Atuagagdliutit - 15.12.1998, Blaðsíða 13
GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 15. DECEMBER • 13
Amerikamiut taamaallutik takkuteqqeriaannaapput. Det er ikke umuligt, at amerikanerne kommer igen en dag.
Mittarfik taakku pillugit ammatittuassavarput. Vi skal holde banen varm til dem.
Isumaqadgiissut isertuussaq
angallannermut unissaataavoq
Kangerlussuup ammatiinnarneqarnissaa Nunarput pisussaavoq
Sunngu
qallunaatuuinnaavoq
Ilinniartitaanermut siunnersorti
kalaallimik ikiortissaalatsisimavoq
(JB) - ' Danmark/Kalaallit
Nunaat aamma USA iser-
tuussamik isumaqatigiissute-
qarput, nunatsinnut tulluuttu-
mik angallassinissamut Nu-
natsinni politikkimik piler-
saarusiorsinnaannginnissa-
mik nassatalik. Paasissutissat
Nuummi tusagassiortun-
ngomiat pigisaat naapertor-
lugit ilimanarluinnarpoq.
Isertuussaanngikkaluarpoq
Danmark/Kalaallit Nunaat
aamma USA Kangerlussuar-
mik ingerlatsinissamut isu-
maqatigiissuteqarmata. Inu-
illi ikittuinnaat imarisaannik
ilisimasaqarput.
Tusagassiortunngorniaq
David Kristiansen ilinniarfi-
up aviisiani »Taalliut«-mi al-
lappoq, isumaqadgiissut
1991-imi pilersinneqartoq
piumasaqarfiusoq, nalunartut
pillugit Kangerlussuup am-
matiinnameqamissaanut Ka-
laallit Nunaat/Danmark pi-
sussaatinneqartut.
Angallannermut politikki
taamaatinneqartoq
Piffissap ilaani ataasiaannar-
mik angallasseriaasissamik
angallannermut politikkip
taamaatiinnarneqarneranut
tamanna nassuiaataasinnaa-
voq, angallasseriaaseq siu-
nertaqanngitsoq, arlariinnik
naleqqutinngitsunik periuse-
qarfiusoq ilisimariigarput or-
niginartinnerullugu ingerla-
teqqinnissaanut taarsiullugu.
- Isumaqadgiissut Nuummi
Qassimi tamat oqallitsinne-
ranni oqallisigineqaqqaarpoq,
David Kristiansen allappoq.
Ataatsimiinnermi suleqatigiis-
sitat angallannermut aaqqis-
suussinissaq saqqummiup-
paat, ilaatigut atlandku qulaal-
lugu angallassinermi Nuuk
qitiusussatut aallaaviulluni.
Angallasseriaatsip pisariilli-
samissaa isumaavoq, ilaatigut
Kangerlussuup mittarfia naju-
garineqarpianngitsoq matullugu.
Tupatsitsineq
Siunissami angallasseriaaseq
pillugu oqallinnerup nalaani
naalakkersuisunut ilaasortaa-
simasoq Kuupik Kleist tupat-
sitsivoq, namminerisamik a-
ngallannikkut siunissami aa-
lajangiinissamut isummanik
tamanik ajalusoortitsisoq.
Naalakkersuisuusimasup
arlaleriarluni uppemarsarpaa
ilumoortoq taama isumaqati-
giissusiortoqarsimammat.
Namminersornerusoqarfim-
milu atorfilittat aamma up-
pernarsaapput. Malunnarpoq
suleqatigiissitat angallasseri-
aatsimik nutaamik sulissuti-
ginnissimasut USA-mut i-
sumaqadgiissummik ilisima-
saqarsimanngiatsut.
Aarleritsappoq
Tusagassiortunngomiat mar-
luk Namminersornerullutik
Oqartussanut saaffiginnillu-
dk USA-mik isumaqatigiis-
sut isertuussaq pissarsiari-
ngajalluinnarpaat, atorfililli
saaffigisaat aarleritsariarami
isumaliuudssiissutitut allak-
kiaq tunniutiinnarpaa, taan-
nalu sukumersuunngikkalu-
arluni uppernarsaataavoq
sorsuttoqalissagaluarpat a-
merikamiut sakkutooqarfi-
toqqatik tamakkiisumik ator-
sinnaagaat.
Talliut-mi pingaarnertut
allaaserisami tusagassiortun-
ngomiat piumasaraat naalak-
kersuisut erseqqissumik na-
lunaamteqassasut, eqqartor-
neqartutut ilumut isumaqati-
giissuteqartoqarsimanersoq,
taamaattoqassappallu siunis-
sami sakkutuujunngitsut a-
ngallannerini ineriartordtsi-
nermut tamanna qanoq nas-
sataqassanersoq.
