Atuagagdliutit - 15.12.1998, Side 8

8 • TIRSDAG 15. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Nunatsinni
tyskit konsuliat
NuUK(KK) - Direktør
Elke Meissner Ilulissani
akissarsiaqaatiginagu tysk-
inut.konsulinngorpoq, Ka-
laallit Nunaat tamaat a-
tuuffigissallugu.
Tyskland-ip Køben-
havn-imi aallartitaqarfiani
sulisup, Karin Blumber-
ger-Sauerteig-ip ippassin-
gami København-imi nal-
liuttorsiornermut atatillugu
konsulitut pisinnaatitaaf-
filiinermut uppernarsaat
Elke Meissner-imut tunni-
upaa.
Tyskland pernarluni Ka-
laallit Nunaanni konsuli-
mik toqqaavoq. Aammalu
56-inik ukiullip Elke
Meissner-ip toqqarneqar-
nera nalaatsornerinnaan-
ngilaq.
Elke Meissner Kiel-imi
inunngorsimavoq, Sild-
imilu peroriartorsimalluni.
1977-imili Kalaallit Nu-
naanni najugaqarsimavoq,
Ilulissani suliffeqarfik
Greenland Tours Elke
Meissner ingerlatilersimal-
lugu.
Elke Meissner-ip takor-
nariaqarnermut tunngatil-
lugu suliniutaasa kingul-
lersaraat Oqaatsuni KGH-
p illuutitoqaanik allanng-
ortiterineq, vandrehjem-
minngorlugit, inuit 20-it
unnuiffigisinnaasaannik.
Konsulit arfineq
marluk
Elke Meissner Tyskland-ip
Kalaallit Nunaanni konsu-
liatut toqqagaanermini i-
laasortaaffeqalerpoq.
Ullumikkut Kalaallit
Nunaanni konsulit arfineq
marluupput, Elke Meis-
sner-ilu arnartatuaavoq.
Aningaaserivimmi di-
rektøri Svend-Erik Daniel-
sen, Nuuk, Norge-p Ka-
laallit Nunaanni general-
konsuleraa.
Direktør Hans-Pavia
Egede, Nuuk, Sverige-p
Kalaallit Nunaanni gene-
ralkonsuleraa.
Direktør Anders Brøns,
Nuuk, Island-ip Nuummiit
avannamut generalkonsu-
leraa.
Borgmester Henrik
Lund, Qaqortoq, Island-ip
Qaqortumiit Kalaallit Nu-
naata kujasinnersaanut ge-
neralkonsuleraa.
Tunisassiomermi pisor-
taq Lars-Peter Danielsen,
Nuuk, Canada-p Kalaallit
Nunaanni konsuleraa.
Direktør Henning Mad-
sen, Nuuk, Finland-ip Ka-
laallit Nunaanni konsule-
raa.
Royal Greenland-ip unammillertini
malersunngilaa
- Taamaallaanuna soqutigisagut illersorigut,
suliffissuup siulittaasua oqarpoq
(JB) - Tunisassiorfik Royal
Greenland-ip allaffianut u-
ngasinngitsumi sananeqartoq
suugaluarpalluunniit apeqqu-
taanngilaq. Nipiliornermit,
pujuliomermit, tipimit sajup-
pilutsitsinermilluunniit akor-
nuteqalernissamut tunnga-
vissaqarpat, Royal Green-
land-ip sanilini naammagit-
taalliutigissavaa.
Royal Greenland-ip maa-
laaruteqamermini tunngavia-
nik paasiniaaneq ajomaatsu-
innaanngilaq. Direktørit mar-
luk angalapput, siulersuisullu
siulittaasuat Søren Hald
Møller pineqartumi suleqa-
taasimanngilaq.
- Tamakku siulersuisut na-
linginnaasumik akueruffigi-
neq ajorpai, oqarpoq, suliffis-
suarmilu oqaaseqarnissamut
piumassuseqartunik piffissa-
qartunillu ujarleraluarnerup
kingoma - aviisip ilioqqame-
ranut piffissarititaalsoq nalli-
lersoq - apersullatsiameqar-
nissaamut akuersivoq.
Nalillit avatangiisillu
- Imaakkamiuna, Søren Hald
Møller nassuiaavoq, - sooru-
nami pigisagut nalillit sapin-
ngisamik illersussavagut al-
lanngutsaalillugillu. Tamatu-
ma kinguenrisaanik inatsisit
malillugit maalaarsinnaati-
taanerput atorparput, Royal
Greenland-imi suliffittalu a-
vatangiisaani nipiliornermik,
putsumik, tipimik sajuppilut-
sitsinermillu peqquteqartu-
mik illuutitta nalikillinngin-
nissaat qulakkeerniarlugu.
- Tamatumani ilaatigut si-
unertaavoq, avatangiisit pil-
lugit oqartussaasut akornu-
sersuutinut taaneqartunut a-
kulerussinnaanissaasa periar-
fissinnissaat.
N aapertuilluarneq
Aammattaaq Søren Hald
Møller oqarpoq, Royal
Greenland-ip avatangiisit
pillugit maalaarutaata suli
Inatsisartut maalaaruteqart-
arfiani suliarineqarsimann-
ginnera sanilertaaminnut
kipiluttunartuummat paasil-
luarsinnaallugu. Ataatsimii-
titaliaq suliap suliarinissaa-
nut qaammatini pingasuni
piffissaqarsimavoq, maanna-
mulli suli inemiliiffigisima-
nagu.
- Taamaammat maalaaru-
teqarnissinni unammillertuu-
nerinnaat pineqanngimmat
uppernarsarsinnaavat?
- Aap, ilumoorpoq, oqaati-
geriikkakka innersuussutig-
alugit.
- Najukkamili raajalerijfe-
qareerpusi. Taanna akornu-
tiginnginnassiuk ?
- Taamaappoq, kisianni
isorartussutsimikkut assi-
giinngeqaat. Sanilertaagut al-
lornernik marlussuinnarnik
ungasissuseqarput, uagulli
tunisassiorfipput meterinik
untritilinnik arlalinnik unga-
sissusilimmiippoq.
Arlallit atuuffiginngilai
Søren Hald Møller pineqar-
tumi arlalinnik nasalittut pa-
sineqarsimavoq. Taamaan-
nginnerarpaali. Suliami pine-
qartumi aalajangeeqataasin-
naannginnini peqqutigerpiar-
lugu, tunisassiorfiup nutaap
inissiffissaanik akuerseqa-
taasimanngilaq. Aamma
maalaaruteqartarfiup avata-
ngiisit pillugit apeqqummut
aalajangiineranut sunniute-
qarsinnaanngilaq. Taanna
toqqaannartumik Inatsisartut
ataanni inissisimammat.
Royal Greenlandip pisortaasa rajat tipippallaarnerarlugit, Polar Seafoodip Nuummi
fabrikkia ajfaannarmik tunisassiortilerpaat.
Royal Greenlands ledelse mener at rejer stinker, derfor har de sat hindringer i
vejen for Polar Seafoods produktion.
Royal Greenland er ikke
ude efter konkurrenten
- Vi varetager blot vore interesser, siger koncernformand
(JB) - Det er ligegyldigt,
hvilken fabrik, der var skudt
op i nærheden af Royal
Greenlands administrations-
bygning. Hvis der var grund
til at antage, at der ville kom-
me gener i form af støj, røg,
luft eller vibrationer, ville
Royal Greenland have indgi-
vet anke over nabogener.
Det var ikke helt let at skaf-
fe viden om baggrunden for
Royal Greenlands klage. Beg-
ge direktører er ud at rejse, og
formanden for bestyrelsen,
Søren Hald Møller, har ikke
været involveret i sagen.
- Det er ikke et område,
bestyrelsen normalt beskæf-
tiger sig med, siger han, men
efter - tæt på deadline - for-
gæves at have prøvet at finde
folk i koncernen, der havde
lyst og tid til at udtale sig,
stillede han alligevel bered-
villigt op til et kort interview.
Værdi og miljø
- Det er sådan,
forklarer
Søren Hald Møller, - at vi
naturligvis skal værne om og
beskytte vore værdier så godt
som muligt. Det indebærer,
at vi udnytter den klageret,
loven giver os for at sikre, at
Royal Greenland og miljøet
omkring vore arbejdspladser
ejendom ikke falder i værdi
på grund af gener med støj,
røg, lugt eller vibrationer.
- Hensigten er blandt andet
at sikre mulighed for, at mil-
jømyndighederne kan få
adgang til at gribe ind imod
nævnte gener.
Objektivt
Søren Hald Møller siger i
øvrigt, at han udmærket for-
står, at Royal Greenlands nye
nabo er frustreret over, at der
ikke er sket noget i Landstin-
get miljøklageudvalg. Tre
måneder har udvalget haft til
at behandle sagen, men end-
nu er der ikke kommet noget
resultat ud af det.
- Du vil alså fuldstændigt
afvise, at I kun klager, fordi
det er en konkurrent?
- Ja, det er klart, jeg vil,
jævnfør det, jeg allerede har
sagt.
- Men / har selv en rejefa-
brik i området. Er der ikke
gener ved den?
- Det er der sikkert, men
der er væsentlig forskel på
afstanden. Vor nye nabo lig-
ger kun et par skridt borte,
mens der er flere hundrede
meter til vores egen fabrik.
Ingen kasketter
Søren Hald Møller har været
mistænkt for at bruge flere
kasketter i den pågældende
sag. Det afviser han. Netop
fordi han er inhabil i sagen
har han intet haft med mil-
jøgodkendelsen af den nye
fabrik at gøre. Heller ikke
ankeudvalget for miljø-
spørgsmål har han indflydel-
se på. Det sorterer direkte
under Langstinget.
Kræftertunut
aningaasaliissutit
Kalaallit Nunaanni kræfti-
mik akiuiniaqatigiiffik Ne-
riuffik nalunaarpoq, kræf-
timik nappaatillit 3.500
koruuninik aningaasaliiffi-
gineqarnissamut qinnute-
qarsinnaalersut.
Aningaasaliissutissat
Kalaallit Nunaannit aam-
ma Hellerup-imi Kalaallit
Illuannit qinnutigineqar-
sinnaapput.
Qinnuteqarnissamut im-
mersuiffissaq, Qaqortumi
Neriuffiit Kattuffiannut
saaffiginninnikkut pine-
qarsinnaasoq immersoriar-
lugu, najukkami Neriuffi-
up immikkoortortaa aqqu-
tigalugu nakorsamut atsi-
ortinneqassaaq. Tamatuma
kingorna isumaginnitto-
qarfiup qinnuteqarfissaq
immersussavaa atsiorlugu,
taannalu Neriuffimmi si-
unnersortimut Sisimiuniit-
tumut, Gerda Lennert-imut
nassiunneqassaaq.
- Aningaasat napparsi-
masumut qiimmassaatis-
satut aammalu napparsi-
manermut atatillugu sania-
tigut aningaasartuutinut
matussutissatut eqqarsaa-
tigineqarput, kattuffiup si-
ulersuisua Johanne Olsen
oqarpoq.
Legater til
kræftramte
Landsforeningen Neriuf-
fik, kræftens bekæmpelse i
Grønland, meddeler, at det
nu er muligt for kræftram-
te at søge et legat på 3.500
kroner.
Legatet kan søges fra
Grønland og fra Grønlæn-
derhjemmet i Hellerup.
Efter udfyldelse af an-
søgningsskemaet, som fås
ved henvendelse til Neri-
uffiit Kattuffiat i Qaqor-
toq, skal man gennem den
stedlige Neriuffik-forening
bede om en lægeunder-
skrift. Herefter skal social-
kontoret udfylde og under-
skrive ansøgningen, som
sendes til Neriuffimmi si-
unnersorti Gerda Lennert i
Sisimiut.
- Legatet er tænkt som
en opmuntring til den syg-
domsramte og som en
hjælp til ekstraordinære
udgifter i forbindelse med
sygdommen, siger for-
kvinde for landsforenin-
gen, Johanne Olsen.
Verdens
nordligste bageri
I slutningen af november
åbnede det hidtil nordlig-
ste minibageri - ikke alene
i Grønland, men utvivl-
somt i verden. Det skete i
bygden Savissivik, oplyser
direktør i KNI Pilersuisoq,
Gerhardt Petersen.
Bake-off installationen i
Savissivik er en fortsættel-
se af Pilersuisoqs udbyg-
ning af minibagerier i byg-
derne. Der er nu ialt instal-
leret bake-off i 14 bygder.