Atuagagdliutit - 17.12.1998, Blaðsíða 16

16 • TORSDAG 17. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
- JEG VIL HELLERE
KALDES KØBMAND
Direktøren, der har arbejdet siden sit 14. år, fejrer 30 års jubilæum
j nj j j r r
ERIK HEILMANN
NUUK(LMK) - Erik Heil-
mann, der er direktør i forret-
ningen »Kamik« er en usæd-
vanlig mand. Kun 44 år gam-
mel kan han fejre 30 års jubi-
læum på arbejdsmarkedet, og
han har arbejdet det meste af
sit liv.
Da »Kamik« startede for
35 år siden, var det en lille
forretning. Erik husker, at
den dengang lå på den anden
side af gaden, hvor der i dag
er en cykelforretning.
Forretningen har været en
del af hans liv siden han var
barn. Hans barndomshjem lå
i nærheden, og huset blev
senere brugt til musikforret-
ning og hedder i dag »Musik-
huset«.
Erik er, siden han var to år,
blevet opfostret hos sin onkel
Efraim og dennes kone Na-
jattaaq Heilmann, som han
regner for sine forældre, og
er opdraget sammen med
deres seks børn.
Han har fire søskende på
sin biologiske mors side.
Heraf bor de tre af dem i
Danmark. Som Erik selv
udtrykker det, har han ingen
mangel på søskende.
Har altid været
en arbejdshest
Erik har arbejdet hårdt, lige
fra han var lille. Han husker,
at han som stor dreng gik i
krig med en stor hammer for
at skille ruinerne af et hus ad.
Det lå i nærheden af deres
hus, og det skulle egentlig
ikke bruges. Han manglede
bare noget at rive i.
Erik fandt altid på et eller
andet at lave, da han var
barn, og han havde altid
meget svært ved at holde sit
tøj rent. Forældrene var træt-
te af, at han kom hjem med
møgbeskidt tøj, hvorfor de
ekviperede ham med over-
træksbukser.
Han husker selv, at han
uanset, hvor meget solen
skinnede, altid havde over-
træksbukser på - af plastik.
Fik to arbejdspladser
Erik fik arbejde allerede som
ti-årig. Når han fik fri fra

Erik anaanaminit qatanngutini ilagalugit, sdamimmiit Hans Jørgen, Erik, Peter
Antoinettelu, tallimaat Paarnannguaq assimi amigaataavoq.
Erik med sine søskende på mødrene side, fra venstre Hans Jørgen, Erik, Peter og
Antoinette, mens den femte Paarnannguaq mangler på billedet.
skolen var han bud for KNR.
For at supplere sit arbejde,
blev han ligeledes bud for
den daværende Boligstøtten.
Erik husker sin tid som
bud, at noget af det bedste
ved det var, at han for sin løn
kunne anskaffe sig det, han
havde ønsket sig. Noget af
det første han købte, var
langrendsski til 35 kroner.
Før den tid, havde hans
onkel Peter lavet ski til ham.
Disse hjemmelavede ski hav-
de strittende spidser, hvor
bindingen var af sælskind, og
som skistav havde han koste-
skafter, og han var meget
glad for at stå på disse hjem-
melavede ski, indtil han kun-
ne anskaffe sig nogle moder-
ne nogen.
Da Erik selv begyndte at
tjene penge, gav han de fleste
til sin mor. På det tidspunkt
var Erik ikke klar over, at
hans mor gemte alle pengene.
Knaldrød cykel
Først da han på sin 12 års
fødselsdag, hvor han fik for-
æret en knaldrød cykel, blev
han klar over, at hans mor
havde gemt hele hans løn, så
han kunne anskaffe sig de
ting, han ønskede sig.
Erik har altid været glad
for at køre på cykel. Men da
han som otte-årig væltede og
brækkede sin arm, forbød
hans forældre ham at køre på
cykel.
Dengang kørte han ellers
rundt på en sort cykel, der
var alt for stor til ham, og
som han havde fået fra en
frue, hvor moderen havde
tjent som kiffaq. Da han fik
forbud mod at køre cykel,
skulle der gå fire år, før han
igen måtte køre, for til den
tid kunne han få en, der pas-
sede ham.
Da han fik sin egen cykel
og begyndte at bruge den
som budcykel, fik han 1 kro-
ne i cykeltillæg.
Da kamik var dansested
Da Erik var 14 år, spurgte
Kamik's daværende bestyre-
rinde Erik's mor, om ikke
Erik kunne arbejde i forret-
ningen. Da hans mor indvil-
gede, begyndte Erik at arbej-
de efter skoletid og startede
således som butiksmedhjæl-
per den 3. december.
Erik's selvstændigheds-
trang fra barndommen resul-
terede i, at han i dag er direk-
tør i forretningen. Men man-
den, der har arbejdet det
meste af sit liv, bryder sig
ikke om at blive tituleret
direktør. Han vil hellere kal-
des købmand.
I Erik's barndom blev byg-
ningen brugt som dansested i
week-enderne. Da han endnu
ikke var gammel nok til at
mænge sig med ungdommen,
husker han, at han sammen
med sine kammerater kigge-
de ind ad vinduet på de voks-
ne, der dansede i bygningen,
og som de var misundelige
på. Dengang havde han nok
ikke forestillet sig, at han
senere i livet skulle blive ejer
af bygningen.
Avancerede på arbejdet
Da Erik blev færdig med 9.
klasse, gik han ud af skolen.
Daværende ejere, Ernst og
Hansigne Damgaard, spurgte
om han var interesseret i at
starte som butikselev.
Da Erik Heilmann havde
stået i lære i tre år i forretnin-
gen blev han i 1973 kommis,
og efter tre år blev han afde-
lingsleder i forretningen.
Efter ti år, i 1988, avance-
rede han igen, hvor han blev
ansat som butiksbestyrer.
»Kamik« har i alle årene
været ejet af danskere. For
syv år siden spurgte den da-
værende ejer Erik, om han
var interesseret i at købe for-
retningen.
Erik har i flere år altid
været involveret i forretnin-
gens drift, og han acceptere-
de med det samme. Sammen
med Jan Nystrup købte de
Kamik i 1991, og har siden
drevet den sammen.
Har ikke altid
heddet »Kamik«
Erik har siden forretningens
tilblivelse i alle årene fulgt
med i driften, og som tiden
gik, blev den nærmest et hjem
for ham. Og det har været
udviklende for ham person-
ligt. Alle de forskellige ting,
han har lært, såsom økono-
misk styring og ledelse, har
han lært fra forretningen.
Lige som de skiftende eje-
re har forretningens navn
også blevet ændret i løbet af
tiden. Den nuværende byg-
ning har rummet »Aleqa-
mut«, »Frikøb«, »Sitta« og
fra begyndelsen af 1990’eme
»Kamik«.
Erik ikinngutinilu Knud Egede, ukiorpassuarni aavariaqatigisartangaa.
Erik sammen med sin ven Knud Egede, som han i mange år gik på rensdyrjagt med.
NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOTO