Atuagagdliutit - 26.01.1999, Qupperneq 19

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 26. JANUAR 1999-19
Snescooterersomerup iluani inatsisaatsuliomeq
Ukiup niviugai, snescooterit,
uummaqqipput! Ullup ataa-
tsip ingerlanerinnaani sne-
scooterinik arlaleriarlunga
sisoraartillunga aportingajat-
tamera tunngavigalugu, isu-
maqarpunga maannakkut pi-
sariaqalersoq Nuummi sne-
scooterersortut inatsisaatsuli-
ortarnerpassui, inunnut sne-
scooterersortuunngitsunut a-
komutaaqisut, erseqqissaaf-
figissallugit.
Nuup Kommunia illoqarfi-
up iluani avataanilu snescoo-
terit malittarisassaannik na-
lunaarusiorsimagaluarpoq,
snescooterertorpassuarnilli
malinneqameq ajorput poli-
tiinillu suneqassanatik. Ki-
ngulleq paasineqarsinnaallu-
arpoq, tassami politiit allar-
passuamik suliassaqarmata.
Kiisalu politiit inuilluunniit
akornusersorneqartut sne-
scooterersortup kinaassuser-
sinissaanik periarfissaqan-
ngillat, tassami taanna kiina-
ni asserlugu nasarsuaqartar-
poq snéscooteriilu normoqa-
ratik. Ukiunilu arlaqalersuni
ulloq maanna tikillugu sne-
scooterit normulersorlugit
inatsiseqalernissaq utaqqi-
loorsimavarput. Tamanna
naalakkersuisumit akisus-
saassuseqartumit (akisus-
saassuseqanngitsumit) ser-
mip aputillu iluanut toqqor-
neqarsimanerluni?
Illoqarfiup iluani inuinnar-
nut cykkilertunullu ingerla-
vissiani kiisalu piffinni allani
pisuinnartunit ingerlavigeq-
quneqartuni ullut tamaasa
sukkasoorujussuarmik sne-
scooterersortunik takusarpu-
gut. Attartup timaani tatsimi
sikumi, ukiuunerani meeqqa-
nit pinnguarfittut omigame-
qartartorujussuaq, meeqqat
inersimasullu snescooterinik
sukkaniuttut meeqqanut pin-
nguartunut ulorianartorsior-
titsisut takusarpagut.
Illoqarfiup avataani ujak-
kaartartut snescooterertunik
ullut tamaasa sisorarfimmik
assallatsiterijuartunik akor-
nusersorneqartuarput. Taa-
mak akomusersuinerit sisor-
artuinnamut tunneq ajorpoq
aammali torersumik sne-
scooterersortunut.
Aasaanerani maannakkut
aamma pinngortitami takus-
saalernikuupput snescoote-
rersortut eqqagaat, soorlu or-
sussanut dunkit, snescooterit
atortukui, eqqagassat il.il.
maangaannaq iginneqarsi-
masut. Kiisalu maannakkut
Illoqarfimmiinnaanngitsoq kisiannili aamma illoqarfiup avataanik inuit snescooterertunik
ullut tamaasa akornuserneqartuartarput, Hans Kristian Olsen isumaqarpoq.
Ikke bare i bymæssig område, men også udenfor bymæssig bebyggelse udsættes folk dagligt
for chikane af snescooterkørere, mener Hans Kristian Olsen.
Anarki indenfor snescooterområdet
Vinterens spyfluer, snescoo-
terne, er nu igen kommet til
live! Efter at være nær ved at
blive kørt ned af unge sne-
scooterekørere flere gange
på langrendsløjpen i løbet af
én enkelt dag, synes jeg, at
det nu er tiden at gøre op-
mærksom på de mange ek-
sempler på, at der hersker
anarki i forbindelse med sne-
scooterkørsel i Nuuk til stor
chikane for den del af befolk-
ningen, som ikke kører på
snescootere.
Nuuk Kommune har godt
nok bekendtgjort regler for
snescooterkørsel både inden-
for og udenfor bymæssig be-
byggelse, men den bliver
hverken overholdt af mange
snescooterkørere eller hånd-
hævet af politiet. Det sidste
er forståeligt nok, da politiet
er overbebyrdet med mange
andre opgaver. Reelt har po-
litiet eller folk som bliver ud-
sat for chikane heller ikke
nogen chance for at identifi-
cere snescooterkøreren, da
vedkommende som regel er
armeret med en hjelm, som
skjuler ansigtet og snescoo-
teren ikke er forsynet med en
nummerplade. Vi har også
indtil dato i flere år nu ventet
på ikraftsættelsen af en lov-
pligtig registrering af sne-
scootere med nummerplader.
Men mon den er lagt på køl i
is og sne af det (u)ansvarlige
landsstyremedlem?
Indenfor bymæssig bebyg-
gelse ser vi til daglig mange
eksempler på snescootere
som med stor fart kører på
gang- og cykelstierne samt i
områder, hvor kun folk til
fods har lov til færdes. På
isen ved badesøen, som er en
velbesøgt legeplads for børn
om vinteren, ser vi både børn
og voksne race på snescoote-
re til stor fare for de legende
børn.
Udenfor bymæssig bebyg-
gelse udsættes langrendslø-
bere dagligt for chikane af
snescooterkørere, som kon-
stant ødelægger løjpen ved at
pløje den op. Den form for
chikane går ikke kun udover
os skiløbere, men også ud-
over de hensynsfulde sne-
scooterkørere.
Om sommeren er snescoo-
terkørernes efterladenskaber
i form af tomme benzindun-
ke, snescooterdele, affald
etc. som bare er efterladt af
kørerne nu også blevet meget
synlige i naturen og desuden
kan man nu efterhånden også
se mange spor på slid af na-
turen langs de mest anvendte
ruter på grund af kørsel på
for tyndt snedække.
Ovennævnte eksempler på
uansvarlig snescooterkørsel
er nok ikke kun gældende i
Nuuk, men også i resten af
Grønland. Derfor mener jeg,
er det nu blevet nødvendigt
med en endnu mere håndfast
og strammere lovgivning for
snescooterkørsel, så vi andre
kan færdes uden fare for liv
og lemmer.
Derfor vil jeg gerne fore-
slå, at der hurtigst muligt
indføres: 1) en lovpligtig re-
gistrering af snescootere med
nummerplader. 2) Snescoo-
terkørekort fra og med man
er fyldt 18 år . Til daglig ser
vi for mange bøm og unge
under 18 år, der udsætter sig
selv og andre for fare ved
uforsvarlig kørsel. I nogle
provinser i Canada kan man
f.eks. starte som 17-årig, hvis
man vel og mærket lærer at
køre forsvarligt og ansvarligt
sammen med en erfaren vok-
sen indtil man er fyldt 18. 3)
En differentieret årlig afgift
af snescootere afhængig af
om den anvendes til er-
hvervsformål eller fritidsfor-
nøjelse, denne afgift kan
f.eks. anvendes som erstat-
ning til de folk som er blevet
invalideret efter at være kørt
ned af snescootere.
Hans Kristian Olsen
Meeqqeriviit akii
Meeqqerivinni akiliutigine-
qartartut inatsisitigut tunnga-
vii eqaannerusumik aaqqis-
suunneqarsinnaanerat pillu-
git naliliisoqartariaqarpoq.
Ullumikkut meeqqerivin-
nut akit illoqarfinni akigititat
qiviaraanni assigiinngisitaar-
torujussuarmik tunngaveqar-
luni aalajangemeqartamerat
naleqqukkunnaarsimavoq.
Taamaattumik suliniutige-
rusuppara ullumikkut meeq-
qerivinnut akit aalajangeme-
qartamerat eqaannerusumik
aaqqissuunneqarnissaat,
soorlu akiliutigineqartartut
immikkoortunut ataasiakkaa-
ginnanngortinnerisigut.
Aaqqiissutissat ilagaat uki-
up ilaani suliffissaaleqiler-
nermi isertitaalersut tunnga-
vigalugit aaqqiissuteqartar-
nissaq. Tamatuma kingune-
rissavaa assersuutigalugu
aapparisap suliffeemnnerani
akiliutinut, isumaginninner-
mut ikiuutinik tapemeqamis-
samik qinnuteqartariaqartar-
nerup pisariaarunnissaa.
Ullumikkut ilaqutariit a-
merlasuut kissaatiginngisa-
minnik isumaginninnermi al-
laffinnut saaffiginnittariaqa-
lersarput ilaatigut qulaani
taaneqartut tunngavigalugit,
taakkununngalu nuanninngi-
tsumik pisarissersuinermillu
kinguneqaannarani allaffe-
qarfinni asuli suliakkersuu-
taaginnartarpoq.
