Atuagagdliutit - 05.08.1999, Side 21

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 5. AUGUST 1999 • 21
Vi skal se at komme
videre uden ængstelse
Af Bodil M. Kleist, uddannet
alkolog
Jeg vil kommentere forman-
den for de uddannede pæda-
goger, Holger Simonsens
indlæg i AG tirsdag den 13.
juli 1999:
Man bliver noget forbavset
over at læse, at arbejdsvil-
kårene for pædagoger er,
som formanden fortæller.
Vi har meget hårdt brug for
de uddannede pædagoger her
i Grønland, men det fremgår
tydeligt, at pædagogernes vil-
kår er meget vanskelige. Det
er tydeligt, at bestyrelsen i
pædagogernes organisation
har været meget passiv!
Jeg ved ikke, hvilke initia-
tiver pædagogernes bestyrel-
se vil tage for at forbedre
medlemmernes vilkår?
Mon medlemmer blot er
tilfredse med deres bestyrel-
ses arbejde?
Enhver, der bliver truet på
sin arbejdsplads af sine kli-
enter, bør kunne søge hjælp i
sin fagforening: Få oplyst
sine rettigheder, blive trøstet
og hjulpet samt taget alvor-
ligt. Når den truede oplever,
at truslen er alvorligt ment,
har vedkommende ret til -
med støtte fra sin organisati-
on - at anmelde hændelsen
til politiet!
Man er ved at oprette
krisehjælp på skolerne, som
medarbejdere kan henvende
sig til. Lærerstaben, der skal
yde krisehjælp, holder strate-
gimøder. De skal have nogle
hjælpemidler klar, for de har
pligt til at støtte den lærer,
der har hjælp behov. Hvis
gruppen mener, at en lærer-
kollega behøver hjælp, kan/
skal de henvende sig til ved-
kommende og få en samtale
med ham. De skal støtte og
opmuntre ham, hvis han har
problemer, og give ham råd.
Denne gode idé kan også
bruges på andre arbejdsplad-
ser.
Giver pædagogernes fore-
ning, ligesom lærernes, sine
medlemmer mulighed for
regelmæssige, intensive kur-
ser?
Lærerne får hvert år tilbudt
mange kurser, der har med
undervisning at gøre. Ved
skoleårets slutning indsender
man et ansøgningsskema
med de ønsker om kurser,
man har det kommende år.
Søger man flere forskellige
kurser, har man større chance
for at deltage, og det kan
man få meget ud af!
Lærerne bliver ikke truk-
ket i løn, når de deltager i
kurser. Jeg ved ikke, hvad
medlemskontingentet bliver
brugt til i pædagogernes for-
ening, men man kan sikkert
bruge pengene bedre. Penge-
ne er medlemmernes og skal
bruges på dem!
Er personalet i vuggestuer,
børnehaver og døgninstituti-
oner i øvrigt selv åbne nok
for de tilbud, samfundet stil-
ler til rådighed? Hvis man er
lidt opsøgende, er der for
eksempel mulighed for at få
en specialist til at komme ud
i institutionen, så alle medar-
bejderne på én gang kan få
nye input.
Alle arbejdspladser har
mulighed for sådan et besøg.
Om den slags finder sted
kommer blandt andet an på
arbejdspladsens ledelse. En
god leder er aktiv og åben for
fornyelse. Med en god leder
bliver medarbejderne også
aktive og åbne for at snakke
om problemer.
På behandlingscentret Qa-
qiffik er vi alle klar over dis-
se ting. På Qaqiffik, hvor
både alkoholikere, deres fa-
milie og kolleger deltager i
behandlingen, går vi meget
op i information, holder fore-
drag og diskuterer-meget.
Her igennem kan man få
mange vigtige oplysninger og
forslag til, hvad man eventu-
elt kan gøre for at komme
over problemer, der ikke bare
har med alkohol at gøre.
Vi grønlændere udnytter
vore muligheder for at få
hjælp for lidt. Det skyldes, at
vi selv er ængstelige for at
blive involveret i problemer.
Men vi må videre uden æng-
stelse. I forhold til andre vel-
færdssamfund er vi for tilba-
geholdene med hensyn til at
få løst problemer!
Det er nødvendigt, at perso-
nalet i børneinstitutioner er op-
mærksomme på forældre, der
har problemer. Personalet skal
være opmærksomme på bøm,
som er udsat for omsorgssvigt.
Sker det, har pædagogerne
pligt til at reagere.
Børn, der lever under dår-
lige forhold skal hjælpes.
Når vi støder på et barn, der
lever under dårlige vilkår, er
det vores pligt at reagere. Vi
skal tage skridt til at værne
om barnet!
