Atuagagdliutit - 15.07.1999, Side 12

12 • TORSDAG 15. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Fra København til
Thule i åben jolle
Robert Edwin Peary har med tre besætningsmedlemmer
begivet sig ud på en 7000 kilometer rejse over
Nordatlanten
KØBENHAVN(CSL) - Få
skridt fra den flere meter
høje isbjørne-statue ved lyst-
bådehavnen på Langelinie i
København vrimler det med
journalister og fotografer.
TV-stationer, aviser, uge-
blade og fagmagasiner er på
stikkerne denne formiddag,
selv om der er 30 grader i
skyggen. Men der er også
noget at komme efter. Et
usædvanligt eventyr er ved at
tage sin begyndelse.
Midt i den bagende som-
merhede, der får sveden til
at piske ned over den som-
merklædte forsamling, står
fangeren og eventyreren
Robert Edwin Peary med et
bredt smil under sin blå
kasket. Om få minutter
begynder han en dristig sej-
lads i åben jolle, der de
kommende måneder skal
føre ham og hans tre besæt-
ningsmedlemmer til Thule.
En strækning på godt 7000
kilometer, hvis vejr og vind
ellers tillader.
Flere etaper
Ekspeditionens formål er
over tre år at besejle Grøn-
lands øst- og vestkyst samt
Canadas, Alaskas og det rus-
siske ishav på moderne eski-
moisk vis, altså med jolle og
påhængsmotor. En strækning
den 42-årige Robert vil gen-
nemføre sammen med Frede-
rik Solberg Lynge (42), der
stammer fra Uummannaq og
er ekspeditionens filmmand.
Russeren Alexander Zyria-
nov (42), der skal fungere
som ekspeditionens tolk og
kendtmand i Sibirien. Og
danskeren Anders Bilgram
(36), der ledede Nordvest-
passage-ekspeditionen og
som har gennemført lignende
ekspeditioner langs Grøn-
lands østkyst. På en af ekspe-
ditionens senere etaper vil
danskeren Eske Willerselv
(27), biolog og tidligere pels-
jæger i Sibirien støde til.
Den orange Poca jolle med
de to kraftige Suzuki på-
hængsmotorer på hver 140
HK vugger blidt i havnen,
intetanende om de kommen-
de måneders strabadser.
En proppet jolle
Robert Peary, der er født i
bygden Siorapaluk i Thule-
distriktet og oldebarn til den
berømte polarforsker, der
nåede Nordpolen som den
første, hopper fra båden ind
på kajen. Han fingererer et
fald og tilsætter sit kunst-
stykke et lille skrig. Eit kvin-
de skærer grimasse. Hun tror
det værste. Så lyser Peary op
i et stort grin og begiver sig
smilende hen til hende.
Et besætningsmedlem gri-
ber straks chancen og peger
ind mod København.
- Hej Robert, det er der-
inde, Det Kongelige Teater
Grønlands Hjemmestyre
Direktoratet for
Boliger og Infrastruktur
Bygninger til salg
Bygn. nr. 229
Aasiaat samt
Bygn. nr. 611, 647 og
920 Maniitsoq
I forbindelse med den igangværende
privatisering af Amutsiviit udbydes
under forudsætning af Grønlands
Hjemmestyres endelige godkendelse
ovennævnte bygninger til salg til
overtagelse snarest muligt.
Bygningerne nr. 611, 647 og 920
Maniitsoq, der for øjeblikket
anvendes af Amutsiviit som uop-
varmede lagerhaller, er på hen-
holdsvis ca. 260, 200 og 200 m2.
Bygning nr. 229 Aasiaat, der for øje-
blikket er lejet ud, men kan opsiges
med kort varsel, er på ca. 80 m2.
Bygningerne overtages i den
stand de er og forefindes uden
nogen garanti fra sælgers side.
Der kan afgives pris på enkeltvis
eller samlet overtagelse.
Tilbudet der fremsendes til neden-
nævnte adresse, skal for at kom-
me i betragtning, være modtaget
senest den 15.08.99.
Grønlands Hjemmestyre forbehol-
der sig ret til at kunne vælge frit
mellem de indkomne tilbud og at
kunne forkaste dem alle.
Den hvis tilbud antages, skal inden
14 dage efter der er givet meddelel-
se af accepten, stille sikkerhed for
den festsatte betaling i form af kon-
tantdepot eller lignende.
