Atuagagdliutit - 18.03.1999, Side 13

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 18. MARTS 1999 • 13
ALLATOQ JESPER BRIEGHEL
Apeqqut asanninnermut tunngasoq
DKIK-p seminareqartitsinerani ilinniagaqartut, politikerit
inuussutissarsiornermillu ingerlatsisut oqallisigaat ilinniakkaminnik
naammassinnissimasut amerlanerit qanoq ilillutik Kalaallit Nunaannut
uterteqqinneqartassanersut. Århus Universitet-imi eqqarsaqqissaarnermik
ilinniartoq Jesper Brieghel oqallinnermik aallarniilluni oqallisissiamik
eqqarsalersitsitsumik imaattumik saqqummiivoq
ÅRHUS - Ungasinngitsuk-
kut Inatsisarlunut qinersiso-
qarpoq. Aamma ukiut sisa-
mat matuma sioma taama pi-
soqarpoq, tamatumunngalu
atatillugu Nuummi Ilinniar-
nertuunngomiarfimmi ilinni-
artut ataatsimiitinneqarput,
partiini siulittaasut peqataaf-
figisaannik. Taamanikkut
sianiissusera nittarsaallugu
hr. Lars Emil Johansen-imut
apeqquteqarpunga. Aningaa-
satigut pisariillisaaneq sam-
missallugu soqutigilluinna-
rakku nunaqarfiit tamarmik
matuneqarnissaannik isu-
massarsiara saqqummiuppa-
ra, sinerissamilu pingaarner-
tut ingerlatsivinnik pingasu-
nik-sisamanik pilersitsinis-
saq siunnersuutigalugu. Hr.
Lars Emil Johansen-ip akis-
sutaa naatsuuvoq, erseqqis-
soq nukillaarnartorlu: oqaa-
seq iligiinneq paasinngilluin-
narsimavara. Oqaqqissinnaa-
junnaarpunga. Oqaatsimi a-
taasiinnarmi nassaassaapput
pissutsit ajornartorsiummik
isumalersitsisut, eqqarsaa-
taalersullu allamut qullasin-
nerusumut nuullugit.
Tamatuma kingorna oqaat-
sip pineqartup ajornartorsiu-
tit itinerusumik eqqarsaatigi-
neranni sunniutai marloqiu-
saatillutik kamaammersitsi-
sartut tupigusuutigilluinnar-
tarpakka. Taamatullu ippoq
ajornartorsiut maannakkut
seminareqarnermi pingaar-
nersaasoq: uagut ilinniaga-
qartutut nuna inunngorfigi-
sarput, akisussaaffigisarput,
pillugu isummertarnerput -
sunut tamanut aallaavigisar-
put. Pilerisaarutit piinnarlu-
git ilinniagaqartut uteqqin-
nissaannut piumassuseqaler-
sissagutsigit, taava oqallin-
neq kimeerutissaaq. Ilinnia-
gaqamersiat tapiissutaannar-
tut isigissagutsigit, utertillu-
git qanoq iliuuseqarnissaq
piumasarineqarsinnaammat,
oqallinnerup kimeqassusiata
ilaa peerutissaaq. Annaasa-
qarujussuarsinnaavugummi
uagut inuinnartut Kalaallit
Nunaattullu. Taamatullu o-
qallinnermi oqaaseq suna a-
torsinnaava, soorlu oqaaseq
»iligiinneq« nunap aningaa-
sarsiomera pillugu sianiilli-
orlunga eqqarsarsimaninni
atomeqarsinnaasimasoq.
Kalaallit anersaavat pillu-
gu hr. Jonathan Motzfeldt
taalliortutut ilaanni ima oqar-
poq: »kalaaleq tassaavoq Ka-
laallit Nunaannut asannit-
toq«. Tassami minnerusumik
oqaatigineqarsinnaanngilaq.
Tamatumaniipporlu ujagaq -
oqaaseq asanninneq.
Ilinniakkamik naammas-
sinninnerup kingorna Kalaal-
lit Nunaannut uternissamik
aalajangemeq tassaavoq aa-
lajangerneq piviusorpalaan-
ngingajattoq. Kultureqarnik-
kut aalajangemeq. Sulinikkut
qaffariartornissamut aalaja-
ngerneq. Inooriaatsimik i-
nuunermilu tunngavissamik
aalajagerneq. Taamatullu aa-
lajangerneq kinguneqartus-
saavoq unamminartunik a-
jornartorsiutinillu immikkut
illuinnartunik naapitsinernik.
Ilinniagaqareerluni uterto-
qartarpoq siornagut ilisiman-
ngisanik ilisimasaqalersimal-
luni. Ilinniagaqamerup kul-
turimik isiginnittameq allan-
ngortissimavaa - ilinniaga-
qarnerup nunami allami pisi-
manera pissutigiinnarnagu,
aammali ilinniagaqarnemp
tarneq sanarfisarmagu. Taa-
matut allanngorsimalluta qa-
nga nalinginnaasutut isuma-
qarfigisavut isinik nutaanik
isigisalersimavavut. Isit ersi-
ortinneqarsinnaasut imaluun-
niit qiimmarsarneqarsinnaa-
sut. Navianartoq unamminar-
torluunniit takunerlugit aala-
jangerneqassanngilaq Ka-
laallit Nunaannut tummaq-
qaarutta. Tamatumani apeq-
qut asanninnermut tunnga-
soq pineqarmat.
Åsanninnermi kusanartut
takuneqartarput, ajortumil-
luunniit pisoqaraluarpat.
Kukkussutit eqinneqartarput
kissarnermik, soorlu iluat-
sitsineq taama pineqartartoq.
Tassaavoq pisariaqartillugu
isumassuineq, nukissaqarto-
qartillugulu iligiinneq. Qa-
norli ililluni asanninneq taa-
maattoq pilersinneqassava?
Angajoqqaanut unammi-
nartoq annerpaaq pisarpoq
meeraq namminiilemissami-
nut siullermeerluni alloriar-
pat. Tassani angajoqqaat a-
sanninnerat eqqortoq taku-
tinneqartarpoq. Meeraq nam-
mineersinnaaqqullugu, asal-
lugulu qanorluunniit qiniga-
qassagaluarpat. Asanninneq
nangaaffiunngitsoq kisimi a-
sanninneruvoq eqqortoq,
meeqqamut inoorusunner-
mik, imminut tatiginermik
kiffaanngissuseqarnermillu
pilersitsisoq nammineq inuu-
nermik pilersitsiniarnerani.
Tamannalu kisiat tunuliaqu-
taralugu meeqqap anguniak-
kani tamaviaarluni anguniar-
sinnaavaa, imminut pillualer-
silluni angajoqqaaminillu
tulluusimaarutaalluni. Aat-
saallu taamaalippat meeraq
iliuuseqarsinnaavoq nukit-
tuumik, qularuteqarani min-
nerunngitsumillu angajoq-
qaaminut asannissuseqarlu-
ni.
Oqariartuutima pikkunar-
tortaa takujuminarpoq. Ilin-
niagaqartut killiliiffiginagit -
asanninnivimmik takutillugit
- Kalaallit Nunaat ilinniaga-
qarsimasunik pilersitsisin-
Inuusuttortavut Danmarkimi ilinniarsimasut inatsisitigul
pinngitsaalillugit maannga nuutisinnaanngilavut. Nuummi
GU-mi soraarummeertut nuannallutik Kaassassuk
kaavikkaat, assimi uani takusinnaavasi.
Vi kan ikke tvinge de unge nyuddannede hjem til Grønland
med love og forordninger. På billedet er det unge fra GU,
der danser om Kaassassuk.
naavoq piumassuseqartunik -
nukissaqartunillu - assigiin-
ngissummik pilersitsinissa-
minni. Takutissiuk ima asati-
gigitsigut allaat killiliiffigi-
nata - taava utiinnassanngi-
lagut, Grønlandsfly-lli tim-
misartuanit qaqortumik aap-
paluttumillu qalipaatilimmit
anissalluta unamminartunik
isigisaqarluta - ajomartorsiu-
tinik qaangerneqarsinnaan-
ngitsunik takusaqarnata.
Naggataagut manna ilassu-
tigilara: ilinniagaqartut killi-
lersuiffigineqannginnerat eq-
qortumik aaqqiissutissaan-
ngilaq ilinniagaqareersut qa-
noq amerlatigisut utertaler-
nissaannut. Qularnanngitsu-
mik amerlasuut ilinniarner-
mik nalaani inuunerminni
tunngavigilikkatik ingerla-
tiinnassavaat, tunngavigilik-
kat ukiut arlalissuit ingerla-
neranni pilersikkiartomeqar-
simasut. Utemissamilli aala-
jangertut ilisimassavaat asa-
neqarlutik - asaneqarlutik
Kalaallit Nunaannut asannin-
nertik kalaaliunertillu pissu-
tigalugit - imaanngitsoq ilua-
qutaasumik »atortussaaga-
mik ilusilersomeqarnermik«
kingorna atorneqalersinnaa-
sut. Inuttut naleqarluartutut
misigisimagutta - inuttut a-
torfissaqartinneqartutut misi-
gisimagutta - taava asannin-
neq migisissavarput ukiut
ingerlaneranni Kalaallit Nu-
naannik nukittuunngortitsi-
sussaq, atugaalersussaq nu-
narsuarmi sumiluunniit inis-
sisimagaluarutta.
AF JESPER BRIEGHEL
Et spørgsmål om kærlighed
På DKIK's seminar diskuterede studerende, politikere og erhvervsfolk,
hvordan vi får flere færdiguddannede til at vende tilbage til Grønland.
Filosofistuderend ved Aarhus Universitet, Jesper Brieghel, indledte
debatten med dette tankevækkende oplæg
AARHUS: For ikke så længe
siden var der landstingsvalg.
Det var der også for fire år
siden, og i den forbindelse
var der valgdebat på GU-
Nuuk, med deltagelse af par-
tilederne. Dengang havde jeg
fornøjelsen af at skilte med
min naivitet i et spørgsmål til
hr. Lars Emil Johansen.
Imponeret som jeg var af
økonomisk rationalisering
fandt jeg det relevant at lufte
ideen om at lukke bygderne
alle som én, og oprette øko-
nomiske kraftcentre en tre-
fire steder på kysten. Hr.
Lars Emil Johansens svar var
kort, præcist og lammende:
jeg havde simpelthen ikke
forstået begrebet solidaritet.
Med ét var jeg stum. I et
enkelt begreb fandtes det
perspektiv, der gav problem-
stillingen mening, og løftede
overvejelserne op på et andet
plan.
Lige siden har jeg været
fascineret af den måde, hvor-
på begreber kan give dybde
til en problematik, der ellers
kan virke frustrerende to-
dimensional. Det samme gør
sig gældende for den proble-
matik, der er kernen i dette
seminar: det forhold, som vi
studerende står i til det land,
der er vor hjemstavn, vor
referenceramme - derfra vor
verden går. Hvis vi udeluk-
kende tænker i pisken og
guleroden, når vi overvejer
hvorledes vi inspirerer flere
studerende til at vende hjem,
bliver diskussionen flad.
Hvis vi anskuer studiestøtten
som en blot ydelse, for hvil-
ken der slet og ret kan
kræves en modydelse, går
der noget væsentligt tabt i
debatten. For der er så uen-
deligt meget på spil, for os
som enkeltpersoner, og for
os som nation. Men hvilket
begreb kan gøre for denne
diskussion, hvad »solidari-
tet« gjorde for mine naive
nationaløkonomiske overve-
jelser?
Hr. Jonathan Motzfeldt
satte engang ganske poetisk
ord på den grønlandske sjæl.
Han sagde noget i retning af:
»grønlænder er enhver, der
har kærlighed til Grønland«.
Intet mindre. Og her findes
det eftersøgte - i begrebet
kærlighed.
At vælge, efter endt studie,
at tage tilbage til Grønland er
et næsten uvirkeligt radikalt
valg. Det er et kulturelt valg.
Et karrierevalg. Et valg af
livsform og livsramme. Og
det er et valg, der indebærer
udfordringer og problemer af
ganske unik art. Man vender
tilbage med en uddannelse,
der har åbnet ens øjne for
ting, som man før var blind
for. En uddannelse som har
forandret én kulturelt - ikke
blot fordi uddannelsen er
foregået i et andet land, men
også fordi uddannelsen i sig
selv former sjælen. Således
forvandlede står vi overfor
dét, der før var det naturlig-
ste af verden, med nye øjne.
Øjne, der kan skræmmes
eller inspireres. Om vi ser en
trussel eller en udfordring
afgøres ikke i det øjeblik vi
atter sætter grønlandsk jord
under fode. Det er et spørgs-
mål om kærlighed.
Kærlighed er at set det
gode, selv i det onde. Det er
at omfavne fejlene med sam-
me varme, som man omfav-
ner succes'erne. Det er at
føle omsorg, hvor der er
behov, og solidaritet hvor der
er overskud. Men hvordan
fostre en sådan kærlighed?
En forældres største udfor-
dring viser sig, når barnet
tager sit første skridt mod
selvstændighed. Her viser
forældres sande kærlighed
sig. I viljen til at stille barnet
frit, og elske det, hvad det
end måtte vælge. Kun den
ubetingede kærlighed er den
sande kærlighed, der giver
barnet livsmod, selvtillid og
frihed til at skabe sit eget liv.
Og kun på denne baggrund
kan barnet udfolde sit fulde
potentiale, til sin egen lykke
og sine forældres stolthed.
Kun da kan barnet handle
med styrke, overbevisning
og ikke mindst kærlighed til
sine forældre.
Min poiente er ligetil. Kun
ved at stille de studerende frit
- ved at elske dem ubetinget -
kan Grønland fostre stude-
rende, der har vilje - og styr-
ke - til at gøre en forskel. Vis
os, at I elsker os nok til at
stille os frit - så vil vi ikke
bare vende tilbage, men vi
vil træde ud af Grønlandsflys
rød/hvide maksine med et
blik, der ser udfordringer -
ikke uoverstigelige proble-
mer.
Lad mig til sidst tilføje: at
stille de studerende frit er
ingen patentløsning på, hvor-
dan man får flere til at vende
hjem. Mange vil sikkert sta-
dig vælge at fortsætte det liv,
de har påbegyndt under stu-
dierne, i de rammer som det
har taget årevis at bygge op.
Men de, der vender tilbage,
vil vide, at de er elskede -
elskede, fordi de elsker
Grønland, fordi de er grøn-
lændere - ikke blot fordi de
er nyttige redskaber, der
mekanisk kan tages i anven-
delse efter endt konstruktion.
Hvis vi føler os værdifulde
som mennesker, hvis vi føler
os behøvede som mennesker
- så vil vi også føle den kær-
lighed, der kan gøre Grøn-
land stærkt i årene, der kom-
mer uanset, hvor i verden vi
måtte befinde os.
NALUNAARUT
Kalaallit Nunaanni eqqartuussiviup
ulloq 25. februar 1999 akiitsunik
isumakkeerfiginninnermik suliaq
allartippaa, uunga Børge Broder-
sen, Mestervej B 866, 3921 Narsaq.
Akiitsoqarfigineqartut kaammattor-
neqarput nalunaarutip uuma saq-
qummiunneranit sapaatip akunneri
sisamat qaangiutsinnginnerini nalu-
naaqqullugit, piumasaqaatillu up-
pemarsaaserlugit landsret-imi su-
lissussisumut advokat Gert Drews
Jensen, postboks 1046, 3900 Nuuk.
Nuuk, ulloq 10. marts 1999.
Grønlands landsret
PROKLAMA
Grønlands landsret har den 25.
februar 1999 indledt sag om gælds-
sanering for Børge Brodersen,
Mestervej B 866, 3921 Narsaq.
Fordringshaverne opfordres til
inden 4 uger fra denne bekendt-
gørelse at anmelde og dokumentere
deres krav overfor landsrettens
medhjælper advokat Gert Drews
Jensen, postboks 1046, 3900 Nuuk.
Nuuk, den 10. marts 1999.
Grønlands Landsret
ASS7 FOTO-