Atuagagdliutit - 12.08.1999, Blaðsíða 19

GRØNLANDSPOSTEN
SISIMANNGORNEQ 12. AUGUST 1999-19
o
Åbent brev til landsstyremedlemmet for fiskeri
Af Mogens Kleist (den
ældre) Sisimiut
Da jeg er blevet opfordret fra
flere sider, vil jeg som sø-
fartskyndig fremkomme med
denne kommentar:
Jeg hørte om Diskos
grundstødning i radioen, og
blev forbavset over, at skip-
peren ikke vil oplyse, hvor
skibet var løbet på skær.
Det blev oplyst, at grund-
stødningen var sket mellem
Sisimiut og Aasiaat, og at
skæret ikke var anmærket på
søkortet. Men efter hvad jeg
har hørt, er det sket lidt syd
for den nedlagte bygd Ma-
nermiut, i den gammel kend-
te skær.
Det jeg vil komme ind på,
er, at det blev sagt i radioavi-
sen, at Søfartsstyrelsen ikke
ønsker en søforklaring. Man
vil nøj ed med skipperens for-
klaring. Det kan ikke passe!
Hvornår har man lavet om på
reglerne? Undertegnede selv
har været flere gange med i
en søforklaring. Hvis et skib
havde ramt et skær eller
grundstødt, har ejerne pligt
til at anmelde dette til politi-
et. Politiet skal så sammen
med søfartskyndige efterfor-
ske sagen, og udspørge
besætningsmedlemmer eller
passagerer. Har men i den
konkrete sag fulgt dette?
Når dette først er gjort, vil
man på grundlag af politiets
rapport holde søforklaring i
retten.
Det er også mærkeligt, at
da Disko grundstødte lidt syd
for Aasiaat, hvorfor den så
ikke tog til Aasiaat.
Der skal også sættes
spørgsmålstegn ved, hvordan
Disko kunne sejle så lang en
strækning med så stor en ska-
de fyldt med turister. Og
Søfartsstyrelsens håndtering
af sagen er også mærkelig.
Der må gøres noget fra poli-
tisk side. For det drejer sig
også om skatteydernes pen-
ge. Hvis f.eks. mig som
grønlænder og var skipper på
Disko, vil jeg blive frataget
mine papirer som skipper.
Derfor vil jeg bede myn-
dighederne, at omstændighe-
derne omkring Disko’s
grundstødning klarlægges.
Og hvorfor har Skippernes
og Styrmændenes forening i
Grønland ikke sagt en lyd?
Er det fordi skipperen
ombord på Disko er dansker,
at de ikke tør sige noget?
Debatoplægget er: Hvorfor
bliver vi grønlændere hele
tiden set ned på, for vi er
ikke ringere end danskerne.
For vi må fastholde, at vi
ikke er ringere end dansker-
ne.
Af Malinånguaq M.
Mølgaard, borgmester i
Qeqertarsuaq
For det første vil jeg gøre
opmærksom på, at Du ved
mit navns nævnelse blandt
andet i TV har beskyldt mig,
for »ikke at have gjort noget«
i Landstinget i med hensyn
til rejefabrikken i Qeqertar-
suaq. Jeg er helt overbevist
om, at Du før ved mit navns
nævnelse udtaler dig offent-
ligt, mindst bør have under-
søgt mødereferatet fra forårs-
samlingen 1997, som Du
henviser til i et brev til mig.
I stedet for at gentage, det
jeg sagde i debatten om til-
pasning i Royal Greenland
A/S’ struktur den 5. maj
1997 klokken 13.00, sender
jeg dig kopi af møderefera-
tets side 34, 35 og 36. Der
kart man se tydeligt, hvad jeg
sagde om konsekvenserne
ville blive i Qeqertarsuaq.
Desuden vil jeg henvise til
det, jeg sagde i anden
behandlingen den 3. juni
1997 klokken 13.26, og ved-
lægger kopi af den del, hvor
jeg sagde noget om sagen.
