Atuagagdliutit - 19.01.1999, Qupperneq 2

2 • TIRSDAG 19. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Marloriaammik ajunngitsorsiaqameq
NAALAKKERSUISUT pisortaqarfip-
passuini akileraamikkut peqquserlunnerit
aviisini pitsavissuartut oqaluttuassaavoq.
Oqaluttuaavorli alianartoq. Ajunngit-
sorsiassat akileraasuserisunut nalunaaru-
tiginnginneri allaffissomikkut sullarlior-
nerunngilaq, ajomerujussuuvorli, tassa
akileraamermut inatsimmik pikkunartu-
mik aamma piaaraluni unioqqutitsineq.
Sullarlunnertut, toriitsuunertut puigu-
tulluniluunniit pisimagaluarpat ajorisi-
massanngikkarluarparput. Taamalli piso-
qanngilaq. Arlaata aalajangersimassavaa
politikerit namminersomerusunilu ator-
fikkaat ajunngitsorsiassaminnit akileraa-
ruteqassanngitsut. Kina taama aalajanger-
simanersoq ilisimanngilarput. Arlaalli
aalajangersimavoq, nalunaarutiginnin-
nginnerillu arlaleriarluni eqqaasitsissuti-
ginerini uppemarsaatissaqarput.
1997-ip aasaani allaffissomermi kukku-
nersiuisut uparuaapput, susoqanngilarli,
ukarlu kukkunersiuinermut suleqatigiisi-
tat kukkunersiuisut uparuaanerat qalleq-
qippaat. Naalakkersuisunut ilaasortat
atorfikkaallu ajunngitsorsiaat pillugit
paasissutissanik nalunaaruteqaqqusilluni
arlalinnik piffissaliisoqararluarpoq, ki-
ngullermilli pingajorarterutaannaat qisua-
riarput.
Ilisimaatsuuneq puigutunerluunniit
peqqutaanngillat. Taamatullu namminer-
somerusut akissarsisitseriaasiannit akile-
raaruserisut soqutigisaat sukumertumik
paasissutissiissutigineqarsinnaapput, to-
riitsoqarsimanngilarlu. Piumassuseq ki-
serluinnarmi apeqqutaavoq.
Taamaattumik pasiarluinnarpoq nam-
minersomerusut allaffeqarfissuani arlaat
isumaqarsimasoq politikerit atorfikkaallu
akileraarutitigut malittarisassanik innut-
taasunut allanut tamanut atuuttunik uni-
oqqutitsisoqarsinnaasoq.
Uagullu innuttaasut allat akuerisin-
naanngilarput. Taama assigiinngisitsineq
unitsittariaqarparput »pinerluttullu peer-
sillugit«.
Soorunami qinersisoqannginnerani.
Qanorlu iliorsinnaavugut?
PEQQUSERSUITSOQ pinngitsuusorlu
pitsaanernik atugaqartuaannanngilaq.
Taama naapertuilluanngtsumik assigiin-
ngisitsinerup unitsinniarlugu iliuusissat-
sinnik paasiniaanitsinni ajomartorsiutit
arlalissuit aporfigissavagut.
Ajoraluartumik namminersornerusut
nuimanesaat ajunngitsorsiassaminnik
akileraannginnissaat kiarpiaap aalaja-
ngersimaneraa oqaatigisinnaanngilarput,
namminersomerusulli akisussaatissinnaa-
vagut.
Namminersomerusuni arlaat pinngit-
saalisinnaavarput, atorfillillu inatsisinik
malinnaateqqullugit. Periutsit ilagaat ul-
lormut akiliisussanngortitsilluni pineqaa-
tissiineq. Naalatseriitsunik naalatsitseria-
aseq pitsaasoq avaqqukkuminaatsorlu,
paasinarsipallassaarli ajornartorsiuteqa-
lissalluta.
