Atuagagdliutit - 10.08.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 10. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Qimmit iisinngiimiamerlu
ROYAL GREENLAND pillugu oqallittuar-
neq piffissami kingullermi nutaamik tun-
ngavissaqalerpoq. Aalisartut naammagit-
taalliutigaat niuemermik misiligaanermi
ajomikunngorsimanertik, tamatumani pine-
qanngimmat aalisamermik inuussutissarsiu-
teqamermi pisariaqartitsineq. Tamatumun-
nga atatillugu ilisimatinneqaipugut nunanut
allanut tuniniaasarfik annertuumik nutaa-
mik aaqqissuunneqaraluarluni suli ajomar-
torsiortoq.
Tamanna pissutigalugu eqqarsaatiginngit-
suugassaanngilaq Royal Greenland qanoq-una
ingerlanniameqartoq. Suliffik pisortallu Nam-
minersomerullutik Oqartussanit sunik-una
suliassinneqarsimasut. Sunaana pineqartoq?
UKIUNI KINGULLERNI arlalissuami su-
lissutigineqarsimavoq Royal Greenland-ip
imminut akilersinnaasumik ingerlatilemis-
saa. Namminersomerusut piumasarisima-
vaat aningaasatigut angusaqartoqamissaa,
tamannalu misilinneqarsimavoq pitsaaneru-
sumik pilertomerusumillu periaaseqalemis-
samik aaqqissuussinikkut, pisariillisaanik-
kut sutigullu tamatigut pitsanngorsaanikkut.
Suliassarli ajomakusoorsimavoq, tassami
ilaatigut naalakkersuisut paarlagaattut ulap-
putigisarsimavaat suliffeqarfissuup suliffis-
saqartitsinissaa inuiaqatigiinnullu kiffar-
tuussinissaa, tamannalu naleqqutinngilaq
suliffimmik ingerlatsinermut pisariillisak-
kamut niuemerlu tunngavigalugu ingerlan-
neqartumut.
Kisiannili Royal Greenland-ip namminer-
somerusut paasitikkiartorsimavai politik
niuemerlu avissaartinneqartariaqartut. Taa-
maattumik niuerfiup ajomersaa avissaartin-
neqarsimavoq namminersomemsunullu tu-
nineqarsimalluni. Nuka A/S aalisakkanik
tunisassiomermi politikimut tungasortaanik
isumaginniffiussaaq, Royal Greenland ani-
ngaasanik iluanaamiamermik isumaginnis-
salluni.
Taamaattumik Royal Greenland-ip sulias-
sani isigaa pitsaanerpaamik angusaqarfiu-
sussatut. Suliffeqarfissuup kaaviiaartitani
suliaqarfinilu naleqqussartuarpai, suliami
ajunnginnerpaamik kinguneqamissaat
anguniarlugu.
Taamatut »iluanaameq« tunngaveqarta-
riaqanngilaq sapinngisamik kaaviaartitsi-
nermik, sapinngisamik aalisakkanik amerla-
nerpaanik tunisiffiunermik. Imaassinnaavoq
tunisassiomeq pisariinnemlersoq angusallu
pitsaanemlersut kaaviaartitat ikilinerisigut
aamma annikinnerusumik tunisiffiunikkut.
Taamaattumik aalisartut isumaqarput
ajomikunngorsimallutik.
SOORLU ROYAL GREENLAND-ip ukiu-
ni kingullemi sulissutigisimagaa sapinngi-
samik aalisartunik pinngitsuuinissaq. Ukiut
marlussuit matuma sioma isumaqatigiissutit
atorunnaarsinneqarput. Aalisakkat assigiin-
ngitsut marluk-pingasut Royal Greenland-ip
sinneqartoorutigisinnaasaasa akii kisimik
isumaqatigiinniutigineqarsinnaapput. Sin-
neri soqutigineqanngillat. Taamaattumik
aalisartut aalisakkanik allanik piniartaria-
qanngillat.
