Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.03.1999, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 18.03.1999, Blaðsíða 13
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 18. MARTS 1999 • 13 ALLATOQ JESPER BRIEGHEL Apeqqut asanninnermut tunngasoq DKIK-p seminareqartitsinerani ilinniagaqartut, politikerit inuussutissarsiornermillu ingerlatsisut oqallisigaat ilinniakkaminnik naammassinnissimasut amerlanerit qanoq ilillutik Kalaallit Nunaannut uterteqqinneqartassanersut. Århus Universitet-imi eqqarsaqqissaarnermik ilinniartoq Jesper Brieghel oqallinnermik aallarniilluni oqallisissiamik eqqarsalersitsitsumik imaattumik saqqummiivoq ÅRHUS - Ungasinngitsuk- kut Inatsisarlunut qinersiso- qarpoq. Aamma ukiut sisa- mat matuma sioma taama pi- soqarpoq, tamatumunngalu atatillugu Nuummi Ilinniar- nertuunngomiarfimmi ilinni- artut ataatsimiitinneqarput, partiini siulittaasut peqataaf- figisaannik. Taamanikkut sianiissusera nittarsaallugu hr. Lars Emil Johansen-imut apeqquteqarpunga. Aningaa- satigut pisariillisaaneq sam- missallugu soqutigilluinna- rakku nunaqarfiit tamarmik matuneqarnissaannik isu- massarsiara saqqummiuppa- ra, sinerissamilu pingaarner- tut ingerlatsivinnik pingasu- nik-sisamanik pilersitsinis- saq siunnersuutigalugu. Hr. Lars Emil Johansen-ip akis- sutaa naatsuuvoq, erseqqis- soq nukillaarnartorlu: oqaa- seq iligiinneq paasinngilluin- narsimavara. Oqaqqissinnaa- junnaarpunga. Oqaatsimi a- taasiinnarmi nassaassaapput pissutsit ajornartorsiummik isumalersitsisut, eqqarsaa- taalersullu allamut qullasin- nerusumut nuullugit. Tamatuma kingorna oqaat- sip pineqartup ajornartorsiu- tit itinerusumik eqqarsaatigi- neranni sunniutai marloqiu- saatillutik kamaammersitsi- sartut tupigusuutigilluinnar- tarpakka. Taamatullu ippoq ajornartorsiut maannakkut seminareqarnermi pingaar- nersaasoq: uagut ilinniaga- qartutut nuna inunngorfigi- sarput, akisussaaffigisarput, pillugu isummertarnerput - sunut tamanut aallaavigisar- put. Pilerisaarutit piinnarlu- git ilinniagaqartut uteqqin- nissaannut piumassuseqaler- sissagutsigit, taava oqallin- neq kimeerutissaaq. Ilinnia- gaqamersiat tapiissutaannar- tut isigissagutsigit, utertillu- git qanoq iliuuseqarnissaq piumasarineqarsinnaammat, oqallinnerup kimeqassusiata ilaa peerutissaaq. Annaasa- qarujussuarsinnaavugummi uagut inuinnartut Kalaallit Nunaattullu. Taamatullu o- qallinnermi oqaaseq suna a- torsinnaava, soorlu oqaaseq »iligiinneq« nunap aningaa- sarsiomera pillugu sianiilli- orlunga eqqarsarsimaninni atomeqarsinnaasimasoq. Kalaallit anersaavat pillu- gu hr. Jonathan Motzfeldt taalliortutut ilaanni ima oqar- poq: »kalaaleq tassaavoq Ka- laallit Nunaannut asannit- toq«. Tassami minnerusumik oqaatigineqarsinnaanngilaq. Tamatumaniipporlu ujagaq - oqaaseq asanninneq. Ilinniakkamik naammas- sinninnerup kingorna Kalaal- lit Nunaannut uternissamik aalajangemeq tassaavoq aa- lajangerneq piviusorpalaan- ngingajattoq. Kultureqarnik- kut aalajangemeq. Sulinikkut qaffariartornissamut aalaja- ngerneq. Inooriaatsimik i- nuunermilu tunngavissamik aalajagerneq. Taamatullu aa- lajangerneq kinguneqartus- saavoq unamminartunik a- jornartorsiutinillu immikkut illuinnartunik naapitsinernik. Ilinniagaqareerluni uterto- qartarpoq siornagut ilisiman- ngisanik ilisimasaqalersimal- luni. Ilinniagaqamerup kul- turimik isiginnittameq allan- ngortissimavaa - ilinniaga- qarnerup nunami allami pisi- manera pissutigiinnarnagu, aammali ilinniagaqarnemp tarneq sanarfisarmagu. Taa- matut allanngorsimalluta qa- nga nalinginnaasutut isuma- qarfigisavut isinik nutaanik isigisalersimavavut. Isit ersi- ortinneqarsinnaasut imaluun- niit qiimmarsarneqarsinnaa- sut. Navianartoq unamminar- torluunniit takunerlugit aala- jangerneqassanngilaq Ka- laallit Nunaannut tummaq- qaarutta. Tamatumani apeq- qut asanninnermut tunnga- soq pineqarmat. Åsanninnermi kusanartut takuneqartarput, ajortumil- luunniit pisoqaraluarpat. Kukkussutit eqinneqartarput kissarnermik, soorlu iluat- sitsineq taama pineqartartoq. Tassaavoq pisariaqartillugu isumassuineq, nukissaqarto- qartillugulu iligiinneq. Qa- norli ililluni asanninneq taa- maattoq pilersinneqassava? Angajoqqaanut