Atuagagdliutit - 17.12.1998, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 17. DECEMBER • 11
Psykiatriske
patienter
venter på at
komme hjem
Et øjebliksbillede fra den
S.yKiatriske afdeling på Vordingborg
ospital
lmmikkoortortap ammasup isersimaartarfia, uninngasut
sulereerlutik soraaraangamik tassani kaffisortarput kaaginik
illulerlutik.
Den åbne afdelings dagligstue, hvor der serveres kaffe og
kage, når patienterne kommer hjem fra deres daglige
beskæftigelsesarbejde.
KØBENHAVN(CSL) - Den
grønlandske patient vandrer
uroligt op og ned ad den lan-
ge hospitalsgang uden at
ænse julenisserne eller den
øvrige jule-tingel-tangel, der
sammen med billederne fra
den grønlandske natur fylder
godt ud på de gule instituti-
ons-vægge, der breder sig
meterhøjt op mod loftet.
Motiver, der har det vel-
menende formål at tilføre
patienterne et nærvær af
Grønland, men måske netop
også forstærker den daglige
bevidsthed om, hvor fjernt
man er fra sit land. Fra fami-
lie og venner. Fra sin egen
kultur. Fra den grønlandske
natur, der med sine næsten
ubegrænsede vidder, signale-
rer den frihed, der er en så
stor en del af den grønland-
ske identitet.
Men udsmykningen frem-
maner også fornemmelsen af
en rolig og afdæmpet atmos-
fære. Indtrykket af et perso-
nale, der ikke kun tænker på
næste lønudbetaling, men
som under de givne forhold
forsøger at gøre sit arbejde
bedst muligt. Skabe mest
mulig varme for en gruppe,
der i mere end én forstand
kan føle sig dobbelt udstødte.
Men øjet kan bedrages,
eller i hvert fald forskubbe
opmærksomheden.
Amtssygehuset
Vi befinder os på den åbne
afdeling for grønlandske,
psykiatriske patienter på
Amtssygehuset i Vording-
borg, hvor Hjemmestyret
gennem en årrække har sendt
psykiatriske patienter til
behandling.
I øjeblikket er der 15 grøn-
landske patienter på Amtsho-
spitalet. Heraf er en enkelt
fra Østgrønland, hvilket gør
vedkommendes situation
ekstra svær. Patienterne er
fordelt på en åben og lukket
afdeling, men rykkes ofte
»op og ned«. Ikke kun efter
personalets vurdering, men
også efter eget ønske.
Afdelingen, der er norme-
ret til at modtage mellem 18
og 22 patienter, er både for
kvinder og mænd. Men for
tiden er der kun mandlige
patienter på afdelingen.
Patienterne er enten an-
bragt på hospitalet af udeluk-
kende psykiatriske årsager,
eller fordi de har en behand-
lingsdom. Alle patienter har
til fælles, at de er her på ube-
stemt tid. Det betyder, at de
først kan indstilles til hjem-
sendelse, når den psykiatri-
ske behandling har virket til-
fredsstillende, og når kreds-
retten i hjemkommunen tilli-
ge har blåstemplet den psyki-
atriske overlæges vurdering.
Men det er ikke engang
nok. Tilbage står nemlig det
højaktuelle spørgsmål om,
hvorvidt kommunerne er i
stand til at modtage patien-
terne og videreføre det ofte
vanskelige og resourcekræ-
vende opfølgningsarbejde,
der skal føre til en social
rehabilitering. Forholdene i
kommunerne er en medvir-
kende årsag til, at der befin-
der sig færdigbehandlede
patienter i Vordingborg, som
ikke kan udsluses.
Uanset hvordan man sam-
menfatter det, er kodeordet
ventetid og atter ventetid.
Dag efter dag, år efter år,
kredser patienternes tanker
om deres mulige tilbageven-
den til Grønland. Et hjem,
der ligger tusindvis af kilo-
meter fra den danske virke-
lighed, langt borte, hvor kun
længslen rækker. Kun en
ferierejse hjem til Grønland
hvert halvandet år glimter
som et lyspunkt forude hos
patienterne, hvoraf en enkelt
har tilbragt de sidste 20 år på
institutioner i Danmark.
Det er sidst på eftermidda-
gen, og de syv patienter på
den åbne afdeling er for kort
tid siden vendt tilbage fra
deres arbejde, som strækker
sig fra klokken ni om morge-
nen til halv fire om eftermid-
dagen - afbrudt af en times
frokostpause. Beskæftigel-
sesarbejdet skal forhindre
patienterne i at komme ind i
en nedbrydende tomgang.
Omtale hjælper
På rullebordet i dagligstuen
står en anretning af hol-
landsk kage og kaffe. Den
frekventeres flittigt af bebo-
erne. Nogle slår sig ned i de
røde sofamøbler for at sludre
med gæsterne fra AG. Andre
går afsides i fred og ro.
Den psykiatriske overlæge
Kristina Bergstedt, afde-
lingssygeplejerske Jette Pe-
tersen samt flere andre ansat-
te sætter sig med AG’s
udsendte.
Og det er ikke underligt, at
de ansatte spidser ører denne
dag.
Snakken går om den sene-
ste tids medieomtale af,
hvorfor der ikke bliver gjort
mere for hjemtagningen af
patienterne til Grønland.
