Atuagagdliutit - 15.12.1998, Side 2

2 • TIRSDAG 15. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilemeqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
AG kukkunngilaq, Marianne
NAAGGA, Marianne Jensen, AG-p
utoqqatsemissaa naqqiinissaaluunniit
naatsorsuutigissanngilat. Tamanna peqqu-
tissaqartinngilarput. Kukkusumik alla-
gaqanngilagut, illilli qallunaat TV-avis-
iani ilumoortut saneqquallugit oqaaseqar-
putit, tamannalu sallunerup assigiinnarpaa
- eqqaamasinnaaneq akomuteqarsiman-
ngippat.
TV-avis-imi ilanngussami sammisat
aalajangersimasut ataasiunngillat marluu-
natillu, ajomartorsiutilli ilungersunartut
ataatsimut isigalugit eqqartorneqarput,
Danmarkimut Nunatsinnullu akomutaa-
sinnaasut inuit pisinnaatitaaffiinik eqquin-
nginnermik aallaavillit.
Namminerlu ilisimalluarpat, martsimi
qaammataaginnartoq ajomartorsiut Inatsi-
sartuni saqqummiuppat, tarnikkut naappa-
atillit katsorsameqartamerat Nunatsinnut
nuunneqamissaat pillugu nassuiaat saq-
qummiukkakku.
Tamanna pineqarpoq, TV-milu aperine-
qaravit ajomartorsiut qanoq iliuuseqarfi-
gissanerlugu, akivutit sammisat aalaja-
ngersimasut ilisimannginnerarpatit.
Taamaalillutit isiginnaartartut isumaqa-
lersippatit ajomartorsiut ilinnut nutaa-
jusutut, uagullu tamakkununnga malin-
naasut isummepugut uparuameqamissat
pinngitsoortinniarlugu sallusutit.
AG UUKAPAATINNEQANNGILAQ -
soorlu allattutit - tusarfimmit atomeqarlu-
ni. Aaqqissuisut affaat AG-mi TV-mik isi-
ginnaarput, oqaaseqaatitillu tupinnanngit-
sumik iluarineqamatik upamameqarlutik.
Isummerpugut akisussaafFimmik asoorus-
sereersutut isikkoqartutit. Sammisat iluar-
siniamissaat sapilerpatit, taamaattumillu
TV-avis-imi apeqqarissaameqamerit taa-
maatitsipallakkusuppat.
Iluatsitsivutillu.
Kingorna paasinarsivoq TV-mi ilan-
ngussaq pillugu paasinninnerput kukku-
neruvallaanngitsoq. Nammineerlutik up-
pernarsariinnanngilat Vordingborgimi
katsorsarneqareersimasut ajornartorsiu-
taanerat ilisimalluarit. Aammattaarlu alla-
qatigiittarnerit amerlasuut ilisimagitit,
ukiup ataatsip matuma siomali Peqqinnis-
samut Ataatsimiititaliap aamma napparsi-
masut marluk aqqi taasat illersuisuata
Nicholas Symes-ip akomanni pisimasut.
Tassani napparsimasoq atiatigut taallugu
eqqartorneqarpoq, katsorsameqareerluni
suli angerlartinneqanngitsoq.
Najoqqutassat tamakku pingaarluin-
nartut ilinnut isertuunneqarsimanerinik
isumaqamissamut peqqutissaqanngilaq.
TAMAKKU TUNNGAVIGALUGIT
AG-p samminnissimanini pillugu utoq-
qatsemissaa peqqutissaqanngilaq. Isuma-
qataavugulli oqaaseqaatitit ataqatigiissu-
nit tigulaagaasinnaasimassasut, isumaqar-
toqarsinnaalluni kajumissuseqarluarsima-
galuartutit, saqqummiunneqamerani pi-
suussuteqamsunngitsutut iliorsimanak.
Taama oqaatigereeraanni qularutissaan-
ngilaq, innuttaasut - aammattaaq AG -
akuerisinnaanngilaat napparsimasut mar-
luk taakkorpiaat ilisimasaqarfiginngilluin-
namerarlugit oqaravit, inuit taakku inuit
pisinnaatitaaffii eqqartomeqartillugit pi-
ngaamteqarluinnartut, ima ilungersomar-
tigisut Danmark aamma Kalaallit Nunaat
nunat tamat akomanni isigineqamerannut
akomutaasinnaagut. Tamanna ilisiman-
ngissinnaanngilat. Pisaq tamanna ilunger-
suutigisimaqaat, allaat Inatsisartuni »qi-
suttuinissamut« pissutissaqartitsisimallu-
tit, nunat tamat akomanni asissomeqamis-
saq pinngitsoomiarlugu.
MAANNAKKUT uteqattaarisoqassan-
ngilaq. Oqallinnerli arlalitsigut tunngaviu-
sumik pingaamteqarpoq. Manna tikillugu
kinguneraa, paasinarsereerluniani-
ngaasartuutaanngitsumik Vordingborg-
imi napparsimasut arfineq marluk - arfi-
neq pingasut katsorsameqareersut anger-
lartinneqarsinnaasut (qupp. 5-7 atuakkit).
Nangaassanngilatit, Marianne!
Qujanamiartunut oqallissaarisunullu
isummavit (qupp. 14-15 atuakkit) eqqu-
meequtigaat, malunnarluinnartumik illit
nammineerlutit qujanamiamissamut sak-
kugisassat ilisimalluinnarakkit. Tamanna-
lu »Itsuartorfik«-mmi aallakaatitsineq
naavillugu tusamaartartunik isumaqatis-
sarsiomiarsarigavit, isumaqartitsiniarsara-
lutit Anders Nilsson killuussisutut nali-
lertinniarsaralugu. Taama isumaqameq o-
qaaseqaateqarfigissanngilarput, erseqqis-
saannassavarpulli, pissutsit nutaat ima-
luunniit paasissutissat nutaat saqqummi-
unneqarnerini allatut isumaqalemissaq
akuerisaaginnarani, aammali pisariaqarlu-
innarmat. Politikeri taama periarfissin-
neqamemigut soqutiginninngippat periar-
fissanillu misissuinngikkuni tassaavoq
mianersorpallaarluni qunutuujuvoq, suso-
qannginnissaalu isumagisarlugu.
Naggataatigut oqaatissavatsigit piner-
luuteqarsimallutik eqqartuussivinnit inis-
sinneqarsimasut akisussaalFigineri qimar-
ratigissannginnakkit. Katsorsaanerit, nap-
parsimanemp qanoq ingerlanera, akisus-
saaffigaatit, Nunatsinnilu katsorsaanissa-
nut periarfissiinngikkuit eqqartuussiso-
qarfiup kalaallit Nunatsinnit aallarartittu-
amissaat pisariaqartissavaa.
AG melder hus forbi, Marianne
NEJ, Marianne Jensen, du skal ikke regne
med undskyldning og berigtigelse fra AG.
Det finder vi simpelthen ingen anledning
til. Vi har ikke skrevet noget forkert, mens
du til den danske TV-avis har udtalt dig i
uoverensstemmelse med sandheden, og
det er det samme som at lyve - hvis der da
ikke er grus i hukommelsen.
Indslaget i TV-avisen handlede ikke om
en eller to konkrete sager, men om et
generelt meget alvorligt problem, der kan
få Danmark og Grønland i fedtefadet for
ikke at overholde menneskerettighederne.
Og det er du jo selv klar over, fordi du
allerede i marts gjorde Landstinget
opmærksom på problemstillingen, da du
fremlagde redegørelsen for hjemtagning
af den psykiatriske behandling.
Det var det, det handlede om, og da du i
TV blev bedt om at sige, hvad du ville
gøre ved problemet, svarede du, at du ikke
kendte til de konkrete tilfælde.
