Atuagagdliutit - 17.12.1998, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 17. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLiUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Assigiinngisitsisoqanngittuarli, quj anaq...
PEQQINNISSAQARFIMMI sulisussaa-
leqineq Marianne Jensenip siunnersuutaanit
allaanerusumik iluarsisariaqarparput. Aam-
maarluni kommunit misiliiffigeqqikkaluar-
pai peqqinnissaqarfimmi sulisut utaqqisunit
allanit salliuteqqullugit. Nuup Kommuneata
itigartippaa, soorunami taamaattussaavoq.
Siomatigut taama assortuunneqareerpoq,
tassa ukioq ataaserluinnaap matuma sioma,
Marianne Jensen 5. december Nunatsinni
borgmesterit tamaasa allaffigimmagit (taku-
uk qupp. 7).
Allakkamini kommunit qinnuigai peqqin-
nissaqarfimmi sulisut inissaqarteqqullugit,
meeqqerivinni inissaqartitseqqullugit aap-
parisallu suliffissaqarteqqullugit.
Sioma Nuup Kommunea aamma taama
isumaqatigiissusiomissamut itigartitsivoq.
Innuttaasut assigiinngisinneqassanngillat.
Innuttaasut assigiinngitsunut agguataar-
neqassanngillat, ilaat allanit pitsaanerusu-
mik inissinneqarlutik.
Nuup Kommuneata isumaa pingaarluin-
narpoq ileqqorissaamissamullu eqqortulior-
nemlluni. Qulamanngitsumillu assigiinngi-
sitsinissamut inatsisinik unioqqutitsineru-
voq, innuttaasut ilaat allanit pitsaanerusu-
mik inissinniaraanni inissiat, pisortat
paaqqinnittarfiini paarsisitsinissat suliffiss-
aqartitsinerlu eqqarsaatigalugit.
SULISUSSAALEQINEQ, peqqinnissaqar-
fik eqqarsaatigalugu, aaqqinneqarsinnaann-
gilaq peqqinnissaqarfimmi sulisut piumas-
aqaataasa ilarujussui akuerinngikkutsigit.
Saqqummiunneqartareerpoq aningaasaan-
naat neqitarissagaanni. Inuuneq inuulluar-
nissarlu eqqarsaatigalugit pissutsit allarpas-
suit attuumassutaapput.
Assersuutigalugu suliffimmi atukkat pin-
gaaruteqarput, inissatigut atukkat, meeqqat
paarineqameri atuartitaanerilu aamma aap-
parisap suliffissaqarsinnaanera.
Neriunaateqarpallaanngilaq. Peqqinniss-
aqarfimmi sulisut atorfininnerminni atugari-
sat ilaat periarfissiissutigisinnaanngisagut
piumasaraat. Taavami qanoq iliussaagut?
Siorna oqallinneqarmat inuiaqatigiinni
pisinnaatitaaffiit tunngaviusut eqqarsaatig-
alugit inuit assigiinngitsunut agguarlugit
assigiinngitsinneqamissaat tupinnanngitsu-
mik AG-p isumaqatiginagu akuersaann-
gilaa. Suli taamaappoq. Sioma taama isum-
aqameq tunngavigalugu peqqinnissaqarfim-
mi sulisut Marianne Jensenip peqqinniss-
aqarfimmi sulisunut avaaginninnera nersu-
alaarpaat, ajomartorsiutinillu aaqqiinissam-
ut piumassuseqarnera nersualaarlugu.
Taamaattumik AG aamma Nuup Kommu-
nea pissutsinik piviusunik paasinnissinnaan-
nginnerat pillugu appisaluunneqarput. Qan-
ormi ilillutami sulisussarsiomissaq sulititsi-
innarnissarlu iluarsissavagut, peqqinniss-
aqarfimmi sulisut piumasaat akueralugit
tunniutinngikkutsigit?
NAKORSASSAALEQINEQ peqqinniss-
aqarfimmilu sulisunik allanik amigaateqar-
neq immikkut isigalugit iluarsineqarsinna-
anngillat ajunngitsorsiassat, aningaasat all-
alluunniit pitsaasut neqitsiullugit atorfinin-
nissamut kajungerisarinngikkutsigit, pissut-
sit nalinginnaasumik atugassarisatsinni
tamatigoortuni naapertuuttutut isigisatta ilu-
ini atugassaqartillugit. Inissanut tunngasut,
paaqqinnittarfiit, atuartitsinemp pitsaassusia
aammalu suliffissaqartitsinissamut qulakke-
erinissat eqqarsaatigalugit ajornartorsiutit
tamakku aatsaat iluarsineqarsinnaapput,
inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit tamakku-
nani ajomartorsiutaareersut aatsaat qaanger-
eerutsigit.
