Atuagagdliutit - 07.01.1999, Blaðsíða 4

4 • TORSDAG 7. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Naalakkersuisut tusagassiortunut
naalattunut nersomaasiisalerput
Tusagassiuinermi oqaatsinik atuinermik nersorinnissut naalannermut
nersorinnissutinngorpoq
NUUK(KK) - Naalakkersui-
sut tusagassinermi oqaatsinik
atuinermut nersorinnissum-
mik pilersitsinissamik siun-
nersuut, iluareqqusaamermut
nersorinnissutinngorlugu a-
tortilermassuk, Kalaallit Nu-
naanni tusagassiortut akor-
nanni tamanna eqqumiigi-
neqaqaaq.
- Naalakkersuisunut ilaa-
sortap Konrad Steenholdt-ip
tusagassiuinermi oqaatsinik
atuinermut nersorinnissum-
mik pilersitsinissamut siun-
nersuutiga allarluinnarmut
saatissimavaa, siunnersuute-
qartoq tusagassiortoq Inoo-
raq Olsen AG-mut oqarpoq.
- Tusagassiortut oqaatsinik
atuinerminnut nersornaaser-
neqartalernissaat pillugu si-
unnersuutiga, martsip naane-
rani Ilulissani tusagassiuineq
pillugu ataatsimeersuamermi
saqqummiukkakku eqqarsaa-
terpiara tassaasimagaluar-
poq, Kalaallit Nunaanni tusa-
gassiortut oqaatsinik pitsaa-
sumik kusanartumillu atui-
nissamut soqutiginninnerup
annertusineqamissaa.
- Naalakkersuisut tamatu-
munnga taarsiullugu nerso-
rinnissut tusagassiornermut
tamakkiisumut saatissima-
vaat, kisianni inuiaqatigiinni
oqartussaaqatigiiffiusuni pis-
saanilittut inissisirriasut pit-
saasumik isomartorsiuilluni-
lu tusagassiorsinnaanerup
pitsaassusissaa aalajanger-
tussaanngilaat, Inooraq Ol-
sen oqarpoq.
Mikrofonimik
tigumiartoq
Inooraq Olsen siunnersuute-
qartutut tusagassiuinermi o-
qaatsinik atuinermik nerso-
rinnissummik tunniussiner-
mut siullermut qaaqquneqar-
poq, tamannalu pingasun-
ngornermi decemberip 30-
iani Katuami pivoq.
Inooraq Olsen nersomaasi-
inissamut najoqqutarineqar-
tut saqqummiunneqarmata
tupaallaqaaq.
Piumasarineqarpoq oqaat-
sit atukkat taakkualu allan-
ngorarnerisa sikkigissaartu-
mik atomeqamissaat, taanna-
lu najoqqutassanik allanik si-
samanik ilaneqariataarsima-
voq, oqaatsinut tunngassute-
qanngitsunik.
Tusagassiortut naalakker-
suisunit nersornaaserneqas-
sagunik kikkulluunniit nalu-
naarutiginnissinnaanerannik
mianerinnittuussapput, tusa-
gassiassanik paasisaqarfim-
mik tunaartarinnittussapput,
nutaarsiassalerinermi tut-
suiginassuseqartussapput
aammalu misissuilluarner-
mik tunngaveqarlutik tusa-
gassiortartussaallutik.
Tamakku tusagassiorluar-
nermut tunngaviupput, kisi-
anni assersuutigalugu pissaa-
nermik tigummiaqartut tusa-
gassiortut nutaarsiassaleri-
nerminni uppemassusaannik
nalilersuineq suliassarinngi-
laat. Tamanna tusamaartartut
atuartartullu isumagiumaar-
paat.
Inuiaqatigiinni kikkunni-
luunniit pissaanermik tigum-
miallit pinngitsooratik tusa-
gassiortut sanngiitsut isor-
nartorsiuinerlu ajortut, aam-
malu nuanniitsunik apersui-
natik mjkrofoninik tigummi-
aannartut piumasarpaat.
Taamaammat naalakkersu-
isut oqaatsinik atuinermik
nersorinnissutaat iluareqqu-
saarluni nersorinnissutitut i-
sikkoqarpoq.
Tamannalu ajoraluaqaaq.
Nillinngilaq
- Katuami nersomaasiinermi
kusanartunik oqaaseqalaar-
nissannut kaammattorneqa-
raluarpunga, Inooraq Olsen
oqaluttuarpoq. Nipangiinnar-
niarlungali aalajangerpunga,
siunnersuutima piulluanngit-
suliorfigineqarneranut ni-
paatsumik akerliliissutitut.
Inuiaqatigiinni oqartussaa-
qatigiiffiusuni allani tusagas-
siortut pitsaasumik isomar-
torsiuilludllu tusagassiortar-
nertik pillugu nersomaaser-
neqartarput. Taamaallaat i-
nuiaqatigiinni kisermaassil-
luni naalakkersuiffiusuni pis-
saanermut tigumminnittut
suut tusagassiomertut pitsaa-
sutut isomartorsiuisutullu i-
sigineqassanersut aalajanger-
tarpaat nersornaasiiffigisar-
lugillu.
Danmark-imi Cavling-pris
tusagassiortunut nersomaasi-
unneqartartut ataqqinarner-
saraat.
Cavling-pris »tusagassior-
tumut suleqatigiillutilluun-
niit tusagassiortunut ukiup i-
ngerlanerani immikkut suli-
niutinik pikkorissutsimillu
takutitsisimasunut« tunniun-
neqartarpoq.
Nersornaat komite-mit,
Danmarks Journalistfor-
bund-ip aallartitaanit siuler-
suisuinillu toqqakkanik ilaa-
sortaqartumit tunniunneqar-
tarpoq; qallunaat naalakker-
suisuinit pinnani.
Ataatsimiititaliaq
innersuussisartussaq
Naalakkersuisunut ilaasortaq
Konrad Steenholdt ataatsi-
miititaliorsimavoq, toqqaani-
arnermi najoqqutassat talli-
maasut tunngavigalugit naa-
lakkersuisunut innersuussi-
sartussamik.
Ataatsimiititaliami ilaa-
sortaatitaqartut tassaapput
Oqaasiliortut, Tusagassiortut
Peqatigiiffiat, Kalaallit Ilin-
niagaqartut Kattuffiat, Kat-
tuffik Kalaallisut Oqaatsivut
aamma Ilisimatusarfimmi
kalaallit oqaasii pillugit ilisi-
matusarfik.
Tusagassiortut Peqatigiif-
fianni siulittaasup, tusagassi-
ortup Stephen Hammeken-
ip, ataatsimiititaliamut tas-
sunga ilaasortaasup oqaatsi-
nik atuinermik nersorinnissu-
tip tallimanik najoqqutassa-
qartinneqamera isomartoqar-
tinngilaa.
- Ataatsimiititaliami ilaa-
sortat innersuussuteqartartus-
saapput, naalakkersuisullu
toqqakkattta pissaanermik
tigumminnittut pillugit isor-
nartorsiuisimanera pissuti-
galugu itigartitsissagunik a-
jornartorsiulertussaapput,
Stephen Hammeken oqarpoq.
- Taamaammat nersomaa-
tip eqqortumik tunniunne-
qamissaanut ataatsimiititali-
aq qulakkeerisuussaaq.
AG: - Assersuutigalugu
KIK-mit ilaasortaasup tusa-
gassiortoq toqqarneqartoq,
ukiut ingerlanerini siulersui-
suusartut aningaasanik tigu-
Naalakkersuisunut ilaasortap Konrad Steenholdt-ip
Kalaallit Nunaanni tusagassiortunut oqaatsinik atuinermik
nersorinnissut siulleq Katé Hansen-imut, Qanorooq-meer-
sumut tunniuppaa. Uppernarsaatip saniatigut checki 5.000
koruuninik aningaasartalik aamma qiperugaq tuullittut
ilusilik tunniunneqarput.
Landsstyremedlem Konrad Steenholdt overrækker den første
grønlandske sprogpris for journalister til Katé Hansen fra
Qanorooq. Med prisen fulgte et bevis, en check på 5.000
kroner og en skulptur afen islom.
sisarsimanerannik qulaajaa-
simasoq akerlerisinnaassa-
gaa emumagineqarsinnaan-
ngila ?