NUUK(PM) - Ilinniartitaa-
nermut ilitsersuut qanittuk-
kut internet-imut ilanngun-
neqartoq sivikinnerpaamik
ukiup affaa qaangiuppat ka-
laallisuunngortinneqassaaq.
Namminersornerullutik o-
qartussat ilinniartitaanermut
siunnersortaat, Danmarkimi
allaffeqarfimmi sulisoq,
Hanne Søgaard, AG-mut cr-
qarpoq, sanngiiffiit ilagigaat
ilinniartitaanermut ilitsersuut
internet-imut iliorarnerani
kalaallimik suleqateqarsi-
mannginnami.
- Paasissutissat assigiinngit-
sut mappersakkanit pigine-
qareersunit tigusaapput soorlu
»Periarfissat« aamma »Sunng-
orlangatoq« qallunaatuunillu.
Oqaaseqatigiikkaat ataatsimo-
ortillugit kadterneqarput.
Aggulunnemit assigiingitsunit
katitemeqamerat peqqutaallu-
ni naliliivunga ållanneqamerat
aatsaat iluarsaanneqarluareer-
pat kalaallisuunngorlugu nut-
semeqarsinnaasoq.
- Allannerat ingerlanne-
qarnerani naqqiutit amerla-
vallaat pissappata paatsivee-
runnerni ajomartorsiutinillu
pilersitsiinnassapput, sorpas-
suillu allanngortiorarneqar-
put. Paatsiveerunneqarsi-
massagaluarporlu, ilumoor-
porli kalaallimik suleqate-
qarsimannginnera sanngee-
qutaamjussuarsimammat.
Saaffigisat taakku
Ilinniartitaanermut ilitsersuut
20. november Internet-imut
nuunneqarpoq, Hanne Sø-
gaard-ilu oqarpoq, ilinniartu-
nit arlalinnit saaffigineqarlu-
areerlutik.
- Pitsaasumillu ingerlavoq.
llitsersuutit paasissudssar-
tai Internet-imiittut assingi
qaammat una disket-inngor-
lugit nassiussuunneqarnissa-
minnut piariissaput. Ilin-
niartitaanemut siunnersorti
Hanne Søgaard oqarpoq, inu-
usuttunut periarfissiissutit
allanngorarneri ilutigalugit
ingerlaavartumik taarsersor-
neqartassasut. Disket-it In-
ternet-imut attaveqarfiunngi-
tsunut periarfissiissutaapput.
Hanne Søgaardip erseqqis-
saatigaa, Intemet-imi ilitser-
suut ilinniartitaanermut ilit-
sersuummut tapertaasoq.
Ilinniartitaanermut siun-
nersorti ilitsersuisunik mar-
lunnik ilalerluni Nunatsinni i-
linniarfmnut ukiumoortumik
paasisitsiniaalluni angalale-
ruttorpoq, Intemet-imilu ilit-
sersuut aamma saqqummiun-
neqartussaalluni. Taamaa-
liorneq soqutigineqarluarpoq,
Nunatsinni nunanilu allani
periarfissanik assigiinngitsu-
nik ilitsersuussisoqartarluni.
Kalaallip qarasaasialerisup
Thomas Høegh Stigsen-ip so-
raarummeerutitut ilinniartita-
anermut ilitsersuut qarasaasi-
amut nuullugu piorsarpaa.
Uaniipporlu http://www.ghs-
dk.dk/sunngu.
Sunngu findes kun
på dansk
Uddannelseskonsulenten har
manglet en gønlandsk sidemand
Hemmelig aftale bremser
grønlandsk trafiksystem
Grønlands er forpligtet til at holde gang i Kangerlussuaq
(JB) - Det er en hemmelig
aftale mellem Danmark/
Grønland og USA, der for-
hindrer Grøn land i at tilrette-
lægge en trafikpolitik, som er
ideel for landet. Det tyder i
alt fald nogle oplysninger på,
som eleverne på journalist-
skolen i Nuuk er kommet i
besiddelse af.
Egentlig er det ikke spor
hemmeligt, at der eksisterer
en aftale mellem Dan-
mark/Grønland og USA om
driften af Kangerlussusaq.
Det er bare de færreste, der
har kendt dens indhold.
Journalistelev David Kri-
stiansen skriver i husavisen
»Taalliut«, at aftalen, der
blev indgået i 1991, har en
klausul, der forpligter Grøn-
land/Danmark til at holde
gang i Kangerlussuaq for alle
eventualiteters skyld.
Trafikpolitik opgivet
Det kan være forklaringen
på, at den trafikpolitik, der en
overgang pegede i retning af
et enstrenget trafiksystem,
blev opgivet til fordel for det
planløse, flerstrengede, irra-
tionelle trafiksystem, som vi
hidtil har kendt.