Overlægen er glad for de-
batten. Ikke fordi hun nød-
vendigvis tror, at der vil ske
ændringer i morgen, men
debatten er med til at skubbe
i den rigtige retning: Nemlig
at de grønlandske, psykiatri-
ske patienter på sigt får
mulighed for at blive
behandlet i Grønland under
samme omstændigheder som
i Vordingborg.
Kritina Bergstedt, som
føler sig flov, når udenland-
ske kolleger spørger om, det
er rigtigt, at man stadig sen-
der psykiatriske patienter fra
Grønland til behandling i
Danmark, mener, at den
naturlige løsning er en
udbygning af den psykiatri-
ske afdeling på Dronning
Ingrids Hospital.
- Det er formentlig i strid
med menneskerettighedernes
nærheds-princip at sende
grønlandske patienter til
behandling i Danmark, og
det er en opgave, som Dan-
mark og Grønland under alle
omstændigheder burde løse i
fællesskab.
Håbets mørke
Men den aktuelle debat er
ikke uden skyggesider fra
fortiden.
- Patienterne har flere gan-
ge oplevet at blive fyldt med
falske forhåbninger, når der
sættes fokus på hjemtag-
nings-problemet. Det kan
være pressen, der aktiverer
forhåbningerne eller nye
læger, der gerne vil være
konstruktive, og derfor ofte
stiller patienterne i udsigt, at
de kan komme hjem inden
for en overskuelig fremtid.
Resultatet er, at patienterne
gang på gang oplever håbets
gnist, for så alligevel at blive
skuffet i sidste ende, siger
Kristina Bergstedt.
Det manglende modtagel-
sesapparat i Grønland har
medført, at afdelingen i et
begrænset omfang har for-
søgt sig med udslusning i
Danmark, fordi patienterne
har opgivet håbet om at kom-
me hjem til Grønland. Men
det er særdeles vanskeligt at
skulle rehabilitere sig i et
fremmed land med et frem-
med sprog og kultur.
Afdelingen har de senere
år ikke være udsat for
nedskæringer i personale-
gruppen. I det store hele for-
nemmer man, at afdelingen
råder over de tilstrækkelige
ressourcer. Der er dog et
stort minus. Det utilstrække-
lige antal ansatte, der kan
tale grønlandsk.
Patienter tolker
I øjeblikket er der fem grøn-
landsk talende medarbejdere,
men man kunne godt ønske
sig flere, lyder meldingen fra
personalet, der dog ikke kun
kan skelne til de sproglige
færdigheder, når der skal
ansættes nye medarbejdere.
Ansættelses-kriteriet skal stå
i balance med behovet for et
uddannet personale.
Men det rykker ikke ved,
at der forekommer vagter,
hvor ingen af medarbejderne
behersker grønlandsk. Tils-
pidses en konflikt-situation
må de ansatte benytte andre
patienter som tolk.
- Det betyder vel, at man i
en tilsæpidset situation kan
blive nødt til at spænde folk
fast i stedet for at snakke
med dem?
- Ja, det kan det, siger
afdelingssygeplejerske Jette
Petersen. - Men selvom selv-
om vi har en grønlandskspro-
get på vagt altid, kan det godt
blive nødvendigt at fiksere
en patient alligevel. I det
daglige anser vi det dog ikke
som noget større problem,
fordi de øvrige patienter er
flinke til at hjælpe.
Din mening
...bliver læst i AG
Deltag i debatten, send indlæg til AG,
gerne som e-mail eller diskette, helst
som WordPerfect 5.1, du kan naturlig-
vis også sende som almindelig post
eller fax.
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4 • Postbox 39
3900 Nuuk • Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Hashhandlere
Som snakken går, tynder det
ud med patienter omkring
kagebordet. Måske skal
appetitten spares til aftens-
maden, der en enkelt gang
om ugen består af grøn-
landsk importerede madva-
rer. Hertil kommer, at perso-
nalet tilstræber at bruge dan-
ske råvarer til grønlandske
retter, så der i snit kommer
»grønlandsk mad« på bordet
cirka hver fjerde dag.
I weekenden er der des-
værre frit slag for hashhand-
lere. Hashpushere har som
ved så mange andre psykia-
triske hospitaler i Danmark
et godt marked blandt patien-
terne. Personalet har gang på
gang alarmeret politiet, men
det er nærmest umuligt at få
gjort noget effektivt ved pro-
blemet.
- Men patienterne melder
sig altid frivilligt, når de har
røget hash. De er så ærlige,
og det til trods for, at de får
stuearrest i 48 timer, siger
Kristina Bergstedt.
Der er lagt op til en festlig
juleaften med ånde- og
flæskesteg, juletræsdans og
gaver, som personalet har
købt.
Den bedste julegave vil
patienterne dog ikke finde
under juletræet. Den befinder
sig i de grønlandske politike-
res varetægt.
Immikkoortortami peqqissaasoq Jette Petersen nassuerpoq,
sulisunik kalaallinik amigaateqarnerup kingunerisaanik
akerleriittoqartillugu aalaakkiisariaqartarlutik, pisut
ingasatsinnginnerini sulisut aaqqiisinnaaneq ajormata.
Afdelingssygeplejerske Jette Petersen indrømmer, at
manglen på grønlandsk personale kan medføre situationer,
hvor det bliver nødvendigt at fiksere patienter, fordi
personalet ikke er i stand til at løse konflikten i opløbet.
P.SSJ FOTO: AG ASSJ F0T0: AG