Vittus Poulsen, Narsaq
Qinigassanngortittoq, IA
takussaalernikuuvoq nunap
qaava snescooterinik ingerla-
vigineqarajunnerusoq ukiuk-
kut aputikippallaami aqquti-
gineqartarluni nungullartiter-
neqartoq.
Qulaani akisussaassuse-
qanngitsumik snescooterer-
somermik assersuutit Nuum-
mi taamaallaat atomeqaru-
nanngillat, aammali nunatta
sinnerani. Taamaattumik isu-
maqarpunga snescootersor-
nermi aalajangersimanerusu-
mik sakkortunerusumillu
inatsiseqalernissaq pisariaqa-
lersoq, taamaalilluta uvagut
snescooterersortuungitsut i-
nuunerput timerpullu uloria-
nartorsiortinnagu inuusin-
naaniassagatta.
Taamaattumik siunnersuu-
tigerusuppara piaarnerpaa-
mik maku atulersinneqamis-
saat: 1) Snescooterit normu-
lersorlugit nalunaarsorneqar-
talemissaat inatsisiliorneqas-
sasoq. 2) Atsaat 18-ninik u-
kioqalersimagaanni snescoo-
terinik ingerlatitsisinnaaner-
mut allagartartaarsinnaanis-
saq, tassami ullut tamaasa
meeqqat inuusuttuaqqallu
18-nit inorlugit ukiullit im-
minnut inunnillu allanik na-
vianartorsiortitsillutik aki-
sussaassuseqanngitsumik i-
ngerlaartut takusarpagut. Ca-
nadami nunat immikkoortui-
sa ilaanni soorlu 17-nik uki-
oqarluni aallartissinnaasar-
put, aatsaalli 18-liinissaq ti-
killugu inersimasumik sungi-
ussisimalluartumik ilaqarluni
isumannaatsumik akisussa-
assuseqartumillu snescoote-
rersornissaq ilinniaraanni. 3)
Kiisalu inuutissarsiutitut
sunngiffimmiluunniit ator-
neqarnera tunngavigalugu
assigiinngitsumik ukiumut
akileraarusersomeqamissaat,
taanna akileraarut snescoo-
terinik aportillutik aqqunarti-
tersimat taarsiiffigitinnis-
saannut atomeqarsinnaavoq.
Hans Kristian Olsen
Nye regionale lufthavne
Offentlig licitation
Som bygherre udbyder:
Mittarfeqarfiit Grønlands
Lufthavnsvæsen
Anlægsorganisationen
hermed i offentlig licitation, udførelsen af:
Terminal- og garagebygninger i
Upernavik
i fagentrepriser med mulighed for at afgive tilbud på
en eller flere entrepriser, ligesom der er mulighed for
at afgive tilbud på dekort for overdragelse af flere
fagentrepriser.
Arbejderne omfatter:
Terminal- og garagebygninger brutto ca. 690 m2
Arbejderne udbydes i følgende fagentrepriser:
16-4-5-61 Jord- og betonarbejder.
16-4-5-62 Tømrer-, Snedker-, Smede-, Murer-,
og gulvbelægningsarbejder.
16-4-5-64 Malerarbejder.
16-4-5-65 WS-arbejder.
16-4-5-66 El-arbejder.
Arbejderne forventes udført i perioden: 07.06.1999
til 01.05.2000.
Udbudsmaterialet kan rekvireres hos GLV-Anlæg,
Postboks 1072, 3900 Nuuk, telefon 32 62 50, telefax
32 68 05, så længe oplaget rækker, ved fremsendelse
af depositum på kr. 1.000,- pr. entreprise i form af af
crosset check. Det bedes ved rekvireringen oplyst,
om materialet ønskes tilsendt eller bliver afhentet.
Udbudsmaterialet kan afhentes eller vil blive afsendt
fra og med d. 03.02.1999 og efter modtagelse af
depositum.
Depositum vil blive tilbagebetalt, såfremt udbudsma-
terialet senest 10 dage efter licitationen, returneres i
komplet og ubeskadiget stand og uden påskrifter
eller stempler af nogen art.
Tilbud indsendes eller afleveres i lukkert kuvert,
mærket med entreprisenummer og navn samt dato
og tidspunkt for licitationen, senest
onsdag den 10.03.1999 kl. 10.00
hvor der afholdes licitation hos:
Mittarfeqarfiit
Grønlands Lufthavnsvæsen
Anlægsorganisationen
Aqqusinersuaq 9, I. sal
Postboks 1072
3900 Nuuk
Tlf. 32 60 50 • Fax 32 68 05