Atuagagdliutit - 19.01.1999, Síða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 19. JANUAR 1999-7
Namminersomerusut -
Kunngikormioqarfittaaq
Namminersornerullutik Oqartussani direktørit
politikerillu kunngikkormiutut pissusilersorput
akileraartussaatitaanngitsut, Nuummi akileraarutinik
aalajangiisartut isumaqarput
Namminersornerullutik oqartussat allaffissuani direktørit 1997-imi assilisissimasut.
Taamani atorfillit ilaat taarserarsimapput, ilarpassuili ajunngitsorsianik akileraarfinnut
nalunaarusiortarsimanngisaannarput.
Her er Hjemmestyrets direktører i 1997, da Jonathan Motzfeldt afløste Lars Emil Johansen,
som landsstyreformand. Det er kun en lille del af dem, der har gjort deres arbejdsgiverpligt.
Hjemmestyret
- Det nye kongehus
Hjemmestyredirektører og politikerne opfører
sig som et andet kongehus, der er fritaget for skat,
mener ligningskommissionen i Nuuk
(EE) - Nakeriallannaqaaq
Namminersornerullutik O-
qartussat inatsisiliornermik
nammineerlutik atortitassa-
minnik taama soqutiginnin-
ngitsigimmata. Nuummi aki-
leraarutissanik aalajangiisar-
tut siulittaasuat Ove Karl
Berthelsen oqarpoq, Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
akileraartameq pillugu inat-
simmik unioqqutitsiuamerat
pillugu.
- Soqutigittaannerujussu-
artut isumaqarfigaara Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sani direktørit taamaallaat pi-
ngajorarterutaasa ullunik 60-
inik piffissaliisimanerput
naammassisimammassuk.
Namminersornerullutik O-
qartussat qitiusumik allaffe-
qarfiata ilaani ajunngitsorsiat
akileraarutaasussat ukiorpas-
suit ingerlaneranni nalunaaru-
tigisarsimanngilaat, soorlu
biileqartitaaneq, akiliunne-
qarluni angalaneq, akikillisa-
mik angalaneq, akeqanngit-
sumik telefoneqartitaaneq
aammalu ajunngitsorsiat allat
akileraarutaasussat, direktørit,
naalakkersuisunut ilaasortat,
Inatsisartut Siulittaasuata im-
maqalu politikerit allat akile-
raartartunit akeqanngitsumik
Imminnut
(EE) - Nuup Kommunea aa-
lajangissaguni ajunngitsorsi-
at akileraarutissaasut pillugit
nalunaarutit sakkortuuliorlu-
ni piumasarineqamissaannik,
taava Nuummi akileraaruse-
riffik tamanna pillugu Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sanut qinnuteqassaaq.
Ullormut akiliisitsinernik
akiliisitsinemillu pisussaati-
taaneq Naalakkersuisunit
nuunneqarsimammat Akile-
raartamemut Pisortaqarfim-
mut, peqqussut aqqutigalu-
gu.
Taamaalilluni Namminer-
somerullutik Oqartussani pi-
sortaqarfiup aalajangiutissa-
vaa pisortaqarfiit allat ullor-
mut akiliisitsinernik piumaf-
figineqassanersut.
Kisiannili akileraarutissa-
nik aalajangiisartut tunuarsi-
maarfigaat pisortaqarfik qin-
nuigissallugu direktørerpas-
suit nalunaaruteqamissamik
pisussaaffimminnik unioq-
qutitsisimasut ullormut aki-
liisinneqamissaat. Aningaa-
sallu pineqartut akileraartar-
tut akilertussanngussavaat.
Nuummi akileraartarner-
mut ingerlatsivik saaffigin-
nissuteqassappat Akileraar-
tamermut Pisortaqarfik pia-
reersimavoq ullormut akilii-
sitsisamissamik. Akileraar-
pissarsiarisimasatik.
Pisortaqarfiillu ilaasa ajun-
ngitsorsiat nalunaarutigisar-
simanngilaat, ukiuni akile-
raarfiusussani nalunaaruti-
gineqartussaagaluit.
Akileraartamermullu inat-
simmi pisoqalisoornermut
ukiut tallimat periarfissaam-
mata, naalakkersuisunut ilaa-
sortaasimasut, direktørit im-
maqalu politikerit allat akile.
raamermut immersuiffii su-
kumiisumik misissuiffigine.
qarsinnaanngillat.
Ajunngitsorsiat
Nuup Kommuneani akileraa-
rutissanik aalajangiisartut
Namminersornerullutik O-
qartussat ullunik 60-inik pe-
riarfississimavaat ukiuni ki-
ngullemi tallimani nalunaa-
rutigineqarsimanngitsut ilu-
arsinissaannut.
Kisiannili Nuup Kommu-
neata periarfissiisimanera pi-
ngajorarterutaasa kisimik
malissimavaat.
- Eqqortumik iliomissamik
misigissuseqarnermut akor-
nutaalluinnarpoq Namminer-
somerullutik Oqartussat inu-
iaqatigiit inatsisaannik ator-
titsiniartussat nammineerlu-
tik unioqqutitsisamerat.
tamermut pisortaq Kaare Ha-
gemann ajunngitsorsiat aki-
leraarutissaasut nalunaaruti-
gineqannginnerat pillugu
sioorassuteqarpoq.
- Pisoq uggornarluinnar-
poq nuanneranilu, taama o-
qarpoq.
Akileraartamermut Pisor-
taqarfimmi siomagut misigi-
neqarsimanngilaq sulisitsi-
soq taama tusaajumanngitsi-
gisoq sulisitsisumit piumaf-
figineqamermik.
- Sulisitsisut nalunaarute-
qartussaatitaanerannik uni-
oqqutitsineq pillugu sioma-
gut akiliisitsiniarsimanngi-
lagut. Tamanna pisariaqar-
tarsimanngimmat, Kaare Ha-
gemann oqarpoq.
Tupaallattoq
Ukiorpassuit ingerlaneranni
Namminersornerullutik O-
qartussat Nuup Kommuneani
akileraartamermut ingerlatsi-
vimmit nalunaaruteqaqqusil-
luni piumasaqartarsimavoq.
Tamanna kukkunersiuisunit
1997-imi aasakkut paasine-
qarpoq, pisortaqarfiillu ta-
marmik piumaffigineqarput
iluarsiissuteqaqqullugit.
Aamma akileraartamermut
pisortaq Kaare Hagemann
kukkunersiuisunit taamatut
allaffigineqarpoq.
- Taamatut isumaqarneq
nuanninngilluinnarpoq. Kun-
ngikkormiutut iliuuseqarput
akileraartussaanngitsutut,
Ove Karl Berthelsen oqar-
poq.
Kisiannili akileraarutissa-
nik aalajangiisartut sisaman-
ngormat aalajangerput piffis-
sarititaasoq sivitsorumallu-
gu. Nalunaarutit atomeqas-
sapput akileraarutissanik aa-
lajangiisartut ukiuni kingul-
lerni tallimani politikerit di-
rektørillu akileraarutinut im-
mersuisimanerisa misissuif-
figinissaannut.
Piffissarititaasup qaangiu-
tinnginnerani nalunaarutit
Nuup Kommuneanut an-
ngukkaluarpataluunniit ajun-
ngitsorsiat politikerit atorfil-
lillu pissarsiarisimasaat ima-
anngilaq tamarmik allattuif-
finnut ilanngunneqassasut.
Tassami Inatsisartut kuk-
kunersiuisoqarfianit paasine-
qarsimavoq ajunngitsorsiat
akileraartartunit akilerneqar-
simasut nalunaarsomeqarsi-
manngitsut.
Naalakkersuisut neriorsuu-
tigisimavaat 1998-imut naat-
sorsuutit saqqummiunneqar-
nerannut atatillugu iluarsii-
soqassasoq, tassalu ukiam.
Akileraartamermut Pisor-
taqarfik periarfissaqarpoq
sulianik nammineerluni mi-
sissuinissamut, akileraartar-
nermut inatsit unioqqutinne-
qarsimappat.
Sooq taava akileraartar-
nermut pisortaqarfik ajun-
ngitsorsiat akileraarutissaa-
sut amigaataasut pillugit qa-
noq iliuuseqarsimanngila,
tamanna pillugu allakkanik
nassiussisoqarsimagaluar-
toq?
- Allaffeqarfiup iluani
kukkunersiuisartut akisus-
saaffigaat Inatsisartut kukku-
nersiuinermut ataatsimiitita-
liaat. Isumaqarsimavungalu
direktørit soorunami Nuup
Kommuneanut nalunaarute-
qarsimannginneq iluarsisi-
massagaat, Kaare Hagemann
oqarpoq.
Februarip aallartinnerani
nalunaarutit tiguneqarpata
akileraarutissanik aalajangii-
sartut piumasarissavaat poli-
tikerit atorfillillu ataasiak-
kaat akileraamtinut immer-
suiffigisimasaasa misissuiffi-
ginissaat.
Ajunngitsorsianik akile-
raarutissaasunik akileraartar-
tut akiligaannik pissarsisima-
nerlutik.
(EE) - Det er meget neds-
lående, at Hjemmestyret i
den grad sjofler lovgivnin-
gen, som det er sat til at ad-
ministrere. Det siger forman-
den for ligningskommissio-
nen i Nuuk, Ove Karl Ber-
thelsen, på baggrund af
Hjemmestyrets gentagne
overtrædelser af skattelov-
givningen.
- Jeg opfatter det som arro-
gant ligegyldighed, at kun
hver tredje direktør, som
administrativ arbejdsgiver i
Hjemmestyret, har fulgt
vores tidsfrist på 60 dage.
Dele af Hjemmestyrets
centraladministration har i
mange år ikke indberettet
skattepligtige frynsegoder,
som fri bil, frirejser, bonus-
rejser, fri telefon, og andre
skattepligtige frynsegoder,
som de selvsamme direk-
tører, landsstyremedlemmer,
Landstingsformanden og
måske andre politikere får
gratis for skatteborgerpenge.