Dermed efterlod du det indtryk hos
seerne, at problemet var nyt for dig, og vi,
der vidste bedre, måtte konkludere, at du
stak en plade for at slippe for videre til-
tale.
AG HAR IKKE - som du skriver - villigt
lade sig udnytte af en kilde. Den halve
redaktion var samlet om TV-apparatet på
AG, hvor din udtalelse fremkaldte en ræk-
ke retfærdige mishagsytringer. Og der var
enighed om, at du så ud, om om du havde
opgivet ansvaret. Du magtede simpelthen
ikke at klare situationen, og derfor skulle
der hurtigst muligt sættes en prop i spør-
gemaskinen fra TV-avisen.
Det lykkedes også.
Efterfølgende har det vist sig, at vort
indtryk under TV-indslaget ikke var helt
forkert. Ikke bare har du selv dokumente-
ret, at du udmærket ved besked om pro-
blemet med færdigbehandlede patienter,
der bliver i Vordingborg. Du er også
bekendt med den meget omfattende korre-
spondance, som Sundhedsudvalget for
mere end et år siden modtog fra de to
navngivne patienters advokat Nicholas
Symes. Heri omtales med navns nævnelse
den patient, der i dag er færdigbehandlet
uden at blive udskrevet.
Der er ingen grund til at tro, at nogen
har forholdt dig dette betydningsfulde
materiale.
NOGEN UNDSKYLDNING for AG’s
behandling af sagen bliver det altså ikke
til på det foreliggende grundlag. Men vi
vil godt medgive, at der kan været tale
om, at dine udtalelser er taget ud af en
sammenhæng, som kunne have efterladt
et indtryk af større entusiasme i stedet for
den »stik-hovedet-i-busken-medvirken«,
det blev til.
Når det er sagt, skal der imidlertid ikke
være tvivl om, at offentligheden - blandt
andre AG - ikke kan acceptere, at du næg-
ter ethvert kendskab til netop de to patien-
ter, som er nøglepersoner i et menneske-
rettighedsproblem, der er så alvorligt, at
det kan bringe Danmark og Grønland i
international miskredit. Det kan du ikke
være uvidende om. Det er en sag, der har
optaget dig så meget, at du har fundet
anledning til at »fyre op under« hele
Landstinget for at undgå international
forsmædelse.
I DENNE OMGANG skal der ikke
tærskes langhalm på sagen her. Men
debatten er alligevel principielt vigtig på
mange måder. Foreløbig har den ført til en
afsløring af, at vi helt udgiftsneutralt kan
skaffe mulighed for at hjemtage de syv-
otte patienter, der er færdige med behand-
lingen i Vordingborg (læs side 5-7). Tøv
ikke, Marianne!
Din holdning til demagoger og propa-
gandister (læs side 14-15) har den pudsig-
hed i sig, at du åbenlyst selv har god for-
stand på demagogiens værktøjer. Det
beviste du tilfulde i KNR-debatten »Vin-
duet«, hvor du igennem hele udsendelsen
forsøgte at få lytternes medhold i, at
Anders Nilsson var en vendekåbe. Det
synspunkt vil vi ikke kommentere, men
blot understrege, at det ikke bare er tilladt,
men helt nødvendigt at skifte mening,
hvis nye forhold eller nye oplysninger til-
siger det. Den politiker, der ignorerer
chancen og ikke undersøger dens mulig-
heder, er en forsigtigper, der bare sørger
for, at intet sker.
Et sidste ord, du skal have med på vejen,
går på, at du ikke kan frasige dig ansvaret
for de kriminelt anbragte. Du har nemlig
ansvaret. Behandler-delen, sygdomsde-
len, er dit ansvar, og hvis du ikke skaber
behandslingsmulighed i Grønland, bliver
retssystemet nødt til fortsat at sende grøn-
lændere ud af Grønland.