Hvis vi er vidende om, at et
nærtstående familiemedlem
svigte sine bøm, er vi alle
forpligtet til at reagere ved at
henvende os til socialvæse-
net. Det gælder også, hvis vi i
vores egen by støder på folk,
der svigter deres bøm.
Jeg ved, at vi i mange til-
fælde bare ser passivt til, når
forældre svigter deres bøm.
Vi har travlt med at bagtale
forældrene. Vi synes, det er
for meget og synes, det er
mærkeligt, da vi ikke selv
kan finde på sådan noget.
Denne dårlige uvane med at
se passivt til, skal vi ændre
på. For vi er alle medansvar-
lige for, at de grønlandske
bøm er sunde og raske.
Når vi følger lidt med i
vores omverden og ser på,
hvordan de tackler proble-
mer, kan vi lære noget af
dem. Vi kan tage lidt inspira-
tion her og der. Vi skal være
åbne for at udnytte andres
erfaringer.
Vi voksne må være stær-
kere og mere modige for at
hjælpe bøm, der vokser op
under dårlige vilkår. Det
handler om at forhindre
kedelige, sørgelige og ulyk-
kelige hændelser.
Unge med problemer, der
er vokset op under dårlige
forhold og har begået kedeli-
ge og ulykkelige handlinger,
har berørt os alle smertefuldt.
Måske kunne det have været
undgået, hvis de i tide havde
fået den nødvendige hjælp.
Den sørgelige og uhyggelige
hændelse er vi alle medan-
svarlige for. Vi kan ikke
komme uden om, at vi alle er
skyldige.
I de tilfælde, hvor vi skulle
have været opmærksom, luk-
ker vi øjnene for at benægte
virkeligheden. Vi må kunne
se virkeligheden i øjnene,
åbne øjnene, ærligt indrøm-
me begivenheder og indse, at
vi alle har fejlet. Vi skal hver
især tage ansvaret og ikke
spille Sorteper videre til
andre. Vi skal se os selv efter
i sømmene og ikke blive ved
med at sparke på andre. Når
vi selv har rettet op på tinge-
ne, kan vi begynde at påpege
andres fejl.
Til sidst vil jeg sende en
hjertelig kondolancehilsen til
familien til den dræbte Finn
Clausen. Må Gud den barm-
hjertige være med jer i jeres
store sorg og give jer styrke.
Endvidere vil jeg ønske
familien til de to unge mænd
alt godt i denne hårde tid, og
må Gud den nådige og tilgi-
vende være med jer i disse
hårde dage.
Grønlands Hjemmestyre
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur søger
AC-fuldmægtige, I IT-koordinator
og I kontorfuldmægtig
Der er en række stillinger ledige i Direktoratet for Boliger og
Infrastruktur som AC-fuldmægtige samt 1 stilling som IT-koor-
dinator og 1 stilling som kontorfuldmægtig til besættelse sna-
rest eller efter aftale.
Direktoratet er opdelt i 4 afdelinger: Et Ministersekretariat,
Trafikafdeling, Energi- og Kommunikationsafdeling, samt en
Bygge-, Bolig- og Anlægsafdeling.
Ministersekretariatet:
Ministersekretariatet varetager sekretariatsfunktionen for det
politiske og administrative område i betjeningen af landssty-
reområdet og Direktoratet. Det indebærer bl.a. en koor-
dinerende funktion i forholdet til Landsstyret, Landstinget og
dets udvalg.
Afdelingen varetager ligeledes i en økonomisk stabsfunktion
den finanslovsmæssige koordinering samt en række økonomi-
ske analyser inden for Direktoratets ressort. Derudover vare-
tager et juridisk kontor bl.a. søfarts- og luftfartslovgivningen,
samt forbrugerlovgivningen.
Desuden har Ministersekretariatet ansvaret for den eksterne
såvel som den interne information samt journal- og arkivfor-
hold og øvrige kontorforhold i Direktoratet.
Trafikafdelingen:
Afdelingen varetager behandlingen og koordineringen vedr.
udviklingen af den interne trafikstruktur - herunder skibs- og
lufttrafiksystemet, lufthavne og rederidrift for både passage-
rer og gods.
Afdelingen varetager ligeledes opgaver i forbindelse med kom-
mercialisering af den interne godstransport med skib, tilpas-
ning af omkostningsstrukturen i distriktsbeflyvningen samt
udarbejdelse af servicekontrakter på trafikområdet.
Desuden behandles øvrige spørgsmål vedr. trafikstrukturen
samt myndighedsbehandling i relation til tilladelser mv., samt
kontakten til Statens Lufthavnsvæsen og øvrige aktører og
samarbejdspartnere på trafikområdet.
Energi- og Kommunikationsafdelingen:
Afdelingen har den overordnede juridiske, økonomiske og
planlægningsmæssige forvaltning af energi- og vandforsyning.
I samarbejde med energiforsyningens og vandforsyningens
aktører medvirker afdelingen på departementalt plan til at ska-
be energiøkonomisering, besparelser og et effektivt produk-
tions- og forsyningssystem.
Opgaverne gennemføres ofte ved hjælp af projektorienterede
fremgangsmåder. Kontaktfladen dyrkes til virksomheder,
organisationer og borgere i almindelighed, og finder sted både
på det interne område og til nordiske, canadiske og europæiske
politiske og andre samarbejdsparter.
På kommunikationsområdet varetager afdelingen departe-
mentale opgaver for teletjenester, telenet og for radiokommu-
nikation. I samarbejde med IT- og telekommunikationsområ-
dets forskellige aktørere, er det målet, at kommunikationsmu-
lighederne skal overvinde de fysiske afstande internt såvel na-
tionalt som internationalt. Aktørerne rækker fra store virk-
somheder til helt små virksomheder.
Med økonomiske, juridiske og politiske virkemidler under-
støttes demokratiet og den enkeltes indflydelse. Afdelingen er
sekretariat for et nyligt nedsat IT-råd, hvis første opgave er at
formulere en national IT-strategi.
Bygge-; Bolig- og Anlægsafdelingen:
Afdelingens arbejdsområder omfatter departementale og
myndighedsmæssige funktioner og varetager Hjemmestyrets
bygherre- og investorinteresser.
Inden for en række områder som boligbyggeri og -forvaltning,
bygge- og anlægsvirksomhed, fysisk planlægning, arealadmi-
nistration, brand og redning samt sprængstoffer varetager afde-
lingen den myndighedsmæssige behandling og koordinering.
Afdelingen forestår desuden central koordinering af Hjemme-
styrets overordnede anlægsplanlægning og samordning mel-
lem den fysiske og budgetmæssige planlægning i forbindelse
med de politiske og administrative retningslinier for en udvik-
ling af bolig- og anlægsområdet i Grønland.
Afdelingens nuværende bemanding er tværfaglig, men består
fortrinsvis af teknisk uddannede medarbejdere.
Generelt:
Stillingerne ønskes besat med personer, der i et uformelt mil-
jø kan arbejde selvstændig og struktureret med forskelligarte-
de opgaver inden for Direktoratets samlede ressortområde. Der
er tale om stillinger med store personlige og faglige udfor-
dringer tæt på det politiske system.
Erfaring fra tidligere beskæftigelse i offentlig regi vil være en
fordel, men ingen betingelse.
Ansøgere kan evt. selv angive, hvis der søges om ansættelse i
en specifik afdeling.
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til til- og fratrædel-
sesfrirejser og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædel-
sestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands
Landsstyre og pågældende forhandlingsberettigede organi-
sation. Tjenestestedet er for tiden Nuuk.
Der vil til stilingen kunne anvises bolig for hvilken der beta-
les husleje, depositum m.v. efter de til enhver tid på stedet gæld-
ende regler. Der må dog påregnes ventetid på anvisning af bo-
lig på grund af boligsituationen i Nuup Kommunea.
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan indhentes
ved henvendelse til direktør Jens K. Lyberth på telefon 34 54
04 eller kontorchef Thorkild Videbæk på telefon 34 54 11.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæf-
tigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser m.v., fremsendes, tyde-
ligt mærket med stillingsopslagsnummer 634 til:
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
Postbox 909, 3900 Nuuk
Telefon 34 54 00 . Telefax 34 54 10
Ansøgningsfrist: Ansøgninger til stillingerne AC-fuldmægtige, IT-koordinator og kontorfuldmægtig skal være
Direktoratet i hænde senest 20. august 1999.
Direktoratet varetager den overordnede administration, planlægning og styring af et ressortområde omfattende bl.a. bolig- og anlægsområdet,
samt trafik-, energi- og telekommunikationsområderne. Direktoratet har herudover det overordnede ledelses- og bevillingsmæssige ansvar for
Mittarfeqarfiit, Nukissiorfiit og Asiaq.
Lastbilchauffører
Til kørsel med last- og oliebiler søges et antal
absolut stabile og ædruelige chauffører. Kørekort
minimum kategori C (lastbil). Henvendelse (gerne
fax/mail) bedes rettet til:
!uis*> LASØ Upernavik ApS
lir Postbox 52 - 3962 Upernavik
Tlf. 96 14 69-Fax 96 14 16
e-mail: lasoe.upv@greennet.gl