Atuagagdliutit - 17.12.1998, Page 17

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 17. DECEMBER 1998 • 17
Panni Nanna, qulinilli ukioqartoq aavariaqatigisalerpaa.
Erik begyndte at tage datteren Nanna med på rensdyrjagt, fra hun var ti år.
Livet er ikke
arbejde det hele
Erik's liv er ikke forretning
alene. Siden barndommen
har nogle af hans store inte-
resser været fodbold, skiløb
og naturen.
Fodbolden har haft en sær-
lig plads siden barndommen.
Han har været medlem af
både Nuk og B-67, og har så-
ledes også været bestyrelses-
formand for B-67 i mange år.
I løbet af 1990-erne har
Erik været træner for B-67's
drengehold i fodbold, og har
senere været trayier for her-
reseniorer.
Under sin trænergerning
har han ført både børn og
voksne til flere Grønlands-
mesterskaber. Under sin tid
som træner har det ikke kun
været Grønland, han har be-
rejst, men også- Canada, Is-
land og Danmark, hvor hans
hold har deltaget i turnerin-
ger.
For seks år siden måtte
Erik holde op som aktiv fod-
boldspiller, da han sprængte
nogle sener i foden.
For at hellige sig sit arbej-
de, og for at få mere tid til
forretningen, måtte han i
1995 desuden holde op som
træner.
Elsker naturen
I dag bruger han sin fritid i
naturen, især efter at han har
fået båd. Han elsker at sejle.
For nogle år siden, da der
endnu ikke var begrænsning
i rensdyrjagt, tog han på
rensdyrjagt over flere dage.
Det savner han meget.
- Sådan som det er i dag,
kan man nærmest sige, at
man ikke går på rensdyrjagt,
siger Erik. - Man går bare ud
for at hente et dyr.
Datteren Nanna, der i dag
er 22 år, tog Erik med ud at
sejle fra hun var ti år. I dag er
hun så erfaren, at hun selv ta-
ger på ørredfangst og røgter
garn.
Erik ved, at datteren vil
blive stiktosset, hvis han
tager ud at sejle alene uden at
spørge hende, og derfor har
han gjort det til en vane at
spørge hende, om hun vil
med.
Sovende rensdyrjægere
Erik Heilmanns store interes-
se har længe været at tage på
rensdyrjagt sammen med
venner. En af de sjoveste
episoder fra den tid, som har
sat sig i nethinden, var, da
han var ude sammen med to
venner, og det viste sig, at de
havde sovet blandt en stor
flok rensdyr.
De havde afsat tre uger til
rensdyrjagt. Da de en aften
nåede frem til reviret, drak
de kaffe blandet med snaps,
til at falde i søvn på.
Da de lagde sig til at sove
inde i teltet, faldt den ene i
søvn med det samme og
begyndte at snorke, og de
andre kunne ikke falde i søvn
på grund af snorkeriet. Kaf-
fen i godnat-snapsen havde
nok også været medvirkende
til, at de ikke kunne falde i
søvn.
Den sovende ven vågnede
hen ad morgenstunden, og
selvom de to andre ikke hav-
de lukket et øje, tog de afsted
til indlandet for at gå på rens-
dyrjagt.
Da de nåede frem til ud-
kigsposten, ville de to søvn-
løse lige tage sig en lille en
på øjet for at blive friskere,
og de bad den tredje, der
havde sovet hele natten om at
holde udkig, mens de sov.
Da de efter en stund våg-
nede, opdagede de, at der var
mange rensdyr omkring dem,
mens han, der var udset til at
holde udkig snorkede det
bedste han kunne.
Så fik de sovende rensdyr-
jægere ellers travlt. Den dag
skød de i alt tolv rensdyr. Det
var tilladt dengang.
Alsidigt menneske
Erik Heilmann har gennem
årene været bestyrelsesmed-
lem i forskellige foreninger.
Han har også gennem sit
medlemsskab i følgende
bestyrelser været med til at
præge udviklingen; Nuna
Bank, Grønlands Fodbold
Forbund, B-67, Nuuk-TV og
KNR-TV, og nogle af dem
har han fulgt med i på nært
hold lige fra opstarten.
Han husker alle de be-
sværligheder med driften, da
Nuuk-TV var i sin opstart-
fase. Inden man overhovedet
tænkte på Dekodere, kunne
alle og enhver dengang se
Nuuk-TV uden at skulle
være medlem.
Han husker, hvor besvær-
ligt det var, da man på grund
af mangel på medlemmer og
økonomi prøvede at holde
TV-foreningen kørende.
Når man har fulgt med lige
fra startfasen, kan man ikke
lade være med at være til-
freds med TV-foreningens
status i dag, hvor det kører
godt for foreningen.
»Kamik« har i dag 15
ansatte. Erik kan ikke lade
være med at undre sig, når
han tænker tilbage, at han i
en alder af kun 44 år har 30
års jubilæum i år.
Han er især taknemmelig for
Ernst og Hansiinaaraq Dam-
gaard, der hjalp ham, som
var han deres eget barn, frem
til det, han i dag har opnået.
Som han selv siger, var han
ikke nået så langt i dag, hvis
det ikke var for dem.
Eriup Avanersuarmi qimusseqqaarneranit assilisaq, nuliami angajoqqaavinut tikeraamermini qimussemeq ataasiarluni misilippaa.
Erik på sin første slædetur i Avanersuaq, hvor han under besøg hos svigerforældrene prøvede at køre med hunde første gang.
NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOTO