Atuagagdliutit - 26.01.1999, Qupperneq 6

6 • TIRSDAG 26. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Rasmus Lyberth
Bodil-imut
piukkunneqartoq
KØBENHAVN - Isigin-
naartitsisartoq Rasmus Ly-
berth isiginnaartitsisartut
akimasoorpassuit akornan-
ni 1998-imi Bodil-imut pi-
ukkunneqartunut ilaavoq.
Rasmus Lyberth Jacon
Grønlykke-p filmiliaani
Qaamarngup Uummataa-
ni angutini pingaarnertut
inuttaalluamertut piukkun-
neqarpoq. Angutini pi-
ngaarnertut inuttaasunut
piukkunneqartuni Rasmus
Lyberth Henning Mori-
tzen-imut aamma Ulrik
Thomsen-imut Festen-imi
inutaasunut kiisalu Jens
Albinus-imut Idioterne-mi
inuttaasumut unammiller-
tuuvoq.
Thomas Vinterberg-ip
filmiliaa Festen aamma
Jesper W. Nielsenip filmil-
iaa Forbudt for Børn kiisa-
lu Lars von Trier-ip film-
iliaa Idioterne qallunaat
filmiliaanni pitsaanertut
piukkunneqarput.
Ulloq 7. marts Imperial
Bio-mi Bodil-imik akissar-
sisitsisoqassaaq.
Rasmus Lyberth
nomineret til
en Bodil
KØBENHAVN - Skue-
spiller Rasmus Lyberth er
blandt mange fornemme
skuespillere én af de få,
der er blevet nomineret til
en Bodil for 1998.
Rasmus Lyberth er ble-
vet nomineret som bedste
mandelige hovedrolle i fil-
men Lysets Hjerte af Jacob
Grønlykke. Ved nomine-
ringen for bedste hoved-
rolle står Rasmus Lyberth
side om side med Henning
Moritzen for hovedrollen i
Festen og Ulrik Thomsen
også for Festen og Jens
Albinus i Idioterne.
Festen af Thomas Vin-
terberg er sammen med
Forbudt for Børn af Jesper
W. Nielsen og Idioterne af
Lars von Trier nomineret
som bedste danske film.
Bodil-uddelingen fore-
går 7. marts i Imperial Bio.
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Kisshnguaq Lund
cpr. nr. 231042-2625 i Thle, boen-
de Qaqortoq, der afgik ved døden
den 25. april 1996 opfordres herved
til med 6 måneder varsel at anmel-
de og bevisliggøre sit krav overfor
kredsretten i Qaqortoq, 3920
Qaqortoq, der har taget boet under
offentlig skiftebehandling.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamet er præklusivt for kredi-
torer
Kredsdommeren i Qaqortoq
Den 11. januar 1999.
NALUNAARUT
Kikkulluunniit Kisshnguaq Lund,
231042-2625, toqusup 25.4.96,
pigisaanik pisassaqarsorisut matu-
muuna qaammatinik arfinilinnik
periarfissalerlugit kajumissaame-
qarput nalunaaruteqaqqullugit piu-
masaqaatillu Qaqortup Eqqartuus-
sivianut, Box 141, 3920 Qaqortoq,
uppemarsaqqullugit.
Taamatutaaq piffissalerlugit toqu-
sup kingomussisussai kalereeqqu-
neqarlutik.
Akiligassaqarfigineqartut piffissali-
ussap qaangiunneratigut nalunaa-
ruteqartut pisassatik annaassavaat.
Qaqortumi Eqqartuussivik
11.januar 1999
Pinerluffigisaasunut ikiuisalemeq
Eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuup misiliilluni eqqugaasunut ikiuuttussatut
pigaartuutitaqartalerneq isumalluarfigaa
KØBENHAVN(CSL) - Pi-
Fer Walsøe
nerluttoqartillugu politiit eq-
qartuussiviillu emiinnaq su-
lilertaraluartut, pinerluffigi-
saasut misillersimasut immi-
niiginnarneqarajuttuarput.
Taamaammat eqqartuussive-
qarneq pillugu ataatsimiitita-
liarsuaq Narsami misiligum-
mik pigaartuutitaqartarner-
mik aallartitsivoq. Tamanna-
lu ataatsimiititaliarsuup, Kø-
benhavn-imi ataatsimeeq-
qammersup isumalluarfigi-
sorujussuuaa.
Tamatumani eqqarsaataa-
voq innuttaasut pinerluffigi-
neqarsimatillutik pigaartuu-
sunut saaffiginnittalernis-
saat, taakkulu oqaloqatigin-
nittartussaapput, tapersersui-
sartussaallutik aammalu iki-
orsiiffiusinnaasunut allanut
innersuussisinnaallutik.
Maannamuugallartoq inuit
sisamat misiliinermut sule-
qataapput, politiillu quppe-
sakkamik pinerluffigisaasu-
mut tunniussisarput, qanoq i-
liorlutik pigaartunut ulloq
unnuarlu piareersimasunut
attaveqarsinnaanerannik nas-
suiaaffiusumik.
Quppersagaq aamma isu-
maginninnermik allattoqar-
finni tamanillu ominneqar-
sinnaasuni allani pineqarsin-
naavoq. Misiliinermi nam-
minneq piumassutsiminnik
suleqataasut pikkorissartin-
neqareerput, qaammatillu
tulliani aamma allamik pik-
korissartitsinissaq pilersaaru-
tigineqareerluni.
Ataatsimiititaliarsuup tu-
sagassiutinut nalunaarutaani
erseqqissarneqarpoq, taa-
maaliomikkut ukiup matuma
naanerani innersuussutissa-
viup tunniunneqannginnera-
ni pinerluffigisaasunut iki-
uuttussatut pigaartuusut mi-
silittagaqalernissaat naam-
magisimaarluarlugu.
Itigartitsipput
Aammattaaq ataatsimiititali-
arsuup atortut elektroniskiu-
sut atorlugit angerlarsimaf-
finnik qimasseqqusaajun-
naartameq periarfissat ilaat-
tut eqqarsaatigisimavaa, aaq-
qissuussinerlu taamaattoq i-
laatigut Sverige-mi atorne-
qartoq kalaallinut naleqqut-
tutut isigineqarpoq.
Taamatut pineqaatissiiner-
mi pinerluuteqarsimasoq pi-
nerluuteqarsimasunik inissii-
sarfimmut inissinnagu anger-
larsimaffianut inissinneqar-
tarpoq, elektroniskimik ator-
tulimmik singemeratigut ik-
kussiffigalugu, pineqaatis-
sinneqarsimasullu angerlar-
simaffmi akuerineqarani qi-
makkaagagu taanna kalerri-
saansarpoq.
Teknikkimut tunngasuti-
gut tamanna ajoqutissarta-
qanngikkaluartoq, taamatut
aaqqissuussinermik atuutsit-
silemissaq ataatsimiititaliar-
suup innersuussutigerusun-
ngilaa.
- Tamatumani eqqarsaati-
gineqarneruvoq elektroniski-
usunik atortulerluni angerlar-
simaffinnik qimatseqqusaa-
junnaartartut tassaammata i-
nuiaqatigiinni sulisinneqar-
sinnaasut, tamannalu pine-
qaatissiissutini pissarsiaqar-
fiunerusinnaavoq, pineqaa-
tissinneqartoq mattunneqara-
ni pinerluuteqarsimanngitsu-
nik naapitsilluamissaa qulak-
keemeqarsinnaammat.
- Aamma atortut elektro-
niskiusut atorlugit angerlar-
simaffinnik qimasseqqusaa-
junnaartarneq sumiiffippas-
suamiittunit pillaatitut isigi-
neqalemavianngilaq, aamma
pingaartumik inuiaqatigiit
mikisut akomanni inatsisinik
malinnaasariaqamermik mi-
sigisimanermut akornutaas-
salluni.
- Kiisalu taamatut pineqaa-
tissiisalemermi nuna tamak-
kerlugu ulloq unnuarlu pi-
gaartuusartussanik, kalerri-
saarutip aallartinnerani omi-
gukkasuartartussanik piler-
suisariaqartussaavoq. Ta-
mannalu pineqaatissiisamer-
mut annertoorsuarmik akit-
sorsaataasussaavoq, højeste-
retsdommer Per Walsøe, eq-
qartuussiveqameq pillugu a-
taatsimiititaliarsuarmut siu-
littaasuusoq oqarpoq, isuma-
qarportaarlu atortut elektro-
niskiusut atorlugit angerlar-
simaffinnik qimatseqqusaa-
junnaartalernermi, pineqaa-
tissiinerit imigassamik atui-
nermik allanillu katsorsaa-
nernik ilaqartinneqartut a-
qukkuminaallissasut.
Akiliinani
suliakkiisameq
Aamma ataatsimiititaliarsu-
aq Kalaallit Nunaanni eqqar-
tuussivinnut akiliinani suli-
akkiisamermi inatsisinik ma-
leruagassanik atuutsitsiler-
nissamut siunnersuuteqar-
poq. Ullumikkut tamatumani
nalinginnaasunik malerua-
gassaqanngilaq. Ataatsimiiti-
taliarsuaq siunnersuuteqar-
poq tamatuma oqartussaaffi-
gineqamerata Kalaallit Nu-
naanni Rigsombudeqarfim-
mut nuunneqarnissaanik,
maannatut Kalaallit Nunaan-
ni Eqqartuussivimmi lands-
dommeriusoq aalajangiisa-
runnaarluni, kikkut akiliute-
qaratik suliakkiisinnaassa-
nersut.
Taamatut siunnersuuteqar-
nerup kingunerisaanik akili-
uteqarani suliakkiinissat eq-
qartuussiviit avataannit aala-
jangerneqartalissapput, ta-
mannalu naleqquttuusinnaa-
voq, tassami landsdommeri
pisussaavoq sumiiffinni eq-
qartuussivinnut ilitsersuissal-
luni, taamaalillunilu akiliute-
qarani suliakkiinissaq qinnu-
tigineqartillugu isummemeq
»aalajangeriikkanik« tunnga-
veqarsinnaalluni, nunap eq-
qartuussivianit sinerissami
eqqartuussiviit siomatigut si-
unnersorneqareersimasin-
naammata.
