Atuagagdliutit - 15.04.1999, Qupperneq 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 15. APRIL 1999 • 3
Sulisa politikikkut tatineqartoq
Naalakkersuisut siulittaasuata isumaqataasalu pilersaarummut
Inatsisartunilluunniit akuliuffigiumaneqanngitsumut millionilinnik
qularnaveeqqusiineq pisinnaalersikkaat
(EE) - Akileraartartut aningaa-
saataannik »pinnguameq« kia
akisussaaffigalugu naveersis-
sutigissavaa. Ilaatigut tassaas-
sapput inuussutissarsiutit siu-
arsamissaannut ingerlatsiviup
Sulisap siulersuisui, puisip
neqaanik tunisassiulemissa-
mut pilersaarut Puisi aningaa-
satigut kanngunartuliorfius-
sappat soorlu takomarissanik
angallassissutitut Disko-tut,
politikerinit pinngitsaaliisutut
pissusilersorluni pilersinne-
qarsimasutut.
Tassami Sulisap siulersui-
sui tatineqarsimapput ingerla-
tsiviup nammineq aningaa-
saataasa ilaanik »pinnguamis-
samut«, ingerlatsiviup nam-
mineq anguniagai akerlilerlu-
git, Nanortalimmi puisip ne-
qaanik tunisassiulemissamut
18 millioner koruuninik qular-
naveeqqusiinikkut, allanit ani-
ngaasaliiffigiumaneqanngit-
sumut, allaat Inatsisartunit.
Tamanna pivoq februarip
naalemerani ataatsimiinner-
mi, naalakkersuisut siulittaa-
suata allagaqamera tunnga-
vigalugu.
Tusarfiit tutsuiginartut ma-
lillugit Sulisami siulersuisut
malunnaateqamerit taamaal-
laat piareersimaffigisimavaat
qulamaveeqqusiinissaq, pia-
reersimaffigalugu Sulisap a-
ningaasanik annaasaqan-
nginnissaa, ilaatigut Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
annaasaqarnissamut qular-
naarinerisigut. Tamannali
pinngitsoorpoq, tatisineq an-
nertuallaarsimammat.
Pineqameq ajunngitsoq
Puisip neqaanik tunisassiu-
lernissaq annertooq, cock-
tailpølsenik millionilikkaa-
nik puisillu orsuanik iisartak-
kanik milliardilikkaanik ki-
nerisinut tuniniaanermik ki-
nguneqartussaq ukioq manna
januarip naalemerani eqqar-
salersitsivoq, qinersisartut
minnerunngitsumillu Siumut
sinnerlugu qinigassanngortit-
tut akomanni.
Taamaattumik naalakker-
suisut siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt annermik piginnit-
toq Namminersornerullutik
Oqartussat sinnerlugit Suli-
samut allagaqarpoq, qulama-
veeqqusiinissamik qinnute-
qaat »ajunngitsumik« akuer-
saaqqullugu. Taamatullu pis-
suseqameq maannakkorpiaq
pissaaq, suliaq »tuaviuuttari-
aqarmat«, ukioq manna inat-
sisartunut qinersinissaq sap.
akunneranik ataatsimik sioq-
qullugu taama allappoq.
Siulersuisunulli ilaasortat
malunnaateqamerit qularute-
qarput 18 millioner koruuni-
nik qularnaveeqqusiinissa-
mut, taakku Sulisap nammi-
neq aningaasaataasa 40 pro-
centerimmatigit. Pilersaa-
rummut allanit aningaasaliif-
figiumaneqanngitsumut qu-
lamaveeqqusiussat aningaa-
sarpassuupput. Landskarsi
aamma aningaasaliiuman-
ngilaq, naak aningaaseriviit
aningaasaliisartullu erseqqis-
sumik piumasaqaatigigalua-
raat landskarsi qulamaveeq-
qusiissasoq, pilersaammmut
aningaasanik taarsigassarsi-
sitsissagunik.
Annaasaqarsinnaaneq
Siulersuisullu qilersomeqar-
simasutut misigisimapput ma-
lemagassani allassimasoqar-
mat nammineq aningaasaatit
tamarmiullutik pigineqassasut,
aningaasallu nalikilliartome-
rannut qulamaameqassasut.
Aningaasanik immeraanne-
mssaaq Puisi A/S-imut 18 mil-
lioner koruuninik qulama-
veeqqusiineq. Taa-maattumik
siulersuisunut ilaasortat ma-
lunnaateqamerit Jess G. Ber-
thelsen pingaamersaralugu aa-
lajangerput illua'tungiliunni-
arlutik, qulamaammallugu Su-
lisap aningaasanik annaasa-
qannginnissaa.
Taamaattumik siulersuisu-
nut ilaasortat pingasuusut
siulersuisunut ilaasortat sin-
nerinut inassutigaat marlun-
nik nalunaaruteqartoqassa-
soq, siulersuisut qularna-
veeqqusiinissamut akuersin-
nginneranni. Jonathan Motz-
feldt-ip nalunaaruteqarner-
migut qularnaassavaa Suli-
sap annaasaqannginnissaa,
ingerlatsinermut ukiumut ta-
piissutaasartut qaffannerisi-
gut. Aamma Royal Green-
land nalunaarusiussaaq, i-
ngerlatsiviup aningaasanik
annaasaqarsinnaaneq akue-
rissallugu, ingerlatsiviup
taarsigassarsianik qularna-
veeqqusiinnginnerani.
Atorfillit sisamat
Siulersuisunulli ilaasortat pi-
ngasuusut piareersimaffigisi-
manngilaat atorfillit sisamat
tatinninnerat Jonathan Motz-
feldt-ip isumaanik uppilersit-
siniamermi, febmarimi siu-
lersuisut ataatsimiinneranni.
Atorfillit pisortaq Peder
Munk Pedersen siulersorti-
galugu siulersuisunut oqar-
put, naalakkersuisut siulittaa-
suat Jonathan Motzfeldt ima-
luunniit ingerlatsivik Royal
Greenland-itut ittoq nalunaa-
ruteqamikkut pisussaatinne-
qarsinnaanngitsut annaasa-
qarnissamut qularnaarinissa-
mik, imaluunniit pinngitsaa-
lineqassasut annaasaqarsin-
naanermut peqataanissamut.
Allamik
periarfissaqanngilaq
Atorfillillu aamma erseqqis-
saatigaat Jonathan Motz-
feldt-ip nalunaamtaa sanioq-
qukkuminaatsoq. Qinnute-
qaat akuersaartumik nipaqar-
luni suliarineqassaaq. Ator-
fillillu isumaqarput Sulisap
nammineq aningaasaatimi-
nik tamakkiisumik tigumia-
qarnissaanut maleruagassa-
qanngitsoq.
Naalakkersuisut siulittaa-
suata atorfilittaasalu sisa-
maasut taamani februarip
naalemerani tatinninnerat
taamaalilluni iluatsippoq.
Siulersuisut akueraat siu-
littaasoq Jess G. Berthelsen
pisinnaatinneqassasoq Puisi-
mi siulersuisunut aningaasa-
liissuteqarnissamik isumaqa-
tigiinniarnissamik, tamatu-
mani piumasaqaatigalugu
qaammatit tamaasa ingerlat-
sinermut, naatsorsuuseriner-
mut akiliisinnaanermullu
missingersuusiomerit isuma-
gineqartamissaat.
Siulersuisunit qularnaari-
neq erseqqinngilaq, kisianni-
li Jess G. Berthelsen-ip ilu-
moornerarpaa pilersaarum-
mut Puisimut Sulisa 18 milli-
oner koruuninik qularna-
veeqqusiisimasoq.
Politisk pres på Sulisa i Puisi-sagen
Landsstyreformanden og hans håndlangere har gennemtrumfet milliongaranti
til et projekt, som ingen andre vil røre, heller ikke Landstinget
(EE) - Hvem skal tage risi-
koen og skraldet for at spille
hasard med skatteborgernes
penge. Det skal blandt andre
erhvervsudviklingsselskabet,
Sulisas bestyrelse, hvis sæl-
projektet i Puisi bliver en
økonomisk skandale som
krydstogteventyret med Di-
sko, der også blev trumfet
igennem af politikere.
