Atuagagdliutit - 19.01.1999, Side 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 19. JANUAR 1999 • 17
Niaquersitsissut sanaqqaarlugu
tusaaneqalissanerpugut
Ullaaq manna AG atuarlugu
aasiit inuiaqatigiit iluanni
ilungersortunut nuanniitsu-
nik saqqummersoqarpoq.
Naalakkersuisugut qanoq-
aasiit iliussappat? Sunavian-
ngillat. Ajunngitsorsiassat a-
kileraarutaanngooq akileru-
maneqanngillat. Ilumummi
unioqqutitsinissarput kisiat
Bedre
sikkerhed
til søs
Passagertrafikken i Syd-
grønland bør være mere
sikker.
Den 6. januar meddelte
skipperen på Aviaq Ittuk,
at skibet ikke kunne kom-
me videre på grund af sto-
risen.
Bekymrede passagerer
ventede i mange timer på
at blive evakueret, men
heldigvis kunne Aviaq
Ittuk selv komme fri af
storisen.
Hvis der den dag havde
været mere søgang, vil de
28 passagerer og tre besæt-
ningsmedlemmer være
ilde stedt.
Dette må kraftigt påpe-
ges, og der må spørges om,
hvad trafikplanlæggerne
agter at gøre for trafikken i
Sydgrønland.
Vi der bor i Qaqortoq,
og bor i en åbenvandsom-
råde, hvorfor bliver vi ikke
anløbet af større skibe?
Skal Sarfaq Ittuk og Sarpik
Ittuk alene anløbe Qaqor-
toq? Og hvorfor bliver vi
ignoreret, vi som får storis
engang imellem om vinte-
ren?
Vi der bor i det sydligste
Grønland, behøver samme
behandling som resten af
landet, og vi kan ikke hele
tiden risikere vores liv.
Selvom Aviaq Ittuk og
Aleqa Ittuk er udmærkede
passagerskibe, så er det,
som om de er utilstrække-
lige, når der bliver høj sø-
gang, storm eller der kom-
mer storis, især når man
tænker på passagerernes
sikkerhed.
Og når der skal foreta-
ges redningsaktion, sætter
man for det meste lid til
flådestationen i Grønne-
dal, og politikutteren lig-
ger for det meste i Qaqor-
toq.
Ved fremtidige red-
ningsaktioner vil det være
på sin plads, at den politik-
utter der indsættes i år, bli-
ver placeret i passende tid i
Sydgrønland. Efter planen
bliver kutteren placeret i
Nanortalik i kortere tid, på
grund af storisen i Syd-
grønland.
I fremtiden må vi koor-
dinere meget bedre.
Bendt Kleist,
Alluitsup Paa
kissaatiginarsiinnarpoq.
Soorlumi piniarnermut
naalakkersuisoq tuttut ukiar-
mi pisassat pisarineqarsin-
naasut amerlassusissaat oqal-
lisaalermat Påviåraq Heil-
mann radioaviisikkut oqar-
mat imatut nipilerlugu, na-
lunnginnatsigut inuit unioq-
qutitsillutik pisussaammata
pisassat taamatut killilerpag-
ut. Tassa imatut nalilertaria-
qarpoq unioqqutitsinissatsin-
nik kajumissaarneqarpugut.
Taava sussagatta naalalluta
innuttaaqataassagutta.
Akileraamermut nalunaa-
rutiginnittoqarumannginneq
uannit ilinniartuusumit aku-
ersaarsinnaanngilluinnarpara
makkuninnga peqquteqarlu-
nga:
Ukiuni kingullerni pi-
ngaartumillu ukiarmi Frede-
rik Lange-kkut sajuppillatsit-
silaarmata, kalaallinngooq
pikkorissarnerusariaqarput.
Tamakku tusarsimallugit
maanna meerartaqalereeralu-
arluta naak ilinniakkannik
naammassinnereeraluarlunga
ingerlaqqikkusukkatta ilisi-
matusarfimmi siorna aallar-
tippunga.
Meerartaqamerput peqqu-
tigalugu aappara suliffeqara-
luartoq 4.000,00 kroner
naammanngimmata saniati-
gut suliffeqartariaqarpunga.
Nammineerluni immersugas-
saq immersulerutsigu nalu-
nnginnatsigu ukiamut akile-
raarnermut akiligassaqaler-
tussaalluta maanna ilannga-
ateqarnanga sulivunga. Aam-
ma nalunngilara ilinniartut
ilaat saniatigut suliffeqartari-
aqarlutik akileraamermut a-
kiitsuminnik akilersuisut.
Qulamanngilaq aamma u-
toqqaat utoqqalinersiallit
aamma taamatorluinnaq pi-
neqartut, uffa Namminersor-
nerullutik Oqartussat iluanni
killormut pisut. Neriuppunga
Anthon Frederiksenip allaga-
ra atuarumaaraa ukiarmi
KIK akerliussutsimik takutit-
simmat oqaaserisai nuanner-
pallaaqimmata.
Inuiaqatigiit tunuarsimaa-
runnaarlutik saqqummertari-
aqalerput. Tunuarsimaameq
atorfissaqanngilaq, pingaar-
tumik politikkikkut eqqunn-
gissorisatsinnik pisoqaleraa-
ngat, soqutaanngilaq mumi-
sitsilaartaraluarutta. Taamak
atsigisumik naqisimaneqar-
sinnaanngilagut.
Makkumi pissutsit ilagaat
KNI-p direktøria KNI-mit
soraarmat kaasarfimmiussin-
neqarlualaavissimavoq. Uffa
KNI ukiut tamaasa amigar-
tooruteqarluni inuiaqatigiit
kaasarfiannit tapiiffigine-
qartuarsimasoq. Allaat direk-
tørit qanormita kaasarfimmi-
ussinneqassappat inuiaqati-
giit kaasarfiannit.
Piffissanngunnginnerluni
selskabit pingaartumik Nam-
minersomerullutik Oqartus-
sat piginneqataaffigisaat uk-
iumoortumik naatsorsuutaat
kikkunnit tamanit takuneqar-
sinnaalernerannik, soorlumi
Sverigemi USA-milu taamak
pisartut, inatsisimmi aalaja-
ngersameqameq ajorput uki-
orpassuami atuuttussanngor-
lugit, qaqugukkulluunniit al-
lanngortinneqarsinnaapput.
Paasisariaqalerparput millio-
nilikkaat tapiissutigisartak-
kagut sumut qanorlu atome-
qamersut, inuiaqatigiiusugut
taamak naammaannarsinna-
anngilagut. Qanormi assa-
giarsuk kiilumut 35 øre-leru-
maneqaraluassava?
Kåle Siegstad, Nuuk

BLIV RiSLITIBEIJENT
POLITIINNGORIT
Atorfik ilinniarfiulluartoq - atorfik siunissalik
■ Atorfimmik tamatigoortumik, ilinniarfiulluartumik, nammineer-
luni sulisinnaanermik ilinniarfiusumik, akisussaaffimmik annertu-
umik tigusisinnanermik ilinniarfiusumik aallartitaqarusuppit ?
■ llinniarninni inissaqarniamerup aningaasallu tungaatigut toqqis-
sisimasumik atugaqarusuppit?
Taava aana periarfissat!
Politiitut sulilernissat pilerigalugu immaqa eqqarsaatigisareersimavat, aammalu
politiit ulluinnarni suliarinerusagaat - angerlarsimaffinni eqqissiviilliortarnerit, til-
linniartarnerit, annertuumik pinerluttarnerit - tusartareerlugit.
Politiit pinerluttulerinerit, ujaasisarnerit, ajunaarnernik misissuisarnerit, annaassi-
niartarnerit, pinaveersaartitsinerillu kisiisa qujanartumik sulianrineq ajorpaat.
Taakkuli saniatigut inuiaqatigiinnut iluaqutaasorpassuarnik suliaqartarlutik.
Taamaattumik politiitut sulisussaq eqqarsariataallaqqissuusariaqarpoq. Inuiaqati-
giinni pissutsinik ilisimasaqarluartuusariaqarluni. Inoqatimi ajornartorsiutaannik
paasinnilluarsinnaasuusariaqarluni. Qasujaatsuulluni peqqilluinnartuullunilu.
Danskisut innuttaassuseqaruit, 20-it 28-illu akornanni ukioqaruit, atorfimmullu
siunissalimmut soqutiginnillutit, taava Kalaallit Nunaanni politiinut atorfininniar-
lutit qinnuteqarit !
Soraarummeruteqarsimanissamik piumasaqaateqartoqanngilaq, kisianni kalaal-
lisoorneq, danskisoorneq kisitsinerlu pikkoriffigissavatit aammalu inuiaqatigiit
ilaaffigisatit pillugit nalinginnaasumik ilisimasaqassallutit.
Pinerluttulerinermi inatsit malillugu pineqaatissinneqarsimassanngilatit.
Ilinniarneq ukiut pingasut missiliorlugit sivisussuseqarpoq, ilaatigut Politiinngor-
niat llinniarfianni Nuummiittumi, ilaatigullu Nuup politeeqarfiani ingerlan-
neqartussaalluni.
Aallaqqaammut aningaasarsiat ullumikkut qaammammut 14.617,99 kr.-iupput.
1. juli 1998 atorfinittitsisoqassaaq.
Najukkanni politeeqarfimmut
nammineerlutit saffiginnigit.
Tikilluaqqullutit.
Lærerigt job med fremtid
■ Kan du tænke dig at starte et alsidigt,
lærerigt, selvstændigt og ansvarsfuldt job?'
■ Kan du tænke dig, at din uddannelse
forløber uden problemer med hensyn
til bolig og økonomi ?
Så har du en mulighed her!
Du har sikkert allerede tænkt på at blive politibetjent. Du
ved, at politiet til dagligt beskæftiger sig med alt lige fra
husspektakler, tyveri til alvorlige forbrydelser.
Politiet beskæftiger sig ikke kun med efterforskning af
forbrydelser, eftersøgninger, undersøgelser af ulykker,
redningsforanstaltninger og kriminalpræventivt arbejde.
Politiet udfører heldigvis også mange andre vigtige sam-
fundsopgaver. Et job i politiet kræver et kvikt hoved, sam-
fundssind, en god portion forståelse for andre menne-
skers problemer. God fysisk form og et godt helbred.
Har du dansk indfødsret, er mellem 20 og 28 år, og kan
du tænke dig at starte et job med fremtid, så søg ind i det
grønlandske politikorps.
Der stilles ingen eksamenskrav, men du skal være god til
grønlandsk, dansk, regning og have en almen viden om
det samfund, som du er en del af.
Du må ikke være straffet.
Uddannelsen varer ca. 3 år og foregår dels på Politiskolen
i Nuuk og dels på politistationen i Nuuk.
Begyndelseslønnen er på 14.617,99 kr. pr. måned.
Ansættelse vil finde sted 1. juli 1998.
Du kan få mere at vide ved personlig
henvendelse på din lokale politistation.
Velkommen.
KALAALLIT NUNAANNI POLITIMESTERI
Politimesteren i Grønland