Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.03.1999, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 18.03.1999, Blaðsíða 2
2 • TORSDAG 18. MARTS 1999 ATUAGAGDLIUTIT oqallinnermut akuliuttoq blander sig I debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilerneqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq. ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tit.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 38 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Hansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Elna Egede, lokal 33 Kurt Kristensen, lokal 33 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Lis Brandt, lokal 36 Hans-Hendrik Johansen, lokal 32 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 Aage Lennert, lokal 34 Utertox Nielsen, lokal 35 DANMARKS-REDAKTION Christian Schultz-Lorentzen Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77 e-mail: ag.avis@teliamail.dk SULIARINNITTUT / PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 NAQITERNEQARFIA / TRYK Nunatta Naqiterivia Ataatsimiititalianutmalinnaasinnaalerneq nuteqaatit suut matoqqasumik suliarineqarsin- naanersut pillugu ersarissorujussu- arnik malerua- gassiortoqartari- aqarpoq. Taa- maanngippat a- tornerluisoqalis- saaq. AAMMA I- NGERLATSERI- AASEQ immi- nermini killilii- sinnaavoq. Suliat sammineqarneri- ni paasisaqamis- saq ajomakusoor- tussaavoq, upper- narsaatinillu pis- sarsiniarluni pap- | ILISIVIMMIITTUT TAMAASA! JES KØBER HELE HYLDEN! Politikeriinnaanngitsut »atorfissalinnik« pisiniarsinnaalerput. Nu er det ikke kun politikerne, der kan købe »fornuftigt«. UKIORPAALUNNI »Namminersomerul- lutik Oqartussat allaffeqarfiata ammaneru- nissaa« oqallisaareerpoq, annertunerusumik iliuuseqarfigineqarani. Maannalu inatsisar- tunut qinigaarlaaq, aningaasaqamermut a- taatsimiititaliap siulittaasua Jørgen Wæver Johansen saqqummeriataarpoq, oqarlunilu ataatsimiititaliap ataatsimiittamissai tamak- kiisuunngikkaluamik ammasuusalissasut. Tamanna pillugu quppemeq 11 atuaruk. Jørgen Wæver Johansen tamanna pillugu nersualaartariaqarpoq. Tusagassammi taa- maattut tusagassiortut - inuillumi - nuanna- risaraat, sammingaatsiarusuttarpagul 1 u. Ammasumik pissusilersomeq tatiginnin- nermik pilersitsisarpoq, isertuussinerlu peq- quserlunnertut nakutitsiniamertullu isigine- qartarluni. Aningaasaqamermut ataatsimiititaliami siulittaasoq kisimiinngilaq, ataatsimiititalia- milu ilaasortat sinnerinit tapersersorneqara- ni ataatsimiititaliap sulinera tamakkiinngik- kaluamik ammasutut atuutsilersinnaanagu. Tamannalu ajornartorsiutaassanngilaq. Tas- sami Asii C. Narup (IA), Per Berthelsen (S), Anders Nilsson (A) attaviitsorlu Per Rosing Petersen innuttaasut susoqameranik malin- naatinneqamissaannut tapersersuisuupput. NUANNERPOQ taama ineriartortitsisoqar- mat. Ukiut pingasut-sisamat matuma sioma- tigut taamani naalakkersuisunut siulittaa- suusoq Lars Emil Johansen nalunaarpoq, Namminersomerullutik Oqartussat allaffis- suat atuakkatut quppersimaannartutut a- vammut ammalersoq. Innuttaasut - tusagas- siortullumi - kimulluunniit saaffiginnissin- naalerput, pineqartorlu sunaagaluarpalluun- niit toqqaannartumik akineqarsinnaalissal- lutik. Piviusumili tamanna ingerlalluanngilaq. Allaffissuarmi sulisut oqaaseqarsinnaatitaa- lemertik atorlugu akisussaaffimmik tigusi- nissaq qunugaat, taamaaliorunimmi quller- satik naggataagullu politikerit sinnerlugit a- kisussaasussaagamik. Soraarsitaanissamut annilaanganerup Namminersomerullutik O- qartussat matui ammasut sanngiinneruler- sippai. Ammasumik ingerlatsinermut taarsi- ullugu allaffissuaq matoqqanemlersoq tusa- gassiortut misigaat, politikerit atorfilinnut innersuussisarmata, taakkuli oqaaseqamis- saminnut qunusut. Kisianni maanna kiisami innuttaasut ma- linnaatinneqarsinnaalerput. Tamanna ajunngeqaaq. Apeqqutaavorlu ingerlalluassanersoq. AJUNNGITSUMIK ingerlalersinnaavoq, tamannali emiinnaq atuutilemavianngilaq. Tassami innuttaasut qanoq ilinerani sulia- nut tunngasunik misissuisinnaalernissaan- nut akimmiffissat amerlapput. Naalakkersuisunut ilaasortat aningaasali- issutissanik qinnuteqarsinnaapput »matoq- qasumik suliarineqartussanik«, tamannalu ataatsimiititaliap ataqqisariaqarpaa. Qinnu- teqaammi ilassusemeqarsinnaavoq, tamanut ammasumik ingerlatsineq pillugu inatsim- mit imaluunniit ataatsimiinnerit matoqqa- suugaluarpataluunniit pineqartup najuussin- naanissaanut inatsimmit illersugaasumik, taamaalillunilu matut matuneqassapput. Aamma imaassinnaavoq ullormi aalajanger- simasumi akitsuutinik qaffaasoqarniartoq. Tamanna pisiniapilunnermik akomusiisin- naasumik kinguneqarsinnaavoq, soorlu ti- tartaasutta quppemermi uani titartagaatut. Taamaammat tamanut ammasumik inger- lanneqarsinnaasut killeqarput, kisianni