Atuagagdliutit - 15.12.1998, Page 16

16 • TIRSDAG 15. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Tusagassiortut ersisaarisut
Qallunaat naalagaafeqati-
giinneq aallaavigalugu oqal-
litsitsereermata, nunatsinni
aviisit A.G. - Sermitsiarlu,
nunatta namminersulivinnis-
saa eqqaaneqarmat, pisamer-
misut innuttaasunut oqaatsit
sakkortoorujussuit atorlugit
annilaangasaarinerat ingasa-
ngaarmat suut tunngavigalu-
git taama annilaangasaari-
nersut aperiitigalugit akissu-
teqarfigissavakka.
Siullermik aviisini aaqqis-
suisut sakkortunerpaamik i-
somartorsiussavakka, illuin-
naasiorlutik isummersortar-
nerat pillugu, atuartartunut
sunniiniarlutik. Taamatut o-
qaminni tunngavigaara saq-
qummertalerattali aviisini
taakkunani aqqissuisut illu-
atungiliuttutut inissisimaju-
arnerat qatsunnarsilluinnar-
mat.
Paasinnittarnera tunngavi-
galugu tusagassiortut tassaa-
sussaagaluarput kikkulluun-
niit oqariartuutaannut itisile-
risussat, oqallinneq illuin-
naasiomani ingerlaniassam-
mat.
»Nammineq« pilersikkat-
siguli ulloq manna tikillillu-
gu suli tusagassiortunit or-
ninneqarluta suut siunertari-
nerigut paasiniaavigineqami-
kuunnginnerput tupigusuuti-
saratsigu, kisiannilu uloria-
nartorsuartut oqaatigineqar-
tarluni.
Siulittaasoq
Vittus Jerimiassen,
Nuuk,
Peqatigiiffik Nammineq
Kalaallit filmiliarineqartamerat
Sooruna? Kalaallinuku suin-
nartut? Filmiliarilissavaat aa-
sit imigassartalimmik, aasiit
toqutsinertarlimmik, aasiit i-
sigisassat nuanniitsut ajoruu-
sannartut kalaaliulluni.
Sooruna kalaallit nuanner-
sumik saqqummiunneqameq
ajortut? Sooruna kalaallit nu-
annersumik filmiliarineqar-
neq ajortut? Ila tamakku fil-
mit takunissaat pissanngati-
gereersimalllugit ajuusaama-
qaaq filmi tamaat takoreerlu-
gu-
Eqqarsaatigissagaanni uki-
uni kingullemi filmit takutin-
neqartartut ajortuinnavinnik
imaqarput, soorlu Tunumi
filmi tamarmi annernartoq,
ajoruusannartoq isiginnaar-
lugu. Aamma »Smilla's for-
nemmelse for sne« tassanis-
saaq kalaaleq imerajuttoq i-
laavoq, isigalugu eqqarsaam-
mernartoq. - Aasinaasit ka-
laalertaat ajortumik filmilia-
ritittoq. Sooruna kalaallit nu-
anniitsutut inuttaatinneqartu-
artut?
Ippassaq »Qaamarnup
uummataa« isiginnaarlugu
aallartikkakku qamuuna tu-
jormiallaqaangaasiit, aasi-
naasiit imernermik, nuanniil-
liornermik toqutsinertalim-
mik aallartittoq.
Sunaana taassuma filmip
aallartinneralugulu naaneri-
gaa? Sunaana taassuma film-
ip imarigaa? Sunaana angu-
niarlugu taanna filmi sana-
Hvorfor får vi børn?
Måske vil nogen undre sig
over min overskrift, men jeg
håber, at mine læsere vil for-
stå mig, når de har læst artik-
len færdig. Jeg håber, at den
vil give anledning til efter-
tanke, uanset om man er enig
eller ej.
Jeg er 45 år og har to voks-
ne børn på 22 og 19 år. Selv
om de nu er voksne, er de
mine dyrebareste skatte i
hele verden.
Det er utroligt, så stort et
ansvar, der kommer sammen
med børnene. Små uanselige
og sarte skabninger, hvis
fremtid man ikke kender i
forvejen. Som forældre skal
vi opdrage børnene, og kær-
ligheden skal være et af de
vigtigste redskaber.
Børns personlighed be-
stemmes i en tidlig alder. Når
de er to år, er det forudbe-
stemt, hvordan deres person-
lighed vil være i fremtiden.
Derfor er det vigtigt at gøre
noget, mens de endnu er helt
små. Man skal lære dem
nærhed, tillid, kærlighed og
ikke mindst at sætte grænser.
Da vore forældre fik os,
havde de meget anderledes
levevilkår, end vi har i dag.
Men grundlaget var det sam-
me, både dengang som nu.
Vore forældre har brugt kær-
ligheden som middel til, at vi
kunne få et godt liv.
Desværre hører vi for
mange problemer blandt
unge og børn, og det gør
ondt. Hvorfor er det sådan?
Hvorfor er der så mange
unge og børn, der ikke kan
leve et normalt liv på grund
af deres problemer? Hvor er
de forældre, der har ansvaret
for dem? Hvorfor har de sat
børn i verden? Tænkte de
kun på sig selv, da de fik
dem? Hvorfor tænker de
ikke: Jeg skal nok tænke på
mig selv, når mine børn er
blevet voksne og kan forsør-
ge sig selv.
Vi ved alle, at børn skal
igennem en hel masse fristel-
ser i deres opvækst. Og netop
af den grund, må vi danne en
tryg ramme i deres opvækt.
Hvad er dårligt og hvad er
godt, og hvad er konsekven-
serne for éns handlinger.
Man siger: Børnene er vor
fremtid. Derfor har vi som
forældre ansvaret for at dan-
ne et sikkert grundlag i op-
væksten.
I dag hører vi også blandt
de unge: »Og hva’ så - jeg
gider ikke«. Prisgivelse -
»Jeg bliver hjulpet allige-
vel«. Hvor ligger opfordrin-
gen i, for at nå det, man ger-
ne vil? Den findes næsten
ikke mere.
Vi skal selvfølgelig hjælpe
folk, der har behov for det.
Men, hvis vi bliver ved med
at hjælpe dem, der kan i for-
vejen, vender vi dem til at
opgive initiativ og virkelyst.
De unge mangler i dag den
gode følelse af at nå det, man
Angajoqqaat meeqqaminnut akisussaaffik sumiginnarpallaarpaat, Marie Jørgensen
Danmarkimiit allappoq.
Forældrene flygter fra deres ansvar for deres børn, mener en læser i Danmark.
Sooq meerartaartarpugut?
neqarsimasoq?
Ila qaquguuna nuannersu-
nik nuannaajallannartunik
kalaallit filmiliarineqarniar-
tugut? Qaquguuna paasinar-
tunik kajungerisitsilersinnaa-
sunik kalaallinut tunngassu-
tilinnik kalaallit saqqummi-
unneqartalemiartut?
Neriuppunga tullianik ka-
laallit filmiliarineqarnialer-
pata imarisaa nuannersuuj-
umaartoq, pissanganarluni i-
laqutariinnut tunngassute-
qartuulluni meeqqanullu i-
nerteqqutaasussaanngitsoq.
K. Nielsen
Uummannaq
gerne vil. Hvis samfundet
skal have en stærk fremtid,
må vi vænne de unge af med
den apati og opgivende atti-
tude, de indtager i dag. Det
kan man nå ved at styrke
forældrene i opdragelse af
deres børn. Hvis vi vil give
børnene en sund fremtid, må
vi lære dem, at livet ikke kun
består af lige linier, og der-
ved vil de også blive stærke-
re og lære at løse problemer-
ne.
»Vi skal gøre os mangfol-
dige som stjernerne på him-
len«. Det runger godt i ører-
ne, men det rummer også et
stort ansvar.
Jeg sammenligner barnets
opvækst med en lille blomst,
der skyder op af jorden. Man
vil værne om den, så den kan
gro til en flot blomst. Behov
er nemlig det samme - kær-
lighed, omsorg, beskyttelse.