Taammaattumik Konrad Steenholdt ula-
pinniarli atuartitaanerlu iluamik ingerlatiler-
lugu. Taamaattumik Mikael Petersen assor-
oomiarli meeqqanik paaqqinnittarfiit tama-
nut iluamsuutissat pilersillugit. Taamaattu-
mik Daniel Skiftep paasisariaqarpaa inissa-
aleqineq taamaallaat iluarsineqarsinnaasoq
inissianik amerlanernik sanaartornikkut
(Sanaartorneq! Sanaartomeq! Sanaartor-
neq!). Taamaattumik Peter Grønvold Samu-
elsen naalakkersuisullu allat suliaminni
tamani aningaasaqameq eqqarsaatigisassa-
vaat. Aningaasartuutikinnemneq pisortanul-
lu naligiimmik unammilleqatigiinneq aqqu-
tigalugit inuussutissarsiorfinnut suliffiss-
aqartitsinemullu aqqutissiuussillutik. Ilaallu
ilanngullugit...
NAAPERTUILLUARTUMIK! Ajornart-
orsiutinik suugaluartunilluunniit iluarsiini-
araanni tassa najoqqutassat pingaamerpaat,
aamma peqqinnissaqarfimmi sulisussaa-
leqineq eqqarsaatigalugu.
Mariannep eqqarsartaatsini atorsinnaann-
gitsoq taamaatittariaqarpaa naammagisari-
aqarlugulu ajornartorsiutit ajomaatsorsior-
nerinnakkut iluarsineqarsinnaanngimmata,
ajornartorsiutit aallaavigimmassuk ukior-
passuit ingerlanerini sanngiitsumik asuleer-
lunilu inissaqamiamermi politikki, ilatsiin-
navilluni tunngavissaqanngitsumillu ilinni-
artitaanermi politikki (meeqqat atuarfiat)
kiisalu illuinnaasiortumik inuussutissarsior-
nermi politikki, immap pisuussutai tunnga-
vigalugit ingerlanneqartoq, nunami inuussu-
tissarsiutinik kajumissaarinngitsoq.
Paarlattuanik pilersaaruterujussuarnut
aningaasarpamjussuit atorsimavagut, taak-
ku ilaat nunat tamat akomanni isigalugu
kanngunaannartumik pikkorliomikkut ilu-
atsinngitsuuissorsimasut. Aalisameq ineri-
artortinniarlugu tupinnaannartumik aninga-
asarpassuit asulersuaq atorsimavagut,
maannalu siunissamut sillimaniarluta mit-
tarfiit arlallit iluaqutigalugit aningaasaler-
suivugut, siunissami angallannerup aaqqiss-
uunneqamerani aningaasannik sipaaruteqar-
nissamik kinguneqamiartussaagaluartut.
Neriunniarta ilumoortoq. Aningaasammi
amerlanerit maangaannarteqqissagutsigit
neriuutissaamtissaagut inissiat, meeqqerivi-
it, atuarfeqarfik pitsaasoq pilersissallugit
kiisalu peqqinnissaqarfimmi sulisut suliffis-
saqartinnissaannut taakkulu nuliaannut, uii-
nut amaataannut angutaataannullu.
Stadig ingen forskelsbehandling, tak...
VI MÅ LØSE personaleproblemerne i
sundhedsvæsenet på en anden måde, end
landsstyremedlem Marianne Jensen fore-
slår. Hun har endnu en gang forsøgt at få
kommunerne til at stille sundhedspersonalet
en række venteliste-goder i udsigt før alle
andre. Det har Nuup Kommunea sagt nej til,
og det er naturligvis, som det skal være.
Den diskussion har vi haft før, nemlig for
præcis et år siden, da Marianne Jensen 5.
december sidste år skrev et brev til samtlige
borgmestre i Grønland (læs side 7).
Heri bad hun kommunerne skaffe bolig,
daginstitutionsplads og job for ægtefællen
til sundhedspersonale.