Stephen Hammeken: - A-
jomartorsiut takusinnaavara,
kisianni siumoorluta aliasu-
lereeqinata.
- Aatsaat siullermeerluni
tusagassiortumut oqaatsinik
atuinermik nersorinnissum-
mik tunniussisoqarpoq, i-
maassinnaavorlu inissivin-
nginnerani allanngortitsillat-
taartoqarumaartoq.
Oqaatsinik atuinermik
nersorinnissut - tassa!
Nersorinnissutip nutaap, naa-
lakkersuisut tusagassiortunut
nersornaasiuttaligaata isor-
nartoqartinneqarnerani na-
joqqutassat kisimik uparuar-
neqarput, tassa nersomaaser-
neqartoq siulleq pineqanngi-
laq.
Tassami naalakkersuisunut
ilaasortap Konrad Steen-
holdt-ip nersornaat Qano-
rooq-mi tusagassiortumut
Katé Hansen-imut tunniup-
paa.
- Aamma uanga oqaatsit
saniatigut nersomaasiinissa-
mut najoqqutarineqartut a-
merlineqarsimaneri tupaal-
laatigeqaara, Katé Hansen
nassuerpoq.
- Taamaakkaluartoq aala-
jangerpunga saniatigut eq-
qaaneqartut eqqarsaatigina-
git nersornaat oqaatsinik atu-
inermik nersorinnissutitut i-
siginiarlugu.
Aamma Katé Hansen qu-
jassuteqarluni oqaaseqamer-
mini oqarpoq, oqaatsinik a-
tuinerluttutut suaartartunut a-
kulerunniarani:
- Tusagassiortut kalaallit i-
nuiaqatigiinni allarpassuar-
nut naleqqiullutik kalaallisut
oqaatsinik atorluaasuupput.
Landsstyret opretter fedterøvspris for artige journalister
Sprogpris ændret til flinkepris
NUUK(KK) - Det har vakt
undren i grønlandske presse-
kredse, at landsstyret har
ændret et godt forslag om en
sprogpris til en tvivilsom
fedterøvspris for journalister.
- Landsstyremedlem Kon-
rad Steenholdt har fuldstæn-
dig vendt mit forslag om en
grønlandsk sprogpris for
journalister på hovedet, siger
forslagsstilleren, journalist
Inooraq Olsen til AG.
- Min oprindelige tanke
med forslaget om en sprogpris
for journalister, som jeg frem-
satte på mediekonferencen i
Ilulissat sidste marts, var at
skærpe interessen for et godt
og funktionsdygtigt sprog i
den grønlandske presse.
- I stedet har landsstyret
ændret sprogprisen til en
generel journalistisk pris,
men i et demokratisk sam-
fund er det ikke magthaver-
ne, som sætter standarden for
god og kritisk journalistik,
siger Inooraq Olsen.
Mikrofonholder
Som forslagsstiller var Inoo-
raq Olsen inviteret med til
den første prisuddeling af den
nye grønlandske sprogpris
for journalister, som fandt
sted onsdag den 30. decem-
ber i kulturhuset Katuaq.
Stor var imidlertid Inooraq
Olsens forundring, da han
blev præsenteret for de krite-
rier, som var blevet lagt til
grund for prisuddelingen.
Kravet om et sprogbrug i
overensstemmelse med
sprognormen og dens dyna-
mik var pludselig blevet ud-
videt med fire andre journali-
stiske kriterier, som intet har
med sproget at gøre.
For at komme i betragt-
ning til landsstyrets nye
sprogpris skal journalisterne
nu vurderes ud fra deres
respekt for ytringsfriheden,
deres loyalitet mod kilden,
deres troværdighed i nyheds-
formidlingen og deres grun-
dige research i det journali-
stiske arbejde.
Det er gode journalistiske
dyder, men det er for eksem-
pel ikke magthavernes opga-
ve at bedømme journalister-
nes troværdighed i nyheds-
formidlingen. Det skal lyt-
tem og læserne nok gøre.
