Atuagagdliutit - 07.01.1999, Side 6

6 • TORSDAG 7. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Aliikkutassiat
nuannarineqar-
luarput, utoqqa-
liartomerlu ilu-
tigalugu soquti-
gineqariartorlu-
tik. Aallakaati-
tassiat pingaar-
tumik nunaqar-
fimmiunit ka-
laallisuinnarlu
oqaasilinnit tu-
sarnaarneqar-
nerupput.
Underholdn ings-
programmer er
meget populære
og får stigende
interesse med
alderen. Udsen-
desleme er især
populære i byg-
derne og blandt
de rent grøn-
landsksprogede
lyttere.
Vi lytter til radio om morgenen
Ny lytter- og seerundersøgelse viser vi lytter mere til radio, end vi ser fjernsyn
NUUK(LRH) - For første
gang i en del år har KNR fået
foretaget en lytter- og seer-
undersøgelse.
HS Analyses 30 spørgsmål
til 716 personer i hele landet
viser blandt andet, at langt de
fleste mennesker foretrækker at
lytte til radioen om morgenen.
51 procent af alle lytterne
oplyste, at de især hører
radio om morgenen, mens
henholdsvis 28 og 32 procent
hører radio om formiddagen
eller om eftermiddagen. Kun
11 procent tilkendegav, at de
lyttede til radioen om afte-
nen, og her er det især de
ældre over 60 år, som lytter
til radioen i aftentimerne.
En populær radioudsendelse
er radioavisen. Undersøgelsen
viser, at lytterne i gennemsnit
lytter til tre radioaviser om
dagen, og at langt de fleste lyt-
ter til aftenradioavisen.
Populære programmer
Ud over radioaviserne viser
undersøgelsen, at befolknin-
gen er interesserede i sam-
fundspolitiske udsendelser
og debatter, i kulturelle ud-
sendelser og i programmer
om kirkelige forhold.
Underholdningsprogram-
mer er meget populære og får
stigende interesse med alde-
ren. Udsendelserne er især
populære i bygderne og
blandt de rent grønlandsk-
sprogede lyttere.
Men også programmer om
sociale forhold, som Aperi-
laarlanga, har en stor lytter-
skare. Her er det især kvin-
der, der udviser den store
interesse, ligesom der er sti-
gende interesse med alderen
og en klar overvægt af grøn-
landsksprogede lyttere.
Mere radio end TV
Undersøgelsen viser, at be-
folkningen bruger mere tid til
at lytte radio end til at sidde
foran fjernsynet. I gennemsnit
lytter befolkningen til KNR
Transportfartøjet
m/s "Vanja" til salg
Skibet er bygget hos A. Nielsen, Holbæk i 1951.
Skrogets hovedmateriale er egetræ.
Dimensioner: Loa 27,15 m, bredde 6,60 m,
dybgang 2,13 m
Lastrumskapacitet: 125 m3. Lastluge 9 X 4 m
Bunkerskapacitet: 7 m3.
Hovedmotor: Scania DS1 1140, 291 hk.
Hjælpemotor: Fiat Eveco m. 380 volt generator.
Skruetøj: Hundested multi pitch propeller.
Aptering: 1 stk. kahyt agter med 2 køjer.
4 stk. skibsbrikse i forreste kahyt.
Skibet er udstyret med Dan lavtrykshydraulik
til losseudstyr.
Hovedsyn afholdt i april 1998. Skibet er godkendt
til at sejle med 8 passagerer i dagfart. Fartstilladel-
sen er gyldig til 15. januar 2001.
Skibet kan besigtiges af evt. interesserede efter
aftale. Yderligere informationer kan afhentes ved
henvendelse til Peter Amossen tlf. 32 44 22
radio i 5,2 timer om dagen,
mens seerne i gennemsnit bru-
ger 3,4 timer på KNR TV.
Bygdebefolkningen ser i
gennemsnit en times mere
fjernsyn om dagen end by
befolkningen, ligesom un-
dersøgelsen viser, at fjem-
synsforbruget er lavest hos
den del af befolkningen, der
har de længeste uddannelser
og hos den del af seerne, der
er dansksprogede.