Sulisa's bestyrelse er nem-
lig blevet presset til at gam-
ble med en stor bid af selska-
bets egenkapital, iøvrigt
imod selskabets egne mål,
ved at give garanti på 18 mil-
lioner kroner til et sælprojekt
i Nanortalik, som ingen an-
dre vil sætte penge i, heller
ikke Landstinget.
Det skete på et møde i slut-
ningen af februar, på bag-
grund af et brev fra landssty-
reformanden.
Ifølge velunderrettede kil-
der var den toneangivende
del af Sulisas bestyrelse kun
indstillet på at gå med til en
garanti, hvis hjemmestyret til
gengæld stillede en tabsga-
ranti for sælprojektet. Det
ville hjemmestyret imidlertid
ikke, men Sulisa’s garanti til
Puisi A/S blev presset igen-
nem alligevel.
Positiv behandling
Dette fantastiske sælprojekt
med millioner af cocktailpøl-
ser, sæloliekapsler til milliar-
der af kinesere, satte fantasi-
en igang, både hos vælgerne
og ikke mindst de opstillede i
Siumut, i slutningen af janu-
ar i år.
Derfor besluttede landssty-
reformand Jonathan Motz-
feldt at skrive til Sulisa, på
vegne af hovedaktionæren,
Grønlands Hjemmestyre, om
at behandle ansøgningen om
garanti »positivt«. Og denne
behandling skal ske her og
nu, fordi sagen er af »hasten-
de karakter«, skrev han en
uge før landstingsvalget i år.
Men den tonegivende del
af bestyrelsen er altså skep-
tisk overfor en garanti på 18
millioner kroner, et beløb,
der svarer til 40 procent af
Sulisa egenkapital. Det er
mange penge, til et projekt,
som ingen andre vil sætte
penge i. Heller ikke Lands-
tinget, selvom både penge-
og finansieringsinstitutter
udtrykkelig forlanger en
landskassegaranti, for at låne
penge til projektet.
Tabsgaranti
Bestyrelsen føler sig bundet
af, at der eksisterer regler,
der siger, at egenkapitalen i
selskabet både skal bevares
intakt og inflationssikres.
Derfor beslutter en toneangi-
vende del af bestyrelsen at
sikre sig for, at en eventuel
garantistillelse på 18 millio-
ner kroner til Puisi A/S skal
sikre Sulisa mod tab.
De tre bestyrelsesmedlem-
mer anbefaler resten af be-
styrelsen, at der skal forelig-
ge to erklæringer, før besty-
relsen kan gå med til en ga-
ranti. Jonathan Motzfeldt
skal i en erklæring sikre Suli-
sa mod eventuelle tab ved
forhøjelse af det årlige drifts-
tilskud. Desuden skal Royal
Greenland skrive en anden
erklæring, hvor selskabet
anerkender sin del af risiko-
en, før selskabet kan gå med
til en lånegaranti.
Fire embedsmænd
Men de tre bestyrelsesmed-
lemmer har åbenbart ikke
taget højde for pressionen fra
fire embedsmænd, der er
kommet for at presse Jona-
than Motzfeldt synspunkt
igennem til bestyrelsesmødet
i februar måned.
Embedsmændene, med di-
rektør Peder Munk Pedersen
i spidsen, siger til bestyrel-
sen, at hverken landsstyre-
formand Jonathan Motzfeldt
eller et andet aktieselskab,
som Royal Greenland kan
bindes op på en erklæring om
tabsgaranti eller tvinges til at
tage sin del af risikoen.
Ingen alternativ
Embedsmændene gjorde det
også klart, at Jonathan Motz-
feldts erklæring er svær at
komme udenom. Ansøgnin-
gen skal behandles positivt.
Ligesom embedsmændene
heller ikke mener, at der
eksisterer regler for at Suli-
sas egenkapital skal bevares
intakt.
Presset fra landsstyrefor-
manden og hans fire embeds-
mænd lykkedes, denne dag i
slutningen af februar.
Bestyrelsen går med til at
udstyre formanden Jess G.
Berthelsen med et mandat til
at indgå forhandlinger om
kapitalformidling med direk-
tionen i Puisi, mod at betinge
sig at der skal udarbejdes et
månedligt drifts-, status- og
likviditetsbudget.
Det er ikke en helt klar
garanti fra bestyrelsen, men
Jess G. Berthelsen bekræfter,
at Sulisa har stillet garanti på
18 millioner kroner til Puisi-
projektet.
