Atuagagdliutit - 18.03.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 18. MARTS 1999 • 7
Motzfeldt-ip Nelson
Mandela naapippaa
København-imi inuulluaqqusineq
oqaluttuarisaanermut sunniuteqarpoq
KØBENHAVN(CSL) - Nel-
son Mandela-p aava kun-
ngikkormiut aavannik ako-
qartoq, aviisit ullaap tungaa-
ni saqqummersartut ilaanni
Dronning Margrethe-p apart-
heid-imut akersuuttutoqaq
80-inik ukiulik, politikkikkut
isummani pillugu ukiuni 20-
ni paarnaarussaasimasoq
qaaqqullugu nerersuartitsine-
ra pillugu allaaserisami taa-
ma allassimavoq.
Ilumoorporlu Afrikap ku-
jataata præsidentia utoqqali-
soq ataqqinarpaseqimmat,
maannalu politikkimik sulia-
qarnerminit tunuarniartus-
sanngorpoq, taamaammallu
inuulluaqqussutitut angalal-
luni. Qaqutigoortumik ataq-
qinassuseqarpasippoq. Ima-
luunniit Jonathan Motzfeldt-
ip, nulii Kristjana ilagalugu
nalliuttorsiualaarnernut a-
kuusup oqameratut:
- Eqqaamasalikkersaarutai
atuarpakka, inuunerisima-
saalu eqqarsaatigigaanni siu-
mut isigisinnaassuseqarnera
tupinnarluinnarpoq, qanga
pisimasunut tunniutiinnara-
ni. Inuttut imaannaanngit-
suuvoq. Angut pissanganar-
toq, Jonathan Motzfeldt oqa-
luttuarpoq, Statsministeria-
milu nereqatigiinnermi Man-
dela oqaloqatigitsiassallugu
periarfissarsisimavoq. Tassa-
ni kalaallit tamarmik inuullu-
aqqussutaat apuuppaa, aam-
malu Mandela-p nulianut
Graca Machel-imut tunissu-
teqarluni: Qilalukkap tuu-
gaavanik ujamiliaq.
Mandela-p marloriarluni
oqalugiarnermini qallunaat i-
kiuukkumatussusiat ukior-
passuillu ingerlaneranni ta-
persersuisimanerat pillugu
qujavoq. Pingaartumik dron-
ning-ikkunni nerersuaqati-
giinnermi oqaasii amerlaqi-
sut tulluussutigisimassavaat.
Tassani præsidenti ilaatigut
imatut oqarpoq:
- Ataatsimoorluta ajugaa-
nitta kingoma qallunaat sule-
qataanerat tapersersuinerallu
Afrikap avannaani meerar-
passuit minguitsumik imissa-
qalemerannik kinguneqarsi-
mavoq. Meerarpassuit atuar-
sinnaalemissaat allassinnaa-
lemissaallu ajornarunnaartis-
simavarsi. Danmark nuna
mikisunnguugaluarluni Afri-
kap kujalliup ineriartornerani
pingaaruteqarluinnarsima-
voq sulilu taamaalluni. Ta-
persersuinersi - nunat avan-
narliit allat tapersersuinerat-
tulli - ungasissumit ikiuiner-
tut tunniussimanngisaannar-
parsi, suleqatitulli tunniuttar-
simallugu.
Motzfeldt piiaasuusaartoq
Naalakkersuisunut siulittaasup Danmark Qaanaami
mittarfiliassamut amerlanerusunik akiliisinniarsaraa
KØBENHAVN(CSL) - Ava-
nersuarmiut qallunaat naala-
gaaffiata taarsiinissaa sulis-
sutigileruttoraat, naalakker-
suisunut siulittaasup Jonat-
han Motzfeldt-ip qallunaat
naalagaaffiat Qaanaami mit-
tarfiliassamut aningaasanik
amerlanerusunik piumasa-
qarfigilerpaa.
Tamanna uisaallaatigine-
qarpoq, tassami naalakkersu-
isunut siulittaasuusimasoq
Lars Emil Johansen aamma
statsminister Poul Nyrup
Rasmussen 1997-imi isuma-
qatigiissuteqarput, qallunaat
naalagaaffiat mittarfiliornis-
samut 47 millioner koruuni-
nik tapiissuteqassasoq, taan-
nalu naggasemeqarpoq Ava-
nersuaq pillugu suliami a-
peqqutitut saqqummersut ta-
marmik naalagaaffiup naa-
lakkersuisullu akornanni
naammaginartumik akissu-
tissarsineqartut.