qin- piararsungaatsiar- nissaq pisariaqar- tussaalluni. Ta- makkuuppullu ta- manut ammasu- mik ingerlatsinermut tunngasut. Imaassinnaavoq ataatsimiititaliap oqaluu- serisassai ammasumik matoqqasumillu suli- assatut immikkoortitemeqarsinnaasut. Ma- toqqasumi suliat piffissami pineqartumi saqqummiunneqamissamut immikkut mia- nernaatillit suliarineqarsinnaapput. Amma- sumilu tusagassiortut inuillu najuunnissa- minnut periarfissaqartinneqarsinnaallutik. INATSISARTUT ataatsimiititaliaannut ma- linnaasinnaalemermi amigaateqangaatsiar- toq uppernarsarsinnaagaluarlutigu, tamatu- munnga tunngatillugu pingaarutilittut oqaa- tigisariaqarpoq ataatsimiititaliat alapemaaf- figinissaat ajomarunnaarmat. Jørgen Wæver Johansen ammanerunissamik oqariartuute- qarpoq, piffissap ingerlanerani innuttaasut i- ngerlatsinermut toqqaannartumik malinnaa- sinnaalemissaannik kinguneqartussamik - killeqanngitsumik, nalornisoorfiunngitsu- mik. Neriuginnarsinnaavugullu... Taamaattut amerlanerusinnaapput, quja- naq! Offentlig indsigt i udvalgsarbejdet NU HAR DER VÆRET snakket »mere åbenhed i hjemmestyreadministrationen« i årevis, uden at nogen har gjort noget ved sagen. Og så pludselig kommer et nyvalgt landstingsmedlem, formand for finans- udvalget, Jørgen Wæver Johansen, og er- klærer udvalgsmøderne halvoffentlige. Læs herom side 11. Det skal Jørgen Wæver Johansen have et skulderklap for. Sådan noget kan pressen lide - og offentligheden - og det vil vi godt gøre stads af. Det skaber tillid at spille med åbne kort, mens det, der foregår i det skjulte, opfattes som svindel og humbug. Nu er finansudvalget ikke kun forman- den, og han ville da heller ikke kunne ind- føre et delvist offentlighedsbegreb i ud- valgsarbejdet uden udvalgets opbakning. Men det var heller ikke noget problem. Asii C. Narup (IA), Per Berthelsen (S), Anders Nilsson (A) og den uafhængige Per Rosing Petersen har nemlig samme positive hold- ning til offentlighedens indlysende krav om at vide, hvad der foregår. DET ER EN GLÆDELIG udvikling. For tre fire år siden bebudede daværende lands- styreformand Lars Emil Johansen, at nu var hjemmestyreadministrationen som en åben bog. Borgerne - og pressen - skulle kunne henvende sig til hvem som helst i admini- strationen og få direkte svar på hvad som helst. Men det virkede helt anderledes i praksis. Ingen af medarbejderne i hjemmestyre- administrationen turde påtage sig ansvaret, for selvom de havde fået lov til at udtale sig, ville de naturligvis stå til ansvar overfor deres foresatte og i sidste ende politikerne. Frygten for at blive fyret lammede de åbne døres politik i hjemmestyret. I stedet for et åbent system, oplevede medierne en endnu mere tilknappet administration, hvor politi- kerne henviste til embedsmændene, som bare ikke turde udtale sig. Nu skal offentligheden så endelig have indblik. Det er godt. Spørgsmålet er så, om det er godt nok. DET KAN BLIVE godt nok, men det bliver næppe med det samme. Der er nemlig en lang række forbehold for, hvornår offentligheden for lov til at kig- ge med i sagsmapperne. Landsstyremedlemmerne kan sende en bevillingsansøgning til »fortrolig behand- ling«, og den fortrolighed er udvalget nødt til at respektere. Ansøgningen kan nemlig være ledsaget af bilag, der beskyttes af loven om offentlighed i forvaltningen eller partsoffentlighedsloven, og så er dørene lukket. Det kan også være, der skal indføres afgiftsforhøjelser på en bestemt dato. Det ville i givet fald fremkalde en ødelæggende hamstring, som vor tegner forestiller sig her på siden. Det er altså godt nok, at der er grænser for, hvad der kan offentliggøres, men der skal gives meget klare regler for, hvilken type ansøgninger, der kan behandles for- troligt. Ellers sker der misbrug. OGSÅ SELVE PROCEDUREN begrænser offentlighedseffekten. Det er svært at få noget at vide, mens sagerne er aktuelle, og det kræver en del papirarbejde at få doku- menter udleveret. Det er altså så som så med den umiddelbare offentlige adgang. Man kunne forestille sig, at udvalgets dagsorden opdeles i en åben og en lukket del. Den lukkede skal beskæftige sig med de få sager, der med deres specielle karakter ikke tåler offentliggørelse på det pågælden- de tidspunkt. Den åbne del bør pressen og offentligheden have mulighed for at over- være. SELVOM VI SÅLEDES kan påvise en række mangler ved den nye offentlige adgang til Landstingets udvalgsarbejde, så er det vigtige i denne forbindelse dog, at vi nu får mulighed for at kigge udvalgene over skulderen. Jørgen Wæver Johansen har sendt et budskab om en åbenhed, der med tiden kan føre offentligheden direkte ind i forvaltningen - uden begrænsninger, uden forbehold. Vi har i alt fald lov at håbe... Mere af den slags, tak!

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.