(EE) - Hvis Nuup Kommu-
nea beslutter sig for at bruge
de mere håndfaste metoder
til at inddrive indberetninger
for skattepligtige frynsego-
der, så må skatteforvaltnin-
gen i Nuuk søge om det hos
Hjemmestyret.
Bemyndigelsen til at ud-
stede dagbøder og bøder er
nemlig givet videre fra
Landsstyret til Skattedirekto-
ratet igennem en bekendt-
gørelse.
Det vil sige, at et direktorat
i Hjemmestyrets administra-
tion skal tage stilling til, om
der skal udstedes dagbøder
til andre direktorateter.
Ligningskommissionen
tøver dog med, at bede direk-
toratet om at udstede dagbø-
der til de mange direktører,
der ikke har overholdt deres
oplysningspligt. Det er pen-
ge, som skatteyderne kom-
mer til at betale.
Skattedirektoratet er klar
til at udstede dagbøder, hvis
skatteforvaltningen i Nuuk
Visse direktorater har end-
da undladt at indberette
frynsegoder i alle de år, de
har været skattepligtige.
Men da skattelovgivnin-
gen arbejder med en foræl-
delsesfrist på fem år, undgår
tidligere landsstyremedlem-
mer, direktører og muligvis
andre politikere, en minutiøs
undersøgelse af deres selvan-
givelser.
Rod i frynsegoderne
Nuuk Kommunes lignings-
kommission har allerede
givet Hjemmestyret 60 dage
til at rette op på fem års
manglende indberetning.
Men kun en tredjedel har
fulgt Nuup Kommunea-s
frist.
-Det er ødelæggende for
retsbevidstheden, at Hjem-
mestyret, som administrerer
samfundets love, overtræder
dem.
- Ledelsens holdning er
meget uheldig. Det opfører
kommer med en henvendel-
se. Skattedirektør Kaare Ha-
gemann er beklemt over den
manglende indberetning af
skattepligtige frynsegoder.
- Det er en særdeles bekla-
gelig og uheldig situation,
siger han.
Skattedirektoratet har
aldrig før oplevet, at en ar-
bejdsgiver, i den grad over-
hører rykkere fra skattemyn-
dighederne
- Vi har aldrig pådømt
bøder i sager om overtrædel-
se af arbejdsgiverens oplys-
ningspligt. Det har aldrig
været nødvendigt, siger Kaa-
re Hagemann.
Skattedirektør overrasket
Hjemmestyret har igennem
mange år fået høflige rykke-
re fra Nuuk Kommunes skat-
teforvaltning. Den interne
revision blev opmærksom på
det i sommeren 1997, og
skrev til samtlige direktører,
og bad dem om at rette op på
det. Også skattedirektør Kaa-
sig, som om det er medlem af
et kongehus, der er fritaget
for skat, siger Ove Karl
Berthelsen.
Ligningskommissionen har
dog torsdag besluttet, at for-
længe tidsfristen. Indberet-
ningerne skal indgå i lig-
ningskommissionens under-
søgelse af politikernes og
deres direktørers selvangivel-
ser i de sidste fem år.
Selvom indberetningerne
når frem til Nuuk Kommune,
inden tidsfristens udløb, så er
det ikke sikkert at alle de gra-
tis goder, som den politiske
og administrative ledelse får,
vil indgå i listen.
Landstingets revisionsud-
valg har nemlig konstateret,
at der ikke er opgørelser over
de skatteborgerbetalte fryn-
segoder.
Landsstyret har lovet, at
rette op på det i forbindelse
med fremlæggelsen af regn-
skabet for 1998, altså til efte-
råret.
re Hagemann fik sådan et
brev fra den interne revision.
Skattedirektoratet har en
mulighed for, at gå ind i
sager af egen drift, hvis det
bliver opmærksom overtræ-
delser af skattelovgivningen.
Hvorfor har skattedirektora-
tet så ikke gjort noget ved den
manglende indberetning af
skattepligtige frynsegoder, når
der er sendt breve ud om det?
Den interne revision
refererer til Landstingets
revisionsudvalg. Og jeg troe-
de, at direktørerne selvfølge-
lig vil rette op på den mang-
lende indberetning til Nuuk
Kommune, siger direktør
Kaare Hagemann.
Når indberetningerne fore-
ligger i begyndelsen af fe-
bruar, så har ligningskom-
missionen bestilt en under-
søgelse af de enkelte toppoli-
tikeres og topembedsmænds
selvangivelser.
Også vil det vise sig, om
de har medtaget deres skatte-
pligtige frynsegoder.
eqqartuussinnaapput
Tassami naalakkersuisut akileraartamermut tunngasuni
ullormut akiliisitsinernik akiliisitsinemillu
pisussaatitaammata
Hjemmestyret kan dømme sig selv
Det er nemlig Landsstyret, der har bemyndigelse til at
udstede dagbøder og bøder i skattesager
ASS./ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER