Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.03.1999, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 18.03.1999, Blaðsíða 17
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 18. MARTS 1999 • 17 blev færdig med sin real- eksamen. Han var overbevist om, at han havde en aftale med rektor om, at han skulle ind på Seminariet efter et højskoleophold efter 3. real. - Da de andre begyndte at modtage breve om, at de var optaget på Seminariet, måtte jeg indse, at jeg ikke var kommet ind. Min aftale med rektor holdt åbenbart ikke. Så jeg blev i Uummannaq et år og arbejdede på havnen. Juaaka kunne meget godt lide at lytte til radioen. Her hørte han på kulturpersonlig- heder som Frederik Nielsen, Hans A. Hansen, Ole Brandt, Hans Lynge, Uvdlorian- nguaq Kristiansen og mange andre. - Alle disse mennesker gav så meget åndeligt, kulturelt, identitetsmæssigt og meget mere - ikke mindst forståelse for menneskesyn, tolerance, storsind og åbenhed for noget nyt - det gav de til hele befolkningen gennem radio- en. Samtidig gav de os digt- ningen, forfatterskabet og andet kunstnerisk rigdom. Derfor var tanken om at komme til at arbejde i radio- en meget nærliggende for Juaaka, og da hans studie- vejleder i Uummannaq op- fordrede ham til at søge ind til radioen som teknikerelev, gjorde han det og blev op- taget. Juaaka kom tilbage til Nuuk i 1972/73. Tekniker- uddannelsen var fire-årig, men så langt nåede han ikke. - Det blev for kedeligt. At sidde og klippe talefejl fra - det var ikke mig. At klippe, klippe og klippe... Nej, jeg måtte noget andet. Og på det tidspunkt var jeg begyndt at skrive børnesange. Børnesange Det var ikke en specielt inte- resse hos Juaaka, der fik ham igang med at skrive børne- sange. Det var et rent til- fælde. Helene Risager kørte et program sammen med nogle pædagoger, hvor de præsenterede nye børne- sange. - En dag gik hun og mang- lede en børnesang, og hun vidste, at jeg spillede guitar. Så hun spurgte mig, om ikke jeg ville prøve at skrive en børnesang. Det ville jeg ger- ne. Det var dengang jeg holdt frokostpause i det, der i dag er Illu på radiofjeldet. Jeg tænkte over teksten i frokost- pausen, og inden jeg var til- bage på radiohuset, havde jeg lavet en børnesang. Herefter kom der gang i sangskriveriet. - Det var i den periode jeg skrev Sinigit meerannguaq. Den indspillede jeg selv. Først med 1. stemme og siden 2. stemme oveni. Det var helt uhørt dengang, og det blev meget populært. Faktisk var sangen årets melodi i 1974. Så jeg var vir- kelig en helt, da jeg kom hjem til Uummannaq i 1974 efter at have besluttet at stop- pe som tekniker. Med denne succes i bag- lommen tog Juaaka videre på HF i Grenå. - Sinigit meerannguaq var blevet en landeplage. Folk syntes det var fantastisk, at den samme person både kun- ne synge 1. og 2. stemme, Juaaka qiterlersaavoq, qatanngutini ilagalugit, saamerlemit: Maali, Susi, Juaaka, Pollas, Naasoq, Kristian aamma Karen. Juaaka står op i midten sammen med sine søskende fra venstre stående, Maali, Susi, Juaaka, Pollas, Naasoq, Kristian og Karen. Juaakap inuusuttuutilluni Aasivik Band ilagalugu assit seqersittakkat atorlu- git qanga nunasiaataaneq quiasaarusiarisimavaa. Kingorna una CD saqqum- mersinneqarpoq, ateqartin- neqarluni: Juaaka - Kalaa- leqatinnut Oqaluttuat. I sine unge dage tog Jua- aka og Aasivik Band gas på kolonitiden med nogle lysbilledeshows. Siden blev det til denne CD, som blev kaldt Juaaka - Kalaaleqa- tinnut Oqaluttuat. på guitar. Han havde da i sin barndom forsøgt sig med en harmonika, men uden den store succes. - Da jeg var barn spillede vi guitar på bøjler, og da mor gav mig en harmonika til 90 kroner, lod jeg da også som om jeg kunne spille på den. Det kunne jeg rent faktisk ikke. Men vi havde gode lærere i realen. De ældre lær- te de yngre op. Erik Hamme- ken lærte os tre greb, og på den måde lærte vi at spille guitar. Alle spillede den- gang. Før realen var jeg tem- melig genert, men det over- vandt jeg, da jeg begyndte at spille op til dans. Men det blev ikke kun til optræden med guitar. Hans lærer havde sat et stort show op, som de måtte