Således dannes der et solidt
grundlag, så man er i stand til
at overvinde hindringer, til
glæde for opdrageren.
Der er nemlig ikke noget
vigtigere i verden (for foræl-
dre) end at give sine børn en
god opdragelse.
Således er mine tanker om
børneopdragelse. Har Du et
svar, er Du velkommen til at
skrive til mig.
Med venlig hilsen
Marie Jørgensen
Skolegade 5
6818 Årre
Eqqumiigineqassagaluarpoq
qulequtsiussara, neriuppu-
ngali atuartussat allakkakka
naagunikkit isumaga paasiu-
maaraat. Neriuutigaaralu
aamma isumaqatigineqan-
ngikkaluarumaluunniit eq-
qarsaatissiilaarumaartoq.
45-nik ukioqarpunga mar-
lunnillu meeraqarlunga,
maannakkut 22-nik 19-inillu
ukioqarput. Meeqqakkalu
taakku naak inersimalereera-
luartut silarsuarmi erlinnar-
tuutit annersaattut isigaakka.
Tupinnaqaarmi meerar-
taarluni akisussaaffik taama
annertutigisoq nammineq a-
tulerlugu. Nikanartunnguul-
lutik mianemarlutillu inun-
ngoraangamik, perorlutik i-
nuttut qanoq ittuunissaat na-
lunartaqaaq. Tassaniipporli
uagut angajoqqaajusugut pe-
rorsaariaasitta, aammalu a-
sanninnermik takutitsinissat-
ta annerpaartaa.
Meerannguit suli mikisun-
nguullutik inuttut tunngavis-
sartik tigusarpaat. Marluk
missaanni ukioqaleraanga-
mik siunissami qanoq ittuu-
nissartik atereertarpaat. Taa-
maattumillu pingaarorujus-
suuvoq mikisunnguunerini
qanoq iliorfigineqarnissaat.
Qanilaarneq, tatiginninneq,
asanninneq minnerunngitsu-
millu »killiliineq« suli miki-
sunnguullutik ilinniartaria-
qarpaat.
Uagut angajoqqaagut taa-
mani qitomiuleramik piffis-
saq inooriaaserlu allarluin-
naq, ullumikkumut naleqqi-
ullugu atorsimavaat. Tun-
ngavigisaalli assigiissuseqar-
poq, tassa ajunnginnissaq
pillugu, asanninnerlu sakku-
galugit perorsaasimapput.
Ullumikkulli inuiaqatigiit
akornanni ajornartorsiuter-
passuit tusartuakkagut meeq-
qat inuusuttullu pillugit, i-
laanni tusartakkat annemar-
taraluaqaat. Soormiuna taa-
maattoq? Sooruna meerar-
passuit inuusuttunnguillu ar-
torsaateqarlutik inuunertik i-
luamik ingerlassinnaanngik-
kaat? Naak akisussaasut a-
ngajoqqaat? Sooruna mee-
rartaarsimappat? Imminnut
eqqarsaatigiinnarlutik? Sooq
eqqarsartanngillat: Meeran-
nguakka peroreerpata, nam-
minerlu pilersorsinnaanngor-
lutik, taava imminut eqqar-
saatigilerumaarpunga.
Nalunngilarput tamatta us-
semartorpassuit meeqqat pe-
roriartornerminni aqqusaar-
tussaagaat. Taamaammallu
suli pingaaruteqariaannar-
poq, perorsaanermi tunnga-
viliussaasimasut erseqqissu-
mik tunniunneqarsimanersut.
Suna ajortoq ajunngitsorlu, i-
liuuserisaanullu qanoq ki-
nguneqamissaasa eqqarsaati-
ginissaanut.
Oqartoqartarpoq; meeran-
nguinukua siunissamik i-
ngerlatsisussat. Taamaam-
mat uagut angajoqqaajusugut
perorsarsimasariaqarpagut,
tunngavissamik aalajaatsu-
mik aallarniutissaannik tu-
nissallugit.
