Atuagagdliutit - 17.09.1998, Síða 12

12 • TORSDAG 17. SEPTEMBER 1998
ATU AG AG DLI UTIT
SELVSTYRET HAR INGEN
Jonathan Motzfeldt fylder 60 år
Den ægte og uforfalskede
landsfader, Jonathan Motz-
feldt, er så ubetinget den per-
son, der er fotograferet flest
gange til AG, fem store,
sprængfyldte A4 kuverter
med billeder fra alle mulige
begivenheder gennem de sid-
ste 30 år. AG har aldrig haft
noget særlig godt arkiv-
system. Skuffer og skabe har
formeret sig efter knopskyd-
ningsprincippet, og det sam-
me gælder kuverterne med
Jonathan.
Men når man har så mange
billeder af én bestemt person,
er det en fordel at have bare
en lille smule styr på det. Er
det for eksempel ungdoms-
portrætter eller friske fotos?
Skiftende fotografer har for-
søgt sig med et system, der
skulle gøre det nemmere for
brugerne, og det har ført til, at
hver kuvert har fået sit eget
navn - eller snarere kælenavn:
Kuvert-nummer 71 har fået
underbetegnelseme a, b, c, d
og e, men bogstaver siger
ingenting, så den første
kuvert hedder Ung Jonathan.
De to næste hedder Mørkt hår
uden stor mave, den fjerde
Gråt hår stor mave og den
sidste kort og godt Billeder
fra 1990'eme.
Det er meget betegnende
for Jonathan Motzfeldt, at han
behandles som en af venner-
ne. Der er ingen distance og
kunstige former, fordi han er
Grønlands nummer 1. Jona-
than er én, de fleste kan lide,
og derfor kan man også finde
på kærlige »øgenavne« til
arkivet.
Og der er billeder nok at
tage af, for han har været
hvirvlet ind i så mange begi-
venheder fra Grønlands ud-
vikling, at historien aldrig får
ende. Når han engang bliver
træt af at være politiker, skul-
le han tage at skrive det hele
ned. Det bliver en grønlands-
historie med sul på.
Sørøver
Da AG ankom til landsstyre-
formandens kontor tidligt tirs-
dag morgen, var han midt i en
kop kaffe og sad og smågrine-
de, fordi hans gamle mod-
stander, den norske fiskeri-
direktør Han Hallstein i en ny
bog af Bjarne Myrstad fortæl-
ler, at »det var Jonathan
Motzfeldt, der for alvor trak
mig med i - og fik mig enga-
geret i - grønlandske forhold.
Han er en flott og svært sær-
egen type - præst og sørøver«.
Det griner Jonathan af. Han
synes, det er det bedste skuds-
mål, han nogensinde har fået.
Og han fortæller, at Han Hall-
stein ved afstemningen på
Tenerifa (om rejekvoteringer-
ne ved Grønland - red.) havde
sagt, at han har mødt mange
gode præster i sit liv. Men
aldrig én som Jonathan.
I januar 1997 bragte AG et
stort Inuit-interview med det
daværende landstingsmedlem
og problemknuser Jonathan
Motzfeldt. Det var endnu,
mens Lars Emil Johansen sad
på styret, og først til efteråret
samme år var Jonathan tilba-
ge i sit gamle job.
Også dengang for halv-
andet år siden havde han mas-
ser at fortælle om, og det var
først gang, vi blev nødt til at
bruge i alt fire sider på et
inuit-interview. Siden er det
blevet fast kutyme. Men ikke
engang de fire sider var nok,
og historien sluttede brat midt
i ungdommes vår og Jona-
thans politiske barndom. Vi
lovede at vende tilbage, når
lejlighed bød sig. Det gør den
nu.
Nepotisme
- Det passer jo ikke, det der
med nepotisme, siger Jo-
nathan, da han tager tråden op
fra kostskoletiden. Og her-
med slår han tonen an i
dagens interview. Det handler
mere om nutid og virkelighed
end om fortidens synder og
dyder.
- Vi beskyldes for at holde
sammen som ærtehalm og
sørge for, at også venner og
familie får noget ud af succes-
sen. Men det er altså ikke rig-
tigt. Man må huske på, at vi
var nogle stykker, der vokse-
de op sammen på kostskole.