Magthaverne i ethvert
samfund har en klar interes-
se i at skabe en tandløs og
ukritisk presse, som ikke stil-
ler ubehagelige spørgsmål,
men tålmodigt holder mikro-
fonen.
Derfor fremstår landssty-
rets sprogpris i dag som en
fedterøvspris.
Og det er synd.
Tavs protest
- Jeg blev opfordret til at sige
et par pæne ord ved prisover-
rækkelsen i Katuaq, fortæller
Inooraq Olsen. Jeg valgte
imidlertid at tie stille som en
tavs protest mod denne utilste-
delige voldtægt af mit forslag.
I andre demokratiske sam-
fund bliver der uddelt priser
til journalister, der begiver
sig af med god og kritisk jor-
unalistisk. Det er kun i totali-
tære samfund, at magthaver-
ne bestemmer og belønner,
hvad der er god og kritisk
journalistik.
I Danmark er Cavling-pri-
sen den mest prestigefyldte
journalistpris.
Cavling-prisen gives til »en
journalist eller en gruppe
journalister i samarbejde, der
i særlig grad har udvist initia-
tiv og talent i det forløbne år«.
Prisen bliver uddelt af en
komite, der er udpeget af
Danmark Journalistforbunds
repræsentantskab og besty-
relse; ikke af den danske
regering.
Indstillingsudvalg
Landsstyremedlem Konrad
Seenholdt havde nedsat en
udvalg, der ud fra de fem kri-
terier om blandt andet tro-
værdighed og loyalitet mod
kilden skulle komme med en
indstilling til landsstyret.
Udvalget bestod af det
grønlandske sprognævn O-
qaasiliortut, den grønlandske
presseforening Tusagassiortut
Peqatigiiffiat, de studerendes
organisation KIK, sprogrøg-
terforeningen Kalaallisut O-
qaatsivut og Institut for Grøn-
landsk ved Ilisimatusarfik.
Formanden for pressefore-
ningen, journalist Stephen
Hammeken, som var medlem
af indstillingsudvalget, fin-
der intet odiøst ved de fem
kriterierne for uddelingen
landsstyrets sprogpris.
- Det er jo medlemmerne
af udvalget, som indstiller
kandidaten, og landsstyret vil
komme i svare vanskelighe-
der, hvis vor kandidat blev
vraget på grund af sin kriti-
ske journalistik overfor
magthaverne, siger Stephen
Hammeken.
- Derfor er indstillingsud-
valget en garant for en kor-
rekt tildeling af prisen.
AG: - Kunne man ikke fryg-
te, at for eksempel en organi-
sation som KIK, hvis besty-
relse gennem årene først og
fremmest er kendt for at ren-
de med kassen, ville stemme
imod en journalist, der har
afsløret dette evindelige plat?
Stephen Hammeken: - Jeg
kan godt se problemet, men
lad os ikke tage sorgerne på
forskud.
- Det er første gang, at den
grønlandske sprogpris for
journalister bliver uddelt, og
måske skal der ændret lidt
her og der, inden vi finder
den endelige form.
Sprogpris - basta!
Kritikken af landsstyrets ud-
deling af den nye pris til
journalister går alene på kri-
terierne for at uddele sprog-
prisen, og ikke på den første
modtaget.
Landsstyremedlem Kon-
rad Steenholdt gav nemlig
prisen til journalist Katé
Hansen fra TV-avisen Qa-
nooroq.
- Jeg blev også meget over-
rasket over, at betingelserne
for at modtage sprogprisen
var blevet udvidet med en
række andre kriterier end de
rent sproglige bedømmelse,
erkender Katé Hansen.
- Jeg har dog valgt at skære
al udenomssnakken væk og i
stedet modtaget prisen som
en ren sprogpris.
Katé Hansen sagde for
øvrigt i sin takketale, at hun
ikke ville blande sig i koret
af sproglige sortseere:
- De grønlandske journali-
ster er i forhold til så mange
andre grupper i samfundet
ganske udmærkede til det
grønlandske sprog.
ASSJ FOTO: HHJ