Ukkusissani
aallaasersomeq
inuit marluk
toqunerannik
kinguneqarpoq
Angutip ernini
qoorortuuaqqamik
niaquatigut eqqorpaa
UKKUSISSAT(PM) -
Nukappiaraq qulmik ukiu-
lik marlunngormat ul-
laakkut Ukkusissani Uum-
mannap pigisaaniittumi
toquvoq angumminik qoo-
rortuuaqqamik aallaaser-
sortumik niaqqumigut eq-
qorneqarami. Taassuma
kingoma angutaa immi-
norpoq.
Politiit paasisimasaat
najoqqutaralugit taama
alianartumik pisoqarpoq
angut inimi qoorortuuaq-
qamik aallaasersortillu-
gu. Inimi tassani nukap-
piaraq video-rtilluni na-
termi madrassilersluni si-
nilersimavoq angunnili
eqqalermat itersimalluni.
Inimi iigaq arlaleriarlu-
ni eqqomeqarsimasoq ta-
kussutissaqarpoq, poli-
tiillu isumaqarput nukap-
piaraq masseriamermini
eqqorneqarsimassasoq.
Politiit ilimagaat angut
imminorsimassasoq er-
nini toqussimallugu paa-
sigamiuk.
Qatanngutai sinipput
Nukappiaqqap qatanngu-
tai pingasut qaliani sinip-
put alianartumik pisoqar-
nerata nalaani. Niviarsia-
raq arfineq-pingasunik u-
kiulik qulingiluat missaa-
ni igittoqarneranik tupal-
luni itertinneqarpoq a-
ngunnilu toqungasoq nas-
saaralugu. Niviarsiaqqap
anini sinissoralugu iter-
sarsimagaluarpaa paasil-
luguli aamma toqunga-
soq.
Ukkusissani sapaati-
ummat apesortittoqame-
rani nunaqarfimmi nuan-
nattoqarsimavoq. Nalliut-
torsiortut ilaat ataasin-
ngormat nangissimapput
taakkununngalu akuullu-
tik angut maanna toqusoq
nulialu. Ataasinngormat
unnuaani aappariit taakku
isumaqatigiikkunnaarsi-
mapput angullu kamas-
sarluni angerlarsimavoq.
Qoorortuuaraq naqqup
iluaniittoq tigoriarlugu
inimi aallaasersulersima-
voq, tamannalu nukappi-
aqqap angutillu inuune-
rannik naleqarpoq.
Dødsulykke
med to dræbte i
Ukkusissat
Far ramte søn i hovedet med et
salonriffelskud
UKKUSISSAT(PM) - En
10-årig døde tirsdag mor-
gen i bygden Ukkusissat
ved Uummannaq, da hans
far ramte ham i hovedet
med et salonriffelskud.
Manden skød derefter sig
selv.
Efter politiets oplys-
ninger er ulykken sket, da
manden affyrede flere
skud i stuen, hvor dren-
gen lå på en madras på
gulvet. Drengen havde
set video-film og var fal-
det i søvn, men blev væk-
ket af skuddene.
Der er fundet flere
skudhuller i væggen i stu-
en, og politiet mener, at
drengen er blevet ramt, da
han løftede hovedet fra sit
leje. Det er politiets for-
modning, at manden skød
sig selv, da det gik op for
ham, hvilken ulykke han
havde været årsag til.
Tre søskende lå og sov
Drengens tre andre søs-
kende lå og sov ovenpå,
da ulykken skete. En 8-
årig søster blev vækket af
ved ni-tiden og fandt sin
far liggende død på gul-
vet. Pigen troede, at sto-
rebroderen lå og sov, og
prøvede at vække ham,
men opdagede så, at også
han var død.
Der havde været kon-
firmation i Ukkusissat i
søndags. Festen fortsatte
næste dag og den nu
afdøde mand og hans
hustru deltog i festlighe-
derne. På et tidspunkt i
løbet af natten til tirsdag
opstod der uenighed
imellem de to ægtefæller,
og manden tog hjem og
tog en salonriffel fra
husets kælder. Det var
dette våben, der gjorde en
ende på hans egen og
drengens liv.