Interesserede kan ved skriftlig
henvendelse til nedennævnte
adresse, få tilsendt situationsplan
for de udbudte bygninger.
GREENLAND RESOURCES A/S
Consulting Engineers & Planners
Pilestræde 52 • 1112 København K
Tlf. (00945) 33 69 34 95 • Fax (00945) 33 69 34 96
E-mail: baseselskab@ghsdk.dk
Benziina 800 liter umiatsiap orsussamaatigaa. Peqataasut pujortartutuaata cigaritsinut
taarsiullugu sukuloorniarpoq.
Ikke færre end 800 liter benzin er ombord på jollen. Så ekspeditionens enlige ryger har
fået besked på at skifte cigaretterne ud med skrå.
ligger, hvis du gerne vil
optræde, siger han.
Galgenhumoren og frisk-
fyr-mentaliteten er i top. Og
der bliver sikkert også brug
for den. Jollen er proppet
med 800 liter benzin, telt,
overlevelsesudstyr, satelit-
telefon, madforsyninger og
hvad ekspeditions-deltagerne
ellers skal bruge på en lang-
fart af denne art, hvor den
enlige ryger på grund af
brandfare har indvilliget i at
udskifte smøgen med en god,
gammeldags skrå.
En kulturrejse
- De har lovet godt vejr de
næste par dage, så vi forven-
ter ikke problemer, når vi
krydser Nordsøen til Norge.
Herfra sejler vi videre til
Shetlandsøerne, Færøerne,
Island og Grønland. Hvor
langt vi når afhænger af natu-
rens luner. Vi satser på at
komme helt til Thule, altså
en sejllads på 7000 kilo-
meter. Vi starter imidlertid
senere end beregnet, så det
vil være godt nok, hvis vi
blot kommer til Nuuk, hvil-
ket betyder en sejllads på
5000 kilometer. Men meget
afhænger af storisen. Den
kan meget vel komme til at
bestemme, hvornår vi stop-
per, og hvor vi genoptager
sejlladsen næste år, siger
Robert Edwin Peary, der er
kaptajn og isekspert på turen,
der har fået navnet Polarpas-
sage 2000.
Peary, der har levet som
fanger i Thule-distriktet, er
ikke ukendt med ekspeditio-
ner. Han deltog i ekspeditio-
nen Nordvestpassagen i
1995, der også foregik i jolle.
Men for Peary er Polarpas-
sage 2000 ikke endnu en eks-
pedition, der skal forsøge at
slå en rekord eller indskrive
sig i Guiness Rekordbog.
- Under Nordvestpassage-
ekspeditionen blev min inte-
resse for inuitter i andre ark-
tiske egne vakt. Derfor er
dette mere en slags kultur-
rejse end en ekspedition. Det
gælder om at møde andre
inuitter. Se hvordan dejager,
fisker og lader sig transpor-
tere, fortæller Robert Peary,
som mener, at der godt kun-
ne komme en bog ud af op-
levelserne. Men det er ikke
noget, han har nærmere pla-
ner om. Det vil vise sig.
Ligesom kun tiden kan vise,
hvor langt de fire eventyrere
vil komme i deres åbne jolle,
som afhængig af vejrsituatio-
nen skiftevis vil sejle for en
eller to motorer.
Foreløbig satser ekspedi-
tionsdeltagerne på at nå
Grønlands sydkyst inden for
en måned. Og hvilken må-
ned. På havet kommer de til
at sove i deres overlevelses-
dragter under åben himmel,
mens teltet kun slås op under
de korte ophold i land eller
eventuelt på isen. Provianten
består af dåsemad og andet
langtidsholdbart. Det er dog
deltagernes tanke at supplere
menukortet med friskfange-
de fisk. Hvordan det hele
spænder af, vil senere blive
formidlet gennem foredrag,
lysbilleder, udstillinger, ar-
tikler og film.
Langelinie-mi angallatit nuannaariutit talittaifiani nanorsuaq isiginnaartuliidlugu
angalaniartut sisamat inuulluaqquneqarput, umiatsiaat ungataaniippoq.
En store isbjørn ved lystbådehavnen på Langelinie var vidne til afskeden med de fire
ekspetionsdeltagere, hvis båd ses i baggrunden.
ASS./ FOTO: AG Assv FOTO: AG