Atuagagdliutit - 10.08.1999, Blaðsíða 14

14 • TIRSDAG 10. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Uumasunik illerswnermut inatsit
- eqqortumut alloriameq pitsak
Piniarnermili periaatsit naammaginanngilluinnartut suli akuersaarneqarput,
uumasut nakorsaat oqarpoq
KØBENHAVN (CSL) - Ka-
Uumasut illersorneqamissaannut inatsimmi nutaami qitsuit
atugassarisaat peqqissaartumik allassimapput, inatsilli
sakkortusineqartariaqarpoq tikaagulliit aamma
eqqarsaatigalugit.
Den nye dyrevæmslov beskriver blandt andet kattes forhold
særdeles grundigt, men den skal strammes op, så den også
handler om vågehvaler.
laallit Nunaanni qimmit qit-
suillu illersorneqarnissaan-
nut inatsit nutaaq ukiut ni-
kinneranni atuutilerpoq. Pi-
nerluuteqarsimasunut inat-
simmut naleqqiullugu inatsit
erseqqissumik oqaasertaler-
neqarsimasoq qimmit qitsuil-
lu inuiaqatigiinni inissisima-
nerannik. Taamaalilluni sior-
nagumut naleqqiullugu uu-
masut ajomannginnerusumik
illersorneqarsinnaalerput,
tassami najugaqarfimmi
kredsdommerip pinerluute-
qarsimasunut inatsimmik
nassuiaaneratigut pisinnaa-
junnaannat ilumut uumasu-
nik naalliutsitsisoqarsima-
nersoq.
Naallu inatsit eqqortumik
alloriarnerugaluartoq, taa-
maattoq suli amigaateqar-
poq, uumasut nakorsaat
Niels Wøldiche Pedersen
isumaqarpoq, inatsisip oqaa-
sertassaanik ilusilersueqataa-
simasoq, 1995-imiit 1998-
imut Ilulissani uumasunut
nakorsaatilluni.
Piniamermi periaatsit
- Qularutissaanngilaq Ka-
laallit Nunaata nunarsuarmi
tusaamaneqamera ajoquser-
neqassammat ilisimaneqaler-
pat qassutinik puisinniarto-
qartartoq, puisillu ipillutik
kigaatsumik toqujartortartut.
Kikkut tamarmik paasisinna-
avaat piniartut pinngortita-
mik atuinerat, taamatulli pi-
niariaaseq akuersaarneqar-
sinnaanngilaq. Qisuariarto-
qarsinnaavoq qanga Green-
peace-p qisuariameratut ittu-
mik.
- Taama aamma pisoqas-
saaq ilisimaneqalerpat pi-
niartut imassat 1000-it ator-
lugit arfanniartartut. Piniar-
niartarneq naammaginan-
ngilluinnartoq. Atorsinnaan-
ngilaq, tamatumalu tungaati-
gut uumasunik illersuiner-
mut inatsit tullianik sakkor-
tusineqartariaqarpoq. Kalaal-
lit Nunaanni akuersaameqar-
tariaqarpoq nunarsuarmiut
tamatigut isumaqameq ajor-
mata Kalaallit Nunaanni pe-
roriartornertut ittumik pissut-
sit taama pitsaatigisut, Niels
Wøldiche Pedersen isuma-
qarpoq, allatigut isumaqarlu-
ni nuannaarutissaasoq Ka-
laallit Nunaanni uumasut pit-
saanerusumik illersorneqa-
lemerat.
- Inatsimmi nutaami aker-
lilemeqarput qimuttoqamer-
mi qangali periaasiusimasut
arlallit. Akuersaameqarsin-
naajunnaarpoq qimmit nivin-
ngarlugit qiminneqartarne-
rat, nunap immikkoortuisa
ilaanni periaasiusimasoq,
taamaaliornikkut qimmip
amia naleqqunnerusarmat
atisaliomermi.
Ajortortaq
- Taamaatinneqarporlu qim-
mit pinngortitami qimaan-
narneqartarnerat, nammi-
neerlutik angerlamut apuut-
tussanngorlugit. Minnerun-
ngitsumik qimussimik suk-
kaniunnermi nalinginnaasu-
mik periaasiusarpoq qimmit
qasusoortut maangaannaq qi-
manneqartarnerat. Nammi-
neerlunga takusimavakka
qimmit 12-it maangaannaq
qimanneqarsimasut. Taakku-
nannga qulingiluat perlerlu-
tik qilallutillu toqusimapput,
Niels Wøldiche Pedersen
oqaluttuarpoq.
Inatsisip oqaasertaasa ilaat
qallunaat uumasunik illersui-
nermut inatsisaanneersuup-
put, oqaasertaasali ilaat Ka-
laallit Nunaannut naleqqus-
sagaapput, nunarsuarmi inat-
sisini allani takuneqarsin-
naanngitsut. Taamaalilluni
uumasunik illersuinermut
inatsimmi kisiartaalluni al-
lassimavoq pamioq siutillu
nuui kipineqassanngitsut.