Vi blev ganske vist en slags
søskende, og for så vidt kan
påstanden om nepotisme så-
mænd godt være rigtig. Men
det er den ikke, fordi netop
vort kuld bestod af folk, der
kunne klare den opgave, det
var at føre Grønland gennem
den nye tids udvikling. Det
var os, der havde uddannelse
1964-imi Jonathan Motzfeldt-ip folketingimi ilaasortaq Nikolaj Rosing København-imi
oqaloqatigigaa, ukiumi tassani sumi inunngorsimaneq malillugu pissusilersortameq pillugu
akerliussutsimik takutitsisoqarpoq.
Jonathan Motzfeldt i samtale med folketingsmedlem Nikolaj Rosing i København i 1964,
året for demonstrationen imod fødestedskriteriet.
og visioner, og derfor har det
også været nærliggende at vi
har trukket på hinandens for-
trin gennem tiden.
- Moses (Olsen - red.) og
jeg har fulgtes ad altid. Vi gik
på kostskole sammen, og vi
var i Danmark sammen. Vi
deltog i demonstrationen mod
fødesteskriteriet i 1964 foran
Christiansborg. Det var ikke
så sært, at vi også skabte poli-
tik sammen. Og det er ligeså
indlysende, at vi slog os sam-
men med Lars Emil, der jo
var ligeså begejstret for tan-
ken om hjemmestyre som vi
andre.
- Ved landsråds valget i
1971 forsøgte vi tre at gå i
kandidatforbund, men det
lykkedes ikke, og resultatet
blev, at Lars Emil og jeg blev
valgt, mens Moses kun med
nød og næppe blev slået i
Sisimiut. Til gengæld stillede
han op til Folketinget om
efteråret og blev valgt.
Moses solgte godt
- Det var en kolossal lettelse
for os i Grønland at have en
mand som Moses siddende på
Christiansborg, hvor han kun-
ne sælge tanken om hjemme-
styret. Det gjorde han klogt
og dygtigt. Han var Grøn-
lands talerør og en god sæl-
ger.
- Da jeg blev valgt i 1991
og ankom til Nuuk, hentede
Lars Emil mig i heliporten,
og siden har vi holdt sammen
i tykt og tyndt. Vor fælles
- og Moses’ - begejstring for
hjemmestyretanken måtte
uundgåeligt fører os frem
mod større indflydelse, og nu,
hvor vi snart kan fejre 20 års
jubilæum, må jeg sige, at jeg
synes, det er lykkedes.
- Men det var ingen let pro-
ces. Selvom der fra dansk
side hele tiden har været for-
ståelse for det grønlandske
ønske, så har vi fra starten
fået ørerne tudet fulde af
skeptikernes: Det kan I ikke
klare endnu. Eller Det er 1
ikke modne til endnu. Men
hvis vi havde ventet dengang,
så havde vi formentlig ventet
endnu, og det viste sig jo, at vi
var klar.
- Så meget kendte vi allere-
de dengang vore færøske ven-
ner, at når de kunne forvalte
en form for hjemmestyre, så
kunne vi også.
- Og vi kunne måske endda
gøre det bedre, tilføjer Jo-
nathan med et grin. Det er
tydeligt, at han mener, Grøn-
land har gjort det klart bedre
end færingerne.
God model
- Og det har jo også vist sig, at
den grønlandske hjemme-
styremodel er interessant
langt ud over vore grænser.
Israelerne har behov for en
hjemmestyremodel til de
palæstinensiske områder, og i
forbindelse med konflikten i
Kosovo-provinsen har hjem-
mestyreloven været nævnt.
- Det er da interessant, at vi
har strikket et hjemmestyre
sammen, som ikke bare har
været skræddersyet til vort
behov, men også kan bruges
af andre.
HAST
- Men det er såmænd ikke
så mærkeligt, for vores hjem-
mestyre er fuldstændig blottet
for -ismer. Der er ingen idelo-
gier. Det grønlandske hjem-
mestyre er en demokratisk
model, som gør det muligt på
én gang at tilgodese vort eget
land og vore' relationer til
Riget som sådan.
- Men det er ikke kun en
grønlandsk model. Den er
også resultat af den danske
måde at omgås os på. Jeg
havde for eksempel besøg af
en finsk minister, som blev
forbløffet over at opdage, at
vi her i landet ikke blot får lov
at beholde vore skattekroner
selv. Vi får oven i købet pen-
ge ved siden af fra Danmark.
Sådan har de det ikke på
Åland. Men finnen syntes
altså, at vores ordning var god
og rigtig. Han var bare godt
forbavset.
- Sådan en ordning kan
ikke laves uden en god por-
tion venskab, både i forholdet
til Danmark, men også blandt
os, der gik rundt her i landet
og forberedte det hele.
