Atuagagdliutit - 10.08.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 10. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Mette Abelsen-
imut eqqaaniut
Mette Abeisen 16. juli
eqqissilluni toquvoq, a-
kornatsinniikkunnaarpoq.
Mette arnaavoq piu-
massuseqartoq, inuuner-
minilu assigiinngitsor-
passuamik soqutigisaqar-
tarsimasoq.
Mette siullerpaamik 50-
ikkut aallartilaarneranni
Aasianni naapeqqaarpara,
ernisussiortuusoq. Sulia-
minut tunniusimalluarluni
peqqinnissaqarfimmi su-
lilluartoq. Minnerunngit-
sumik 1953-imi Aasianni
børnelammelse amerla-
soorpassuamik eqquilluni
nappaataallarmat, taamani
amerlanngitsuinnaat qal-
lunaatut paasisarallarmata
suleqataalluarsimasut ila-
gaat.
Ukiut ingerlammata
Mette-p Marius Abeisen,
ilinniartitsisoq aamma
politikkeriusoq uitaaraa,
illoqarfinnilu assigiin-
ngitsuni najugaqartarput.
Mette aamma politikki-
mik soqutiginnittuuvoq.
Pingaartumik Nanorta-
lintmi kommunimi sulini-
uteqartarsimavoq, allaat
aamma borgmesteriusi-
malluni.
Radiukkut oqaaseqa-
rajuttarpoq, isummani na-
lunaarumasarlugu!
Mette aamma Arnat
Peqatigiinni ilaasortaa-
sarsimavoq, siulittaasuu-
sarsimallunilu.
Pikkorissuugami aam-
ma pinnersunik amminik
mersorneq nuannarisaraa.
Aamma taalliomiartarsi-
mavoq.
Mette Abeisen
Ajoraluartumik taama
piumassuseqqortutigal uni
isiminik akomuteqalerlu-
ni tappiillilluinnarluni al-
latut ajomartumik inuu-
nermini ukiut kingulliit
utoqqaat illuanni najuga-
qartariaqalersimalluni.
Uniinnaranili aamma
utoqqaqatimi akornanni
qiimmassaalluni assigiin-
ngitsunik suliniartuartar-
simavoq. Utoqqarni ni-
ngiuusup eqqartorpaa. 11-
larumatunermigut nuan-
nersumik isersimaqatini
nuannaarsartuartarsimal-
lugit.
Taamaattumik Mette-p
tamatigoorluni inuiaqati-
giinni suliniuteqarluarsi-
manera eqqaamattuinna-
rumavarput.
Mette-p eqqaaneqame-
ra ataqqinartuuli.
Allattoq Gudrun Chemnitz
Mindeord for
Mette Abeisen
Mette Abeisen gik stille
bort den 16. juli.
Mette var en kvinde
med gå-på mod, og havde
mange interesser, mens
hun levede.
Jeg mødte Mette for
første gang i 1950’erne i
Aasiaat, da hun arbejdede
som jordemoder. Hun var
en stabil medarbejder i
sundhedsvæsenet. Ikke
mindst da børnelammel-
sen rasede i Aasiaat i
1953, og der ikke var
mange, der kunne forstå
dansk, var hun en god
støtte.
Mette blev gift med
skolelæreren og politike-
ren Marius Abeisen, og
boede senere i forskellige
byer.
Mette har også selv
interesseret sig for poli-
tik. Ikke mindst arbejde-
de hun for Nanortalik
kommune, hvor hun en
overgang var borgmester.
Hun udtalte sig gerne i
radioen, for at markere
sine synspunkter.
Mette var medlem af
kvindeforeningen, og var
en overgang formand.
Hun lavede smukke
skindarbejder og skrev
digte.
Selvom hun havde stor
virkelyst, blev hun des-
værre i sine sidste leveår
næsten blind, og måtte bo
på alderdomshjem.