Ullumikkut aamma tusar-
saajualersoq inuusuttut akor-
nanni: »A-sussa uniinnarpu-
nga - eqiagaara«. Ilaginnaa-
ginnarneq - »ikiorneqaru-
maarpungaasit«. Naak peru-
sutap tungaanut sorsukku-
sunneq? Peerukkiartortoq as-
sut malunarpoq.
Soorunami ikiortariallit i-
kiomeqarniarlik. Piginnaas-
susilissuilli ikiomeqartuartil-
lutik ilaginnaaginnarneq pi-
gilertarpaat.
Misigissuseq nuannersoq,
soorlu inerusutamik ingerlat-
sisimalluni aqqutaanilu akor-
nutigisat sorsoreersimallugit
naammassilluni qanoq nuan-
nertigisoq, ullumikkut inuu-
suttut amigaatigaat. Inuiaqa-
tigiit nakuullutik siunissa-
qassappata, ilaginnaaginnar-
neq inuusuttut akornanni
peersinniartariaqarpoq. Tas-
saniipporlu angajoqqaat pe-
rorsaariaasiisa sakkortusar-
nissaat. Meerannguagummi
ajunngitsumik siunissaqar-
tikkusukkutsigit paasisittari-
aqarpagut, inuuneq siumuin-
naq narlusuumik ingerlan-
ngimmat, akomutissalli aq-
qutaaniittut iluarsarnissaan-
nut aamma nukissaqarfigis-
savaat.
»Kinguaassiorlusi amerli-
artoritsi«. Oqaaseq tusame-
raluaqaaq, kisiannili akisus-
saafferujussuarmik imaqar-
poq.
Meerannguit peroriartor-
nerannut assersuutigisarpara
- naasunnguaq nunamit put-
tuttoq, paarerusunnarluni
naatikkusunnartoq, kusanar-
tunngorluni. Pisariaqarti-
taammi assigiipput - asan-
ninneq, soqutigineqameq, il-
lersugaaneq, taava sorlanik-
kumaarput nakuullutik, akor-
nutissanullu akiuussinnaan-
ngorlutik, isiginnitsiminnik
nuannarisaalerlutik.
Silasuarmimi allamik pi-
ngaarnerusoqanngilaq (anga-
joqqaatut), tassa meeran-
nguagut pigilersimasagut ilu-
amik perorsarnissaat, ajun-
nginnissaq anguniarlugu.
Taama eqqarsaatersulaar-
punga, akerusuttoqaruni uan-
nut allassinnaavusi.
Inussiarnersumik
inuulluaqqusillunga
Marie Jørgensen
Skolegade 5
6818 Årre
Journalisterne prøver
at skræmme os
Under rigsfællesskabsdebat-
ten i Danmark gik man ind
på en eventuel indførelse af
selvstyre i Grønland, og med
det som baggrund, var AG
og Sermitsiaq ude med stær-
ke skræmmebilleder - igen.
Og med det som baggrund
vil jeg hermed spørge blade-
ne, hvad de har haft som
udgangspunkt for disse
skræmmebilleder, samtidig
med at jeg kommer med en
besvarelse.
Først vi jeg rette en kraftig
kritik til avisernes redak-
tører, der kommer med ensi-
dige meninger for at påvirke
læserne. Jeg siger dette, fordi
det er så trættende, at redak-
tørerne altid har haft en
anden mening end vores.
Efter min forståelse, er det
journalisternes opgave at gå
i dybden, uanset, hvem der
kommer med en mening, for
at belyse begge sider af de-
batten, så den ikke skal køre
ensidigt.
Vi undrer os over, at siden
vi stiftede »Nammineq« har
vi til den dag i dag blevet
opsøgt af journalister, som
vil undersøge vore formål
dybere, men til gengæld bli-
ver vi af dem betegnet som
livsfarlige.
Formand
Vittus Jerimiassen,
Nuuk,
Peqatigiiffik Nammineq
ASSILIAQ PISUUSSAARTITAQ. MODELFOTO