- Kisianni mittarfiliornis-
samut naatsorsugaasimasut
naammatsinneqarsinnaasi-
manngillat. Taamaammat 47
millioner koruunit qallunaat
tapiissutigisaat taakku ilasa-
riaqarput. Nammineq missi-
ngersuutitsinnit aningaasat
pissarsiarisinnaanngilagut, a-
merikarmiullu tappavani pi-
liarisimasaannit artukkerne-
qartariaqannginnatta naala-
gaaffik aaqqiisariaqarpoq,
Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen-ip piumaqaat o-
qaaseqarfigerusunngilaa, ki-
sianni aningaasaqamermut a-
taatsimiititaliap siulittaasuata
Peter Duetoft-ip naalakker-
suisut siulittaasuata kissaataa
ilalerusunngilaa, aningaasat
avillugit tapersiinissaq isu-
maqatigiissutaammat.
- Taamatut isumaqatigiis-
suteqarsimagaanni tamanik
akiliisussanngoriataarnissaq
pissusissamisuunngilaq, Pe-
ter Duetoft oqarpoq.
Naalakkersuisunut siulit-
taasuata Danmark-imiinner-
mini statsministeri oqaloqati-
gileruniuk iluarsartuussinis-
sarsuarmut aningaasaateqar-
fik ilannguttussaavaa. Jonat-
han Motzfeldt-ip finansmini-
ster Mogens Lykketoft ataat-
simeeqatigereerlugu anisoq,
mittarfiliassamut aningaasa-
liissutit saniatigut piumasa-
qarneq iluarsartuussinissar-
suaq pillugu isumaqatigin-
ninniarnermi isumalluutigi-
niarsarinerai AG-p aperim-
mani piiaasorpalaartumik
qungujuppoq, biilimullu u-
taqqisumut iserluni.
Motzfeldt tager pirat-hatten på
Landstyreformand vil have Danmark til at betale
flere penge til landingsbanen i Qaanaaq
KØBENHAVN(CSL)
Samtidig med at Thulebebo-
erne er i fuld gang med
erstatningssagen mod den
danske stat, kræver landssty-
reformand Jonathan Motz-
feldt, at den danske stat beta-
ler flere penge til landingsba-
nen i Qaanaaq.
Det har vakt røre, fordi tid-
ligere landsstyreformand
Lars Emil Johansen og stats-
minister Poul Nyrup
Rasmussen i 1997 indgik en
aftale om, at den danske stat
skulle bidrage med 47 milli-
oner kroner til anlæggelsen
af landingsbanen, hvorefter -
som det hedder i slutdoku-
mentet: at der mellem rege-
ringen og landsstyret hermed
er fundet en tilfredsstillende
løsning på alle udestående
spørgsmål i Thulesagen.
- Men de tidligere bereg-
ninger for anlæggelsen af
landingsbanen holder ikke
stik. De 47 millioner kroner,
som den danske stat skal
bidrage med, må derfor sæt-
tes op. Vi har ikke pengene
på vores eget budget, og da
vi ikke bør lastes for, hvad
amerikanerne har lavet der-
oppe, må staten justere sin
indsats, siger Jonathan Motz-
feldt.
Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen ønsker ikke at
kommentere kravet, men for-
manden for finansudvalget
Peter Duetoft er afvisende
overfor landsstyreforman-
dens ønske, fordi man har
indgået en fifty-fifty-aftale.
- Når man indgår sådanne
aftaler, er det jo ikke sådan,
at det pludselig skal blive til,
at vi skal betale det hele,
siger Peter Duetoft.
I forbindelse med lands-
styreformandens besøg i
Danmark, skal han også
diskutere renoveringsfonden
med statsministeren. Da AG
efter et møde med finansmi-
nister Mogens Lykketoft
spørger Jonathan Motzfeldt
om det øgede tilskud til lan-
dingsbanen indgår i et taktisk
oplæg, så man har noget at
slå af på i renoverings-for-
handlingerne, smiler
Jonathan sit piratsmil og for-
svinder ind i den ventende
bil.
Naalagaaffimmi pingaarutilittut inissisimasut Nelson Mandela-tut ittut pisortatigoortumik
tikeraaraangata amerlasuut assuarniarlutik ulapputtaqaat. Uani naalakkersuisunut
siulittaasoq qaqortumaarpoq, nulii islandimiusut assuartoq ilagalugu - Amalienborg-imut
nerersuaqataajaratorput.
Når en statsmand som Nelson Mandela kommer på officielt besøg, får mange travlt med at
pudse »sildesalaten«. Her ses landsstyreformand Motzfeldt i grønlandsk hvid galla med sin
kone Kristjana, som var iført sin islandske nationaldragt - på vej til gallamiddagen på
Amalienborg.