Taamatut aalajangersaaso-
qarpoq qaasuitsup avannaani
najugaqarfinni amerlasoor-
passuami aaviineq suli ator-
neqartorujussuummat.
- Upperisapilutoqaq, tas-
salu ajortup ajortortaa aam-
miittoq aaviinikkut peeme-
qarsinnaasoq suli upperine-
qarluarpoq. Inatsimmi para-
grafip taassuma periaaseq
tamanna taamaatitissavaa.
Arlaleriarlunga misigisarsi-
mavara qimmiutillit ilaata
qimmeq naarluttoq allaammi
niuarsimasoq katsorsarumal-
lugu pamiuanik siutaanillu
kipisisoq. Taamaaliornikkut
pisariaqanngitsumik qimmeq
naalliutsinneqartarpoq, aam-
malu qimmeq ajomerusumik
atugaqalersinneqartarluni.
- Inatsimmilu qulamaame-
qarput kalaallit qimuttuata
kingomuttagai. Qimmeqati-
giit ikittuinnat - immaqalu
kalaallit qimuttuat kisimiillu-
ni - suliassinneqamertik isu-
magisinnaavaat. Taamaattu-
mik inerteqqutaalluinnarpoq
qimmeqatigiinnik allanik qi-
musseqarfinnut eqqussinis-
saq, Niels Wøldiche Peder-
sen oqaluttuarpoq, uumasut
nakorsaattut qimmeqarfinni
aqqanilinni sulisimasoq.
Qaqugu pissava
- Ajunngilluinnarpoq inatsi-
sitigut tunngavissaqalemeq,
paasineqartariaqarporli inat-
sisip eqqortumik atorneqa-
lernissaanut piffissaq sivi-
sooq atuutissammat. Sineris-
sami avinngarusimasunilu
annertuumik angalasarsima-
vunga, assiginngitsorujus-
suuppullu Nuummi aalaja-
ngiinerit nunaqarfinnilu pis-
susiusut. Naammanngilaq
allassimasumik nassiussineq.
Innuttaasut paasissutissiinik-
kut piumassuseqalersinne-
qassapput, suliarlu tamanna
sivisuumik ingerlanneqartus-
saavoq. Uumasunut nakor-
satut aalisartut piniartullu
oqaluttuuttarsimavakka qim-
mit pineqartarneranni suut
ajortuunersut ajunngitsuu-
nersullu. Amerlasoorpassua-
riarlungali misigisarsimavara
ima eqqarsaannartut: aa,
taanna nammineq. Pissusipi-
luit imaaliallaannaq katanne-
qarsinnaanngimmata, Niels
Wøldiche Pedersen oqarpoq.
Ittoqqortoormiini Uperna-
vimmilu politiinut sianemik-
kut paasinarsivoq inatsit nu-
taaq annertunerusumik ilisi-
maneqanngitsoq. Ittoqqor-
toormiini politiit pisortaat
atorfineqqammerpoq, isuma-
qarporlu paasisitsiniaasoqar-
simanngitsoq, inatsisillu nu-
taap atulerneratigut politiit
suliaat amerleriarsimanngit-
sut.
Upemavimmi politiit nalu-
naarput inatsit nutaaq anner-
tuumik allanngortitsinavian-
ngitsoq, tassami pinerluute-
qarsimasunut inatsit nas-
suiameqartarmat uumasunik
illersuinermut inatsimmut
naleqqiullugu. Upernaviup
eqqaani nunaqarfinnut quli-
ngiluanut ukiumoortumik
angalanermut naammasseq-
qammersumut atatillugu
qimminut qitsunnullu tun-
ngasut innuttaasut ataatsi-
miitinneqartamerini omigar-
neqarluartuni oqallisigine-
qartarsimapput.
Dyrevæmslov - et skridt i den rigtige retning
Men der tillades stadig horrible fangstmetoder, siger dyrlæge
KØBENHAVN(CSL) - Ved
årsskiftet trådte en ny lov om
værn for hunde og katte i
kraft i Grønland. En lov, der
i modsætning til kriminallo-
ven, detaljeret beskriver en
række omstændigheder om-
kring hunde og kattes plads i
samfundet. Dermed er det - i
forhold til tidligere - blevet
nemmere at beskytte dyrene,
fordi det nu ikke længere er
overladt til den lokale kreds-
dommers skøn og fortolk-
ning af kriminalloven, om
der foreligger dyrplageri.
Men selv om den nye lov
er et skridt i den rigtige ret-
ning, mangler der stadig et
godt stykke vej, mener dyr-
læge Niels Wøldiche Peder-
sen, som har været med til at
udarbejde lovteksten, da han
fra 1995 til 1998 arbejdede
som embedsdyrlæge i Ilulis-
sat.
Fangstemetoder
- Der er ingen tvivl om, at
Grønlands omdømme i ver-
den ville lide et alvorligt
knæk, hvis det blev kendt, at
der fanges sæler i net, hvor
dyrene lider en lang drukne-
død. Alle kan forstå, at fan-
gere udnytter og bruger natu-
ren, men der er ikke forståel-
se for den form for fangstme-
toder. Det ville kunne frem-
provokere en reaktion i lig-
hed med Greeenpeace-aktio-
nen i sin tid.
- Det samme ville gøre sig
gældende, hvis det kom
frem, at fangere affyrer mere
end 1000 skud mod en hval.
Det en helt horribel jagtme-
tode. Det duer ikke, og her
bør dyrværnsloven strammes
op næste gang. I Grønland
må man acceptere, at ver-
densopinionen ikke altid
synes, tingene er lige så
gode, som når man er vokset
op i Grønland, mener den 50-
årige Niels Wøldiche Peder-
sen, der på andre punkter
glæder sig over, at dyrene i
Grønland har fået bedre
beskyttelse.
- Den nye lov gør op med
en række gamle traditioner i
slædehundeholdet. Det ac-
cepteres ikke længere, at
hunde aflives ved hængning,
som der har været tradition
for i visse distrikter, fordi
skindet på den måde bliver
mere egnet til fremstilling af
beklædning.
Det onde i blodet
- Det er også slut med at
efterlade slædehunde ude i
naturen og overlade til dem
selv at finde hjem. Ikke
mindst i forbindelse med
væddeløbskørsel har det
været almindelig kutyme, at
hunde, som blev trætte, blev
efterladt på isen eller i fjel-
det. Jeg har selv oplevet 12
hunde, der var blevet efter-
ladt af deres ejer. De ni døde
af sult og tørst, fortæller
Niels Wøldiche Pedersen.
En række elementer i lov-
teksten er hentet fra den dan-
ske dyrevæmslov, men man-
ge er helt unikke for Grøn-
land, og ses næppe i lovtek-
ster andre steder i verden.
Således er det vist den eneste
dyrevæmslov, der direkte
specificerer, at afklipning af
hale- eller ørespids er for-
budt. Denne bestemmelse er
medtaget, fordi åreladning
stadig praktiseres mange ste-
der nord for polarcirklen.
- Gammel overtro om, at
det onde findes i blodet og
kan tappes ud af kroppen
sammen med blodet, lever
den dag i dag i bedste vel-
gående. Denne paragraf i
loven skulle gerne være med
til at få udryddet skikken.
Flere gange har jeg selv ople-
vet, at hundeejere i et kluntet
forsøg på at behandle hunde
med dårlig mave og sågar
brækkede ben, har skåret
både hale og ører af patien-
ten. Derved har de ikke blot
udsat dyret for unødig lidel-
se, men de har i høj grad
også forværret patientens til-
stand
- Loven sikrer ligeledes
den grønlandske slædehunds
arvelige egenskaber. Kun få
racer - om overhovedet andre
end den grønlandske slæde-
hund - kan udføre det arbej-
de, de pålægges. Derfor er
det strengt forbudt at indføre
andre racer til slædehundedi-
strikterne, fortæller Niels
Wøldiche Pedersen, der som
embedsdyrlæge varetog op-
gaverne i 11 slædehunde-
kommuner.
Lange udsigter
- Det er godt, at man nu har
lovgrundlaget, men man må
se i øjnene, at det vil komme
til at tage lang tid, før loven
fungerer i praksis. Jeg har
rejst meget på kysten og i
fjerne egne, og der er stor
forskel på beslutningerne i
Nuuk og på det, man efterle-
ver ude i bygden. Det er ikke
nok, at man sender en tekst
ud. Befolkningen skal moti-
veres med informationer, og
det er arbejde med lange per-
spektiver. Som dyrlæge for-
talte jeg tit fangere og fiske-
re, hvad der var godt og
dårligt ved behandlingen af
deres hunde. Men mange
gange kunne man mærke, at
de bare tænkte: nårh ja, det er
godt med ham. Gamle uva-
ner er ikke sådan at komme
af med, siger Niels Wøldiche
Pedersen.
Et opkald til politiet i
Ittoqqortoormiit og Upemav-
ik vidner da heller ikke om
det helt store kendskab til
den nye lov. I Ittoqqortoor-
miit er lederen af politiet net-
op tiltrådt, men han mener
ikke, at der er blevet foreta-
get oplysningsarbejde, lige-
som politiet ikke selv har fået
mere arbejde som følge af
den nye lov.
I Upemavik lyder meldin-
gen fra politiet, at den nye
lov næppe vil betyde de store
ændringer i praksis, idet man
allerede fortolker kriminallo-
ven på linie med den nye
dyrevæmslov. På den netop
overstående årlige tur rundt
til distriktets ni bygder er
emnet hunde og katte dog
blevet diskuteret flittigt på de
velbesøgte borgermøder.
Sightseeingbåd til salg
Godkendt til 28 passagerer, alt nautisk udstyr,
højttaleranlæg m.m., også velegnet som fiskerbåd.
Henvendelse:
SKUVADAL SP/F
FO 350 VESTMANNA, FÆRØERNE
TLF. (+2§8) 42 43 05, FAX. (+298) 42 42 92
ASSJ FOTO: VIC MCGREGOR