Namminersornerusummi namminneq
aalajangertussaavaat namminersornerusut
ullormoortunik akiliisitaanissamut pi-
neqaatissiisoqassanersoq, kiisalu upper-
nanngingajapporluunniit, akiliisitsissu-
timmi landskarsimit akilerneqassap-
put...Aap, sumunasoraasiuk?... landskar-
simut!
ILLAATIGISASSAAGUNI erloqinar-
tuuguniluunniit apeqqutaanngilaq. Pisut
tamakku pisussaaffeqarfiunngillat. Illar-
toqarlunilu pequertoqarsinnaavoq ima-
luunniit ersiorluni amiilaamartorsiorluni-
lu. Maannakkorpiaq aliikkusersuinerup-
put - puigomeqassallutillu.
Namminersomerusuni illaatigisassii-
neq taamaanngilaq. Illaatigisassiarlu illar-
nanngilaq, pisorli nikallomarluinnarpoq
inatsisiliortugut inatsisinik qulangersi-
maarinnittut, aningaasaqamikkullu ilu-
ngersuutissat innuttaasunut tunniullugit.
Pisoq erloqinartutut taasariaqamerugu-
narpoq. Sinnattunillu isumasiuinermut
immikkut ilisimasalissuusariaqanngilaq
paasissallugu, atorfimmut atatillugu bii-
leqartitaaneq aningaasanngorlugu qanoq
naleqarnersoq nalunaarutiginnerusun-
nginneq, ajunngitsorsiaqartitaanerup
marloriaammik ajunngitsorsiaqarnissa-
mik siunertaasoq.
Akileraamermut inatsimmi erseqqissu-
mik allassimavoq piaaralluni imaluunniit
sakkortuumik misissuaannikkut »akiliu-
teqarnani nerisaqartitaaneq ineqartitaa-
nerlu, illoqartitaaneq, najugaqartitaaneq,
angalaneq, biileqarneq oqarasuaateqar-
nerlu il.il.« nalunaarsunngikkaanni pine-
qatissiisoqarsinnaasoq. Taamatuttaaq ip-
poq paasissutissat taakkorpiaat akileraa-
rusiisunut nammineerluni nalunaarsuif-
fimmut ilanngutinngikkaanni.
Taamaalilluni inatsisinik unioqqutitsi-
soqarpoq, namminersornerusut allaffe-
qarfiani sulisuinnaanngitsut, aammali po-
litikerit atorfillillu ajunngitsorsiassat qa-
noq naleqartiginersut akileraarusiisartunut
nammineerluni nalunaarsunngikkaanni.
Politikerinut kingunerlussinnaavoq,
taama peqquserlussimasutut pineqaatis-
sinneqaraanni, pinngitsoomani - qinigaa-
sinnaanermut ataatsimiititaliap nalilee-
reemeratigut - Inatsisartunit peersitaasus-
saapput. Unioqqutitsinerit tamakku amer-
lasuunik akiliisitaanemik kinguneqartus-
saagunanngikkarluarput, taamaattorli
Inatsisartut aamma Nunatsinni demokrati
tatigineqartuassappat ilaasortat allamik
periarfissaqanngillat, allatut ajomartumik
akileraamtitigut peqquserluttut peersitta-
riaqarpaat.
Fryns på frynsen
SKATTESNYDERIET i landsstyrets
mange direktorater er vel det, vi i avis-jar-
gon kalder en god historie. Men det er
også en sørgelig beretning. Den vidner
ikke om administrativ slendrian med ind-
beretningen af frynsegoder til skattevæ-
senet, men om noget langt værre - nemlig
regulær og forsætlig overtrædelse af skat-
telovgivningen.
Var det bare slendrian, rod eller glem-
somhed, kunne vi nok have levet med det.
Men sådan er det ikke. Der er simpelthen
nogen, der har bestemt, at politikere og
hjemmestyreansatte på topplan ikke skal
betale skat af de såkaldte frynsgoder.
Hvem, der har truffet den beslutning, ved
vi ikke. Men nogen har gjort det, og det
dokumenteres blandt andet af, at der flere
gange er blevet gjort opmærksom på de
manglende indberetninger.
