Atuagagdliutit - 15.04.1999, Qupperneq 2

2 • TORSDAG 15. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akutiuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Tikisitanik sulisoqameq akisoorsuuvoq
ANINGAASAQARNERMUT ATAAT-
SIMIITITAQ Savalimmiunut angalasi-
mavoq, tassanilu paasisimallugu qitiusu-
mik allaffissornermi savalimmiormiut
aningaasat atortaraat namminersomerul-
lutik oqartussani atorneqartartut af-
faannaat.
Paasisaq angisooq, maannakkullu a-
taatsimiititap angunialerpaa savalimmi-
ormiunit ilikkakkat sapinngisamik ilinni-
utaanissaat.
Ilimanarpoq Inatsisartut siunnersuuti-
nik arlalinnik nassinneqartassasut ataat-
simiititamut ilaasortanit partiimilu sin-
niisunit, tamatumani anguniarlugu qitiu-
sumik allaffissomermi sipaamiuteqarnis-
saq.
KISIANNILI ATAATSIMIITITAP na-
lunngilaa Kalaallit Nunaanni Savalimmi-
unilu allaffissornikkut pissutsit toq-
qaannartumik imminnut assersuunneqar-
sinnaanngitsut. Tassami assigiinngissut-
sit annertoorujussuummata. Savalimmi-
ormiut atugarisaat Kalaallit Nunaanni
atomeqartunit pitsaanerupput. Nal. a-
kunneri ikittuinnaat atorlugit najugaqar-
finnut tamanut biilertoqarsinnaavoq umi-
arsuartoqarsinnaallunilu. Isorartussutsit
naatsuinnaapput, Savalimmiunilu naju-
gaqarfigineqartut tamarmik Nuup Ka-
ngerluanut inissinneqarsinnaapput.
Savalimmiut inissisimapput umiarsuit
nunanit tamaneersut angallavigisarta-
gaanni, Skandinaviamut Europamullu
qanittumi. Silaannaq naammaginartumik
kissassuseqarpoq, arlalippassuamilu ani-
ngaasartuutit Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasartuunit annikinnerujussuupput.
Assigiinngissutinilu pingaamertut Sa-
valimmiuni qitiusumik allaffissomermi
qallunaat tikisitat »ilisimasaqarluartut«
sulisorineqanngillat.
Tamanna aningaasarpassuamik sipaaru-
taasarpoq. Angalanermi pequtillu nassiun-
neqameranni aningaasartuutit tungaasi-
guinnaanngitsoq aamma suliamik ilisima-
sallit ajunngitsorsiassaasa tungaasiguin-
naanngitsoq, aammali oqaatsit tungaasigut.
Savalimmiuni savalimmiormiut oqaasii
atussallugit naammapput, sulisullu sivisu-
nemsumik suliffimminni sulisarput. Tassa-
nimi angerlarsimaffeqarput, qitiusumillu
allaffimmi ilisimasat pigiinnameqartarput.
Sulineq ingerlajuaannartarpoq, maanili
Kalaallit Nunatsinni asuliinnartitsinersuaq
atomeqartomjussuuvoq.
QALLUNAANIK SULISUSSANIK
Kalaallit Nunaannut tikisitsinissamik
pisariaqartitsinerup kinguneraa sulisut
paarlagaannerujussuat, suliallu inger-
laannarnissaasa annikitsuararsuunerat.
Sulisut nutaat tikinneri tamaasa piffissaq
atomeqartarpoq sulianik ilinniartitsiner-
mut, amerlanertigut Kalaallit Nunaanni
pissutsit immikkut illuinnartuusarlutik.
Ilaanni tusartarparput qallunaat tikisitat
angerlartartut suliassatik ilikkaraanga-
mikkit. Tassalu: Sulisut ilaasa suliamik
sungiussiniamerat atorfeqameq tamaat
atuuttarpoq.
Eqqortumik oqaatigineqarsinnaangilaq
aalajangersimasumik atorfeqartinneqar-
tut sivisuumik sulisorineqartut tikisitat
qanoq arner!atiginersut. Sulisoq taamaat-
toq qanoq ililluni iluaqutigineqartarpa?
Suliaqarfimmiit suliaqarfimmut, sulif-
fimmiit suliffimmut tamanna allanngor-
artarpoq. Ilaasa ukiup affaa atortarpaat
tamakkiisumik sulilinnginnerminni, ilaa-
sa qaammat ataaseq naammagisaraat,
ilaasalu ukioq ataaseq pisariaqartikkaat.
Qanorluunniillu pisoqaraluarpat qallu-
naanik sulisoqameq nukissanik atuiffiu-
somjussuuvoq.
Tamatumanilu qallunaat tikisitat na-
veerniagassarinngilavut. Ilinniakkatik
atorluamiarpaat, pissutsinillu paasinnin-
nissamut piffissaqanngippata takomaria-
annartut iluaqutigisinnaassavavut...
TAAMAATUT NASSUERUTIGIN-
NINNEQ ataasiinnarmut tikkuussivoq.
Nunami maani innuttaasunik ingerlatsi-
nermi ilinniagaqameq tamanit pingaar-
tinneqamemngaassaaq. Sulisoqarnerup
iluani kalaallit peqataaneranerat - minne-
runngitsumik pisortat allaffeqarfiini -
inuiaqatigiinnut iluaqutaalluassaaq. Ani-
ngaasaqamermut iluaqutaassaaq, Sava-
limmiuni allaffissomermi pissutsit eq-
qaaginnarlugit. Inuttut ajomartorsiutit
killilersimaameqassapput. Inuiaqatigiit
ineriartomerat soqutigineqamemlissaaq
akuuffigineqamemlerlunilu, aallartitsi-
nerit amerlanerulissapput, suliffiit amer-
lanemlissallutik - ilaalu ilanngullugit.
SOORUNAMI AJORNARPOQ meeq-
qat atuarfianni ilinniartitaanermilu ajor-
nartorsiutit kisiisa aaqqiiviginissaat. Piu-
masarisinnaanngilarput inuusuttut inis-
siami ataatsimut isersimaartarfimmi
inuppassualimmi atuagassaminnik ilin-
niartamissaat, killissaqarporlu atuartut
ineqarfianni qanoq annertutigisumik
naammassisaqartoqarsinnaanersoq, sap.
akunnerata ulluisa amerlanersaanni nipi-
liortoqartarmat inuuneq naallugu tusaa-
niamermut akomutaalersartumik.
Aj omaatsuinnaanngilarlu inersimasu-
nut mikisunik meeralinnut, paasinnissi-
masunut tassa maannakkut piffissan-
ngortoq - inerluarsimalerluni ilinnia-
gaqamissamut, inerluarsimalerluni inuu-
nemp aqunnissaanut - aningaasatigulli
ima atugaqarluni, pisariaqartinneqarlutik
ilaquttat aningaasarissaartut qanilaar-
tullu.
Aningaasaqarnermut ataatsimiititap
Savalimmiunut tikeraamerata erseqqis-
sisippaa ilinniartitaaneq pisariaqartin-
neqartoq. Namminersornemffiusuni
marlunni pissutsit imminnut toqqaan-
nartumik assersuunneqarsinnaanngillat,
kisiannili Savalimmiuni savalimmior-
miunik sulisoqameq iluaqutaalluarpoq.
Taamatullu Kalaallit Nunaanni pisortani
kalaallinik sulisoqameq iluaqutaallualis-
saaq.
Taamaattumik: Ilinniartitaaneq! Ilinni-
artitaaneq! Aamma ilinniartitaaneq!
Tilkaldt arbejdskraft er en dyr løsning
FINANSUDVALGET har været på rejse
til Færøerne og har der opdaget, at færin-
gerne kun bruger lidt mere end halvdelen
af, hvad vi selv bruger på hjemmestyrets
centraladministration.
Det var noget af en opdagelse, og ud-
valget er nu opsat på at drage så megen
lære af færingerne som muligt.
Landstinget kan efter al sandsynlighed
vente en række forslag fra udvalgets
politikere og de repræsenterede partier
med henblik på besparelser i den grøn-
landske administration.
