Atuagagdliutit - 18.03.1999, Síða 17

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 18. MARTS 1999 • 17
blev færdig med sin real-
eksamen. Han var overbevist
om, at han havde en aftale
med rektor om, at han skulle
ind på Seminariet efter et
højskoleophold efter 3. real.
- Da de andre begyndte at
modtage breve om, at de var
optaget på Seminariet, måtte
jeg indse, at jeg ikke var
kommet ind. Min aftale med
rektor holdt åbenbart ikke.
Så jeg blev i Uummannaq et
år og arbejdede på havnen.
Juaaka kunne meget godt
lide at lytte til radioen. Her
hørte han på kulturpersonlig-
heder som Frederik Nielsen,
Hans A. Hansen, Ole Brandt,
Hans Lynge, Uvdlorian-
nguaq Kristiansen og mange
andre.
- Alle disse mennesker gav
så meget åndeligt, kulturelt,
identitetsmæssigt og meget
mere - ikke mindst forståelse
for menneskesyn, tolerance,
storsind og åbenhed for
noget nyt - det gav de til hele
befolkningen gennem radio-
en. Samtidig gav de os digt-
ningen, forfatterskabet og
andet kunstnerisk rigdom.
Derfor var tanken om at
komme til at arbejde i radio-
en meget nærliggende for
Juaaka, og da hans studie-
vejleder i Uummannaq op-
fordrede ham til at søge ind
til radioen som teknikerelev,
gjorde han det og blev op-
taget.
Juaaka kom tilbage til
Nuuk i 1972/73. Tekniker-
uddannelsen var fire-årig,
men så langt nåede han ikke.
- Det blev for kedeligt. At
sidde og klippe talefejl fra
- det var ikke mig. At klippe,
klippe og klippe... Nej, jeg
måtte noget andet. Og på det
tidspunkt var jeg begyndt at
skrive børnesange.
Børnesange
Det var ikke en specielt inte-
resse hos Juaaka, der fik ham
igang med at skrive børne-
sange. Det var et rent til-
fælde. Helene Risager kørte
et program sammen med
nogle pædagoger, hvor de
præsenterede nye børne-
sange.
- En dag gik hun og mang-
lede en børnesang, og hun
vidste, at jeg spillede guitar.
Så hun spurgte mig, om ikke
jeg ville prøve at skrive en
børnesang. Det ville jeg ger-
ne. Det var dengang jeg holdt
frokostpause i det, der i dag
er Illu på radiofjeldet. Jeg
tænkte over teksten i frokost-
pausen, og inden jeg var til-
bage på radiohuset, havde
jeg lavet en børnesang.
Herefter kom der gang i
sangskriveriet.
- Det var i den periode jeg
skrev Sinigit meerannguaq.
Den indspillede jeg selv.
Først med 1. stemme og
siden 2. stemme oveni. Det
var helt uhørt dengang, og
det blev meget populært.
Faktisk var sangen årets
melodi i 1974. Så jeg var vir-
kelig en helt, da jeg kom
hjem til Uummannaq i 1974
efter at have besluttet at stop-
pe som tekniker.
Med denne succes i bag-
lommen tog Juaaka videre på
HF i Grenå.
- Sinigit meerannguaq var
blevet en landeplage. Folk
syntes det var fantastisk, at
den samme person både kun-
ne synge 1. og 2. stemme,
Juaaka qiterlersaavoq, qatanngutini ilagalugit, saamerlemit: Maali, Susi, Juaaka, Pollas, Naasoq, Kristian aamma Karen.
Juaaka står op i midten sammen med sine søskende fra venstre stående, Maali, Susi, Juaaka, Pollas, Naasoq, Kristian og
Karen.
Juaakap inuusuttuutilluni
Aasivik Band ilagalugu
assit seqersittakkat atorlu-
git qanga nunasiaataaneq
quiasaarusiarisimavaa.
Kingorna una CD saqqum-
mersinneqarpoq, ateqartin-
neqarluni: Juaaka - Kalaa-
leqatinnut Oqaluttuat.
I sine unge dage tog Jua-
aka og Aasivik Band gas
på kolonitiden med nogle
lysbilledeshows. Siden blev
det til denne CD, som blev
kaldt Juaaka - Kalaaleqa-
tinnut Oqaluttuat.
på guitar. Han havde da i sin
barndom forsøgt sig med en
harmonika, men uden den
store succes.
- Da jeg var barn spillede
vi guitar på bøjler, og da mor
gav mig en harmonika til 90
kroner, lod jeg da også som
om jeg kunne spille på den.
Det kunne jeg rent faktisk
ikke. Men vi havde gode
lærere i realen. De ældre lær-
te de yngre op. Erik Hamme-
ken lærte os tre greb, og på
den måde lærte vi at spille
guitar. Alle spillede den-
gang. Før realen var jeg tem-
melig genert, men det over-
vandt jeg, da jeg begyndte at
spille op til dans.
Men det blev ikke kun til
optræden med guitar. Hans
lærer havde sat et stort show
op, som de måtte opgive, for-
di det var for ambitiøst, så
det blev ændret til skeches
om livet i Nuuk.
- Sådan lidt å la Linie 3.
Juaaka blev sat til at skrive
indledningen, og solo gik
han på scenen og sang
åbningssangen.
- Det var første gang jeg
både lavede tekst og sang.
Og sangen blev godt mod-
taget.
- Folk klappede i hvertfald.
Folkeskolelærer
Juaaka drømte egentlig om at
blive folkeskolelærer, da han
Asii Chemnitz Narup-ip
aamma Juaaka Lyberth-ip
meeraat, Suluk 13-inik
ukiulik aamma Kimmernaq
arfmeq-marlunnik ukiulik.
Asii Chemnitz Narup og
Juaaka Lyberths to børn,
Suluk på 13 og Kimmernaq
på syv. Billedet er fra i
sommer.
fortæller Juaaka grinende.
1 Danmark lavede Juaaka
en ny version af sangen og
den blev sammen med Anaa-
na også en succes der.
Juaaka kom i fjernsynet,
og nu var han virkelig blevet
kendt.
- Når først en grønlænder
havde været i dansk fjernsyn
var der bud efter ham, forkla-
rer Juaaka om baggrunden
for, at han de kommende år
var meget rundt i Danmark,
og andre lande for at synge
og holde foredrag om Grøn-
land.
Ungdomsoprør
Det var i de år, hvor ung-
domsoprøret blandt unge
grønlændere kørte for fuld
udblæsning både i Grønland
og i Danmark.
Juaaka var med, hvor der
skete noget - i Aasivik-
bevægelsen, i de Unge Grøn-
lænderes råd, og hvor der
ellers var arrangementer for
unge grønlændere.
Og det var også i den tid,
hvor han igen mødte Asii.
De havde været ungdoms-
kærrester i realskolen, og nu
genså de hinanden i Dan-
mark. Begge gik på univer-
sitetet. Asii på jurastudiet og
Juaaka på eskimologstudiet.
- Det var dengang Aqqaluk
Lynge som formand for de
Unge Grønlænderes Råd bad
os unge om at tage hjem og
vise, at vi ville arbejde for
vort land. Det gjorde Asii og
jeg så. Men kun et år, så tog
vi tilbage til universitet.
Juaaka blev aldrig færdig
med sin hovedopgave, men
kan dog kalde sig exam. art. i
etnografi og antropologi.
- Der skete så meget i de
år, siger Juaaka som forkla-
ring på den manglende
hovedopgave.
Blandt mange andre ting
fik Juaaka indspillet en
Juaaka saamerleq qaqortumik annoraalik ikinngutinilu koorbuusaarlutillu indiaaniusaartut,
ilaatigut Knud Juaakap eqqaaniittoq koorbuusaartoq.
Juaaka til venstre i hvid annorak leger inidanere og cowboys med sine venner, blandt andre
Knud, som cowboy ved siden af Juaaka.
børneplade, som i dag kan
købes på CD, ligesom han
var med på Qullissat Aasivik
75-pladen. Han støttede Aa-
sivik, var med i Anisa (EF ud
af Grønland) og ikke mindst
spillede han musik og holdt
foredrag om Grønland. Og i
1984 rejste han rundt med
showet Oqaluttuaq på 2 gan-
ge 45 minutter. Et lysbillede-
show med musik og under-
tekster på dansk.
Ville hjem
- Så ville jeg hjem.
Der var ikke noget at sige
til, at Juaaka ville hjem. Asii
var allerede taget hjem med
deres lille søn, som familien
dog havde den store sorg
senere at miste.
Vel hjemme blev Juaaka
partisekretær for Siumut i
1978.
I 1989 var Juaaka 1. sup-
pleant for Emil Rosing, som
blev valgt ind i kommunal-
bestyrelsen.
Emil Rosing fik tilbudt
stillingen som direktør for
Landsmuseet og -arkiv og
trak sig ud af kommunalbe-
styrelsen.
- Og så skete der det tragi-
ske at borgmester Kunuk
Lynge afgik ved døden. Her-
efter var jeg pludselig 2.
viceborgmester og har liere
gange fungeret som borgme-
ster.
Laannguaq Lynge og Juaa-
ka Lynge kæmpede stærkt
mod hinanden for at blive
borgmestre op til valget
1994. De glemte helt at tage
hensyn til Agnethe David-
sen, som overhalede de to
indenom og har siden ikke
været til at komme i nær-
heden af.
I 1995 søgte Juaaka stillin-
gen som arrangementschef
for Katuaq og fik den. Det
mente han ikke kunne for-
enes med politik, så han trak
sig.
- Når man skal bygge
noget nyt og stort op, er man
nødt til at bruge 100 procent
af sin tid på det, og lægge
hele sin sjæl i det. Derfor var
der ikke længere plads til
politik, siger Juaaka, som
slapper af med at lave god
mad, læse krimier, sejle, spil-
le musik, se en god film og
følge med i nyhederne og
ellers ved at være sammen
med sin familie.
NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOTO