Atuagagdliutit - 07.01.1999, Qupperneq 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 7. JANUAR 1999 • 7
Soraamerassutisiaqarfiup 6 millioner
kronit amigaatigiinnalerpai
SIK-p siulittaasua Jess G. Berthelsen oqarpoq, soraarnerussutisiaaqarfik
piviusunngussasoq aningaasat qularnaveeqqutissat pissarsiarineqarpata
(JB) - Soraamerussutisiaqar-
fissaq ukiorpaalunni oqallisi-
gisimavarput. Tamanna SIK-
mi akuttunngitsunik GAS-
eqarallarmalli oqaloqatigiis-
sutigineqartarsimavoq, sulili
timitalemeqanngilaq. Maan-
na oqallisigineqarluarpoq
sooq aningaasaateqarfik suli
aallartinngitsoq, SIK-llu siu-
littaasua upperissagaanni qu-
lamaveeqqutissatut 6 millio-
ner kronit pissarsiarinissaat
apeqqutaaginnarpoq. Isuma-
qarporlu ajornaateqartaria-
qanngitsoq 83 millioner kro-
nit uninngasuutigigaanni.
1993-imi SIK pisortallu
suliffeqarfii isumaqatigiipput
SIK-p isumaqatigiissutaa
malillugu aningaasarsiallit
tamarmik soraarnerussutis-
iassanut akiliisassasut. Aal-
laqqaammut PIP, Attaveqaat,
AANP (aalisamermik nak-
kutilliisut) suliffimmilu siu-
lersuisut SSK peqataapput,
kattuffiilli kingulliit sisamat
peqataajumajunnaarput nam-
minneq soraarnerussutisias-
sanut aningaasaateqarfilior-
niarlutik.
SIK neriorsorneqarpoq
aallamiutissanik aningaasat
SID-mit taarsigassarsiarisin-
naagai kattuffiup aningaasaa-
taanit, 1992-imi Sulisartut
Højskoleannut qaaqqusaaga-
mik. Hardy Hansen nammin-
eerluni tukkorluinnarpoq, pi-
umasaraali neriorsorneqar-
nissani soraarnerussutisia-
qarfik pillugu inatsisitigut
tunngavik iluarsineqassasoq.
Itigartitsiinnarpoq
Tamanna aatsaat 1996-imi
iluarsivoq, Hardy Hansenilu
siulittaasuujunnaareerpoq.
Siulittaasunngortup Poul
Erik Skov Christensenip siu-
limi neriorsuutaa imaalitsia-
annaq eqquutserusunngilaa.
Tamanna Jess G. Berthel-
senip narraatigeqaa, aasarli
SID-mi allattaasimasumit
Torben Bach-imit paasitin-
neqarpoq aningaasat SIK-p
taarsigassarsiassai immik-
koortinneqareersimagaluar-
tut.
- Allaat 19. december paa-
sitinneqarpugut SID taarsi-
gassarsitikkusunngikkaati-
gut, Jess G. Berthelsen oqa-
luttuarpoq. - Patsisigitinne-
qarpoq nammineq soraame-
russutisianik akilikkanik 80
millioner kronit missaanni
peqaratta, tamannalu tunn-
gavigalugu SID-p pissusissa-
misoorsorinngilaa kalaaleq
nukkani taama amerlatigisu-
nik taarsigassarsitinnissaa.
Soraarnerussutisiassalli
SIK-kkut akiliutaareersut
konto-nut tigusiffigine-
qarsinnaanngitsunut matoq-
qasunut uninngatinneqarput.
Imaalitsiaannaq tiguneqar-
sinnaanngillat, aningaasallu
inatsisitigut aalajangersaaffi-
gineqarsimanngitsut siu-
moortumik atorneqarsin-
naanngillat.
- Maannali ajornartorsiutip
iluarsinissaa ilimanarsivoq,
Jess G. Berthelsen nassuiaa-
voq. - Siunnersuisutta sulini-
utigaat qularnaveeqqutitut a-
ningaasat 6 millioner kronit
ilaasortatta soraarnerussutisi-
assatut uninngasuutaannjt
taarsigassarsisinnaagigut.
- Aningaasalli inuit ataa-
siakkaat nammineq konto-ini
uninngasuupput. Tamarmik
akuerseqqaarnissaat pisari-
aqannginnami?
- Naagga, taamaanngilaq.
Ilumoorpoq imaassinnaam-
mat ajornakusoortoq inuit a-
taasiakkaat konto-nik piler-
sitsisimammata. Puigorne-
qassanngilarli aningaasat
taakku akiliutigineqarsi-
mammata soraamerussutisia-
qarnermik iluarsiiffigineqar-
nissaq siunertaralugu.