Også sidste år sagde Nuup Kommunea
nej tak til sådan en aftale. Der skal ikke
gøres forskel på borgerne. De skal ikke
opdeles i forskellige borgerklasser, hvor
nogle stilles mere fordelagtigt end andre.
Nuup Kommuneas holdning er principielt
og moralsk helt rigtig. Det er formentlig
også i strid med loven om forskelsbehand-
ling at stille nogle grupper bedre end andre,
når det drejer sig om adgang til bolig,
offentlig børnepasning, og arbejde.
PROBLEMET MED personalemanglen i
sundhedsvæsenet løses bare ikke, hvis ikke
vi kan imødekomme en god portion af sund-
hedspersonalets krav. Det har tidligere
været fremme, at penge ikke gør det alene.
Der er mange andre forhold, som har med
menneskers liv og trivsel at gøre.
For eksempel er arbejdsforholdene vigti-
ge, boligforholdene, børnenes pasning og
skole og jobmuligheden for medfølgende
partner.
Det ser altså sort ud. Sundhedspersonalet
forlanger nogle ansættelsesforhold, som vi
ikke kan tilbyde. Så, hvad gør vi?
Da debatten kørte sidste år, tog AG selv-
sagt også afstand fra en forskelsbehandling,
der deler mennesker i grupper med forskel-
lige fundamentale rettigheder i samfundet.
Det gør vi stadig. Sidste år fremkaldte dette
synspunkt en reaktion fra sundhedspersona-
let, som roste Marianne Jensen for hendes
velvilje overfor sundhedspersonalet og hen-
des vilje til at løse problemerne. Og AG og
Nuup Kommunea blev klantret for ikke at se
realiteterne i øjnene. For hvordan skulle
rekrutterings- og fastholdelsesproblememe
løses, når ikke vi ville give sundhedsperso-
nalet, hvad det ønskede?
LÆGEMANGLEN og manglen på andet
sundhedseprsonale kan ikke løses isoleret,
med mindre der kan findes frynsegoder,
økonomi eller andet godt, der indenfor vore
normalt meget brede rammer for ret og
rimeligt kan lokke folk til en ansættelse.
Hvad angår boligforholdene, børnepasning,
skolekvalitet og jobgarantier, så løses pro-
blemerne først, når samfundet som helhed
har arbejdet sig ud af vanskelighederne
indenfor disse områder.
Det betyder, at Konrad Steenholdt skal få
fingeren ud og få skolen til at fungere. Det
betyder, at Mikael Petersen skal lægge sig i
selen for at skabe tilfredsstillende børnepas-
ning for alle. Det betyder, at Daniel Skifte
ser i øjnene, at boligmangel kun kan løses
ved at skaffe flere boliger (Byg! Byg!
Byg!). Det betyder, at Peter Grønvold Sam-
uelsen og alle de øvrige landsstyremedlem-
mer tænker økonomisk i alt, hvad de har
med at gøre. At de baner vejen for erhvervs-
liv og arbejdspladser gennem lavere
omkostninger og lige konkurrence med det
offentlige. Og så videre, og så videre...
RETFÆRDIGT! Det bør være en af de vig-
tigste fællesnævnere for løsningen af ethvert
problem, også personaleproblemer i sund-
hedsvæsenet.
Marianne må pakke sin klasseideologi
sammen og finde sig i, at der ikke findes
genveje til en løsning på et problem, der
skyldes en veg og henholdende boligpolitik
gennem mange år, en fuldstændig apatisk
og gennemsigtig skolepolitik (folkeskolen)
og en enøjet erhvervspolitik, der har fokuse-
ret på havets ressourcer uden særlig opmun-
tring til det landbaserede erhvervsliv.
I stedet har vi brugt umådelige summer på
gigantprojekter, hvoraf en del af været øre-
døvende fiaskoer i internationalt format. På
vej i fiskeriudviklingen har vi formøblet
ufatteligt mange penge, og nu er vi i gang
med at investere i fremtiden med et antal
lufthavne, der skulle betyde sparede penge i
en fremtidig trafikstruktur.
Vi får håbe, det er rigtigt. For hvis vi skal
sætte yderligere penge til, er der hverken
håb for at skaffe boliger, børnepasning, en
ordentlig skole og beskæftigelse til sund-
hedspersonalet og deres medfølgende
koner, mænd og kærester.