MEN UDVALGET er godt klar over, at
administrationsforholdene i Grønland og
på Færøerne ikke kan sammenlignes
direkte. Der er endda meget store for-
skelle. Færingernes vilkår er bedre end
Grønlands. Der kan køres bil eller sejles
til alle steder på få timer. Afstandene er
korte, og det meste af den beboede del af
landet kan ligge i Nuup Kangerlua med
tilhørende ljordsystemer.
Færøerne ligger tæt på de internatio-
nale skibsruter, tæt på Skandinavien og
tæt på Europa. Klimaet er mildere og
omkostninger på en lang række områder
mindre end i Grønland.
Og som den altafgørende forskel er
den færøske centraladministrationen fri
for tilkaldt dansk »eksperthjæp«.
Det spares der mange penge på. Ikke
bare på rejse- og flytteomkostninger og
på nødvendige frynsegoder for fagom-
råder, der er vanskelige at få fat i, men
også sprogligt. På Færøerne kan man
klare sig på Færøsk, og de ansatte bliver
længere i jobbet. De hører jo hjemme
der, og den færøske centraladministra-
tion bevarer know-how. Der er kontinui-
tet, mens vi her i landet har spild på spild
på spild på spild.
NØDVENDIGHEDEN af at tilkalde
dansk arbejdskraft til Grønland betyder,
at udskiftningsfrekvensen er høj og kon-
tinuiteten ringe. Hver gang, der kommer
nye folk, bruges der tid til at sætte dem
ind i de arbejdsområder, der meget ofte
er helt specielle for Grønland. Vi hører
undertiden, at tilkaldte danskere rejser
hjem så snart de har lært, hvad deres job
går ud på. Altså: For nogles vedkom-
mende varer akklimatiseringen hele
ansættelsesperioden.
Det er umuligt at sige, hvor stor en del
af en fastansat langtidsmedarbejder, en
tilkaldt udgør. Hvad får vi reelt ud af
ham/hende?
Det svinger fra fag til fag og fra
arbejdsplads til arbejdsplads. For nogle
går der et halvt år, inden de er oppe på
fuld kraft, mens andre nøjes med en
måned, og nogle behøver et år. Under
alle omstændigheder er brugen af dansk
arbejdskraft meget ressourcekrævende.
Det kan vi ikke klantre de tilkaldte
danskere for. De gør det bedste, de har
lært, og hvis ikke de får tid til at sætte sig
ind i forholdene, får vi ikke mere ud af
dem end af turister...
DENNE ERKENDELSE peger i én
bestemt retning: Uddannelse skal priorite-
res højere end noget andet samfundsom-
råde i dette land. En øget grønlandsk del-
tagelse på arbejdsmarkedet - ikke mindst i
den offentlige administration - vil gavne
mange samfundsomåder. Det vil være
økonomisk fordelagtigt jævnfør admini-
strationen på Færøerne. Det vil begrænse
de sociale problemer. Det vil skabe øget
interesse for samfundsudviklingen og
større engagement, mere igangsætning,
flere arbejdspladser - og så videre.
NATURLIGVIS ER DET umuligt at
løse problemerne omkring folkeskole og
uddannelse isoleret. Vi kan ikke forlan-
ge, at de unge sidder i fællesrummet i en
overfyldt lejlighed og studerer, og der er
grænser for, hvor meget man kan udrette
i kollegieomgivelser, der de fleste af
ugens dage udsender et støjniveau, der
giver varige høreskader.
Det er heller ikke nemt for de modne
par med små børn, der endelig har fundet
ud af, at nu skal det være - modne til
uddannelse, modne til at styre livet - men
med økonomiske vilkår, der kræver en
velhavende og meget imødekommende
familie.
Finansudvalgets besøg på Færøerne
har gjort det klar, at det er uddannelse,
der skal til. Nok kan forholdene i de to
selvstyreområder ikke sammenlignes
direkte, men Færøernes færøske beman-
ding er tydeligvis favorabel. På samme
måde ville en grønlandsk bemanding af
det offentlige Grønland være en enes-
tående fordel.
Altså: Uddannelse! Uddannelse! Og
atter Uddannelse!