Atuagagdliutit - 18.03.1999, Page 2

2 • TORSDAG 18. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
I debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Ataatsimiititalianutmalinnaasinnaalerneq
nuteqaatit suut
matoqqasumik
suliarineqarsin-
naanersut pillugu
ersarissorujussu-
arnik malerua-
gassiortoqartari-
aqarpoq. Taa-
maanngippat a-
tornerluisoqalis-
saaq.
AAMMA I-
NGERLATSERI-
AASEQ immi-
nermini killilii-
sinnaavoq. Suliat
sammineqarneri-
ni paasisaqamis-
saq ajomakusoor-
tussaavoq, upper-
narsaatinillu pis-
sarsiniarluni pap-
| ILISIVIMMIITTUT TAMAASA!
JES KØBER HELE HYLDEN!

Politikeriinnaanngitsut »atorfissalinnik« pisiniarsinnaalerput.
Nu er det ikke kun politikerne, der kan købe »fornuftigt«.
UKIORPAALUNNI »Namminersomerul-
lutik Oqartussat allaffeqarfiata ammaneru-
nissaa« oqallisaareerpoq, annertunerusumik
iliuuseqarfigineqarani. Maannalu inatsisar-
tunut qinigaarlaaq, aningaasaqamermut a-
taatsimiititaliap siulittaasua Jørgen Wæver
Johansen saqqummeriataarpoq, oqarlunilu
ataatsimiititaliap ataatsimiittamissai tamak-
kiisuunngikkaluamik ammasuusalissasut.
Tamanna pillugu quppemeq 11 atuaruk.
Jørgen Wæver Johansen tamanna pillugu
nersualaartariaqarpoq. Tusagassammi taa-
maattut tusagassiortut - inuillumi - nuanna-
risaraat, sammingaatsiarusuttarpagul 1 u.
Ammasumik pissusilersomeq tatiginnin-
nermik pilersitsisarpoq, isertuussinerlu peq-
quserlunnertut nakutitsiniamertullu isigine-
qartarluni.
Aningaasaqamermut ataatsimiititaliami
siulittaasoq kisimiinngilaq, ataatsimiititalia-
milu ilaasortat sinnerinit tapersersorneqara-
ni ataatsimiititaliap sulinera tamakkiinngik-
kaluamik ammasutut atuutsilersinnaanagu.
Tamannalu ajornartorsiutaassanngilaq. Tas-
sami Asii C. Narup (IA), Per Berthelsen (S),
Anders Nilsson (A) attaviitsorlu Per Rosing
Petersen innuttaasut susoqameranik malin-
naatinneqamissaannut tapersersuisuupput.
NUANNERPOQ taama ineriartortitsisoqar-
mat. Ukiut pingasut-sisamat matuma sioma-
tigut taamani naalakkersuisunut siulittaa-
suusoq Lars Emil Johansen nalunaarpoq,
Namminersomerullutik Oqartussat allaffis-
suat atuakkatut quppersimaannartutut a-
vammut ammalersoq. Innuttaasut - tusagas-
siortullumi - kimulluunniit saaffiginnissin-
naalerput, pineqartorlu sunaagaluarpalluun-
niit toqqaannartumik akineqarsinnaalissal-
lutik.
Piviusumili tamanna ingerlalluanngilaq.
Allaffissuarmi sulisut oqaaseqarsinnaatitaa-
lemertik atorlugu akisussaaffimmik tigusi-
nissaq qunugaat, taamaaliorunimmi quller-
satik naggataagullu politikerit sinnerlugit a-
kisussaasussaagamik. Soraarsitaanissamut
annilaanganerup Namminersomerullutik O-
qartussat matui ammasut sanngiinneruler-
sippai. Ammasumik ingerlatsinermut taarsi-
ullugu allaffissuaq matoqqanemlersoq tusa-
gassiortut misigaat, politikerit atorfilinnut
innersuussisarmata, taakkuli oqaaseqamis-
saminnut qunusut.
Kisianni maanna kiisami innuttaasut ma-
linnaatinneqarsinnaalerput.
Tamanna ajunngeqaaq.
Apeqqutaavorlu ingerlalluassanersoq.
AJUNNGITSUMIK ingerlalersinnaavoq,
tamannali emiinnaq atuutilemavianngilaq.
Tassami innuttaasut qanoq ilinerani sulia-
nut tunngasunik misissuisinnaalernissaan-
nut akimmiffissat amerlapput.
Naalakkersuisunut ilaasortat aningaasali-
issutissanik qinnuteqarsinnaapput »matoq-
qasumik suliarineqartussanik«, tamannalu
ataatsimiititaliap ataqqisariaqarpaa. Qinnu-
teqaammi ilassusemeqarsinnaavoq, tamanut
ammasumik ingerlatsineq pillugu inatsim-
mit imaluunniit ataatsimiinnerit matoqqa-
suugaluarpataluunniit pineqartup najuussin-
naanissaanut inatsimmit illersugaasumik,
taamaalillunilu matut matuneqassapput.
Aamma imaassinnaavoq ullormi aalajanger-
simasumi akitsuutinik qaffaasoqarniartoq.
Tamanna pisiniapilunnermik akomusiisin-
naasumik kinguneqarsinnaavoq, soorlu ti-
tartaasutta quppemermi uani titartagaatut.
Taamaammat tamanut ammasumik inger-
lanneqarsinnaasut killeqarput, kisianni qin-
piararsungaatsiar-
nissaq pisariaqar-
tussaalluni. Ta-
makkuuppullu ta-
manut ammasu-
mik ingerlatsinermut tunngasut.
Imaassinnaavoq ataatsimiititaliap oqaluu-
serisassai ammasumik matoqqasumillu suli-
assatut immikkoortitemeqarsinnaasut. Ma-
toqqasumi suliat piffissami pineqartumi
saqqummiunneqamissamut immikkut mia-
nernaatillit suliarineqarsinnaapput. Amma-
sumilu tusagassiortut inuillu najuunnissa-
minnut periarfissaqartinneqarsinnaallutik.
INATSISARTUT ataatsimiititaliaannut ma-
linnaasinnaalemermi amigaateqangaatsiar-
toq uppernarsarsinnaagaluarlutigu, tamatu-
munnga tunngatillugu pingaarutilittut oqaa-
tigisariaqarpoq ataatsimiititaliat alapemaaf-
figinissaat ajomarunnaarmat. Jørgen Wæver
Johansen ammanerunissamik oqariartuute-
qarpoq, piffissap ingerlanerani innuttaasut i-
ngerlatsinermut toqqaannartumik malinnaa-
sinnaalemissaannik kinguneqartussamik -
killeqanngitsumik, nalornisoorfiunngitsu-
mik.
Neriuginnarsinnaavugullu...
Taamaattut amerlanerusinnaapput, quja-
naq!
Offentlig indsigt i udvalgsarbejdet
NU HAR DER VÆRET snakket »mere
åbenhed i hjemmestyreadministrationen« i
årevis, uden at nogen har gjort noget ved
sagen. Og så pludselig kommer et nyvalgt
landstingsmedlem, formand for finans-
udvalget, Jørgen Wæver Johansen, og er-
klærer udvalgsmøderne halvoffentlige. Læs
herom side 11.
Det skal Jørgen Wæver Johansen have et
skulderklap for. Sådan noget kan pressen
lide - og offentligheden - og det vil vi godt
gøre stads af.
Det skaber tillid at spille med åbne kort,
mens det, der foregår i det skjulte, opfattes
som svindel og humbug.
Nu er finansudvalget ikke kun forman-
den, og han ville da heller ikke kunne ind-
føre et delvist offentlighedsbegreb i ud-
valgsarbejdet uden udvalgets opbakning.
Men det var heller ikke noget problem. Asii
C. Narup (IA), Per Berthelsen (S), Anders
Nilsson (A) og den uafhængige Per Rosing
Petersen har nemlig samme positive hold-
ning til offentlighedens indlysende krav om
at vide, hvad der foregår.
DET ER EN GLÆDELIG udvikling. For
tre fire år siden bebudede daværende lands-
styreformand Lars Emil Johansen, at nu var
hjemmestyreadministrationen som en åben
bog. Borgerne - og pressen - skulle kunne
henvende sig til hvem som helst i admini-
strationen og få direkte svar på hvad som
helst.
Men det virkede helt anderledes i praksis.
Ingen af medarbejderne i hjemmestyre-
administrationen turde påtage sig ansvaret,
for selvom de havde fået lov til at udtale sig,
ville de naturligvis stå til ansvar overfor
deres foresatte og i sidste ende politikerne.
Frygten for at blive fyret lammede de åbne
døres politik i hjemmestyret. I stedet for et
åbent system, oplevede medierne en endnu
mere tilknappet administration, hvor politi-
kerne henviste til embedsmændene, som
bare ikke turde udtale sig.
Nu skal offentligheden så endelig have
indblik.
Det er godt.
Spørgsmålet er så, om det er godt nok.
DET KAN BLIVE godt nok, men det bliver
næppe med det samme.
Der er nemlig en lang række forbehold
for, hvornår offentligheden for lov til at kig-
ge med i sagsmapperne.
Landsstyremedlemmerne kan sende en
bevillingsansøgning til »fortrolig behand-
ling«, og den fortrolighed er udvalget nødt
til at respektere. Ansøgningen kan nemlig
være ledsaget af bilag, der beskyttes af
loven om offentlighed i forvaltningen eller
partsoffentlighedsloven, og så er dørene
lukket. Det kan også være, der skal indføres
afgiftsforhøjelser på en bestemt dato. Det
ville i givet fald fremkalde en ødelæggende
hamstring, som vor tegner forestiller sig her
på siden.
Det er altså godt nok, at der er grænser
for, hvad der kan offentliggøres, men der
skal gives meget klare regler for, hvilken
type ansøgninger, der kan behandles for-
troligt. Ellers sker der misbrug.
OGSÅ SELVE PROCEDUREN begrænser
offentlighedseffekten. Det er svært at få
noget at vide, mens sagerne er aktuelle, og
det kræver en del papirarbejde at få doku-
menter udleveret. Det er altså så som så med
den umiddelbare offentlige adgang.
Man kunne forestille sig, at udvalgets
dagsorden opdeles i en åben og en lukket
del. Den lukkede skal beskæftige sig med de
få sager, der med deres specielle karakter
ikke tåler offentliggørelse på det pågælden-
de tidspunkt. Den åbne del bør pressen og
offentligheden have mulighed for at over-
være.
SELVOM VI SÅLEDES kan påvise en
række mangler ved den nye offentlige
adgang til Landstingets udvalgsarbejde, så
er det vigtige i denne forbindelse dog, at vi
nu får mulighed for at kigge udvalgene over
skulderen. Jørgen Wæver Johansen har
sendt et budskab om en åbenhed, der med
tiden kan føre offentligheden direkte ind i
forvaltningen - uden begrænsninger, uden
forbehold.
Vi har i alt fald lov at håbe...
Mere af den slags, tak!