Taamatuttaaq ataatsimiiti-
taliarsuup innersuussutigaa
kalaallit eqqartuussisaaseq
pillugu inatsisissami, naala-
gaaffeqatigiit sinnerini eq-
qartuussissuserisunut male-
ruagassat assinginik ilan-
ngussisoqassasoq. Taamaak-
kaluartoq Kalaallit Nunaanni
pissutsit immikkooruteqar-
mata kalaallit eqqartuussivii-
ni eqqartuussinemut kiser-
maassisussaatitaassanngillat.
Hjælp til ofre for forbrydelser
Retsvæsenkommissionen har store forventninger til forsøgsprojekt med offervagt
KØBENHAVN(CSL) Mens
politi- og retssystemet auto-
matisk begynder at rulle, når
der er begået en forbrydelse,
lades offeret tit i stikken med
sine traumatiske oplevelser.
Derfor har retsvæsenkom-
missionen iværksat et for-
søgsprojekt med en offervagt
i Narsaq. En ide, som kom-
missionen, der netop har
holdt måde i København, har
store forventninger til.
Tanken er, at borgere, som
har været udsat for kriminali-
tet kan henvende sig til offer-
vagten, som kan tale med
ofrene, støtte dem og henvise
dem til forskellige steder,
hvor de kan få yderligere
hjælp.
Der er foreløbig fire frivil-
lige tilknyttet til projektet, og
der udleveres fra politiets
side en pjece til ofre for kri-
minalitet, hvori der er be-
skrevet, hvordan man få fat i
offervagten, som er til rådig-
hed døgnet rundt.
Pjecen ligger også til udle-
vering på socialkontorerer og
andre offentlige steder. De
frivillige, der er tilknyttet
projektet, har alle gennem-
gået et kursus, og der er plan-
lagt en nyt kursus allerede i
næste måned.
I en pressemeddelelse fra
kommissionen understreges
det, at man er meget tilfreds
med, at man på denne måde
kan få nogle erfaringer med
offervagter, inden kommissi-
onen skal afgive sin endelige
indstilling i slutningen af
dette år.
Nej til husarrest
Kommissionen har også
overvejet, om elektronisk
hussarrest, der bl.a. findes i
Sverige, er egnet til grøn-
landske forhold.
Foranstaltningen går ud
på, at kriminelle i stedet for
at blive placeret i anstalt bli-
ver placeret i eget hjem med
en elektronisk fodlænke, som
afgiver en alarm, hvis den
dømte forlader sin bolig
uden tilladelse.
Selv om der teknisk set
ikke er hindringer for at an-
vende systemet, mener kom-
missionen ikke, at der er
grundlag for at anbefale den-
ne form for husarrest.
- Det hænger først og
fremmest sammen med, at
dem, der kunne komme på
tale til elektronisk husarrest
vil være den samme gruppe,
som kunne komme på tale til
samfundstjeneste, der vil
være en mere positiv sankti-
on, fordi den ikke isolerer de
dømte, men tværtimod sikrer
dem positiv kontakt med
ikke-kriminelle.
- Hertil kommer at elektro-
nisk husarrest mange steder
næppe ville blive opfattet
som en straf af befolkningen
og dermed, især i de små
samfund, ville komme i strid
med retsfølelsen.
- Endelig ville foranstalt-
ningen kræve et omfattende
landsdækkende beredskab
med døgnvagter, som kunne
rykke ud, når alarmen går.
Det ville gøre foranstaltnin-
gen uforholdsmæssig dyr,
siger højesteretsdommer Per
Walsøe, formand for rets-
væsenkommissionen, der og-
så mener, at elektronisk hus-
arrest ville være vanskelig at
kombinere med alkoholbe-
handling og andre former for
behandling.
Fri proces
Kommissionen har også ved-
taget et forslag til indførelse
af lovregler om fri proces
ved de grønlandske domsto-
le. Der findes i dag ikke for-
melle regler på området.
Kommissionen forslår at
kompetencen henlægges til
Rigsombudsmanden i Grøn-
land og ikke som nu, hvor
landsdommeren ved Grøn-
lands Landsret afgør, hvem
der skal have fri proces.
Forslaget betyder, at be-
slutningen om fri proces
træffes i et regi udenfor dom-
stolene, hvilket kan være
hensigtsmæssigt, da lands-
dommeren har vejlednings-
pligt overfor kredsretterne,
og dermed er i risiko for at
indtage en “farvet” holdning,
når der søges om fri proces i
en sag, hvor retsinstansen
måske har vejledt kredsretten
tidligere i forløbet.
Kommissionen anbefaler
også, at der ved den fremtidi-
ge grønlandske retsplejelov
indføres de samme regler for
advokater, som er gældende i
den øvrige del af riget. På
grund af de særlige forhold i
Grønland skal advokater dog
ikke have eneret på at føre
retssager for andre ved de
grønlandske domstole.