Der er stor interesse for
udsendelser om natur, tæt
fulgt af interessen for at se
danske og udenlandske film.
Men også udsendelser med
politisk debat er 75 procent af
seerne interesserede i at se, og
de ses især af de ældre og af
befolkningen i bygder. Flere
dansksprogede seere tilken-
degav i undersøgelsen, at de
kunne ønske sig flere dansk-
sprogede politiske debatter
om grønlandske forhold.
Qanorooq og skilte
Qanorooq er også en af de
meget sete programmer. 79
procent svarede, at de ser
udsendelsen hver dag eller
næsten hver dag, mens andre
11 procent ser den ofte. Her-
udover ser otte procent Qano-
rooq engang imellem, mens
de resterende to procent kun
sjældent ser udsendelsen.
Samtidig viser undersøgel-
sen, at 45 procent af seerne
er meget tilfredse med Qano-
rooq, mens 46 procent er til-
fredse med udsendelsen. Det
er udelukkende gruppen af
dansksprogede, der er kriti-
ske overfor Qanorooq.
I undersøgelsen indgik et
spørgsmål om, hvorvidt de
adspurgte ser skiltereklamer.
Der er tale om, at seerne
aktivt sidder og kigger på
skiltene.
26 procent svarede, at de
ser skiltereklamer flere gan-
ge om dagen, og 31 procent
ser dem normalt en gang om
dagen, mens 15 procent ser
dem entkelte gange om ugen.
Igen er det bygdebefolknin-
gen, der er de flittigste seere
og generelt ser det ud til, at de
grupper, der ser mest fjernsyn
også er dem, der mest aktivt
ser skiltereklamer.
78 procent af seerne er
iøvrigt positive overfor mu-
ligheden for at betale sig til
en ekstra kanal. Disse seere
vil gerne se nyheder, sport,
film, underholdning, natur
og familiefilm, mens de unge
også gerne så, at der fandtes
en musik-kanal.
Qanorooq KNR-TV-mi isiginnaameqarluartarpoq.
79 procentit ullut tamaasa isiginnaartarpaat, 11 procentit
akuttunngitsunik isiginnaartarlugu.
Qanorooq er et meget set program i KNR-TV. 79 procent
ser udsendelsen hver dag, mens 11 procent ofte ser den.
Ullaakkut
radio tusar-
naartarparput
Tusarnaartartut isiginnaartartullu
paasiniaaffiginerini paasinarpoq
radiomik tusarnaarnemsugut,
TV-mik isiginnaarnitsinnit
NUUK(LRH) - Ukiut arlallit
ingerlanerini KNR tusamaar-
tartunik isiginnaartartunillu
paasiniaatitsivoq.
Nuna tamakkerlugu inuit
716-it HS Analyse-p 30-nik
apeqquteqarfigai, tamatuma-
lu takutippaa inuit amerlane-
rit ullaakkut radiomik tusar-
naamerusartut.
Tusarnaartartut 51 procen-
tiisa oqaatigaat ullaakkuune-
rusoq radiomik tusamaartar-
lutik, 28 procentit ullaap tu-
ngaani, 32 procentillu ualik-
kut. 11 procentiinnaat un-
nukkut radiomik tusamaar-
tarput, tassaaneruppullu u-
toqqaat 60-it sinnerlugit uki-
ullit unnukkut radiomik tu-
sarnaartartut.
Radioaviisi tusarnaarne-
qarluartarpoq. Misissuinermi
paasineqarpoq agguaqatigiis-
sillugu radioaviisit pingasut
ullormut tusarnaarneqartar-
tut, amerlanerillu unnukkut
radioaviisertarlutik.
Nuannarineqartut
Radioaviisip saniatigut innu-
taasut inuiaqatigiinnut tun-
ngasut, oqallinnerit, kulturi-
mut aamma ilagiinnut tun-
ngasut soqutigineqarluarput.
Aliikkutassiat nuannarine-
qarluarput, utoqqaliartorner-
lu ilutigalugu soqutigineqari-
artuinnarlutik. Aallakaatitas-
siat pingaartumik nunaqar-
fimmiunit kalaallisuinnarlu
oqaasilinnit soqutigineqame-
rupput.