Motzfeldt mødtes
med Nelson Mandela
Historisk vingesus over afskedsmøde i København
KØBENHAVN(CSL) - Der
flyder kongeblod i Nelson
Mandelas årer, hed det i en af
formiddagsavisernes reporta-
ger fra Dronning Margrethes
gallamiddag for den 80-årige
apartheid-forkæmper, hvis
politiske meninger har kostet
ham over 20 år i fængsel.
Og sandt er det, at der er
noget magisk ved den
aldrende sydafrikanske
præsident, der nu vil trække
sig tilbage fra den politiske
arena, og derfor er draget på
afskedsturne. Han er i besid-
delse af et format, der sjæl-
dent ses. Eller som Jonathan
Motzfeldt, der deltog i fest-
lighederne sammen med sin
hustru Kristjana, udtrykte
det:
- Jeg har læst hans erin-
dringer, og når man tænker
på, hvilket liv han har haft, er
det utroligt, at han i den grad
er i stand til at skue fremad
og ikke fortabe sig i fortiden.
Han er en fantastisk person-
lighed. En spændende mand,
fortæller Jonathan Motzfeldt,
der ved en frokost i Statsmi-
nisteriet selv fik lejlighed til
at veksle et par ord med
Mandela.
Her overrakte han også en
hilsen fra hele det grønland-
ske folk, ligesom han havde
en gave med til Mandelas
hustru Graca Machel: en
halskæde udskåret af nar-
hval.
Mandela kvitterede i to
taler for danskernes hjælp-
somhed og støtte gennem
mange år. Særligt talen ved
gallamiddagen hos dronnin-
gen fik givetvis mange til at
rødme langt op over ørerne.
Her sagde præsidenten bl.a..:
- Siden vores fælles sejr
har dansk samarbejde og
støtte bragt den søde smag af
rent postevand til mange
børn i Sydafrika. 1 har gjort
det muligt for mange børn at
lære at læse og skrive.
Selv om Danmark er et lil-
le land, har det spillet en stor
rolle i opbyggelsen af et nyt
Sydafrika og gør det fortsat.
Jeres støtte - som støtten fra
Allannguut
ILISIMATUSARFIK
INSTITUT FOR ADMINISTRATION
12. april kl. 15-17
Jessie Kleemann: Nunatsinni arnat kulturerpullu -
ukiuni 21-kuunni.
ILISIMATUSARFIK
GRØNLANDS UNIVERSITET
de andre nordiske lande - er
aldrig givet som en fjern
velynder, men som en part-
ner.
Kredsdommeri
Eqqartuussisoqarfik VI
postboks 1040
3900 Nuuk
NALUNAARUT
Kikkuluunniit Isak Otto Ulrik Vil-
ladsen, cpr. nr. 311269-2141, Ku-
jallerpaat, Blok L, vær. 9, 3900
Nuuk, toqusup marts-ip 6-ni, 1999,
pigisaanik pisassaqarsorisut matu-
muuna qaammatinik arfinilinnik
periarfissalerlugit kajumissameqar-
put nalunaaruteqaqqullugit, piuma-
saqaatillu Nuummi Eqqartuussi-
vimmut, postboks 1040, 3900
Nuuk, uppemarsaqqullugit inner-
suussutigalugu suliassaq S 262/99.
Taamatuttaaq piffissalerlugit toqu-
sup kingomussisussai kalerreeqqu-
neqarlutik.
Akiligassaqarfigineqartut piffissap
qaangiunneratigut nalunaaruteqar-
tut pisassatik annaassavaat.
Pigisat Nuumi Eqqartuussivimmit
pisortatigoortumik
suliarineqassapput kingomussisus-
sat toqusup akiitsuinik akisussaaffi-
ginnikkusunngiffigisaattut.
Nuummi Eqqartuussivik
11 marts 1999.
Kredsdommeren
retskreds- IV
postboks 1040
3900 Nuuk
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Isak Otto Ulrik Vil-
ladsen, cpr.nr. 311269-2141, Kujal-
lerpaat Blok L, vær. 9, 3900 Nuuk,
der afgik ved døden 6. marts 1999
opfordres herved til med 6 måne-
ders varsel at anmelde og bevislig-
gøre sit krav overfor Nuuk Kreds-
ret, postboks 1040, 3900 Nuuk,
under henvisning til sagl.nr.S
262/99.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamet er præklusivt for kresito-
rer.
Boet er af kredsretten i Nuuk taget
under offentlig skiftebehandling
som gældsfragåelsesbo.
Nuuk Kredsret
den 11. marts 1999.
ASS./ FOTO: NORDFOTO MORTEN JUHL