
en god og miljørigtig løsning
på deres affaldsproblem.
Den næste by, som får et
forbrændingsanlæg, bliver
Sisimiut.
ASS J FOTO: AG