Atuagagdliutit - 26.01.1999, Blaðsíða 23

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 26. JANUAR 1999 • 23
Meeqqanik perorsaaneq
Inuiaqatigiit akisussaaffeqar-
nerusumik ingerlassappata a-
ngajoqqaat, meeqqaminnik
perorsaasut, qaammarsaavi-
gineqarnerusariaqarput.
Oqartuartarpugut »meeq-
qat nunatta siunissarai«, ilu-
moorluinnarpoq, tamattami
utoqqalisussaagatta. Taa-
maattorli meerartatta perori-
artornerani ersinngiusattu-
mik katataajartuaartarpugut,
naggataatigullu malinnaasin-
naajunnaartarluta. Nalunngi-
larput, angajoqqaarpassua-
qarpoq meeqqamik peroriar-
torneranni malinnaalluartu-
nik, taamaakkaluartoq aam-
ma angajoqqaaqarpoq meeq-
qamik peroriartornerannik
katataasimasunik. Tamanna
qaangerniassagutsigu anga-
joqqaat meeqqat peroriartor-
neranni qaammarsaavigine-
qarnerusariaqarput.
Meeraq atuarfimmi
atuartoq
Assersuutitut tigutigu, mee-
raq atuarfimmi atuartoq. Ul-
lumikkut nalunngilarput tek-
nikkikkut ineriartomeq suk-
kasoorujussuarmik ingerla-
soq. Aamma inuiaqatigiit
Kalaallit katataassanngikkut-
ta malinnaajuartariaqartugut.
Meeqqap atuarfimmi atua-
lerneraniit angajoqqaat siu-
nertarisarpaat meeqqamik a-
junnginnerpaamik angusa-
qamissaa siunissamilu ilinni-
arluni naammassilluni atorfi-
nikkumaartoq. Ukiut siulliit
7-luk meeqqap atuarnerani
meeqqamut malinnaaneq a-
jornannginnerusarpoq. Uki-
ulli kingulliit 7 kl. - 12 kl. -
mut atuarnerani angajoqqaat
katataajartuaalersarput. Ukiut
taakku kingulliit meeqqap
atuarnerani atuarfimmi paasi-
sai annertuserujussuartarput.
Ukiullu taakkua ingerlane-
ranni meeraq ilinniartitsisorlu
imminnut qanitsuararsuullu-
tik suleqatigiittarput. Anga-
joqqaarlu meeqqami ilinniar-
nerani katataajartuaalersar-
luni. Uffa meeqqap angajoq-
qaami atuarnini pillugu ma-
linnaanissaa pisariaqartilerut-
torlugu. Meeraq atuarfimmiit
ingerlaqqinnissaminut siun-
nersorneqarnissaminut, ta-
persersorneqarnissaminullu
pisareqartitsisarpoq.
Angajoqqaat
kaammattortariaqarput
Ullumikkut sineriak tamak-
kerlugu ajomartorsiutit ila-
gilluinnarpaat, angajoqqaat
meeqqap ilinniarnerani qa-
noq inissisimanera pillugu
ataatsimiisitsisamini (foræl-
dremøde-ni) soqutiginnin-
ngippallaarnerat. Angajoq-
qaat ajoraluartumik ikitsunn-
guit takkuttarput taamaasil-
lutik angajoqqaat ataatsimii-
gianngitsoortartut meeqqa-
mik atuameranni qanoq inis-
sisimanerat natermut nak-
kaallugulusooq pisarput.
Meeraq misigisimalersarpoq
soqutigineqarani, atuaminilu
soqutigiunnaariartulersarlu-
gu. Uffa siunissami isumal-
luutaalluni?
Skolebestyrelse-t
ikorfartorlugit
Skolebestyrelset pilersinne-
qamerminnut tunngavigisaa-
sa pingaamerit ilagivaat a-
ngajoqqaat atuarfiup inger-
lanneqarneranut pissutsinut
malinnaanerulernissaat,
aammalu sunniuteqalerneru-
nissaat. Taamaakkaluartoq
una eqqaamassavarput, atu-
arfik 100-nik ilinniartoqar-
pat, taava meeqqat angajoq-
qaavi 200-junik amerlassu-
seqassapput. Taamaattumik
skolebestyrelset naammattu-
mik ikorfartomeqarsinnaap-
put angajoqqaanik qaammar-
saanikkut.
- Inerisaavik atorluarne-
qarsinnaavoq angajoqqaanut
qaammarsaanermik immik-
koortortaqalersillugu.
- Tusagassiutit atorlugit
soorlu: Tv-kut, Radiokkut
paasisitsiniaaneq.
- Sinerissami illoqarfinni
angajoqaanik qaammarsaa-
vimmik pilersitsinermi.