Isumaginninnermullu tun-
ngasut, soorlu Aperilaarla-
nga, tusarnaarneqarluartar-
put. Tassani amaanerusut so-
qutiginnittuupput, taamatullu
utoqqaliartomeq ilutigalugu
kiisalu kaallisuinnaq oqaasi-
linnit soqutigineqariartorlu-
tik.
Radionerusoq TV-mut
naleqqiullugu
Misissuinermi paasineqar-
poq innuttaasut radiomik tu-
samaarusunnerusut, TV-mik
isiginnaamissamut sanilliul-
lugu. Agguaqatigiissillugu
innuttaasut KNR radio ullor-
mut nalunaaquttap akunneri-
ni 5,2-ni tusamaartarpaat, i-
siginnaartartulli ullormut na-
lunaaquttap akunneri 3,4-t
KNR TV-mut atortarpaat.
Nunaqarfimmiut illoqar-
fimmiunut naleqqiullutik ul-
lormut nalunaaquttap akun-
nerani ataatsimi sivisuneru-
sumik TV-mik isiginnaartar-
put, misissuineruttaaq taku-
tillugu sivisunerusumik ilin-
niarsimasut kiisalu qallunaa-
tut oqaasillit akomanni sivi-
kinnerusumik TV-mik isi-
ginnaartartut.
Pinngortitaq pillugu aalla-
kaatitassiat soqutigineqarlu-
arput, tulliullutik qallunaat
nunallu allamiut filmiliaat.
Politikkikkulli oqallinnerit
isiginnaartartut 75 procentii-
sa soqutigisaraat, pingaartu-
millu utoqqaanerusunit nu-
naqarfimmiunillu malinnaaf-
figineqartarlutik. Qallunaatut
oqaasillit arlallit misissui-
nermi paasititsissutigaat Ka-
laallinut Nunaanni pissutsi-
nut tunngasut politikkikkut
oqallinnerit qallunaatoortut
aallakaatinneqarnerusarnis-
saat kissaatiginartillugu.
Qanorooq
pilerisaarutillu
Aallakaatitassiani Qanorooq
isiginnaarneqarnerit ilagaat.
79 procentit akipput ullut
tamaasa tamangajaasaluun-
niit isiginnaartarlugu, 11 pro-
centit qaqutikkut isiginnaar-
tarlugu. Taakku saniatigut 8
procentit Qanorooq ilaanni
isiginnaartarpaat, sinnerisa 2
procentit qaqutikkut isigin-
naartarlugu.
Isiginnaartartut 45 procen-
tiisa Qanorooq iluarisimaar-
luarpaat, 46 procentit iluara-
lugu. Qallunaatuinnaq oqaa-
sillit Qanorooq isomartorsi-
orpaat.
Paasiniaanermi apeqquti-
gineqarpoq allagartat pileri-
saarutit isiginnaarneqartar-
nersut. Isiginnaartartut ma-
linnaaffigisarpaat.
26 procentit akipput pileri-
saarutit ullormut arlaleriarlu-
tik isiginnaartarlugit, 31 pro-
centiisa ullormut ataasiarlu-,
tik, 15 procentillu sapaatip
akunneranut ataasiakkaanik
isiginnaartarlugit.
Tamatumani aammattaaq
nunaqarfimmut tamakkunan-
nga malinnaanerupput, ataat-
simullu isigalugu TV-mik
isiginnaanerusut pilerisaaru-
tinik isiginnaamerusarput.
Isiginnaartartut 78 procen-
tii isiginnaarfissamik kanal-
imik allamik periarfissinne-
qarunik akileerusussinnaap-
put. Isiginnaartartut taakku
isiginnarusussinnagaluarpaat
nutaarsiassat, timersornerit,
filmit, aliikkutassiat, pin-
ngortitalerineq ilaqutariin-
nullu filmiliat, inuusuttullu
nipilersornernik immikkut
kanal-eqarnissaa kissaatigi-
nartikkaluarpaat.