- Vi var nødt til at stå hin-
anden nær. Vi var nødt til at
kunne skændes, så det fløj-
tede og feste hele natten for
dagen efter at sige: Nå, hvor
langt er vi kommet?
Opbakningen
- Hvordan var befolkningens
holdning til hjemmestyre-
tankerne?
- Der var en bred opbak-
ning. Vi følte, at ønsket om
større selvbestemmelse havde
rod i hele befolkningen, og
det var ikke nødvendigt at
male fremtiden rosenrød for
at samle tilhængere.
- Tvært imod sagde vi, at
det kan være, det kommer til
at koste penge. Det er ikke
umuligt, at vi i fremtiden bli-
ver nødt til at vende hver
femøre, inden vi giver den ud.
Hjemmestyrtet bliver ikke
guld og grønne skove. Men
hjemmestyret har skabt for-
bedringer på en række om-
råder.
- Vi har haft succes. For
eksempel har vi skabt et bed-
re uddannelsessystem, end
staten var i stand til. Allerede
få år efter at have overtaget
området begyndte vi at pro-
ducere studenter.
- Men vi har også haft
fremgang på boligområdet og
har fået brudt det monopoliti-
ske handelsapparat, som sta-
ten styrede. Også på kommu-
nikationsområdet har vi skabt
klare og tydelige forbedrin-
ger, og jeg er overbevist om,
at vi hverken havde fået vand-
kraftværk eller lufthavne,
hvis ikke det var for hjemme-
styret.
Sundhedsvæsenet
kom for hurtigt
- Men du har vel også løbet
panden mod muren nogle
gange. Er det ikke noget, der
er mislykket?
- Set i bakspejlet, og det er
jo altid det letteste, så mener
jeg nok, at vi var for hurtige
med at overtage sundheds-
væsenet. Det var et område,
der godt kunne være blevet i
JONATHAN MOTZFELDT
dansk regi, fordi kravet om
behandling er nemt at argu-
mentere for. Vi burde have
planlagt en helt anderledes
overtagelsestakt for det områ-
de. Men nu er det vort ansvar,
og så må vi de kommende år
satse ekstra meget for at kom-
me de problemer til livs, som
sundhedsvæsenet i øjeblikket
lider under.
- Jo, jeg har da løbet pan-
den imod muren nogle gange,
og allermest, da vi bestemte
os for at bygge vandkraftvær-
ket i Buksefjorden.
- Danmark havde dengang
lige givet et statslån til Ægyp-
ten på 300 millioner kroner,
så jeg mente, at når Ægypten
kan få, så kan vi vel også.
- Det snakkede jeg så med
Uffe Ellemann Jensen om, og
han mente da nok, det kunne
lade sig gøre. Snak bare med
Schliiter om det! sagde han.
- Og det gjorde jeg, men
han ville ikke give noget
statslån til Grønland, og der-
ved blev det.
- Den behandling var jeg
meget skuffet over. Jeg havde
regnet med dansk opbakning
omkring et stort vandkraft-
projekt, men fik det altså
ikke. Men vi gav ikke op og
lånte penge både fra den nor-
diske investeringsbank, fra
den norske stat og adskillige
banker. Og jeg kan godt sige,
at jeg var meget godt tilfreds
med samarbejdet med nord-
mændene. Så hvad der var en
fiasko i forholdet til Dan-
mark, blev en succes i nordisk
henseende. Vi fik bevis for, at
vi slet ikke var så afhængige
af Danmark, som vi har været
vant til at tro.
Norden og Jonathan
- Hvornår begyndte du at dyr-
ke dine nordiske og islandske
interesser?
- Allerede fra studietiden i
Danmark havde jeg mange
færøske og islandske venner,
og Moses Olsen og Henrik
Lund dampede jo af til uddan-
nelse i Island. Jeg skulle
egentlig have været med, men
var kommet i gang med teolo-
gien i København og kunne
ikke afbryde det.
- Men de to nævnte venner
har mange kontakter og en
stor berøringsflade i Island.
Selv har jeg skam også »dyr-
ket« Island og de nordiske
lande.
-1 1971, da jeg blev næst-
formand i landsrådet, udar-
bejdede jeg en rapport til
Grønlandsrådet om fåreavl.
Staten nedlagde Upemaviar-
suk, og uddannelseskativite-
teme, som vi altid har sam-
arbejdet med Island om,
standsede. Nu skulle der fin-
des frem til en form, hvor-
under stationen kunne drives
videre. På to år fik vi gjort