Atuagagdliutit - 21.01.1999, Blaðsíða 14

14 • TORSDAG 21. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Fly jagter diamanter
Hjemmestyret betaler selv for geofysiske undersøgelser
fra luften af området omkring Kangerlussuaq
NUUK(KK) - Diamanter
holder evigt, siger agent 007
James Bond.
Alligevel foregår der i dis-
se år en hektisk jagt på dia-
manter langs den grønland-
ske vestkyst.
I sommeren 1996 fandt det
grønlandsk/canadiske efter-
forskningsselskab Platinova
A/S en diamant i området
mellem Nuuk og Maniitsoq.
Selv om denne diamant
kun havde en kantlængde på
0,28 millimeter, var fundet
den foreløbige kulmination
på en intensiv diamantjagt.
Og en række andre selska-
ber er også på diamantjagt
langs den grønlandske vest-
kyst. Når der er en diamant,
er der sikkert også flere...
Mineindustrien forventer i
dag, at der fra offentlig side
bliver stillet resultater fra regi-
onale geologiske og geofysi-
ske undersøgelser til rådighed
for mineralefterforskningen.
Med andre ord: Desto stør-
re forarbejde fra myndighe-
dernes side, jo større interes-
se hos de internationale mi-
neselskaber.
Derfor har staten og hjem-
mestyret op gennem 90’eme
finansieret omfattende fly-
båme magnetiske og elektro-
magnetiske undersøgelser af
den grønlandske undergrund.
Alle undersøgelserne op
gennem 90’eme er blevet ad-
ministreret af Danmarks og
Grønlands Geologiske Un-
dersøgelser.
I 1997 trak staten sig i-
midlertid ud af disse luftbår-
ne undersøgelser i Grønland.
Hjemmestyret har siden
påtaget sig hele den økono-
miske byrde ved den geolo-
giske kortlægning fra luften.
Hjemmestyrets mål med
disse geologiske undersøgel-
ser er at føre en aktiv politik,
så mineselskabernes forvent-
ninger til en tilgængelige
grundviden bliver opfyldt.
Dermed kan hjemmestyret
i høj grad selv være med til at
stimulere mineselskabernes
interesse for mineralefter-
forskning i Grønland.
Grønland rundt
De luftbårne undersøgelser
omfatter dels magnetiske un-
dersøgelser fra fastvingede
fly og dels elektromagneti-
ske og magnetiske undersø-
gelser fra fastvingede fly
eller helikoptere.
De magnetiske undersø-
gelser, de såkaldte AERO-
MAG-undersøgelser, foregik
i 1992 på Lersletten syd for
Diskobugten, i 1995 i Syd-
vest- og Sydøstgrønland, i
1996 fra Ivittuut til Nuuk, i
1997 i Diskobugten og i 1998
fra Nuuk til Kangerlussuaq.
De magnetiske og elektro-
magnetiske undersøgelser,
de såkaldte AEM-undersø-
gelser, foregik i 1994 i Ingle-
field Land i Nordvestgrøn-
land, i 1995 øst for Maniit-
soq, i 1996 omkring Ivitttuut,
i 1997 i det nordlige Jameson
Land ved Ittoqqortoormiit og
i 1998 i Washington Land og
J. C. Christensens Land i det
allernordligste Grønland.
Hvor AEROMAG-pro-
grammerne i høj grad har
regionale geologiske struktu-
rer som mål, er AEM-under-
søgelserne teknisk set mere
omfattende og direkte rettet
mod lokalisering af den en-
kelte mineralforekomst.
Omkring Kangerlussuaq
Råstofdirektoratet i Nuuk og
Danmarks og Grønlands Ge-
ologiske Undersøgelser i Kø-
benhavn har nu planlagt de
magnetiske undersøgelser i
1999.
Disse undersøgelser,
AEROMAG 1999, skal fore-
gå i området på begge sider
af Kangerlussuaq, så hullet
mellem undersøgelserne fra
1992 og 1995 bliver lukket.