unammi- nartoq annerpaaq pisarpoq meeraq namminiilemissami- nut siullermeerluni alloriar- pat. Tassani angajoqqaat a- sanninnerat eqqortoq taku- tinneqartarpoq. Meeraq nam- mineersinnaaqqullugu, asal- lugulu qanorluunniit qiniga- qassagaluarpat. Asanninneq nangaaffiunngitsoq kisimi a- sanninneruvoq eqqortoq, meeqqamut inoorusunner- mik, imminut tatiginermik kiffaanngissuseqarnermillu pilersitsisoq nammineq inuu- nermik pilersitsiniarnerani. Tamannalu kisiat tunuliaqu- taralugu meeqqap anguniak- kani tamaviaarluni anguniar- sinnaavaa, imminut pillualer- silluni angajoqqaaminillu tulluusimaarutaalluni. Aat- saallu taamaalippat meeraq iliuuseqarsinnaavoq nukit- tuumik, qularuteqarani min- nerunngitsumillu angajoq- qaaminut asannissuseqarlu- ni. Oqariartuutima pikkunar- tortaa takujuminarpoq. Ilin- niagaqartut killiliiffiginagit - asanninnivimmik takutillugit - Kalaallit Nunaat ilinniaga- qarsimasunik pilersitsisin- Inuusuttortavut Danmarkimi ilinniarsimasut inatsisitigul pinngitsaalillugit maannga nuutisinnaanngilavut. Nuummi GU-mi soraarummeertut nuannallutik Kaassassuk kaavikkaat, assimi uani takusinnaavasi. Vi kan ikke tvinge de unge nyuddannede hjem til Grønland med love og forordninger. På billedet er det unge fra GU, der danser om Kaassassuk. naavoq piumassuseqartunik - nukissaqartunillu - assigiin- ngissummik pilersitsinissa- minni. Takutissiuk ima asati- gigitsigut allaat killiliiffigi- nata - taava utiinnassanngi- lagut, Grønlandsfly-lli tim- misartuanit qaqortumik aap- paluttumillu qalipaatilimmit anissalluta unamminartunik isigisaqarluta - ajomartorsiu- tinik qaangerneqarsinnaan- ngitsunik takusaqarnata. Naggataagut manna ilassu- tigilara: ilinniagaqartut killi- lersuiffigineqannginnerat eq- qortumik aaqqiissutissaan- ngilaq ilinniagaqareersut qa- noq amerlatigisut utertaler- nissaannut. Qularnanngitsu- mik amerlasuut ilinniarner- mik nalaani inuunerminni tunngavigilikkatik ingerla- tiinnassavaat, tunngavigilik- kat ukiut arlalissuit ingerla- neranni pilersikkiartomeqar- simasut. Utemissamilli aala- jangertut ilisimassavaat asa- neqarlutik - asaneqarlutik Kalaallit Nunaannut asannin- nertik kalaaliunertillu pissu- tigalugit - imaanngitsoq ilua- qutaasumik »atortussaaga- mik ilusilersomeqarnermik« kingorna atorneqalersinnaa- sut. Inuttut naleqarluartutut misigisimagutta - inuttut a- torfissaqartinneqartutut misi- gisimagutta - taava asannin- neq migisissavarput ukiut ingerlaneranni Kalaallit Nu- naannik nukittuunngortitsi- sussaq, atugaalersussaq nu- narsuarmi sumiluunniit inis- sisimagaluarutta. AF JESPER BRIEGHEL Et spørgsmål om kærlighed På DKIK's seminar diskuterede studerende, politikere og erhvervsfolk, hvordan vi får flere færdiguddannede til at vende tilbage til Grønland. Filosofistuderend ved Aarhus Universitet, Jesper Brieghel, indledte debatten med dette tankevækkende oplæg AARHUS: For ikke så længe siden var der landstingsvalg. Det var der også for fire år siden, og i den forbindelse var der valgdebat på GU- Nuuk, med deltagelse af par- tilederne. Dengang havde jeg fornøjelsen af at skilte med min naivitet i et spørgsmål til hr. Lars Emil Johansen. Imponeret som jeg var af økonomisk rationalisering fandt jeg det relevant at lufte ideen om at lukke bygderne alle som én, og oprette øko- nomiske kraftcentre en tre- fire steder på kysten. Hr. Lars Emil Johansens svar var kort, præcist og lammende: jeg havde simpelthen ikke forstået begrebet solidaritet. Med ét var jeg stum. I et enkelt begreb fandtes det perspektiv, der gav problem- stillingen mening, og løftede overvejelserne op på et andet plan. Lige siden har jeg været fascineret af den måde, hvor- på begreber kan give dybde til en problematik, der ellers kan virke frustrerende to- dimensional. Det samme gør sig gældende for den proble- matik, der er kernen i dette seminar: det forhold, som vi studerende står i til det land, der er vor hjemstavn, vor referenceramme - derfra vor verden går. Hvis vi udeluk- kende tænker i pisken og guleroden, når vi overvejer hvorledes vi inspirerer flere studerende til at vende hjem, bliver diskussionen flad. Hvis vi anskuer studiestøtten som en blot ydelse, for hvil- ken der slet og ret kan kræves en modydelse, går der noget væsentligt tabt i debatten. For der er så uen- deligt meget på spil, for os som enkeltpersoner, og for os som nation. Men hvilket begreb kan gøre for denne diskussion, hvad »solidari- tet« gjorde for mine naive nationaløkonomiske overve- jelser? Hr. Jonathan Motzfeldt satte engang ganske poetisk ord på den grønlandske sjæl. Han sagde noget i retning af: »grønlænder er enhver, der har kærlighed til Grønland«. Intet mindre. Og her findes det eftersøgte - i begrebet kærlighed. At vælge, efter endt studie, at tage tilbage til Grønland er et næsten uvirkeligt radikalt valg. Det er et kulturelt valg. Et karrierevalg. Et valg af livsform og livsramme. Og det er et valg, der indebærer udfordringer og problemer af ganske unik art. Man vender tilbage med en uddannelse, der har åbnet ens øjne for ting, som man før var blind for. En uddannelse som har forandret én kulturelt - ikke blot fordi uddannelsen er foregået i et andet land, men også fordi uddannelsen i sig selv former sjælen. Således forvandlede står vi overfor dét, der før var det naturlig- ste af verden, med nye øjne. Øjne, der kan skræmmes eller inspireres. Om vi ser en trussel eller en udfordring afgøres ikke i det øjeblik vi atter sætter grønlandsk jord under fode. Det er et spørgs- mål om kærlighed. Kærlighed er at set det gode, selv i det onde. Det er at omfavne fejlene med sam- me varme, som man omfav- ner succes'erne. Det er at føle omsorg, hvor der er behov, og solidaritet hvor der er overskud. Men hvordan fostre en sådan kærlighed? En forældres største udfor- dring viser sig, når barnet tager sit første skridt mod selvstændighed. Her viser forældres sande kærlighed sig. I viljen til at stille barnet frit, og elske det, hvad det end måtte vælge. Kun den ubetingede kærlighed er den sande kærlighed, der giver barnet livsmod, selvtillid og frihed til at skabe sit eget liv. Og kun på denne baggrund kan barnet udfolde sit fulde potentiale, til sin egen lykke og sine forældres stolthed. Kun da kan barnet handle med styrke, overbevisning og ikke mindst kærlighed til sine forældre. Min poiente er ligetil. Kun ved at stille de studerende frit - ved at elske dem ubetinget - kan Grønland fostre stude- rende, der har vilje - og styr- ke - til at gøre en forskel. Vis os, at I elsker os nok til at stille os frit - så vil vi ikke bare vende tilbage, men vi vil træde ud af Grønlandsflys rød/hvide maksine med et blik, der ser udfordringer - ikke uoverstigelige proble- mer. Lad mig til sidst tilføje: at stille de studerende frit er ingen patentløsning på, hvor- dan man får flere til at vende hjem. Mange vil sikkert sta- dig vælge at fortsætte det liv, de har påbegyndt under stu- dierne, i de rammer som det har taget årevis at bygge op. Men de, der vender tilbage, vil vide, at de er elskede - elskede, fordi de elsker Grønland, fordi de er grøn- lændere - ikke blot fordi de er nyttige redskaber, der mekanisk kan tages i anven- delse efter endt konstruktion. Hvis vi føler os værdifulde som mennesker, hvis vi føler os behøvede som mennesker - så vil vi også føle den kær- lighed, der kan gøre Grøn- land stærkt i årene, der kom- mer uanset, hvor i verden vi måtte befinde os. NALUNAARUT Kalaallit Nunaanni eqqartuussiviup ulloq 25. februar 1999 akiitsunik isumakkeerfiginninnermik suliaq allartippaa, uunga Børge Broder- sen, Mestervej B 866, 3921 Narsaq. Akiitsoqarfigineqartut kaammattor- neqarput nalunaarutip uuma saq- qummiunneranit sapaatip akunneri sisamat qaangiutsinnginnerini nalu- naaqqullugit, piumasaqaatillu up- pemarsaaserlugit landsret-imi su- lissussisumut advokat Gert Drews Jensen, postboks 1046, 3900 Nuuk. Nuuk, ulloq 10. marts 1999. Grønlands landsret PROKLAMA Grønlands landsret har den 25. februar 1999 indledt sag om gælds- sanering for Børge Brodersen, Mestervej B 866, 3921 Narsaq. Fordringshaverne opfordres til inden 4 uger fra denne bekendt- gørelse at anmelde og dokumentere deres krav overfor landsrettens medhjælper advokat Gert Drews Jensen, postboks 1046, 3900 Nuuk. Nuuk, den 10. marts 1999. Grønlands Landsret ASS7 FOTO-

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.