I sommeren 1997 pegede den interne
revision på problemet, men intet skete,
hvorefter revisionsudvalget her i efteråret
gentog revisionens påtale. Der er sat flere
frister for indberetningen af oplysninger
om landsstyremedlemmers og øvrige
ansattes frynsegoder, men ved sidste frist
havde kun en trediedel reageret.
Der kan altså hverken være tale om uvi-
denhed eller glemsomhed. Desuden må
hjemmestyrets lønningssystem kunne
give præcis de oplysninger, skattemyn-
dighederne er interesseret i, så rod er det
heller ikke. Det er ene og alene et spørgs-
mål om vilje.
Det synes derfor klart, at nogen i hjem-
mestyreadministrationen mener, at politi-
kere og embedsmænd på topplan skal
kunne unddrage sig de skatteregler, som
gælder for alle andre borgere i landet.
Og det vil vi andre borgere ikke finde
os i. Vi må have standset denne forskels-
behandling og »slæbt banditterne til ska-
fottet«
Naturligvis helst inden valget.
Og hvordan kan vi så gribe det an?
DEN RENE og uskyldige har ikke altid
gode kår. I forsøget på at finde ud af,
hvordan vi skal klage over denne uretfær-
dige forskelsbehandling ramler vi ind i en
række vanskeligheder.
Desværre kan vi ikke sige præcis, hvem
der har bestemt, at hjemmestyrets ledelse
skal kunne unddrage sig skat af frynsego-
derne, men vi kan gøre hjemmestyret
ansvarlig.
Altså skal vi have nogen til at vride
armen om på hjemmestyret og få de
ansatte til at følge loven. En af de lovlige
metoder er idømmelse af dagbøder. Det
er en god og pågående måde at få mod-
villige sjæle til at makke ret på, men det
viser sig hurtigt, at vi har et problem her.
Det er nemlig hjemmestyret selv, der
bestemmer, om hjemmestyret skal idøm-
mes dagbøder, og for at det ikke skal være
løgn, så vil hjemmestyrets eventuelle
dagbøder blive udbetalt fra landskassen
til... Ja, hvem tror I? ...landskassen!
FARCE eller mareridt, det går ud på ét.
Det er scenarier, som oftest er uforplig-
tende. Det er skæg og ballade eller gys og
rædsel. Det er underholdning her og nu -
og så er dét glemt.
Sådan er det ikke med farcen i hjemme-
styret. Det er heller ikke en morsom far-
ce, men en dybt fortvivlende omstændig-
hed, at vort lovgivningsapparat sætter sig
ud over loven og lader borgerne trække
det økonomiske læs alene.
Sagen kommer nok i virkeligheden
nærmere mareridtet. Og man skal ikke
være ekspert i drømmetydning for at for-
stå, at vægringen ved at oplyse, hvad den
tjenstlige privatbilisme er værd i kroner
og øre, har det sigte at gøre frynsen til en
dobbeltfryns.
Skattelovgivningen siger rent ud, at der
kan idømmes foranstaltning, hvis man
forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
indberette »frie goder som kost og logi,
bolig, ophold, rejser, bil og telefon med
videre«. Det samme gælder den, der und-
lader at selvangive samme oplysninger til
skattevæsenet.
Der er altså tale om en ulovlighed, ikke
bare blandt folk i hjemmestyreadmini-
strationen, men også for de politikere og
ansatte, der ikke selv har opgivet frynse-
n’s kroneværdi til skattevæsenet.
For politikerne har det den uheldige
konsekvens, at den, der eventuelt bliver
dømt for en sådan forseelse, uundgåeligt -
efter vurdering i udvalget til valgs prøvel-
se - bliver kasseret af Landstinget. Det er
næppe forseelser, der vil udløse de helt
store bøder, men for at bevare tilliden til
Landstinget og demokratiet i Grønland
har medlemmerne ingen anden mulighed
end at ekskludere skattesnyderne.