- Det er et meget interes-
sant område, som vi skal un-
dersøge i løbet af maj og ju-
ni, siger seniorforsker i Dan-
marks og Grønlands Geolo-
giske Undersøgelsers malm-
geologiske afdeling, Thor-
kild M. Rasmussen til AG.
- Der foregår i dag en om-
fattende efterforskning efter
mineraler og diamanter i om-
rådet, og vi håber med de nye
undersøgelser af stimulere
mineindustriens interesse for
dette område.
Grundviden
Ved hjælp af de flybårne
1998-imi AEROMAG-imik misissuinerit canadamiunit Sander Geohysics Ltd.-imit
ingerlanneqarput. Nunap sannaanik uuttuutit timmisartup aquani sulluusami inissisimapput.
AEROMAG-undersøgelserne i 1998 blev udført af det canadiske selskab Sander Geophysics
Ltd. De geofysiske måleinstrumenter er bygget ind i røret, der stikker ud bag flyets haleror.
magnetiske undersøgelser
kan geologerne ikke direkte
se, om der er diamanter i om-
rådet.
Undersøgelserne giver
derimod geologerne en solid
grundviden om undergrun-
dens struktur, som efter-
forskningsselskabeme så kan
bygge videre på.
Naturen er nemlig så vise-
lig indrettet, at tilstedeværel-
sen af nogle mineraler, de så-
kaldte indikatormineraler,
antyder, at andre og mere
værdifulde mineraler og
ædelstene også er til stede.
For eksempel foregår jag-
ten på diamanterne i Vest-
grønland i de såkaldte kim-
berlit-rør i indlandssøerne.
Så det gælder først om at fin-
de kimberlit-rørene, derefter
at bore efter diamanterne.
Lavtgående fly
Danmarks og Grønlands Ge-
ologiske Undersøgelser skal
nu hyre et egnet fly til de
magnetiske undersøgelser
omkring Kangerlussuaq.
Opgaven er på grund af sin
økonomiske størrelse udbudt
i EU-licitation.
Selskabet Sander Geophy-
sics LtD. løste opgaven i
1995, 1997 og 1998. Selska-
bet Geoterrex-Dighem LtD.
fløj i 1996.
Den samlede pris for de
flybårne magnetiske under-
søgelser i denne sæson er
fem til seks millioner kroner,
som alene bliver betalt af
landskassen.
Undersøgelserne, som fo-
regår med et specialbygget
fly i 300 meters højde, er
planlagt til at omfatte 75.000
liniekilometer.
Vigtige informationer
De geologiske informationer,
som bliver resultatet af den-
ne sæsons arbejde, indgår i
Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelses
omfattende database for
Grønland.
Interesserede efterforsk-
ningsselskaber kan så købe
oplysningerne til en rimelig
pris.
De geologiske informatio-
ner fra området omkring Ka-
ngerlussuaq vil blive frigivet
i foråret 2000.
Et af de efterforskningssel-
skaber, som gør brug af re-
sultaterne fra de magnetiske
og elektromagnetiske under-
søgelser, er Platinova A/S.
- Der er altid stor interesse
blandt efterforskningsselska-
eme for resultaterne af disse
undersøgelser, siger direktør
Finn K. Mortensen.
- Vi var selv hurtigt på
banen, da informationerne fra
undersøgelserne i 1994 i Ingle-
field Land og i 1998 fra Was-
hington Land blev frigivet.
- Disse informationer ind-
gik som en vigtig brik i Pla-
tinovas videre efterforsk-
ningstrategi.
Timmisartumit aligoqqinniameq
Kangerlussuup eqqaata sannaa timmisartukkut misissuiffigineqarnera namminersornerullutik oqartussat
namminneq akilissavaat
NUUK(KK) - Aligoqqinnerit
naassaanngitsumut piusar-
put, agent 007 James Bond
oqarpoq.
Taamaakkaluartoq ukiuni
makkunani nunatta kitaani
diamantinik ujarlertoqaqaaq.
1996-ip aasaani kalaallit/
canadamiut aatsitassanik u-
jarleqatigiiffiat Platinova A/S
Nuup Maniitsullu akornanni
dimantimik nassaarpoq.
