Atuagagdliutit - 20.05.1999, Side 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 20. MAJ 1999-7
Niueqatigiinnermi amigartooratit
siomamit ajomeranngiUat
Nunanut allanut tunisat naatsorsueqqissaarnermi
ersersinneqartutut nalikillivallaarsimanngillat
(JB) - Nunanut allanut niuer-
nermi naatsorsuutit Kalaallit
Nunaanni Naatsorsueqqis-
saartarfiup saqqummiuteq-
qammigaani kisitsisitai taama
pitsaanngitsiginngillat. Taama
oqarpoq naatsorsueqqissaar-
tarfiup pisortaa Birger Poppel,
Royal Greenlandimilu aalisar-
nermut, tunisassiomermut tu-
niniaanermullu pisortamit
aamma ilisimannittumit Hen-
rik Leth-imit isumaqatigine-
qarpoq. Nunanut allanut niu-
emermi naatsorsuutit 1997-
imit 1998-imut amigartoorutit
235 millioner kroninik amer-
lisimagaluartut, siomamit a-
jomemvallanngilaq.
1998-imi niuerneq 947
millioner kroninik amigar-
toorutaavoq, siorna »taa-
maallaat« 688 millioner kro-
niulluni.
Naatsorsuinerup takutip-
paa 1998-imi amigartoorutit
amerlanerulersimasut, taa-
maattorli niuernermi angusat
1997-itulli minnerpaamik
pitsaatigaat.
Eqqumiitsitsisoq tassaa-
voq tunisassiassat Nunatsin-
nit Danmarkimut nunanullu
allanut ingerlatinneqartartut
niuernertut naatsorsuutigine-
qartannginneri.
Assersuutigalugu 1997 aam-
ma 1998-imi rajaat 43.000 tons-
ingajaat nunanut allanut inger-
latinneqarput, nunarsuarmilu
akigissaartitsinerusoqaleralu-
artoq nalingat 1,25-mit 1,15
millioner kroninut millitillugu
tagginneqarsimavoq.
Tunisat akiginngisaat
Nassuiaatissartaraa nalingat
tassaanngimmat nunanut al-
lanut tunisinermi akigitinne-
qartoq, uninngasuutigineqar-
tutulli naligitinneqarluni.
Tassaavoq Royal Greenland-
ip nammineq naligititaa, tas-
sanilu pineqarput tunisassi-
assat Royal Greenlandip qa-
noq akilersimanerai, tassalu
raajat kiilumut 42 kronit.
Taama naliliineq eqqumiit-
sortaqanngilaq. Raajat akit-
suutaat akiviit tunngavigalugit
naatsorsomeqartarpoq, tunisi-
nermilu akigitinneqartut nu-
narsuarmi tunisinermi akigi-
tinneqartut tunngavigalugit
aalajangemeqartarlutik. Taa-
maalilluni kikkut tamarmik
eqqortumik pissarsisarput.
Tamatumali nassataraa
Naatsorsueqqissaartarfiup ni-
uemeq pillugu paasissutissii-
nera erseqqissumik naatsor-
suutigisinnaannginnera.
Birger Poppel-illu taman-
na ilisimavaa. Oqarpoq:
- Ilisimalluarpara naatsor-
sueqqissaarnerni eqqoriaa-
nissat mianersuuttariaqartut,
paasisinnaavarali 1998-imi
niueqatigiinneq 1997-imit a-
jornerunngitsoq. Nalorni-
naatsumilli oqaatigisinnaan-
ngilara, pitsaanerussagunar-
porli Royal Greenland aperi-
gaanni.
Direktør Henrik Leth Bir-
ger Poppel-ip naatsorsuutigi-
saatorluinnaq oqarpoq.
Sakkortusilaarpaali:
- Isumaqarpunga 1998-imi
1997-imut sanilliullugu pit-
saanerusoq.
- Suna tunngavigaajuk?
- Uninngasuutigut qanoq i-
luanaamtigisimatigalugit ta-
kusinnaavara, Henrik Leth o-
qarpoq.
Sooq kisitsit kukkusut
Nunatta nunanut allanut niu-
eqateqamerani naatsorsuine-
rit taamaalillutik eqqortumik
inissinneqarsimanngillat. Ta-
maattumik AG-p Birger Pop-
pel aperaa niueqatigiinnermi
eqqortumik takussutissiillu-
tik Naatsorsueqqissaartarfiup
sooq nalinik taggissisanngin-
nersoq.
- Naliliinerit allat atomis-
saat periarfissaqarfiginngila-
gut, Birger Poppel akivoq. -
Nunat tamat najoqutarititaat
nunanit tamanit atomeqartut
atortarpagut, uagutsitulli taa-
matut ilungersunartitsisarput.
Kalaallit Nunaannili
naatsorsueqqissaarneq eq-
qorluanngitsoq annertuneru-
sumik sunniuteqartarpoq, su-
liffeqarferujusuup uninnga-
suuterparujussuit taama ilil-
luni nalilertarmagit. Taa-
maattuminguna niueqatigiin-
nermi amigartoorutit taama
amerlatigisutut isikkoqartut,
Birger Poppel nassuiaavoq.
Nunani allani nunanut al-
lanut tunisat assigiinngitsut
arlaqartillugit, namminerlu
suliffissuaatinut tunisassias-
sanngorlugit aallarussuisarfi-
usartuni, niueqatigiinnermi
nalimmassaaneq naliliinik-
Raajat nunanut allanut tunisinermi akilittut
nalunaarsugaanngillat, taamaattumik niueqatigiinnerup
nalimmassamerani nikingassutaaqataapput
Rejerne opføres ikke til eksport-pris, og det giver et forkert
billede af handels-ubelancen
kut imatorsuaq sunniuteqar-
neq ajorpoq.
Akiliisinnaassuseq
- Niueqatigiinnermi siunissa-
mi qanoq malinnaaffigisin-
naavarput?
- Naatsorsueqqissaarneq
manna kisiat atorlugu taa-
maaliortoqarsinnaanngilaq,
naatsorsueqqissaartarfiup pi-
sortaa nassuerpoq.
- Oqaatigisinnaavarali uki-
umoortumik saqqummertar-
tussamik pilersaarusiulerut-
toratta akiliisinnaanermut
nalimmassaaneq pillugu
naatsorsuineq, najoqqutassa-
nut ullumikkut saqqummer-
sittariikkatsinnut tapertaallu-
artussaq.
Akiliisinnaassusermut
naatsorsuutit siulliit qaqugu
saqqummissappat ?
- Siusinnerpaamik ukioq
2000-imut tunngasuussap-
put. Paasissutissat 1999-imut
tunngasut katersussallugit ki-
ngusinaareerpugut, aappaa-
guli aallartinnissatsinnut pia-
reersarpugut.
Eqqussuineq
unittooqqavoq
Nunatta nunanik niueqate-
qamerani ilorrarmut nassui-
aaneq imaanngilaq suut ta-
marmik ajunngitsuusut. Tu-
nisatsinnut naleqqiullugu su-
li pisiortornerujussuuvugut,
ineriartomerlu ukiuni kingul-
lerni sukkaqaaq. Akiliisin-
naanermi ukiumut amigar-
toorutit 1993-imi 214 millio-
ner kroninit 1997/1998-imi
688 millioner kroninngorsi-
mapput. Taama ineriartorneq
ukiut ikittuinnaat ingerlane-
ranni Kalaallit Nunaata ani-
ngaasaqarneranut sunniute-
qarluarsinnaavoq.
Nunanit allanit eqqussui-
neq ukiuni kingullemi unit-
tooqqavoq. Qaffariaat aggua-
qatigiissillugu 0,9 procentiu-
voq, nioqqutissalli ataasiak-
kaat eqqussuunneri amerliar-
torsimapput.
Malunnaateqamerpaat ila-
gaat nerisassanik eqqussuin-
eq. Taakkunani pilertortoqa-
qaaq. 1997-imut sanilliullu-
gu 1998-imi amerleriaat
13,11 procentiuvoq.
Handelsunderskuddet er ikke værre end sidste år
Eksportværdien er nemlig ikke faldet sådan, som statistikken antyder
(JB) - Den netop udsendte
opgørelse om udenrigshand-
len fra Grønlands Statistik er
ikke nær så negativ, som tal-
lene kunne tyde på. Det siger
statistikchef Birger Poppel
selv, og han får medhold hos
direktøren for fiskeri, pro-
duktion og salg, Henrik Leth,
Royal Greenland, som også
ved noget om den sag. Selv-
om overførelsen viser et for-
øget underskud på handels-
balancen på 235 millioner
kroner fra 1997 til 1998, så
er det næppe gået ringere end
sidste år.
Handelsbalancen i 1998 var
minus 947 millioner kroner,
mens underskuddet »kun« var
688 millioner året før.
Opgørelsen viser altså et
klart mer-underskud i 1998,
og alligevel skulle handelsba-
lance-resultatet været mindst
lige så godt som 1997.
Denne besynderlighed op-
står ved, at udførslen af råva-
rer fra Grønland til Danmark
og udlandet som regel ikke
opgøres som regulær handel.
For eksempel er der udført
knap 43.000 tons rejer både i
1997 og i 1998, og på trods
af prisstigninger på verdens-
markedet er den anførte vær-
di faldet fra 1,25 til 1,15 mil-
liard kroner.
Ikke nogen salgspris
Forklaringen er, at værdien
ikke er en salgspris til udlan-
det, men en opgjort lager-
værdi. Der er altså tale om en
intern værdisætning i Royal
Greenland, og den dækker,
hvad råvarerne har kostet
Royal Greenland, nemlig cir-
ka 42 kroner pr. kilo rejer.
Den prissætning er der
ikke noget odiøst i. Rejeaf-
giften beregnes af det rigtige
beløb, og indhandlingspriser-
ne bestemmes af afsætnings-
priserne på verdensmarkedet.
Så alle får, hvad de skal
have.
Men det betyder altså, at vi
ikke rigtigt kan regne med
det billede, som Grønlands
Statistik kan give os af han-
delsbalancen.
Men Birger Poppel er selv
klar over forholdet. Han
siger:
- Jeg ved godt, at en stati-
stiker skal være forsigtig
med at kaste sig ud i gætteri-
er, men noget siger mig nu
alligevel, at handelsbalancen
ikke er ringere i 1998 end i
1997. Det er bare ikke noget,
jeg kan sige med sikkerhed,
så jeg tror, det er en god ide
at spørge i Royal Greenland.
Her siger direktør Henrik
Leth præcis, hvad Birger
Poppel havde ventet.
Han strammer den endda
noget:
- Ja, jeg tror såmænd, det
er gået bedre i 1998 end i
1997.
- Hvad bygger du det på?
- Jeg kan jo se, hvad vi har
tjent på lagrene, siger Henrik
Leth.
Hvorfor gale tal
Opgørelsen over Grønlands
handelsbalance giver altså
ikke et retvisende billede af
forholdet mellem køb og
salg, ud og ind ad landet. AG
spurgte derfor statistik-chef
Birger Poppel, hvorfor Grøn-
lands Statistik ikke anvender
en værdisættelse, som gør
det muligt at vurdere den
reelle handelsbalance.
- Vi har ikke skyggen af
chance for at bruge andre
værdier, svarer Birger Pop-
pel. - Vi følger de internatio-
nale retningslinier, som alle
andre landes statistik anven-
der, og de har præcis de sam-
me problemer at slås med
som vi.
- Men i Grønland påvirker
denne unøjagtighed statistik-
ken meget mere, fordi vi har
en meget stor virksomhed,
som værdisætter et meget
stort ressource på denne
måde. Det er derfor, handels-
balanceunderskuddet ser så
stort ud, forklarer Birger
Poppel.
I lande, hvor eksporten
omfatter flere forskellige
erhverv, og hvor man i mere
begrænset omfang sender
råvarer ud af landet til egne
fabrikker, påvirkes handels-
balancen ikke særlig meget
af af den interne værdifast-
sættelse.
Betalingsbalance
- Hvordan skal vi så i fremti-
den følge med i forretninger-
ne?
- Ja, det kan ikke gøres
med denne statistik alene,
indrømmer statistikchefen.
- Men jeg kan da afsløre, at
vi i øjeblikket arbejder med
at igangsætte en årlig udgi-
velse af en egentlig beta-
lingsbalance, som bliver et
godt supplement til det mate-
riale, vi allerede udsender i
dag.
- Hvornår kommer den
første betalingsbalance-op-
gørelse?
- Det kommer tidligst til at
gælde for år 2000. Det er for
sent at indsamle oplysninger
for 1999, men vi forbereder
os på at komme i gang fra
næste år.
Stagnerende import
Den positive fortolkning af
det grønlandske handelsba-
lanceresultat betyder ikke, at
alt er godt. Vi køber stadig
meget mere, end vi sælger,
og udviklingen er gået stærkt
de seneste år. Underskuddet
på betalingsbalancen er årligt
steget fra 214 millioner kro-
ner i 1993 til 688 millioner i
1997/1998. Det er en udvik-
ling, der på få år kan påvirke
den økonomiske situation i
Grønland væsentligt.
Det sidste års tid er impor-
ten stort set stagnerende.
Stigningen var gennemsnit-
ligt 0,9 procent, men enkelte
varegrupper har der været en
tor mer-import af.
En af de mere overbevi-
sende er fødevareimporten.
Her har vi for alvor sat tem-
poet op. Stigningen var i
1998 13,11 procent i forhold
til 1997.
Inissiaatileqa-
tigiiffik
allakkiatigut
paasissutissii-
salerpoq
(LB)- A/S Inissiaatileqati-
giiffik INI Kalaallit Nu-
naanni kommuninut, Nam-
minersornerullutik Oqar-
tussanut, suleqatigisami-
nullu allanut INI-p iluani
sulianut ineqarnermullu
tunngassuteqartunut paa-
sissutissiisalerpoq, siu-
nertarineqarluni kommunit
Namminersornerullutik O-
qartussallu siunnerfeqar-
nerusumik, taamalu inger-
latseqatigiiffiup suliniutai
anguniagaalu salliutillugit
paasissutissiisalemissaq.
Minnerunngitsumik ine-
qarnermut tunngassutilin-
nik suleqatigiittoqarnerup
kommuninillu ataasiak-
kaanik suleqateqarnermi
piorsaanikkut ataqatigiis-
saarinikkullu sukumiineru-
sumik oqaloqatigiittoqar-
sinnaaleqqullugu. Paasis-
sutissiilluni allakkiap pit-
sanngorsarnissaani, isor-
nartorsiutit siunnersuutil-
lu, kiisalu qulequttat paa-
sissutissiissutaasariaqartut
pillugit siunnersuutit saq-
qummiunneqartarumaartut
qilanaartuutigineqarpoq.
Nutaarsiassanik paasis-
sutissiisarnerit siullianni
saqqummiunneqarput INI-
p aallartisarneranik, maan-
nakkumullu angusaasima-
sunik oqaluttuarinninnerit.
Ilanngunneqarputtaaq inis-
siaatileqatigiiffiup aaqqis-
suussaanera suliariumaa-
gaalu, najugaqarfiit ulluin-
nami ingerlanneqarneri
naatsukullammik allaati-
gineqarput kiisalu ingerlat-
seqatigiiffiup allaffissor-
nikkut ingerlatsineranut a-
kiliutit pillugit nassuiaa-
neq.
Paasissutissiilluni allak-
kiaq tulleq ukiamut saq-
qummerumaartoq naatsor-
suutigineqarpoq, tassanilu
ilaatigut sammineqassap-
put inissianik aaqqissuul-
luakkanik aserfallatsaalii-
nerup siunertaa.
KONKURS
I konkursboet
Martin Sandgreen, Jørgen Gul-
dagerip Aqq. 4.C, 3952 Uulissat
holdes afsluttende skiftesamling
Fredag, den 4. juni kl. 10.00
til stadfæstelse af udkast til udlod-
ning med en dividende på
41,43180765% til de simple kredi-
torer. Udkastet ligger til eftersyn i
landsretten. Udbetaling foretages 4
uger efter stadfæstelsen, medmin-
dre anke forinden er sket. Skifte-
samlingen afholdes i Grønlands
Landsret, i den hvide stue, Tjal-
fesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
den 12. maj 1999.
Taxa til salg
Mercedes 200 D. årgang 1985. Pris: 40.000 kr.
Mercedes Benz 200 D. årgang 1989. Pris: 85.000 kr.
Tlf.: 89 19 74, henviser til nærmeste forhandler.
Fax: 89 19 74.