Atuagagdliutit - 15.07.1999, Síða 8

8 • TORSDAG 15. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Millioner og atter
millioner af data
Grønlands Statistik kan 1. juli fejre sine første 10 år som
den institution, der forsøger at holder styr på
udviklingen i Grønland
NUUK (TK) - Selv om vi er
i Grønland viser virkelighe-
den, at langt de Heste her i
landet har et danskklingende
efternavn. For Pedersen og
Petersen, Olsen, Jensen,
Nielsen og Hansen er de
danskklingende efternavne,
der bliver båret af flest i
Grønland.
Først på 10. pladsen kom-
mer en række almindeligt
forekommende »grønland-
ske« efternavne: Lyberth,på
10. pladsen, der bæres af
819, mens Egede først optræ-
der på 16. pladsen.
Bare en af mange...
Oplysningerne er hentet fra
en af de over 80 publikatio-
ner med statistik, som Grøn-
lands Statistik udsendte i
1998.
Hvert år behandler stati-
stikkonsulenterne i Grøn-
lands Statistik millioner og
atter millioner af data, ind-
samlet i hver en afkrog af
samfundet. De omsættes til
statistik og dermed viden, vi
alle kan bruge, hvis de sættes
i perspektiv. Dermed er de
med til at gøre os klogere på
det samfund, vi lever i og er
en del af til daglig.
Og sådan har det været nu
i 10 år. 1. juli kunne Grøn-
lands Statistik fejre sit første
jubilæum, hvilket dog ikke er
ensbetydende med, at der ik-
ke er lavet statistik i Grøn-
land før den tid, for det er
der.
Et af de bedst
beskrevne samfund
- Siden koloniseringens start
er Grønland blevet målt og
vejet. Ikke mindst har Kon-
gelige Grønlandske Handel
indsamlet megen statistik om
vores land, og det blev sendt
videre til København. Derfor
er Grønland nok et af de
bedst beskrevne samfund
rent statistisk, i hvert fald op
til og lige efter 2. verdens-
krig, siger Birger Poppel, der
har været chef for Grønlands
Statistik gennem alle organi-
sationens 10 år.
I samme takt som hjemme-
styret overtog flere og flere
områder, overtog det samti-
dig ansvaret for statistikken.
I 1985 blev Edb- og Stati-
stikkontoret oprettet, som en
forløber for Grønlands Stati-
stiske Kontor, der realisere-
des i 1989. Senere blev nav-
net ændrede til det mere
mundrette: Grønlands Stati-
stik, som er navnet i dag.
Formålet var at centralisere
udarbejdelsen af statistik ét
sted.
- I »gamle dage« blev der
udarbejdet statistik på tværs,
for at få et helhedsbillede af
situationen i samfundet. I
dag er vi i stand til at udar-
bejde langt mere statistik for
de samme penge; en statistik,
der er langt mere detaljeret
end før, men dermed også
med fare for at helhedsbille-
det og sammenhængene til
tider tabes i mængderne af
data, mener Birger Poppel.
Vil gerne arbejde
»på tværs«
Levevilkårsundersøgelsen
midt i 1990’erne var et af
Grønlands Statistiks første
forsøg på statistik »på
tværs«. Ud fra dataene i de
indsamlede spørgeskemaer
blev der udarbejdet en lang
række rapporter, der beskrev
en række konkrete vilkår,
som de blev oplevet af be-
folkningen.
- Og sådan noget vil vi ger-
ne lave langt mere af i frem-
tiden. Hvis vi får lov, vil po-
litikerne, der skal tage be-
slutningerne og prioritere, få
et godt grundlag for at vurde-
re, hvor langt vi allerede er
nået, men ikke mindst nogle
vigtige pejlemærker i forhold
til, hvor befolkningen mener
der skal sættes ind for at nå
de mål, vi stiller os som sam-
fund, mener Birger Poppel.
Grundlaget skal
være i orden
Men det forudsætter, at sam-
fundet har den basisviden,
der er nødvendig. Og her har
Grønlands Statistik stadig en
ønskeseddel i forhold til,
hvordan en række områder
kunne dækkes bedre, end det
sker i dag.
- Det forudsætter de nød-
vendige ressourcer, først og
fremmest medarbejdere, men
også et bedre samarbejde end
det, der i dag er mellem de,
der producerer dataene,
fortsætter Birger Poppel.
- Derfor er det glædelig, at
der ligger forslag om, at vi på
finansloven for år 2000 får
penge til en grundig registre-
ring af landets virksomheder.
Det vil få stor administrativ
betydning og vil kunne give
politikerne et bedre vurde-
ringsgrundlag, for eksempel i
udformningen af erhvervs-
og arbejdsmarkedspolitik-
ken.
Det samme er tilfældet når
det gælder statistik på social-
og sundhedsområdet.
- Hvis vi for eksempel
havde et mere detaljeret
kendskab til sygdomme og
sundhed, ville det være langt
lettere at prioritere. Samtidig
ville bedre data være en vig-
tig forudsætning for en mere
præcis prioritering, for ek-
sempel i forbindelse med
forebyggelse, og dermed
hvor der skal sættes ind og
satses.
Statistik om miljø
Så der er nok at tage fat på i
fremtiden, og i Grønlands
Statistik er man parat til at
påtage sig opgaven, hvis man
får de nødvendige ressour-
cer.
På miljøområdet har der
for eksempel længe været
behov for et system, der kan
bruges til afrapportering af
en række miljødata, som
^Pilersuisoq
OFFENTLIG LICITATION
På vegne af bygherren, Pilersuisoq A/S, udbydes
hermed arbejder i forbindelse med om- og tilbyg-
ning til eksisterende butik samt opførelse af nyt
frysehus i Innaarsuit, Upernavik i offentlig licitation.
Opgavens omfang:
Opgaven omfatter samtlige fagarbejder ved:
Ca. 21 Om2 ombygning
Ca. 60 m2 tilbygning
Ca. 70 m2 nyt frysehus.
Arbejdet påregnes påbegyndt medio august 1999
og aflevering skal finde sted senest den 1. juni
2000.
Udbud:
Arbejder udbydes i fagentrepriser med mulighed
for afgivelse af hovedentreprisetilbud.
Udbudsmaterialet kan bestilles hos:
Titartaasarfik Masanti ApS
Postboks 200
3962 Upernavik
Fax: 96 20 97
frem til den 23.07.99
Tidspunktet for afholdelse af licitationen fremgår af
udbudsmaterialet.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup pisortaa Birger Poppel (issiasoq) ukiuni
tamani suleqataasimavoq. Aamma taarna sulisimavoq allaffimmi pisortaq Per Lyster,
ungasinngitsukkulli nunatsinnit aallartussaq, Danmarks Statistik-imi atorfinissalluni.
Grønlands Statistiks chef, Birger Poppel (siddende), har været med gennem alle årene.
Det samme gælder hans kontorchef, Per Lyster, der dog inden for meget kort tid forlader
Grønland til fordel for en stilling i Danmarks Statistik.
Grønland er forpligtet til at
give, fordi Danmark har
underskrevet en række inter-
nationale konventioner. Det
er blevet muligt i år, fordi
Grønlands Statistik har fået
500.000 kroner fra Miljø- og
Katastrofefonden i Miljø- og
Energiministeriet i Danmark
- et arbejde, der udføres side-
løbende med de øvrige akti-
viteter i Grønlands Statistik.
- Ud over den rapporte-
ring, der skal finde sted, vil
en statistik på miljø- og
naturområdet også kunne
bruges som et redskab i selve
forvaltningen af naturres-
sourcerne i Grønland, så vi
får et langt bedre beslut-
ningsgrundlag. Gennem da-
taene får vi desuden viden
om den grønlandske naturs
tilstand, og dermed forudsæt-
ningerne for at vurdere den
fremtidige udvikling, siger
Birger Poppel.
Behov for forskning
- Men det er ikke nok blot at
indsamle data. De skal også
bearbejdes. Derfor har vi
som organisation gennem
flere år arbejdet på at få for-
maliseret retten til at forske,
hvilket nu endelig ser ud til
at lykkes.
På efterårssamlingen skal
Landstinget tage stilling til
en ændring af den nuværen-
de lov om Grønlands Stati-
stik. Alle er positive, og hvis
den vedtages, får Grønlands
Statistik i fremtiden status
som en slags sektorforsk-
ningsinstitution på linje med
den status som Grønlands
Naturinstitut har i dag.
- Hvis vi får den status, vil
det være muligt for os at gå
uden for Grønland og skaffe
finansiering til nogle af de
mange projekter, der i dag
samler støv i vores skrive-
bordsskuffer, men som vi
hellere end gerne vil påtage
os i fremtiden, siger Birger
Poppel.
Levevilkår i Arktis
En af de opgaver Grønlands
Statistik har taget initiativ til,
er en sammenlignende un-
dersøgelse af levevilkår
blandt de oprindelige befolk-
ninger i hele Arktis. En op-
gave, som er en opfølgning
på den undersøgelse af leve-
vilkårene i Grønland, der
blev gennemført i 1994.
- Og det projekt venter vi os
meget af, siger Birger Poppel.
- Foreløbig har vi været i
stand til at rejse penge hos
Nordisk Ministerråd, Ba-
rentssekretariatet og Kom-
missionen for Videnskabeli-
ge Undersøgelser i Grønland.
Desuden har vi har fået stillet
midler til rådighed fra hjem-
mestyrets forskningspulje for
at finansiere projektet, hvis
første resultater forventes at
foreligge år 2001.
- Det er et af de gode ek-
sempler på, at vi som insti-
tution er i stand til at gå
»udenlands« og hente de
nødvendige midler til under-
søgelser, der også i høj grad
kommer Grønland til gode.
Og så tilføjer statistikche-
fen: et godt eksempel på, at
Grønlands Statistik, trods
begrænsede midler, gennem
de sidste 10 år har været i
stand til at opbygge en orga-
nisation; der også ude i den
store verden nyder respekt.
Naatsorsueqqissaartarfiup suliaasa pingaarnersaraat Ukiumoortumik Kisitsisitigut
Takussutissiaq. 600 sinnerlugit quppernilik, kisimiillunilu pilersaarusiortarpoq
iluserilersuillunilu Dorit Olsen. Uani oqaloqatigineqarpoq ilinniarnertuutut ikiortimit
qarasaasiamillu suleqataasumit Anders Thorsen Holm-imit.
Grønlands Statistiks flagskib er Statistisk Årbog. En sag på over 600 sider, der suverænt
tilrettelægges og layotes af Dorit Olsen. Her i samtale med en af studentermedhjælper og
edb-medarbejder, Anders Thorsen Holm.
FOTO: LIL-FOTO/LOUISE-INGER KOFIDON FOTO: LIL-FOTO/UOUISE-INGER KORDON