Alligevel opmuntrede
hun andre ældre med for-
skellige tiltag, fortæller
forstanderen. Hun havde
let til latter, og var derfor
vellidt af andre.
Derfor vil vi mindes
Mette som en, der arbej-
dede for befolkningen.
Æret være hendes min-
de.
Gudrun Chemnit
Losningsfirmaerne i Nuuk mangler personale trods 550 Nuummi 550-it missaannik sulijfissaaleqijfiusumi,
arbejdsløse i byen. usingiaasartut namminersortut sulisussaaleqipput.
Nuummi usingiaasartussaaleqineq
Illoqarfik 550-it missaannik suliffissaaleqiffiusoq usingiaasartussaaleqivoq
(LB)- Nuummi usingiaasar-
tut namminersortunit inger-
lanneqartut aasaanerani kilis-
aatit tikittut usingiameqar-
nissaannut sulisussaaleqiler-
simapput, naak illoqarfimmi
suliffissaaleqisut 550-it mis-
saanniikkaluartut.
Nuup kommunia innuttaa-
sunut nalunaaruteqarpoq,
usingiaasartunik amigaa-
teqarneq ingerlaannassappat,
kilisaatit illoqarfmnut allanut
tunisiartortalersinnaanerat
aarleqqutigineqartoq. Ta-
mannalu ajornartorsiut usi-
ngiaasarfiit taakkunanngalu
atuisut isumaqataaffigaat.
Sulisussaaleqisaqaagut
Suliffeqarfiit namminersor-
tut usingiaanermik suliaqar-
tut Nuummi marluupput.
Taakkulu sulisumik nikerar-
tuarnerat sulisussaaleqisar-
nerlu ukioq manna junimi
julimilu malugilluarsima-
qaat.
- Annerpaamik sulisorisin-
naasaraluarpavut inuit 40-t,
tamannali qaammatini ki-
ngullerni ajornartorsiutigi-
sarparput, Edvard Niklassen
Usit-ni piginneqataasoq o-
qarpoq. Taassuma sulisut
nikerartuameri paasisinnaal-
luarpai, tassamigooq oqi-
maatsulerinermi sulisut »
nungullartarmata« taamaa-
sigaangamillu suliartoqqin-
nissartik nakeriunnaartarlu-
gu.
- Allatut ajornartumik
inussaalatsileraangatta ani-
ngaasarsiat qaffaaffigilaame-
risigut iluarsiiniarsarisarpu-
gut, taassumallu saniatigut
bonus-isitsisarluta, Edvard
Niklassen oqarpoq.
Usingiaasartut aappaat
Qarsoq sulisussaqamiamer-
minnut ajornartorsiuteqar-
puttaaq. Thomas Isboseths-
enip oqaluttuaraa kinguller-
mik Nuup kommuniata sulif-
fissaarsiuussisarfianut suli-
sussanik 30-nik pissarsiora-
luaramik taamaallaat inuk
ataaseq kisimi takkussima-
soq.
- Sulisussaaleqineq qaam-
matit naaneranni ulluniluun-
niit aningaasarsiffiusuni
ajornartorsiutiginerusarp ar-
put, Thomas Isbosethsen
oqarpoq.
Pif fissaa jaat
Usingiaasunik attartortartut
ilagaat, Polar Seafood. Taak-
ku kilisaataatitik tikissagaa-
ngata usingiaasartunut si-
umoortumik inniminniisar-
put.
- Qaammat kingulleq kili-
saataaterput tikimmat, usi-
ngiaasut amerlannginneri
pissutaallutik piffissarujus-
suaq atorlugu usingiarpaat.
Ilami naliginnaasumik usi-
ngiaasut 20-t missaanniitta-
raluartut taamani arfiniliin-
naapput, Jens Jørgen Egede
oqarpoq. Taamatut pisoqar-
tillugu kilisaatit aallalertu-
pallassinnaagaluit kinguar-
sameqartarput.
- Taanna kilisaat 200 tons-
inik useqarluni tikippoq,
ullullu marluk sinnilaarlugit
usingiarneqarluni. Ilumut
kilisaataatitta ilaat 400 tonsi-
nik useqarluni tikissima-
suuppat, taava immaqa aa-
tsaat ullut sisamat tamaa-
neereeruni aallaqqissagaluar-
poq, Jens Jørgen Egede nag-
gasiivoq.
Ulluni makkunani usingi-
aasunik sulisussaaleqinerup
ajornartorsiutaanera pillugu
usingiaasarfiutillit Nuup
kommunianit oqaloqatigis-
sallugit aggersameqarsimap-
put. Aaqqiissutaajumaartus-
sat pilersaarutillu saqqummi-
unneqarsinnaanngikkallartut,
Nuup kommunianeersup
John Lynge oqaatigaa.
Mangel på losningsfolk
på fiskerikajeme i Nuuk
Selvom der er 550 arbejdsløse i Nuuk, kan der ikke skaffes
losningsfolk nok til at klare trawlerne
(LB) - Trods byens cirka 550
arbejdsløse, mangler den pri-
vate losningsfirma i Nuuk
folk til sommerens losnings-
opgaver for trawlerne.
Nuup Kommunea har
udsendt en offentlig medde-
lelse om, at kommunen
nærer bekymring for, at man
bliver nødt til at sende traw-
lere til andre byer, hvis per-
sonalemangelen fortsætter.
Et synspunkt, som de lokale
losningsfirmaer og brugere
er enig i.
Vi lider af
personalemangel
Der er to private losningsfir-
maer i Nuuk. De to firmaer
har været mærket at stort per-
sonaleskift og generel perso-
nalemangel i juni og juli i år.
- Vi har maksimalt 40 stil-
linger, men har haft proble-
mer med at besætte dem de
seneste måneder, siger Ed-
vard Niklassen, medejer i
Usit. Han forstår, hvorfor
personaleskiftet er så stor.
Man bliver »slidt helt ned«,
når man arbejder for meget
med tunge ting, og konse-
kvenserne af det bliver, at
folk ikke længere har lyst til
at komme igen.
- Når personalemangelen
bliver for stor, sætter vi løn-
nen lidt op, udover den bo-
nusordning, vi har i firmaet,
siger Edvard Niklassen.
Også det andet lokale
losningsfirma har problemer
med personalet. Herfra for-
tæller Thomas Isbosethsen
fortæller, at firmaet kun fik
en mand, da de søgte 30 i
Nuup Kommuneas arbejds-
formidling.
- Vi har oftest problemer
med at skaffe folk ved ud-
gangen af måneden eller ved
lønudbetalingstid, siger
Thomas Isbosethsen.
Tidsspild
En af de virksomheden, der
bruger losningsfirmaeme er
Polar Seafood. Virksomhe-
den kontakter losningsfirma-
eme forud, når trawlerne er
på vej ind i land.
- Da en af vore trawlere
kom i land sidste måned,
blev der bmgt lang tid til
losning på grund af for få
folk i losningsfirmaet. Nor-
malt er der 20 mænd til at
losse et skib, men dengang
var der kun seks, siger Jens
Jørgen Egede. I sådanne
tilfælde bliver trawlerne for-
sinkede på det efterfølgende
togt.
- Den nævnte trawlerhavde
200 tons i lasten, og der blev
brugt lidt over to dage til
losningen. Hvis trawleren
havde haft 400 tons i lasten,
var der måske blevet bmgt
fire dage til losningen, slutter
Jens Jørgen Egede.
I disse dage har Nuup
Kommunea indkaldt los-
ningsfirmaeme til et møde.
John Lynge fra Nuup Kom-
munea oplyser, at man ikke
på nuværende tidspunkt kan
fremlægge nye ordninger og
planer for at rette op på situ-
ationen.
ASSJ FOTO: AG-ARKIV