Oqartoqarsinnaavoq Royal Greenland-ip
anguniarsimagaa ingerlatsinissani sapinngi-
samik aalisakkanik ikinnerpaanik tunisas-
siomermigut. Tamatuma assipalugaa qim-
meq sungiusameqartoq sapinngisamik neri-
naveersaaqqullugu. Iluatsilersorlu qimmeq
toqusaraaq.
AALISARTUNIT inuiaqatigiinnillu taman-
na isigalugu ineriartomeruvoq ajorluinnar-
toq. Royal Greenland-ip suliassinneqamera
ajorsimavoq. Nunami allamik suliaqarfiun-
ngingajattumi isumagisariaqarparput aali-
samerup sapinngisamik atorluamiameqar-
nissaa. Aalisartut aalisakkat nerineqarsin-
naasut tamaasa tunisinnaasariaqarpaat, nali-
minnik akilersillugit. Tamanna eqqarsaati-
galugu erseqqippoq tunisassiomermi nuna-
nullu allanut tuniniaanermi aaqqissuussineq
allatorluinnaq ingerlanneqassasoq, KGH-p
nalaani pissusiusoq ingerlateqqinneqarsi-
masoq.
Suliffeqarfissuaq taamaallaat aningaasa-
nik iluanaamiarfiusoq inuussutissarsiomik-
kut niuemikkullu soqutigisanik isumagin-
nissinnaanngilaq, inuiaqatigiinni ingerlatani
suni tamani. Taamatullu Nuna A/S qitisu-
mik inissisimasoq taamaaliorsinnaanngilaq.
Royal Greenland taamatut aaqqissuunne-
qarsimasoq - aammalumi Nuka A/S - nu-
nami nunap iluani atassutigissaartumi su-
miiffiillu imminnut qanittumiiffigisaanni
immaqa ingerlalluarsinnaavoq. Kalaallit
Nunaannili tamanna assinguneruvoq allaf-
fimmi aaqqissuussinermut, iluamik sulianik
takusaqarfiusinnaanngitsoq.
PIFFISSANNGORPOQ naalakkersuisut
Inatsisartullu aalisartut isiginnittamerattut
isiginnilemissaannut. Kamannarpoq naam-
maginanngilluinnarlunilu imaani aalisaga-
lippassuarmi angalalluni pisarisinnaasallu
tamaasa tunisinnaanagit. Erseqqipporlu
angusaqamissaq eqqarsaatigiinnarlugu tu-
nisinermik unitsitsinemp akerlilemiameqar-
tamera, aalisartut aalisakkerivinnilu sulisut
sussakkeerlugit.
Aalisakkanik nunanut allanut tuniniaa-
nermi, piginnittuunermi, qitiusumik aqutsi-
nermi minnerunngitsumillu suliassinneqar-
nermi aaqqissuussinemp nalileqqinneqar-
nissaanut piffissanngorpoq.
ROYAL GREENLAND nutaamik aaqqis-
suunneqamermini, namminersortutut asser-
suunneqarsinnaasoq, amigartoortuaannaru-
ni Royal Greenland-ip kalaallini inuiaqatigi-
inni inissisimanerata nalileqqinniameqar-
nera sukkanerusumik isumagineqartariaqar-
poq.
Taava paasinarsissagaluarpoq angusima-
gipput neriukkaluartugut qimmit perlerarlu-
tik toqoralersut...
Om hunde og faste
DEN UENDELIGE debat om Royal Green-
land har de senere tid fået ny næring. Fisker-
ne klager over, at de - set ffa styrehuset - bli-
ver Sorteper i et forretningseksperiment, der
ikke har meget med fiskerierhvervets behov
at gøre. Samtidig får vi nu at vide, at eks-
portvirksomheden på trods af en gennemgri-
bende reorganisering alligevel har proble-
mer med at holde skmen i vandet.
På den baggrund kan man ikke lade være
med at spekulere over, hvad meningen med
Royal Greenland egentlig er. Hvad er det for
en opgave, virksomheden og dens ledelse
har fået stillet af Grønlands Hjemmestyre?
Hvad går det hele ud på?
DE SIDSTE mange år har Royal Grenland
arbejde på at blive en rentabel virksomhed.