- Taarsigassarsinermi ilu-
arsippat susoqassava?
- Aap, taamaalilluta apor-
fissaarutissaagut. Taamaale-
reerutta aningaasarsiorner-
mut nakkutilliisoqarfimmut
qinnuteqaat nassiutissavar-
put soraamerussutisiaqarfillu
aallartillugu.
Ukiuni marlunni
piffissaqameq
Naalakkersuisut piumasaqar-
nerat tunngavigalugu qallu-
naat naalakkersuisuisa sil-
limmasiisamermut inatsisaat
naalakiuteqarnikkut
1996/97-ip nikinneranni a-
tuutilerpoq. Soraarnerussuti-
siaqarfiit marluk siulersuisi
marluk inatsisinut nalimmas-
saanissaminnut ukiuni mar-
lunni piffissaqalerput. Taa-
maalilluni piffissaliussaq
1998-ip naanerani naavoq.
Qularnaveeqqutitut anin-
gaasassaarunnerup malitsigi-
saanik SIK kinguartitsinissa-
mik qinnuteqartariaqalerpoq,
tamannalu aningaasarsior-
nermut nakkutilliisoqarfiup
aatsaat marlunngomermi a-
kueraa.
Siulersuisut isasoortut
Ukiup aappaa affap matuma
siorna SIK-p soraarnerussu-
tisiaqarfimmi siulersuisuuti-
tarigallagai isasoorput, pisor-
tallu sulisitsisui tunuarput,
taamaalilluni SIK kisimi siu-
lersuisuutitaqalerluni.
Imaanngilarli SIK kisi-
miilluni aalajangiisinnaassu-
seqartoq. Aningaasaateqarfi-
up aningaasaliinemut malit-
tarisassai, ingerlatsinera su-
leriaasialu, naatsorsueriatsi-
nut malittarisassat allarpas-
suillu aningaasarsiornermut
nakkutilliisoqarfiup akue-
riinnartussaanngilai, aamma-
li aningaasarsiornermut nak-
kutilliisoqarfimmut qinnute-
qaatit nassiutinnginnerini pi-
sortat sulisitsisuisa oqaase-
qatigiinnguit tamarluinnaasa
akuereqqaartussaavai.
Soraarnerussutisiaqarfiup
aallartivinnerani pisortat su-
lisitsisui siulersuisunut ilaa-
sortaasussaapput, SIK-lu ki-
simiilluni suliaqarsinnaann-
gilaq.
Maanna siulersuisuusut
suliaasa kinguneqarnissaat
qulakkeerniarlugu SIK-p si-
unnersortaa - aktuar-imik
taaneqartartoq - malittarisas-
sat naatsorsueriaatsillu ta-
maasa nakkutilliisoqarfim-
mut saqqummiukkiartorpai,
tamakku soraamerussutisia-
qarfimmik ingerlatsinermut
tunngaviusussat.
- Taamaattumik siumut ili-
simareerparput qinnuteqaat
aningaasarsiornermut nakku-
tilliisoqarfimmit akuerine-
qassasoq, takorlooruminaat-
sipparpullu pisortat sulisitsi-
suisa suliassatsinnik piareer-
samitsinni siunertatta allan-
ngortinnissaannik kissaate-
qarsinnaasut.
SIK-p siulittaasua Jess G. Berthelsen: - Ataatsimut
isigalugu - qularnaveeqqutitut aningaasaliinissaq
aporfissariliinnarparput, soraarnerussutisiaqarfik
piviusunngortinneqariarpat nammineq
matussusersinnaasagut. Sinneri iluarsereerput.
SIK-formand Jess G. Berthelsen: - Summa summarum - vort
eneste problem er en sikringskapital, som vi selv kan dække
i det øjeblik, pensionskassen bliver en realitet. Alt andet er i
orden.
Pensionskassen mangler seks millioner kroner
SIK-formand Jess G. Berthelsen siger, at pensionskassen bliver en realitet,
så snart der er skaffet penge til en sikringskapital
(JB) - Vi har snakket pensi-
onskasse i årevis. I SIK har
begrebet hyppigt været
diskuteret lige siden det
gamle arbejderforbund GAS’
dage, og stadig er der ikke
kommet noget ud af det. I
øjeblikket er der en gevaldig
diskussion om, hvorfor kas-
sen ikke allerede er i gang,
og skal man tro SIK-forman-
den, ja så er det blot et
spørgsmål om at skaffe seks
millioner kroner i sikringska-
pital. Og det burde være let
nok, mner han, når man har
83 millioner kroner »stående
på bogen«.
I 1993 blev SIK og det
offentliges arbejdsgivere eni-
ge om en pensionsindbeta-
ling til alle, der aflønnes efter
SIK-overenskomsten. Fra
begyndelsen var PIP, Ata-
veqaat, AANP (fiskerilicens-
kontrollørerne) og arbejdsle-
derforeningen SSK med,
men de sidstnævnte fire or-
ganisationer ønskede at skil-
le sig ud for i fællesskab at
danne deres egen pensions-
kasse.
SIK fik stillet i udsigt at
låne startkapitalen til organi-
sationens kasse af SID, der
var inviteret på besøg på
Sulisartut Højskoliat i 1992.
Det var selveste Hardy Han-
sen, der var så rundhåndet,
men han stillede som betin-
gelse for tilsagnet, at lov-
grundlaget for en pensions-
kasse skulle være i orden.
»Nej« alligevel
Det blev det først i 1996, og
da var Hardy Hansen ude af
billedet. Den nye formand
Poul Erik Skov Christensen
ville ikke uden videre indfri
forgængerens løfter.
Det blev Jess G. Berthel-
sen godt sur over, men fik så
i sommer at vide fra en se-
kretær fra SID, Torben Bach,
at der var afsat penge til lånet
til SIK.
- Så sent som 19. decem-
ber fik vi at vide, at SID alli-
gevel ikke ville låne os pen-
ge, fortæller Jess G. Berthel-
sen. - Begrundelse var, at vi
selv ejede cirka 80 millioner
kroner i indbetalte pensions-
midler, og på den baggrund
fandt SID det ikke rimeligt at
skulle yde store lån til sin
grønlandske lillebror.
Nu er det imidlertid sådan,
at pensionsindbetalingerne
for SIK-området står på per-
sonlige spærrede konti. De
kan ikke uden videre hæves,
og man kan ikke på forhånd
disponere over midler, der
ikke er lovlige bestemmelser
for.
- Men nu ser det alligevel
ud til, at vi løser problemet,
forklarer Jess G. Berthelsen.
- Vore rådgivere arbejder
med den model, at vi låner
sikringskapitalen på seks
millioner kroner fra medlem-
mernes pensionsindeståen-
der.
- Men pengene står på per-
sonlige konti. Kræver det
ikke samtliges samtykke ?
- Nej, det gør det ikke. Det
er rigtigt, at det måske kunne
være kompliceret på grund af
de personligt opførte konti.
Men man må ikke glemme,
at disse penge er indbetalt
med det formål, at de skal
indgå i en pensionsordning.
- Hvad så, når lånet er i
orden?
- Ja, så er der ikke flere
hindringer til stede. Så sen-
der vi ansøgningen til finans-
tilsynet og starter pension-
skassen.
To års frist
Efter en anmodning fra
landsstyret trådte den danske
lovgivning om forsikrings-
virksomhed i kraft ved en
anordning fra årsskiftet
1996/97. De to pensionskas-
sebestyrelser havde herefter
to år til at indrette sig efter
lovgivningen. Det vil altså
sige, at fristen udløb med ud-
gangen af 1998.
Som følge af den manglen-
de sikringskapital var SIK
nødt til at søge udsættelse
hos finanstilsynet, og den
blev givet så sent som tirs-
dag.
Sprængt bestyrelse
For halvandet år siden
sprængtes bestyrelsen for
SIK’s midlertidige pensions-
kasse, og de offentlige ar-
bejdsgivere trådte ud, så kun
SIK dannede bestyrelse.
Det betyder imidlertid
ikke, at SIK kan bestemme
helt alene. For ikke bare skal
finanstilsynet godkende reg-
ler for kassens investeringer,
drift og forretningsform,
beregningstekniske regler og
meget andet, men de offentli-
ge arbejdsgivere skal god-
kende hver eneste sætning,
inden ansøgning fremsendes
til finanstilsynet.
Ved den endelige etable-
ring af pensionskassen skal
de offentlige arbejdsgivere
med i bestyrelsen, og der bli-
ver ikke overladt noget til
SIK alene.
For at sikre, at den nu-
værende bestyrelses arbejde
kommer til at bringe frugt,
har SIK’s rådgiver - en
såkaldt aktuar - været hos
finanstilsynet med alle de
regler og beregningsmetoder,
som kommer til at danne
grundlag for pensionskas-
sens virksomhed.
- Derfor ved vi på forhånd,
at ansøgningen bliver imøde-
kommet i fianstilsynet, og vi
kan dårligt forestille os, at de
offentlige arbejdsgivere måt-
te ønske at lave om på de
intentioner, som vi søger at
fremme i vort forarbejde.