opgive, for- di det var for ambitiøst, så det blev ændret til skeches om livet i Nuuk. - Sådan lidt å la Linie 3. Juaaka blev sat til at skrive indledningen, og solo gik han på scenen og sang åbningssangen. - Det var første gang jeg både lavede tekst og sang. Og sangen blev godt mod- taget. - Folk klappede i hvertfald. Folkeskolelærer Juaaka drømte egentlig om at blive folkeskolelærer, da han Asii Chemnitz Narup-ip aamma Juaaka Lyberth-ip meeraat, Suluk 13-inik ukiulik aamma Kimmernaq arfmeq-marlunnik ukiulik. Asii Chemnitz Narup og Juaaka Lyberths to børn, Suluk på 13 og Kimmernaq på syv. Billedet er fra i sommer. fortæller Juaaka grinende. 1 Danmark lavede Juaaka en ny version af sangen og den blev sammen med Anaa- na også en succes der. Juaaka kom i fjernsynet, og nu var han virkelig blevet kendt. - Når først en grønlænder havde været i dansk fjernsyn var der bud efter ham, forkla- rer Juaaka om baggrunden for, at han de kommende år var meget rundt i Danmark, og andre lande for at synge og holde foredrag om Grøn- land. Ungdomsoprør Det var i de år, hvor ung- domsoprøret blandt unge grønlændere kørte for fuld udblæsning både i Grønland og i Danmark. Juaaka var med, hvor der skete noget - i Aasivik- bevægelsen, i de Unge Grøn- lænderes råd, og hvor der ellers var arrangementer for unge grønlændere. Og det var også i den tid, hvor han igen mødte Asii. De havde været ungdoms- kærrester i realskolen, og nu genså de hinanden i Dan- mark. Begge gik på univer- sitetet. Asii på jurastudiet og Juaaka på eskimologstudiet. - Det var dengang Aqqaluk Lynge som formand for de Unge Grønlænderes Råd bad os unge om at tage hjem og vise, at vi ville arbejde for vort land. Det gjorde Asii og jeg så. Men kun et år, så tog vi tilbage til universitet. Juaaka blev aldrig færdig med sin hovedopgave, men kan dog kalde sig exam. art. i etnografi og antropologi. - Der skete så meget i de år, siger Juaaka som forkla- ring på den manglende hovedopgave. Blandt mange andre ting fik Juaaka indspillet en Juaaka saamerleq qaqortumik annoraalik ikinngutinilu koorbuusaarlutillu indiaaniusaartut, ilaatigut Knud Juaakap eqqaaniittoq koorbuusaartoq. Juaaka til venstre i hvid annorak leger inidanere og cowboys med sine venner, blandt andre Knud, som cowboy ved siden af Juaaka. børneplade, som i dag kan købes på CD, ligesom han var med på Qullissat Aasivik 75-pladen. Han støttede Aa- sivik, var med i Anisa (EF ud af Grønland) og ikke mindst spillede han musik og holdt foredrag om Grønland. Og i 1984 rejste han rundt med showet Oqaluttuaq på 2 gan- ge 45 minutter. Et lysbillede- show med musik og under- tekster på dansk. Ville hjem - Så ville jeg hjem. Der var ikke noget at sige til, at Juaaka ville hjem. Asii var allerede taget hjem med deres lille søn, som familien dog havde den store sorg senere at miste. Vel hjemme blev Juaaka partisekretær for Siumut i 1978. I 1989 var Juaaka 1. sup- pleant for Emil Rosing, som blev valgt ind i kommunal- bestyrelsen. Emil Rosing fik tilbudt stillingen som direktør for Landsmuseet og -arkiv og trak sig ud af kommunalbe- styrelsen. - Og så skete der det tragi- ske at borgmester Kunuk Lynge afgik ved døden. Her- efter var jeg pludselig 2. viceborgmester og har liere gange fungeret som borgme- ster. Laannguaq Lynge og Juaa- ka Lynge kæmpede stærkt mod hinanden for at blive borgmestre op til valget 1994. De glemte helt at tage hensyn til Agnethe David- sen, som overhalede de to indenom og har siden ikke været til at komme i nær- heden af. I 1995 søgte Juaaka stillin- gen som arrangementschef for Katuaq og fik den. Det mente han ikke kunne for- enes med politik, så han trak sig. - Når man skal bygge noget nyt og stort op, er man nødt til at bruge 100 procent af sin tid på det, og lægge hele sin sjæl i det. Derfor var der ikke længere plads til politik, siger Juaaka, som slapper af med at lave god mad, læse krimier, sejle, spil- le musik, se en god film og følge med i nyhederne og ellers ved at være sammen med sin familie. NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOTO

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.