Derudover har vi op til fle-
re gange rettet henvendelser
om, hvad konsekvenserne vil
blive ved lukningen af
fabrikken i Qeqertarsuaq, og
jeg regner bestemt med, at I
har dem i arkivet, men hvis
det ikke er tilfældet, er vi vil-
lige til at sende kopierne.
Jeg deltog ikke i hele efte-
rårssamlingen i 1997. Min
suppleant satte sig på min
stol den 15. november, og
blev siddende mødet ud. Jeg
kunne ikke være med i
mødet, fordi det var nødven-
digt, at jeg deltog i kommu-
nalbestyrelsesmødet, hvor
der skulle drøftes kommu-
nens budget for 1998 for
første gang efter valget. Der-
for var jeg ikke med til alle
beslutningerne til finanslo-
ven for 1998.
Dog ved jeg, at uanset om
jeg var med til landstingsmø-
det eller ej, havde jeg ikke
haft større indflydelse beslut-
ningen om at lukke rejefa-
brikken i Qeqertarsuaq på
grund at flertallets meninger.
Men, hvorfor i alverden skal
jeg være imod den hårdt til-
trængte hellefiskefabrik og
nye arbejdspladser? Gennem
mange år har Qeqertarsuaq
mistet mange arbejdspladser
på grund af centraliseringer-
ne i de store virksomheder
som KNI, Tele, Royal Gre-
enland, Meteorogisk Institut,
Royal Arctic Line, Royal
Umiaq Line, til stor belast-
ning for kommunen. Jeg vil
også sige, at uanset, hvor jeg
til trods for de mange »lus-
singer« for at interessere mig
for meget for Qeqertarsuaq,
har arbejdet hårdt i Landstin-
get, har jeg ikke kunnet for-
hindret lukningen af rejefa-
brikken i Qeqertarsuaq.
Og i et interview i TV, har
jeg understreget, at Landstin-
gets samlede beslutning stod
til grund for, det der skete.
Dog har vi ikke ligget på
den lade side i Qeqertarsuaq,
og håbede til det sidste at
være i stand til at vende bøt-
ten, især i forbindelse med
Dit meget velkomne besøg
og møde med kommunalbe-
styrelsen i Qeqertarsuaq. Vi
prøvede at arrangere et reje-
fiskeriseminar, men da Du
ikke var i stand til at være
med den 5. og 6. juni, udsat-
te vi det til 12. og 13. juni.
Du var heller ikke i stand til
at møde i de dage, og alene
af den grund, har vi udsat
seminaret igen, selv om man-
ge rejefiskere glædede sig på
forhånd.
Vi har allesammen mærket
konsekvenser for lukningen
af rejefabrikken, der også har
påvirket rejefiskerne- og
fiskeriet i hele Diskobugten.
Men i stedet for at hægte
os ved det, der allerede er
sket, skal vi, der sidder med
den store ansvar, i fuld fors-
tåelse med hinanden arbejde
hårdt for at finde en løsning.
Det vil jo ikke gavne noget,
hvis vi bliver ved med at kig-
ge bagud, vi kan alligevel
ikke ændre det, der allerede
er sket. Men uanset hvad, så
glæder vi os til rejefiskerise-
minaret den 11. og 12. sep-
tember, og takker på forhånd
for den åbningstale, du vil
holde som landsstyremedlem
for fiskeri.
Derfor vil jeg bede myndighederne, at omstændighederne
omkring Disko ’s grundstødning klarlægges,
Kommentar
til Diskos
grundstødning
GENOPSLAG
Grønlands Hjemmestyre Råstofdirektoratet søger
Afdelingschef
For at tiltrække flere kvalificerede ansøgere genopslås en
nyoprettet stilling som afdelingschef ved Råstofdirektoratet
under Grønlands Hjemmestyre. Afdelingschefen skal være
daglig leder af de administrative opgaver i direktoratet.
Organisation og stillingsbeskrivelse:
Råstofdirektoratet administrerer tilladelser til efterforskning
og udnyttelse af olie og mineraler og fungerer som sekretari-
at for det grønlandsk/danske fællesråd vedrørende mineralske
råstoffer. Råstofdirektoratet har en medarbejderstab på ca. 20
fordelt på en række forskellige faggrupper. Direktoratet be-
står af en geologisk og en administrativ afdeling. Hovedpar-
ten af arbejdsopgaverne udføres tværfagligt og har således
berøring med begge afdelinger.
Der er i øjeblikket 40 eneretstilladelser i kraft på mineral-
området og to på olie/gasområdet. Der forventes i sommeren
2000 gennemført en boring efter olie ud for Nuuk, og der er
forventning om start af en guldmine år 2000.
Afdelingschefen vil sammen med direktøren og chefgeologen
udgøre direktoratet ledergruppe, og skal i det daglige være
ansvarlig for de administrative og juridiske opgaver i for-
bindelse med administrationen af tilladelser og sekretariats-
opgaverne for fællesrådet. Herudover skal afdelingschefen
være ansvarlig for den interne administration, herunder
finanslov mv.
Afdelingschefen vil løbende have kontakt til mineral- og
olieselskaber samt til direktoratets samarbejdspartnere, her-
under specielt Danmarks og Grønlands Geologiske Under-
søgelser (GEUS), Energistyrelsen og Danmarks Miljøunder-
søgelser (DMU). Som led heri kan der forventes nogen rej-
seaktivitet.
Afdelingschefen skal være med til at udvikle råstofsektoren i
Grønland og til at udvikle Råstofdirektoratets administration.
Kvalifikationer:
Vi forestiller os at den nye afdelingschef skal have
- en akademisk (gerne juridisk) uddannelse
- en betydelig erfaring med sagsbehandling og administrati-
on gerne inden for områder, der har tilknytning til eller lig-
hed med råstofområdet
- erfaring med ledelse og motivering af en tværfaglig med-
arbejdergruppe
- kreativitet og samarbejdsevner
- godt humør, fleksibilitet og lyst til at være med på en
arbejdsplads i udvikling
Det vil være en fordel med kendskab til grønlandske forhold
og for ansøgere uden for Grønland vil der blive lagt vægt på
evne, vilje og lyst til at arbejde under andre kulturelle betin-
gelser, end de vante.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen kan eventuelt besættes på overenskomstvilkår.
Ansættelse som tjenestemand vil finde sted i henhold til lands-
tingslov nr. 5 af 14. maj 1990 om Grønlands Hjemmestyres
og kommunernes tjenestemænd i Grønland med et ansættel-
sesområde, der omfatter tjenestemandsstillinger i Grønland
under Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner.
Tjenestestedet er for tiden Nuuk.
Stillingen er klassificeret i lr. 37 med et særligt tillæg på kr.
52.250 samt et yderligere særligt tillæg på kr. 60.940 i årlige
grundbeløb.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til til- og fratrædel-
sesfrirejser og bohaveflytning, i henhold til de/n på tiltrædel-
sestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grøn-
lands Landsstyre og pågældende forhandlingsberettigede
organisation.
Der vil til stillingen kunne anvisese personalebolig for hvil-
ken der betales husleje, depositum m.v. efter de til enhver tid
på stedet gældende regler. Der må dog påregnes ventetid på
anvisning af bolig på grund af boligsituationen i Nuup
Kommunea.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendel-
se til direktør Hans Kristian Schønwandt, tlf. 34 68 02.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere
beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser m.v. fremsen-
des tydeligt mærket stillingsopslagsnummer 643 til:
Råstofdirektoratet
Postbox 930, 3900 Nuuk
Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være Råstofdirektoratet i hænde den 3. september 1999.
Råstofdirektoratet varetager forvaltningen af råstofområdet, herunder administration af tilladelser til efterforskning og udnyttelse af olie og
mineraler. Råstofdirektoratet er placeret i hovedstaden, Nuuk, hvor der er fine muligheder for at gå på jagt, fiske, sejle, vandre, stå på ski, osv.
Med sine 14.000 indbyggere har byen et rigt kulturliv med premierebiograf, kulturhus, golfbane og en række foreninger.