Inatsiartunut Siumut
tunuliaqutaralugu
Lars Jørgen Kleist
Arferit neqaat - uagutsinnut
IA-p qineqqusaarutaasa ilaat
qinigassat ilaata Peter David-
senip saqqummiuppaa arferit
neqaasa avammut nioqquti-
gineqarnissaat misissortaria-
qartoq.
Tamatumunnga atatillugu
Siumumit erseqqissaatigine-
qassaaq 1985-imili IWC-mi
(silarsuarmiut arfanniarner-
mi isumaqatigiissutaasigut)
arferit neqaasa avammut niu-
erniutigalugit atorneqarnis-
saat inerteqqutaasoq. Taa-
maallaat nunat qangarsuarli
arfanniartarsimasut, tamak-
kununnga ilaalluta, kisimik
killilimmik arfanniaqqusaa-
lersimallutik. Nunat arlallit
1996-imi arfanniaqqittaleru-
magaluit itigartitaasimapput.
Uagut nunatsinni arfanni-
arsinnaatitaavugut nammi-
neq uagut nerisassatsinnik, a-
vammut nioqqutissarinngi-
satsinnik. Tamannalu maan-
namut ataqqineqarpoq. Siu-
mut-p isumaa naapertorlugu
naalakkersuinikkut silatu-
saarnerunngilaq arferit ne-
qaasa avammut nioqqutaa-
lemissaat maanna sulissuti-
gissallugu.
Siullermik IWC-mi naala-
gaaffiit allat akuersisinniar-
nissaat ajomakusuussaqaaq,
aappassaanillu arferit ne-
qaannik avammut niuerniar-
neq nunatsinni tunisassiat al-
lat aalisakkanit pisut eqqar-
saatigalugit, akornusersome-
qalersinnaanera aamma sia-
nigisariaqarpoq. Suli uuma-
sunik illersuiniaqatigiit silar-
suarmi suliniarnerat atuup-
poq. Maannamut taakkua
aamma arfanniarsinnaanit-
sinnik paasinninnerat innar-
lerneqassanngippat, arferit
neqaannik maanna avam-
mut niuemiamissaq Siumut-
p pinaveersaartariaqarsoraa.
Siumut-p pingaartuutippaa
arferit neqaannik peqartuar-
nissatsinnut IWC-mit allanil-
lu paasineqamitta attattuar-
nissaa, taamalu arfemik piu-
juartitsinissamut nunatta pe-
qataanerata nalunaatsuunis-
saa. Tamakkunatigut silarsu-
armiunik paasisitsiniaanerup
ingerlaannamissaa Siumut-p
pingaartippaa.
Nikolaj Heinrich,
Siumumi Inatsisartunut
qinigassat ilaat
Sæt priserne på bygdevareme ned
Det er godt nok, at KNI har
fået 45 millioner kroner fra
landskassen, når tilskuddet
skal bruges til udviklingen i
bygderne. Men det er svært
at tro på, om de 45 millioner
nu skal bruges i yderdistrik-
terne, idet servicen ikke lige-
frem kan kaldes god.
Hvorfor skal priserne på
varerne, de steder i landet,
hvor der er islæg, være så
høje, når der gives så meget i
tilskud? Hvorfor kan noget af
tilskuddet ikke bruges til at
sætte priserne ned? Det er
nemlig hårdt tiltrængt i yder-
distrikterne, og ikke mindst
SIK-lønnede har brug for det.
Derfor vil det være fornuf-
tigt at finde en passende ud-
nyttelse af de 45 millioner
kroner.
Som indbygger i yderdi-
strikterne er det svært at
acceptere, at KNI er i færd
med at opkøbe butikker uden
for landet. Forholdene i lan-
det bør rettes op først, før
man begynder at tænke på at
købe butikker i andre lande.
Vi fra yderdistrikteme er
trætte af, at vi bliver forsynet
med dyrere varer i forhold til
andre byer.Vi vil have samme
behandling som andre i landet
med hensyn til priserne.
Til sidst håber jeg, at KNI-
bestyrelsen og politikerne vil
samarbejde for at opnå en
god service for hele befolk-
ningen. Vi er skatteydere, og
med på baggrund ønsker vi
lige vilkår for alle.
Med venlig hilsen.
Ole Møller, Nuugaatsiaq
3961 Uummannaq
Nunaqarnnni pisiassat akikillillugit
KNI-p aningaasanik nunatta
karsianit 45 millioner kroni-
nik tapiiffigineqartarnera a-
junngilaq, nunaqarfinni ine-
riartortitassanut atorneqas-
sappata. Kisianni upperiumi-
naappoq, ilumut aningaasat
45 millioner kronit isorliune-
rusuni atorneqartarnersut,
tassami KNI-mit sullinneqar-
neq pitsaasutut oqaatigine-
qarsinnaanngimmat.