- Aftalen blev første gang
drøftet offentligt ved et
debatmøde i Qassi i Nuuk,
skriver David Kristiansen.
Her fremlagde en arbejds-
gruppe ideen bag en ny tra-
fikstruktur, der blandt andet
skulle bygge på et atlantra-
fik-knudepunkt i Nuuk.
Hele ideen gik ud på at
rationalisere trafikstrukturen,
blandt andet ved at nedlægge
atlantlufthavnen i Kangerlus-
suaq, hvor der alligevel ikke
bor ret mange mennesker.
En bombe
Men midt under debatten om
den fremtidige trafikstruktur
fyrede tidligere landsstyre-
medlem, Kuupik Kleist, en
bombe, som for stedse dræb-
te enhver drøm om selv at
komme til at bestemme sin
infrastruktur.
Landsstyremedlemmet be-
kræftede flere gange rigtig-
heden af, at en sådan aftale
eksisterede. Det samme gjor-
de en embedsmand fra hjem-
mestyreadministrationen.
Det var på mødet tydeligt, at
arbejdsgruppen, der havde
arbejdet med den nye trafiks-
truktur ikke havde kendskab
til aftalen med USA.
Fik kolde fødder
Ved henvendelse til Grøn-
lands Hjemmestyre var de to
journalistelever tæt på at få
udleveret den fortrolige afta-
le med USA, men embeds-
manden, der betjente dem,
fik kolde fødder og lod dem
gå med et aftale-memoran-
dum, der er knap så katego-
risk, men som bekræfter, at
en krigssituation giver ame-
rikanerne fuld råderet over
flere af de gamle baser.
I en lederartikel i Taalliut
forlanger journalisteleverne,
at landsstyret melder klart
ud, om der er en aftale som
den beskrevne, og hvad den i
givet fald betyder for udvik-
lingen af det civile trafiksy-
stem i fremtiden.
NUUK(PM) - Der går mindst
et halvt år, før uddannel-
sesvejledningen, der netop er
blevet lagt ud på intemettet,
bliver oversat til grønlandsk.
Uddannelseskonsulent i
hjemmestyret, der til daglig
arbejder på Danmarkskonto-
ret, Hanne Søgaard, siger til
AG, at svagheden blandt andet
ligger i, at hun ikke har haft en
grønlandsk sidemand under
tilblivelsen af det nye system
med at lægge uddannelsesvej-
ledningen ud på Intemettet.
- De forskellige oplysnin-
ger er taget fra de eksisteren-
de håndbøger som »Periar-
fissat« og »Sunngorlanga-
toq« og nogle danske hånd-
bøger. De tekster er flettet
ind i hinanden i én stor pære-
vælling. Ja de er nærmest
splittet i atomer, derfor har
jeg også skønnet, at det var
nødvendigt at få teksten redi-
geret helt færdigt, før det
kunne oversættes.
- Hvis der kom for mange
rettelser under produktioneh
af teksten, ville det have
skabt forvirring og proble-
mer, og mange ting skulle
laves om. Det ville ikke have
været til at overse, men det er
rigtigt, at det er en stor svag-
hed, at jeg ikke har haft en
grønlandsk sidemand.
De samme modtagere
Uddannnelsesvejledningen
blev lagt ud på Intemettet
den 20. november, og Hanne
Søgaard siger’ at man allere-
de har hørt fra en del uddan-
nelsessøgende.
- Det fungerer altså godt.
I løbet af denne måned bli-
ver disketten med de samme
oplysninger som vejledningen
på Intemettet klar til distributi-
on. Uddannelseskonsulent
Hanne Søgaard siger, at
disketterne vil blive skiftet ud
løbende, efterhånden som der
sker ændringer i tilbuddene til
de unge. Disketterne er bereg-
net på steder uden mulighed
for Intemetforbindelse.
Hanne Søgaard understre-
ger, at vejledningen på Inter-
nettet er en suplement til den
generelle uddannelsesvejled-
ning.
Uddannelseskonsulenten er
netop sammen med to vejle-
dere i gang med den årlige ori-
enteringsrunde til uddannel-
sesstederne i Grønland, hvor
også Intemetvejledningen bli-
ver præsenteret. Der har været
god interesse for arrangemen-
terne, hvor man bliver vejledt
i de forskellige muligheder i
og udenfor Grønland.
Det er den grønlandske data-
log Thomas Høegh Stigsen,
der i forbindelse med sin eksa-
men har udviklet den elektro-
niske uddannelsesvejledning.
Man kan søge på adressen
http://www.ghsdk.dk/sunngu.