Atuagagdliutit - 15.07.1999, Side 2

2 • TIRSDAG 4. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiitersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Pisortat namminersorfiuleraangata
KUKKUSSUTIGUT tamatta ilinniuti-
gisussaavagut. Tusamaamissaq ilinnias-
savarput. Piffissamullu malinnaalluta.
Tamatigulli isumaqarnarsorinarpoq
namminersornerullutik oqartussat allaf-
feqarfiat kinguarsimaartoq. Ajutoomerit
ajomerit eqqarsarlualaarluni arlalitsigut
pinngitsoortinneqarsinnaapput. Nammi-
nersomerusut allaffeqarfiani eqartumi
eqqarsarluartarneq amigaataavoq.
Ileqqupalaat qaangeruminaatsinneqar-
put.
Kingullermik takuarput qarasaasi-
aqarfik namminersortoq Inu:IT isuma-
qatigiissuteqarfigineqarmat. Isumaqa-
tigiissut iluanaamartoq suliffeqarfim-
mut isumaqatigiissutigineqarpoq, sulif-
fiit allat akikinnerusumik, pitsaanerusu-
mi pilertomerusumik imaluunniit taama
pitsaatigisumik naammassinnissinnaa-
nersut paasiniarneqaqqaanngivilluni.
Paarlattuanik namminersomerusut allaf-
feqarfiata suliffeqarfik nammineerluni
suliamik naammassinnikkusullunni
saaffiginnittoq itigartinneqarpoq.
Taamaattoqartillugu tusatsiakkat oqa-
lunnerillu aallartittarput. Kammalaa-
sersomeq pasilliutit sakkortunerit ila-
gaat. Suliap ingerlassimanera eqqarsaa-
tigigaanni oqallinnerit taamaattut nam-
mineq pisoqataaffigineqartarput, quja-
nartumilli tamanit oqallisigineqalerluni.
Oqallittariaqarpugummi eqqortuusin-
naanersoq inuttut inissisimanerit aala-
jangiisuusassanersut kikkut namminer-
somerullutik oqatussat suliassaataannik
isumaginnittassanersut.
PISORTAT SULIFFEQARFIINI, matu-
manilu erseqqissassavarput namminer-
somerullutik oqartussat taamaattuum-
mata, malittarisassat malinneqartari-
aqarput. Piumanngikkaluaraanniluun-
niit. Inuiaqatigiit aningaasaannik aqut-
sisuugaanni, inuiaqatigiinnut pitsaaner-
paamik pissagaanni, kammalaasersor-
nermik pasillerfigineqartoqartariaqan-
ngilaq.
Tamatta aningaasaatitsinnik aqutsi-
suunermi malittarisassat erseqqarilluin-
nartariaqarput. Tamatumanilu ilaasari-
aqarput suliffeqarfinnik namminersortu-
nik isumaqatigiissuteqartoqassanngit-
soq suliffiit allat neqeroorutigisinnaa-
saat paasiniaqqaarnagit. Suliassat
nukingiussassat qaleriiaanneri imaluun-
niit suliassat naammassinissaat nuki-
ngemarnerarlugit nassuiaatit tunngavi-
lersuutilluunniit atorsinnaanngillat.
Taamaattumik Inatsisartut suliarinnit-
tussarsiuussinerit inatsiliuunnissaat
sulissutigisariaqaipaat, ilanngunneqas-
sallutik suliassat akii aalajangersimasu-
mik amerlassusillit qaangersimagaanga-
ta suliffeqarfinnik isumaqatigiissusior-
tamerit.
INATSISEQANNGIKKUTTA nammi-
nersornerusuni sulisunut nassuiaasoq
sunik malitassaqarnersut, maanna
takusatsitut inississinnaasassaagut inuit
ataasiakkaat namminneq iluarisaminnik
aalajangiisarneri, pisortani sulisutut
aalajangiinani.
Qulakkeersinnaajunnaassavarput su-
liffeqarfik pitsaanerusoq akikinnerusor-
luunniit ajugaasuunersoq. Assersuuti-
galugu namminersornerullutik oqartus-
sat suliffeqarfiit siunnersuisartut arlallit
sulitippaat namminersomerusut allaf-
feqarfiat qanoq ingerlanersoq paasiniar-
tillugu. Suliassat arlaannaalluunniit
tamanut ammasumik suliarinnittussarsi-
uunneqarsimanngillat.
Suliffeqarfiit ataasiakkaat isumaqati-
giissuteqarfigigaanni, periarfissat allat
misissullannguaqqaamagit, pitsaaner-
paamik naammassinninnissamut qulak-
keerinniffiunngilaq. Taamaaliortoqartil-
lugu isummerusunnarpoq akit sulif-
feqarfiit ataasiakkaat kisimiillutik illua-
tungaasiuinnarlutillu aalajangertaraat.
Taamaattumik suliaq illuatungaan-
narsortumik nalilerneqarsinnaavoq.
Aatsaallu pitsaasutut nalilerneqarsinna-
alluni isumaqatigiissut nammineq atsi-
orsimagaanni.
S ULI ARINNITTUSS ARS IUUS SI-
SARNERIT arlalitsigut iluaquteqarput.
Tamanut ammasumik. Naliliisarnerit
arlaannut attuumajunnaassapput. Akit
apparsarneqassapput. Sanaartornermi
ullut tamaasa takuagut. Tamanut amma-
sumik suliarinnittussarsiuussisarnerit
pisariaqarnerat paasereerpaat. Sanaar-
tomermi suliassat kiisalu suliassat allat
namminersornerusuni namminersortu-
nit isumagineqartut assigiinngissuteqan-
ngillat. Malugineqassaarlu suliat millio-
nerpaalunnik nalillit.
Taamaattumik suliassat namminer-
sornerusuni suliassat suliarinnittus-
sarsiuuttameri Aningaasanut Inatsim-
mut ilassutaaginnaratillu oqaaseqaa-
taannaassanngillat. Inatsisartut inat-
simmik akuersisariaqarput ajornar-
torsiummik tamatuminnga immikkut
iluarsiiffiusussamik. Sualunnguit ta-
maasa ilanngullugit allattorsimassap-
put, namminersomerusut suliakkius-
saannik neqerooruteqassagaanni suut
akuerisaanersut akuerisaannginnersul-
lu ilanngullugit.
Inuttut ilisarisimasaqameq tunngavi-
ussanngilaq namminersomerusut su-
liakkiussaannik pissarsissagaanni.
Apeqquserneqarsinnaasariaqanngilaq
tamanna tunngaviulluni pisortaqarfiit
aalajangersimasut sulissunnissaanni
akilerneqarsimanerluni. Assortuussuti-
gineqarsinnaasariaqanngilaq nammi-
nersornemsut suliakkiissutaannik sulia-
rinninnermi akisutitsivallaartoqarsima-
nersoq.
Tamakku tamarmik pinngitsoorneqas-
sapput inatsit erseqqissumik paatsuu-
gassaanngitsumillu aqqutsissiuussisoq
suliarigaanni.
Når det offentlige
VI SKAL ALLE lære af de fejl vi begår.
Vi skal lære at lytte. Og så skal vi følge
med tiden.
Men hele tiden ser det ud til, at hjem-
mestyrets administration halter bagefter.
En portion god sund fornuft er i mange
tilfælde nok til at afværge de værste
katastrofer. Det er der heller ikke meget
af i den tunge administration i hjemme-
styret. Uvaneme er svære at få bugt
med.
Sidst så vi det i sagen om indgåelse af
kontrakt med det private EDB-firma,
INU:IT. En farvorabel kontrakt blev
indgået med firmaet, uden at undersøge,
om der var andre firmaer, der kunne kla-
re opgaven billigere, bedre eller hurtige-
re, eller måske bare lige så godt. Tvært-
imod afviste hjemmestyrets administra-
tion uden stillingtagen et firma, som af
egen drift henvendte sig med ønske om
at løse samme opgave.