Diamantip taassuma 0,28
millimeteriinnaq takissuseri-
galuaraa diamanti taanna su-
kumiisumik ujarlemerup ki-
nguneraa.
Ingerlatseqatigiiffiit allat
nunatta kitaani aamma dia-
mant-inik ujarlerput. Ataatsi-
mik diamanteqarpat allanik
peqassaaq...
Aatsitassalerisut ullumik-
kut naatsorsuutigisarpaat pi-
sortat nunap sannaanik mi-
sissuisimanemi paasissutis-
sanik tunniussisamissaat, aa-
tsitassanik ujarlernemi ator-
neqarsinnaasunik.
Allatut oqaatigalugu: Pi-
sortat piareersaatinik suline-
ruppata aatsitassarsiortut nu-
nat tamaneersut soqutigin-
ninnerussapput.
Taamaattumik naalagaaffik
namminersomerusullu 90-ik-
kut ingerlaneranni nunatta i-
lua timmisartunit kajungeri-
saq elektromagnetiskillu ator-
lugit sukumiisumik misis-
suinerit aningaasalersorpaat.
90-ikkut ingerlaneranni
misissuinerit tamarmik Dan-
marks og Grønlands Geolo-
giske Undersøgelser-init a-
qunneqarput.
1997-imili Nunatsinni tim-
misartumit misissuinerit naa-
lagaaffiup peqataaffigiun-
naarpai.
Taamanili nunap sannaa
timmisartunit misissuiffigine-
qamera namminesomerusut
kisimik aningaasalersorpai.
Nunap sannaanik taama
misissuititsinermi nammi-
nersornerusut anguniarpaat
peqataalluni politikkeqamis-
saq, taamaalilluni aatsitassar-
siorfiit tunngaviusumik paa-
sissutissinneqarnissamik
naatsorsuutaat piviusunngor-
tinneqarsinnaallutik.
Taamaalilluni namminer-
somerusut aatsitassarsiorfiit
Nunatsinni ujarlemissaannut
kaammattueqataavoq.
Nunarput tamaat
Silaannarmit misissuinerni
kajungerisaq atorlugu timmi-
sartunit suluusalinnit pisar-
poq kiisalu elektromagnetis-
kiusumik kajungerisamillu
misissuinerit timmisartunit
suluusalinnit helikopterinillu
ingerlanneqartarlutik.
Kajungerisaq atorlugu mi-
sissuinerit, AEROMAG,
1992-imi Diskobugtip kuja-
taani Naternaq-mi pipput,
1995-imi Kujataata kitaani
Tunullu kujataani, 1996-imi
Ivittuunit Nuummut, 1997-
imi Diskobugtimi kiisalu
1998-imi Nuummit Kanger-
lussuarmut.
Kajungerisamik elektro-
magnetiskimillu misissuine-
rit, AEM-imik misissuinerit,
1994- imi Inglefield Land-
imi Avanersuarmi pipput,
1995- imi Maniitsup kangia-
ni, 1996-imi Ivittuut eqqaani,
1997-imi Ittoqqortoormiit
eqqaani Nerierit Inaata avan-
narpasinnerani, 1998-imi
Nunatta avannaarsuani Was-
hington Landimi aamma J.C.
Christensens Landimi.
AEROMAG atorlugu mi-
sissuinerit nunap immikkoor-
tuisa sannaat pineqamerupput,
AEM-ikkut misissuinerni
periutigineqarpoq annertuu-
mik toqqaannartumillu aatsi-
tassanik ataasiakkaanik peqar-
nersoq sumiiffissiniarluni.
Kangerlussuup eqqaani
Nuummi Aatsitassanut pisor-
taqarfik aamma Københavni-
mi Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelser
pilersaaruteqarput 1999-imi
kajungerisaq atorlugu misis-
suisitsissallutik.
AEROMAG 1999 Kanger-
lussuup alannguani saqqaanilu
ingerlanneqassaaq, taamaalil-
luni 1992-imi 1995-imilu mi-
sissuiffigisimanngisat maanna
ilanngunneqassallutik.
- Maj-imi juni-milu misis-
suiffissagut taakku soqutigi-
naateqarput, Danmarks og
Grønlands Geologiske Un-
dersøgelser-ni aatsitassanut
tunngasunut immikkoortorta-
mi ujarassiooq Thorkild M.
Rasmussen AG-mut oqarpoq.
- Ullumikkut tamaani aat-
sitassanik aligoqqinnemillu
ujarlertoqarluarpoq, misissu-
inerillu nutaat iluaqutigalugit
neriuutigaarput aatsitassarsi-
orfiit tamassumunnga kaju-
ngertilersinnaallugit.
T unngaviusumik
ilisimasat
Kajungerisaq atorlugu silaan-
narmit misissuinikkut uja-
rassiuut takusinnanngilaat ta-
maani aligoqqinneqamersoq.
Paarlattuanik misissuinik-
kut ujarassiuut nunap iluata
sannaanik tunngaviusumik i-
lisimasaqartillualissavaat, u-
jarlersut ingerlateqqissinnaa-
saat.
Pinngortitarmi ima sanal-
luagaatigaaq, aatsitassat ilaa-
nik peqameq, ilimagisat, aat-
sitassat ujaqqalluunniit erlin-
naatillit allat tamaaniissin-
naasut malunnartittarpaat.
Assersuutigalugu Kitaani
aligoqqinnernik ujarlerneq
nunap timaani taseqqani
kimberlit-eqartuni ingerlan-
neqarpoq. Taamaattumik
kimberlit nassaarineqarpat
qillerilluni aligoqqinnernik
ujarlertoqartarpoq.
Timmisartut
pukkitsukkoortut
Danmarks og Grønlands Ge-
ologiske Undersøgelser Ka-
ngerlussuup eqqaani kaju-
ngerisamik misissuinissamut
timmisartumik attartussaaq.
Aningaasat atugassat a-
merlassammata EU-mi ilaa-
sortat akornanni suliarinnit-
tussarsiuussineqarpoq.
Ingerlatseqatigiiffik San-
der Geophysics Ltd. 1995,
1997 aamma 1998 misissui-
voq. Ingerlatseqatigiiffik Ge-
oterrex-Dighem Ltd. 1996-
imi timmisartortuuvoq.
Aasaq manna silaannarmit
misissuinerit 5-6 millioner
kronit akornanni akeqassaaq,
landkarsip kisimi akiligassai.
Misissuinerit timmisartu-
mi immikkut sanaamit 300
meterisut qutsitsigisumit i-
ngerlanneqartarput, pilersaa-
rutaavorlu 75.000 kilometer
timmisartorfigineqassasoq.
Paasissutissat pingaartut
Aasaru misissuinerni nunap
sannaanit paasissutissat Dan-
marks og Grønlands Geolo-
giske Undersøgelser-ip qara-
saasiamut immiullugit paasis-
sutissani Nunatsinnut tunnga-
sunut ilanngunneqassapput.
Ujarlerusuttut paasissutis-
sanik akisunaarivallaamatik
pisisinnaapput.
Kangerlussuup eqqaata
sannaanit paasissutissat
2000-ip upernaavani pis-
sarsiarineqarsinnaalissapput.
Ingerlatseqatigiiffiit ujar-
lertut kajungerisamik elek-
tromagnetiskiusumillu mi-
sissuinemi paasisani atuisar-
tut ilagaat Platinova A/S.
- Misissuinerni paasisat u-
jarlersunit soqutigineqartuar-
put, direktør Finn K. Morten-
sen oqarpoq.
- 1994-imi Inglefield Land-
imi aamma 1998-imi Wa-
shington Land-imi paasissu-
tissat saqqummiunneqarmata
ilanngutipallattarpugut.
- Paasissutissat tamakku
Platinova-p ujalernerminik
pilersaarusiomitta ingerlat-
seqqinnerani pingaaruteqar-
luinnarput.
ASS7FOTO: MOGENS LIND, RÅSTOFDIREKTORATET