Atuagagdliutit - 17.09.1998, Side 14

14 ■ TORSDAG 17. SEPTEMBER 1998
ATU AG AG DLI UTIT
Illit isummat / Din mening
Opdragelse til selvmord ?
Af Aqqaluk Petersen, København
Den franske grundlægger af
den moderne sociologi
(læren om samfundet) Emile
Durkheim skrev allerede i sit
banebrydende værk »Selv-
mordet« fra 1897, at antallet
af selvmord i et givent sam-
fund blandt andet kunne be-
tinges af sociale omvæltnin-
ger. Det var - og i forhold til
nutidige grønlandske forhold
er - en radikal anderledes til-
gang til forståelsen af selv-
mord. Durkheim fokuserede
på grupper og samfund i ste-
det for på individdet. For
Durkheim var det derfor vig-
tigt at se på hyppigheder af
selvmord, at forsøge at finde
fællestræk i de grupper, hvor
selvmord var hyppigt.
Den forfejlede debat
I Grønland har vi en kedelig
verdensrekord i selvmord, og
i debatten de seneste par år
har psykologiske og ikke
sociologiske forklaringer de-
sværre domineret.
Da det hyppigst er mænd,
der begår selvmordene har
man blandt andet fokuseret
på opdragelsen af grønland-
ske drenge, specielt at de
skulle være overforkælede.
Nu er jeg ikke sikker på, at
grønlandske drenge er speci-
elt forkælede, men hele tan-
kegangen rammer ved siden
af de egentlige problemer.
Blandt andet fordi grønland-
ske kvinder også begår selv-
mord med en hyppighed, der
er 10 gange større end deres
fynske søstre. Det er med
andre ord vigtigt at se på
hyppigheder af selvmord i en
gruppe sammenlignet med
en anden, og allerede derved
begynder vi at tænke i Durk-
heims ånd.
I Durkheims ånd
Hvad er fællestrækkene så
ved den gruppe, der begår
selvmord i det grønlandske
samfund? Der er faktisk ud-
ført et ganske udmærket ar-
bejde for at belyse disse for-
hold, nemlig Jørgen Thor-
slunds »Ungdomsselvmord
og moderniseringsproblemer
blandt inuit i Grønland« fra
1992.
Selvom jeg ikke er enig i
analysedelen af arbejdet, har
Jørgen Thorslund formået at
samle så mange oplysninger,
at man nogenlunde sikkert
kan drage visse konklusio-
ner.
Det drejer sig primært om
mænd, uden uddannelse,
uden fast arbejde, enlige
uden børn, og hvor alkohol i
langt de fleste tilfælde var
involveret.
Selvmord og i øvrigt også
mord og vold har med andre
ord en tung social slagside.
Det er en gruppe, der aldrig
har slået til i skolen, aldrig
har haft en fast tilknytning til
arbejdsmarkedet og har levet
et liv præget af misbrugspro-
blemer. Det er selvfølgelig
en samfundsopgave at for-
søge at samle denne gruppe
op. Det drejer sig om de helt
grundlæggende forhold som
at sørge for, at alle får en
kvalitetsuddannelse, at alle
vokser op med ordentlige bo-
ligforhold, og alle får mulig-
heder for fast arbejde. Man
kan fristes, jeg gør i hvert-
fald, til at forsøge at finde
fællestræk i den gruppe, der
Kommuneqarfik Upernavik
pissarsiorpoq
Akileraartarnermut
Pisortaq
Upernaviup kommuneani Akileraartarnermut pisor-
tatut atorfik inuttassarsiorneqarpoq 1. november
1998 imaluunniit piaartumik sulilersussamik.
KANGAATSIP KOMMUNIA PISSARSIORPOQ
Oqalutsimik
Allatseqarfimmi suleqataasussamik pissarsiorpoq
piaartumik imaluunniit isumaqatigiissuteqarnikkut
aallartittussamik
Akileraartarnermut Pisortaq ulluinnami Akileraartar-
nermut allaffimmi aqutsisuuvoq suliassanillu aggua-
asuulluni.
Akileraartarnermut allaffimmi makku suliassaapput:
- inunnik nalunaarsuineq
- sulisitsisunik nakkutilliineq
- akileraarutinik naligiissitaarinninneq
- siumoortumik nalunaarsuineq
- kingornussanik nalunaarsuineq il.il.
Akileraartarnermi pisortap Aningaasaqarnermut Pi-
sortaq qaninnerpaatut qullersaraa. Akileraartarner-
mut Pisortaq ligningskommissionimut allattaallunilu
siunnersortaavoq.
Pissarsiorpugut inummik sungiussiasuumik suleqa-
tikkuminartumillu.
Immikkut ilinniagaqarsimaneq, naleqquttumik misi-
littagaqarneq marluinnillu oqaaseqarneq iluaqutaas-
sapput, piumasaqaatanatilli.
Atorfinitsitsineq pissaaq Kalaallit Nunaanni Inatsisar-
tut tjenestemand-it pillugit inatsisaat malillugu akis-
saasersorneqassallunilu LR 29-mi.
Atorfinikkiartorluni angalanissaq ukiunilu pingasuni
atorfeqareernermi angerlarnissaq akilerneqassapput.
Taamatuuttaaq inatsit malillugu feriarnermi akilius-
sisoqartassaaq.
Illussaqartitsisoqarpoq inatsisit atuuttuusut malillugit
akilersorneqartussamik.
Paasissutissat allat Sulisoqarnermut Pisortaq Niels
Kristensen telefon 5 12 77 lokal 104 imaluunniit
Aningaasaqarnermut Pisortaq John Kislov telefon 5
12 77 atorlugit saaffiginerisigut pineqarsinnaapput.
Qinnuteqaatit, soraarummeersimanermut upper-
narsaatit sulisimanermullu oqaaseqaatit assilineri
ilanngullugit Upernaviup kommuneanut tunniute-
reersimassapput kingusinnerpaamik 24.09.98.
Kommuneqarfik Upernavik
Økonomiudvalget
Postbox 95
3962 Upernavik
Fax 96 11 77
Kangaatsiap kommuniata allattoqarfia allattoqarfiup pisortaanik
aqunneqarpoq taannalu piaartumik sulilersussamik suleqatissarsior-
poq. Allatseqarfiup pisortaa oqalutsip qaninnerpaamik qullersaraa.
ATORFIMMI UKUA PINGAARNERTUT SULIASSAAPPUT:
• allattariarsornikkut nutserinerit aamma oqaluttaaneq kommunep
allaffiani aammalu taassuma avataani ataatsimiinnerni nutserinerni
toqqoannartumik oqaluttaaneq
• allatseqarfimmilu suliassat nalinginnaasut
QINNUTEQARTUMUT PIUMASAQAATIT:
• nutserisutut ilinniarsimasuunissaq
• qarasaasiamut atuisinnaanissaq, kisianni piumasaqaataanngilaq
ilinniartitsissutigineqarsinnaammat
• suleqatikkuminartoq
• nammineersinnaassuseqarluartoq.
Atorfik akissarsiaqarfiuvoq Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut,
Finansministeriap aamma SIK-p Oqalutsinut isumaqatigiissutit
naapertorlugit.
Atorfinikkiartornermi pequttallu nassiunnerinut atorfinittussaq
ilaqutaalu akiliunneqassapput.
Inissaqartitsisoqarpoq, ineqarnermut akiliut siumullu qularnaveequ-
siinermi akilerneqartussaq malittarisassat atuuttut naapertorlugit.
PAASISSUTISSAT:
Atorfimmut sulianullu tunngatillugu paasiniaasoqarsinnaavoq:
Kommunaldirektør Avgo Sørensen, tlf. 871077 lok. 224
imaluunniit toqqaannarlugu tlf. 871234.
Qinnuteqaatit ilinniarsimanermullu allagartat kiisalu sulisitsisumiit
oqaaseqaatit ilanngullugit uunga nassiunneqarsimassappuc
Bl sy* ■
w

Kangaatsiap Kommunia
Postboks 551
3955 Kangaatsiaq
i m
w
• Xi
Tassanilu tiguneqarsimassallutik kingusinnerpaamik 28. september 1998.