Så er det, det begynder at svirre med
rygter og snak. Kammerateri er én af de
mere grove beskyldninger, der er kom-
met frem i denne sag. Med det sagsfor-
løb, der har været, er man selv med til at
fremelske en sådan diskussion, som hel-
digvis er blevet offentlig. For vi må have
en diskussion af rigtigheden af, at det
bliver personlige forhold, der bestem-
mer, hvem der skal løse opgaver for
hjemmestyret.
PÅ EN OFFENTLIG arbejdsplads, som
vi her skal understrege, at hjemmestyret
er, er der nogel spilleregler, der skal føl-
ges. Og det er, uanset om man vil det
eller ej. Som forvalter af samfundets
penge, og må vi indskyde til samfundets
bedste, skal det ikke være muligt at kun-
ne blive beskyldt for kammerateri.
Reglerne for forvaltning af vores alle
sammens penge må være krystalklare.
Og heri ligger ikke at indgå kontrakter
med private firmaer uden at hente tilbud
andre steder. Forklaringer eller begrun-
delser om pressede arbejdssituationer
eller at det haster med at løse opgaverne,
er ikke gode nok.
Derfor må Landstinget tage initiativ til
en licitationslov, som omfatter indgåel-
se af kontrakter med firmaer for beløb,
der overstiger en vis størrelse.
HVIS VI IKKE HAR en lov, som klart
fortæller medarbejderne i hjemmestyret,
hvad de har at holde sig til, kan man,
bliver privat
som det ser ud til i øjeblikket, nemt
komme ud i situationer, hvor det er det
private menneske, der træffer beslutnin-
gerne og ikke den offentligt ansatte
medarbejder.
Og vi har ikke længere garanti for, at
det er det bedste eller billigste firma, der
vinder denne kamp. I øjeblikket har
hjemmestyret for eksempel flere konsu-
lentfirmaer ansat til at danne overblik
over, hvordan hjemmestyrets admini-
stration kører. Ingen af disse opgaver er
udbudt offentligt.
Ved indgåelse af aftaler med enkelte
firmaer, uden at undersøge markedet
iøvrigt, giver ingen garanti for bedste
kvalitet. I sådanne siutationer kunne
man fristes til at konkludere, at priserne
alene og ensidigt bliver fastsat af det
enkelte firma.
Bedømmelsen af arbejdet kan derfor
kun blive subjektiv. Den kan naturligvis
kun blive positiv, når man selv har sat
sin underskrift på kontrakten.
DER ER MANGE fordele ved udlicite-
ring. Det bliver offentligt. Bedømmel-
sen mere neutral. Og priserne presses
ned. Vi ser det jo hver dag inden for
bygge- og anlægssektoren. Her har man
indset nødvendigheden af offentlige
licitationer. Og der er ingen forskel på
bygge og anlægssektoren og andre
opgaver, der bliver løst af private i hjem-
mestyret. Opgaver, der vel at mærke,
beløber sig til millioner af kroner.
Derfor skal licitationer af opgaver
udført for hjemmestyret ikke blot være
en appendix eller tekstanmærkning til
Finansloven. Landstinget må vedtage
en lov, der specielt tager hensyn til det-
te problem. Det skal beskrives ned i
detaljer, hvad man må og ikke må, når
der skal indhentes tilbud på opgaver
inden for hjemmestyret.
Det må ikke være personlige kontak-
ter, der giver firmaer opgaver i hjemme-
styret. Og der må ikke kunne stilles
spørgsmålstegn ved, om det er det, der
er baggrunden for, at et firma har fået
sig betalt for opgaver for bestemte
direktorater. Og det skal slet ikke kunne
diskuteres, om der gives overpriser for
de opgaver, der udføres for hjemmesty-
ret.
Alt det undgås med en lov, der klart
og tydeligt viser vejen.