Hjemmestyret har forlangt, at den skulle
give økonomiske resultater, og det har været
forsøgt gennem stadig rationalisering, effek-
tivisering og forbedringer i alle led.
Men det har været en vanskelig opgave,
for dels har skiftende landsstyrer haft travlt
med at drive beskæftigelses- og befolk-
ningspolitik med virksomheden, og det er
uforeneligt med en rationel, forretningsori-
enteret dritsform.
Men efterhånden har Royal Greenland
haft held til at få hjemmestyret til at forstå,
at politik og forretning må skilles ad. Derfor
er den økonomisk dårlige del af forretnin-
gen nu udskilt og solgt til hjemmestyret.
Nuka A/S skal beskæftige sig med den poli-
tiske del af fiskeproduktionen, Royal Green-
land med den såkaldt kommercielle.
Royal Greenland ser det altså som sin
opgave at give det bedst mulige resultat.
Virksomheden tilpasser hele tiden sin
omsætning og sine aktivitetsområder, så den
får mest muligt ud af sin indsats.
Dette »udbytte« bygger ikke nødvendigvis
på størst mulig omsætning, størst mulig ind-
handling. Det kan være, at produktionen blev
mere rationel og resultaterne bedre med en
mindre omsætning, mindre indhandling.
Det er derfor, fiskerne mener, de bliver
Sorteper.
DET ER, SOM OM Royal Greenland de
senere år har arbejdet på at gøre sig så uaf-
hængig af fiskerne som muligt. Aftalerne
blev for et par år siden opsagt. Kun priserne
på de to-tre arter, som netop Royal Green-
land var i stand til at præstere et overskud
på, kunne diskuteres. Resten havde ingen
interesse. Fiskerne kunne ligeså godt lade
være med at fange andre arter.
Man kunne sige, at Royal Greenland har
arbejdet på at klare sig uden ret mange fisk.
Det svarer nogenlunde til at træne sine hun-
de til at lade være med at æde. Lige som det
er ved at lykkes, dør de.
FRA FISKERNES og fra det øvrige sam-
funds synsvinkel er det en gal udvikling.
Royal Greenlands opgave har været forkert.
I et land, hvor vi stort set ikke har andet at
give os til, må vi sørge for, at fiskeriet
udnyttes så bredt som muligt. Fiskerne skal
kunne sælge alle de spiselige arter, de fan-
ger, til den pris de er værd. På den baggrund
er det klart, at strukturen i produktions- og
eksporterhvervet skal være en helt anden
end den, vi har bygget videre på fra KGH’s
epoke.
Én stor strømlinet virksomhed, der bare
skal give penge, kan ikke varetage de
erhvervsmæssige og forretningsmæssige
interesser helt ud i de yderste forgreninger
af samfundet. Det kan et centralt placeret
Nuka A/S heller ikke.
Royal Greenland-strukturen - og Nuka
A/S for den sags skyld - havde måske kun-
net fungere i et land med en effektiv infra-
struktur og korte afstande. Men i Grønland
forekommer den i højere grad som en skri-
vebordsmodel, der ikke levner mulighed for
overblik.
DET ER PÅ TIDE, at landsstyret og Lands-
tinget tager fiskernes briller på og prøver at
se tingene fra deres vinkel. Det er frustre-
rende og håbløst at sejle rundt i et farvand
med mange flere fisk, end man kan få lov at
indhandle. Og det er klart, at man søger at
gøre oprør imod resultat-fikserede indhand-
lingsstop, der ikke tager hensyn til fiskere
og fabriksarbejdere.
Det er på tide at revurdere strukturen i
fiskeeksporten, ejerforholdet, den centrale
styring og frem for alt opgaven.
HVIS ROYAL GREENLAND i sin nye
organisation, der jo placerer virksomheden
sammenligneligt side om side med de priva-
te, ikke kan præstere andet end underskud,
så må der sættes ekstra fart på revuderingen
af Royal Greenlands placering i det grøn-
landske samfund.
For så kunne noget alligevel tyde på, at vi
er nået derhen, hvor hundene trods alle gode
forhåbninger er begyndt at krepere af sult...