Atuagagdliutit - 12.08.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 12. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDL1UTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Potitikkikkut partiiiersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
akuliuttoq Grundlagt 1861
blander sig Fri af partipolitiske og økonomiske interesser,
i debatten AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Asasakka meeqqat, pilluaritsi
ASASAKKA MEEQQAT
ATUALEQQAARNISSINNI PILLUA-
NGAARITSI. Ullut nutaarluinnaat aallar-
tipput. Ullumikkumiit inuunermi atukkat
allanngoriartulissapput, ukiullu arlaqan-
ngitsut qaangiuppata ataasiakkaarlusi
atuarfiup annertuumik piumasaqarfigilis-
savaasi.
Qujanartumilli inuunermi atukkat ta-
marmik ataatsikkut allanngomeq ajorput.
Pinnguarneq suli piffissaqarfigissavarsi
eqqasuuteqartariaqarasilu, inersimasunit
akuerineqassagussi. Kigaatsumilli atuar-
fimmit sunnerneqariartussaasi. Qanor-
luunniillu sivisutigisumik meeraaneq pisa-
riaqartissagaluarussiuk atuarfiup ilunger-
sunamera suli ilungersunamerulissaaq.
Atualeqqaamermiimmi atuarfik ilunger-
sunareerpoq. Tassami aallaqqaataanit illit
angajoqqaavillu atuarfik ilisarinialissa-
varsi. Tassani ileqqut pitsaasut ilinniame-
qassapput - angajoqqaassilu meeraaner-
minni atuamermik sungiussisimanerannit
allaasumik atuartinneqassaasi.
ATUARNERUP AALLARTINNERANI
eqqarsaatigalugu nuannerpoq tamassi as-
sigiimmik periarfissaqarlusi malinnaasin-
naagassi. Aallaqqaataani kinguleruttoqar-
neq ajorpoq, atuarfimmilu pisunik soquti-
ginninnikkut - atuaqatillu suleqatiginerisi-
gut - pikkorissiartorsinnaavusi Silarsuar-
mut ammaanneqariusi. Periarfissaqarpusi,
aallaqqaataanit malinnaallusi apersortar-
lusilu. Manna tassa pitsaanerpaaq: aper-
someq.
ATUAQATISILU ATUARFIMMI nuanni-
saraluarussi, immaqalu kisimiillusi ta-
manna pigerusullugu, taamaattoq angajoq-
qaasi malinnaatissigit. Ilinniartitsisut aku-
ersippata atuarfimmut ilagisigit, ilami piu-
massuseqaraluarput - pingaartumik nalun-
ngikkunikku ilaginerat nuannarigissi.
Angajoqqaassilu paasigunikku atuar-
fimmi susoqartoq angerlarsimaffissinni ta-
persersorluamerusinnaavaasi. Soorlu paa-
sisinnaalissavaat ukiut marlussuit qaangi-
uppata ilinniamissassinni inissaqamissarsi
eqqissisimanissarsilu pisariaqartilissagisi.
Kinaluunniit - qanorluunniit pikkoritsigi-
soq - angerlarsimaffimmini nipiliortoqar-
tillugu iluamillu ilinniarfissaqartinnani
ilinniagassaminik ilinniarsinnaanngilaq.
Taamaattumik pingaaruteqarpoq anga-
joqqaasi atuarfimmut ilagisassagisi - anga-
joqqaat ataatsimiitinneqamerannut aaqqis-
suussinemullu allanut. Aamma pitsaassa-
galuarpoq atuarfimmut saaffiginnitsittar-
tuugussigit ilisimasariaqartunik pisaria-
qartitsileraangamik.
Angajoqqaat atuarfimmi oqaloqateqar-
sinnaasariaqarput. Tamatuminnga oqalut-
tuutissavasi.
KUSANARLUINNASSAGALUARPOQ
angajoqqaasi paasitissinnaasuugussigit
maannamiit ilaqutariinnissinni atuarfik pi-
ngaaruteqamerpaalermat - tassami ukiuni
tulliuttuni 10-11-ni. Taamanikkussamut
takussavarput angajoqqaassinni najuga-
qaannassanersusi, Ilinniamertuunngomi-
arfimmi ilinniarfmniluunniit allani ilinnia-
lissagussi.
Kisianni Anaana Ataatalu piumassuse-
qalersinneqartariaqarput. Atuarfimmi suli-
nermut sapinngisamik peqataatinneqas-
sapput, taava paasilissavaat suna pineqar-
nersoq, taamalu pisariaqartinneqartumik
tapersersulissavaasi.
PAASILISSAVARSI ATUARFIMMI suut
tamarmik ajunngitsuunngitsut. Soorlu ilin-
niartitsisut ikippallaaqaat, pinngitsoor-
neqarsinnaanngilarlu ilaannikkut atuan-
ngitsoortamissarsi. Immaqalu ilissi atuan-
ngitsuukulassaasi, taava angajoqqaasilu
naammagittaalliortariaqarpusi, sakkortuu-
mik piumasaralugu atuarfiup immikkut
iliuuseqamissaa. Immaqaluunniit atuar-
fimmi pisortat ilinniartitsisullu suleqati-
galugit ataatsimoorlusi aaqqiissutissanik
nassaamiarlusi.
Aamma paasilissavarsi init atuartitsiviu-
sut ilinniutissallu pitsaavallaanngitsut. Init
atuartitsiviusut ilaat kusertarput, imaluun-
niit ima ussiitsigaat, allaat ukiuunerani qe-
rinnarsinnaallutik. Issiaviit neeqquluttar-
put, nerriviusat equsaartarput allannerlun-
narluinnartumik.
Pissutaavoq aningaasat amigartut atuar-
finnut atomeqartarmata, soorlulu tamanna
qanoq iliuuseqarfigineqarsinnaanngitsoq.
Politikerit amerlanerusunik aningaasar-
tuuteqarfigiumanngilaasi. Tamanna kan-
ngunarlunilu eqqunngilaq. Maannakkulli
qanoq iliorsinnaanngilagut. Neriuutigiin-
nartigu silattommaartut, taamaalilluni atu-
arfik ullumemit siunissami pitsaaneruleq-
qullugu.
Ilissi iliuusissatuaraarsi tamaviaarlusi
ilinniamissarsi pikkorinneralerumallusi -
naak init atuartitsiviusut kusertaraluartut,
issiaviit neeqquluttut, ilinniartitsissutit
amigartut ilinniartitsisullu ikippallaartut.
Atuarfik naammaginanngimmat ilissi
angajoqqaassilu atuarfimmi pisortat ilinni-
artitsisullu suleqatigalugit sapinngisamik
pitsaanerpaaq anguniartariaqarsi. Ilaan-
nikkut nikallomarta'ssagaluarpoq. Nuan-
nersumillu nalliuttorsioreemissi kingoma
tamanna eqqarsaatigalugu kanngusuusaar-
narpoq.
Akomutissaqanngilarli suut tamarmik
pitsanngomissaat neriuutigalugu nalliut-
torsiomeq. Pissutissaqarluarporlu malun-
nartinniassallugu »qaffariaqqammersima-
nersi«. Maannami unamminartut tunnga-
vissallit aallartipput, ukiut arfinillit-arii-
neq-marluk matuma sioma aallartinneqar-
tut.
Tillykke med dagen, kæreste unger
KÆRESTE UNGER.
HJERTELIG TILLYKKE med 1. skole-
dag. Den er starten på en helt ny tid. Fra i
dag begynder tilværelsen så småt at ændre
sig, og om nogle år stiller skolen store krav
til hver enkelt af jer.
Det er heldigvis ikke sådan, at alt i til-
værelsen vendes på hovedet på én gang. I
skal stadig have tid til at lege og tid til at
være uden bekymringer, hvis I ellers får
lov til det af de voksne. Men lidt efter lidt
sniger skolen sig ind på jer. Og uanset,
hvor længe, I har behov for at være bøm
endnu, så bliver skolens alvor efterhånden
mer’ og mer’ alvorlig.
I virkeligheden er den rigelig alvorlig
allerede fra 1. skoledag. Det er nemlig i
begyndelsen, I og jeres forældre skal lære
skolen at kende. Det er her, alle de gode
vaner skal læres - og den tid, hvor jeres
forældre skal vænne sig til at komme i
skolen på en anden måde, end da de selv
var bøm. De er fra nu af backinggruppe
for jer.
HER VED STARTEN af skoletiden er det
godt at tænke på, at lige nu har I alle
mulighed for at følge med. I starten er
ingen bagud, og vød at interessere sig for
det, der foregår i skolen - og ved at samar-
bejde med kammeraterne - kan I klare jer
så godt, at Verden ligger åben. Chancerne
er der, følg med fra begyndelsen og spørg
bare. Det er det bedste at være god til: at
spørge.
SELVOM I har det skægt i skolen sammen
med kammeraterne, og I måske har lyst til
at have noget af det for jer selv, så lad være
med at holde jeres forældre udenfor. Tag
dem med, når lærerne siger, det er i orden,
for i virkeligheden vil de gerne - især hvis
de ved, at I er glade for at have dem med.
Og hvis jeres forældre forstår, hvad det
handler om henne i skolen, så kan de bed-
re bakke jer op derhjemme. Så vil de for
eksempel kunne forstå, at I om et par år
skal have både ro og plads til hjemmear-
bejdet. Der er ingen - selv ikke de aller
bedste - der kan lave lektier, hvis der er
larm og spektakel derhjemme, og hvis der
ikke er et sted at sidde med hjemmearbej-
det.
Det er altså vigtigt, at I tager forældrene
med i skolen - både til forældremøder og
til andre arrangementer. Det vil også være
godt, hvis I kan få dem til at kontakte sko-
len, når der er et eller andet, de har brug
for at vide.
Forældrene skal kunne snakke med sko-
len. Hvis de af en eller anden grund ikke
kan lide at komme, så tag dem i hånden og
gå med dem.
DET ER RIGTIG flot, hvis det kunne lyk-
kes for jer at få jeres forældre til at forstå,
at skolen er en af de vigtigste ting i jeres
familie fra nu af - i alt fald de næste 10-11
år. Så får vi se, om I skal blive boende
hjemme, når GU eller andre videreuddan-
nelser kalder.
Men de skal motiveres, Mor og Far. De
skal være med til så meget som muligt
omkring skolearbejdet, for så forstår de,
hvad det handler om, og så skal I nok få
den opbakning, der er nødvendig.
I VIL OPDAGE, at der er meget i skolen,
der ikke er helt godt. For eksempel er der
for få lærere, og det kan ikke undgås, at I
får fri i ny og næ. Måske får netop I for
meget fri, og så må I og jeres forældre
brokke jer og presse på for, indtil skolen
yder en ekstra indsats. Eller I kan måske i
samarbejde med skolens ledelse og lærere
finde nogle løsninger i fællesskab.
I vil også opdage, at klasseværelser og
undervisningsmaterialer ikke er helt i
orden. Nogle steder regner det ind, eller
det trækker så meget, at der næsten er
indendørs frost om vinteren. Stole knirker
og borde vrider sig, så det næsten ikke er
til at skrive læseligt.
Det er altsammen, fordi der ikke brages
penge nok på skolen, og det er der tilsyne-
ladende ikke noget at gøre ved. Politikerne
vil ikke brage flere penge på jer. Det er
skammeligt, og det er forkert. Men der er
ikke noget at gøre ved det lige nu. Vi kan
bare håbe, at de bliver klogere, så skolen
en dag kan blive bedre, end den er.
For jer er der kun det at gøre at gå på
med kram hals og slide så meget desto
mere for at blive dygtige - trods utætte
klasselokaler, vaklende møbler, mangel-
fuldt undervisningsmateriale og for få
lærere.
Når skolen ikke er god nok, er det nem-
lig kun jer og jeres forældre, der i samar-
bejde med skolens ledelse og lærerne må
prøve at få det bedst mulige ud af det.
Undertiden kan det virke lidt håbløst. Og
det er skammeligt at tænke på efter en fes-
tdag som den, I lige har haft.
Der er imidlertid ikke noget galt i at
feste i håbet om, at det nok skal blive bed-
re. Og der er al mulig grand til at markere
den »oprykning«, som I netop har været
igennem. Nu begynder de mere konkrete
udfordringer, som kimen i virkeligheden
blev sat til for seks-syv år siden.