Allattoqarfik pissanganartunik suliassaatilik qinnuteqarfigiuk.
de seneste par år har haft
travlt med at fokusere på op-
dragelsen af de grønlandske
drenge og derved har bragt
debatten på afveje. Men det
tror jeg ikke, at jeg vil gøre, i
hvert fald ikke offentligt.
Betingelser for et godt liv
Historisk har man i de euro-
pæiske lande, specielt de
nordiske lande, løst de sam-
me problemer, som nu hær-
ger det grønlandske sam-
fund, med skabelsen af vel-
færdssamfundet.
Med fri adgang til kvali-
tetsuddannelser, ordentlige
boligforhold og jobskabelse
med arbejde til alle med en
rimelig løn og i øvrigt også
gode arbejdsforhold. Fagbe-
vægelsen har i disse lande
spillet en betydelig og kon-
struktiv rolle i opbygningen
af samfundet og man kunne
håbe på, at den grønlandske
fagbevægelse kunne spille
samme konstruktive rolle i
løsningen af disse problemer,
der jo ikke bliver løst, fordi
vi bliver selvstændige. I den
sammenhæng er boligman-
gelen og de massive proble-
mer i folkeskolen særligt be-
kymrende.
Er vi i disse år i gang med
at skabe betingelserne for, at
fremtidige generationer i det
grønlandske samfund også
skal hærges af massive soci-
ale problemer, fordi vi taber
en alt for stor gruppe til et
liv, der åbenbart ikke er værd
at leve ? Det bør være det
vigtigste spørgsmål og svaret
blæser for tiden i vinden.
København den 6.
september 1998
KANGAATSIAP KOMMUNIA SØGER
Tolk
Medarbejder i sekretariatet til tiltrædelse snarest
eller efter nærmere aftale
Kangaatsiap kommunias sekretariat er ledet af en sekretariatschef
og der søges en medarbejder i forvaltningen.
DET PRIMÆRE ARBEJDE VIL VÆRE:
• skriftlige og mundtlige tolkeopgaver samt simultantolkning
i f.m. møder internt og eksternt
• deltagelse i opgaveløsninger i andre arbejsopgaver
i sekretariatet
KRAVTIL ANSØGEREN:
• uddannelse indenfor tolke faget
• det vil være en fordel at kunne betjene EDB-maskiner,
men ikke en krav, idet oplæring vil kunne finde sted
• gode samarbejdsevner
• kan arbejde selvstændigt
KOMMUNEN KAN TILBYDE:
• spændende arbejdsopgaver
• gode medarbejdere.
LØN- & ANSÆTTELSESVILKÅR:
Stillingen aflønnes iht. overenskomst mellem Grønlands
Landsstyre, Finansministeriet og SIK for tolke.
Der ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning for tolken og
dennes evt. familie.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje og
depositum iht. gældende regler.
Ansøgningen vedlagt diverse relevante bilag som
uddannelsespapirer samt oplysninger om tidligere beskæftigelse.
YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos
Kommunaldirektør Avgo Sørensen ved at ringe tlf. 871077
lok. 224 eller direkte tlf. 871234.
Ansøgningen sendes til:
- K,- / Kangaatsiap Kommunia
. U- - Postboks 551
^ 3955 Kangaatsiaq
og skal være kommunen i hænde senest mandag 28. september
1998. Send din ansøgning til sekretariatet, der hvor spændende
arbejde ligger.
Kangaatsiaq kommune, der beliggende under Diskobugten på Grenlands vestkyst,
er en kommune i rivende udvikling. Kommunen er arealmæssigt lidt større end
Danmark og har ca. 1600 indbyggere i henholdsvis Kangaatsiaq by og i
kommunens 4 bygder. Der er fantastiske muligheder for naturoplevelser i form
af vandring fiskeri, jagt hundeslædekorsel m.m..