Sooq avannaani sikusartu-
ni nioqqutissat akii taama
qaffasitsigissappat, taama an-
nertutigisumik tapiisoqartar-
tillugu. Sooq tapiissutit ilaan-
naaluunniit nioqqutissanik
akikillisaatitut atorniarne-
qanngillat. Tamanna isorliu-
nerusuni najugallit annertuu-
mik pisariaqartippaat, min-
nerunngitsumik, SIK-ip isu-
maqatigiissutaa malillugu a-
kissarsiallit pisariaqarteqaat.
Taamaattumik 45 millio-
ner kronit naammaginartu-
mik siunertaminnut atome-
qamiarlik.
Isorliunerusuni najugaqar-
luni akuersaameqarsinnaan-
ngilaq nunatta avataani KNI-
ip pisiniarfiliomiamera. Nu-
natsinni innuttaasut ulluinar-
ni atugaat naammaginartu-
mik aaqqiiffigeqqaarlugit aa-
tsaat nunatta avataani pisini-
arfiliorsinnaaneq eqqarsaati-
gineqalerumaarpoq.
Isorliunerusuni najugaqar-
tugut naammagilerparput si-
nerissap ilaaninngaaniik aki-
sunemik nioqqutissanik piler-
someqamerput. Allatulli innu-
taasutut nioqqutissat akisigut
pineqamissarput kissaatigaar-
put piumasaralugulu.
Naggataatigut kissaatigaa-
ra KNI-p siulersuisui politi-
kerillu suleqatigiikkumaartut
nunatsinni innuttaasut pitsaa-
sumik sullinneqamissaat a-
nguniarlugu. Tassami akile-
raartartutut kissaatigaarput,
allatulli nioqqutissat akisigut
pineqartariaqarluta.
Inuulluaqqusillunga.
Ole Møller, Nuugaatsiaq
3961 Uummannaq
Angajoqqaarpassuaqarpoq meeqqamik peroriartomeranni
malinnaalluartunik, taamaakkaluartoq aamma
angajoqqaaqarpoq meeqqamik peroriartornerannik
katataasimasunik, inatsiartut Siumut tunuliaqaqutarlugu
qinigassanngortittoq Lars Jørgen Kleist isumaqarpoq.
PAAMIUT KOMMUUNIAT
Økonomi- og Souschef
Paamiut Kommuuniat søger ny økonomi- og souschef
med tiltrædelse 1 maj 1999 / efter aftale.
Økonomichefen er leder af økonomisk forvaltning (i alt
13 ansatte + 2 elever), stedfortræder for kommunaldirek-
tør og medlem af ledergruppen.
Væsentligste arbejdsopgaver er:
•At lede og udvikle kommunens økonomiske forvalt-
ning, som består af bogholderi, kasse, skattekontor,
incassokontor og lønningskontor.
•At forestå budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse og
likviditetsstyring.
• At forestå drift og vedligeholdelse af kommunens edb-
system
• Ad hoc opgaver af økonomisk karakter.
• Stedfortræder for kommunaldirektør
Stillingen forudsætter, at du har god forstand på økonomi,
gode ledelsesevner, et godt overblik samt en god fors-
tåelse for de politiske spilleregler. Gode samarbejdsevner
og gennemslagskraft samt evnen til at præsentere øko-
nomiske data på en enkel og letforståelig måde er ligele-
des en nødvendighed. Endelig skal du have et godt kend-
skab til edb på brugerniveau, med lyst til at gå videre.
Vi kan tilbyde:
Et godt og interessant job med selvstændighed, udfor-
dringer og gode samarbejdspartnere.
Stillingen er normeret som en tjenestemandsstilling med
ansættelse og prøvetid i.h.t. den grønlandske tjeneste-
mandslov i lønramme 34. Incl. souschef- og rådighedstil-
læg udgør månedsløn ca kr. 26.000 + pensionsydelse.
Flytte- og rejseomkostninger samt feriefrirejse og anvis-
ning af bolig med huslejebetalig ydes efter de for ansæt-
telsestidspunktet gældende regler herom.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos
kommunaldirektør Bent Svenbæk på tlf. 68 12 77 eller
tlf. 576800.
Ansøgning bilagt relevante papirer og mærket “Økonomi-
chef’ skal være modtaget senest den 17. februar 1999 til:
Paamiut Kommuniat
Box 93, DK-3940 Paamiut
Tlf. (00 299) 68 12 77
Fax (00 299) 68 14 48
E-mail: paakom@greennet.gl
ASS7 FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN