Atuagagdliutit - 12.08.1999, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 12. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Studenter vil have pause fra bøger
KB
KABL BEJDER
ENTREPRENØRFIBMA A/S
TLF.: 32 16 94 • FAX 32 50 94
Ukioq ataasiinnaasussaq marlunngoriataarsinnaapput
pingasunngoriataarlutilluunniit, ilaallu meerartaartarput - tamannalu
ilinniagassamik aallartitsinissamul oqirmerulersitsineq ajortoq,
Qaqortumi GU-mi siunnersorti Jan Hansen mianersoqqusivoq.
Et arbejdsår bliver hurtigt til to eller tre, og så får nogle børn. Det gør det
ikke lettere at komme i gang med studierne, advarer vejleder ved GU i
Qaqortoq, Jan Hansen.
Ilerfup ujarattaa
Gravsten
Rekvirer katalog
Flertallet af årets studenter har udskudt de videre studier. De vil bl.a.
arbejde, tjene penge og rejse, før de læser videre
- Ukiumi ataatsimi nunami allamiilluni oqaatsinik
ilmitiarusuttarnerup annertusivallaamissaa
aarlerinartoqartippara. Anguniagaqarluarnertut
isumaqarnanngilaq, ilinniartitaanermut naalakkersuisoq
Lise Lennert oqarpoq.
- Jeg kan godt blive bekymret, hvis der breder sig en idé om,
at man absolut skal et år ud i verden og lære sprog.
Det virker ikke særligt målrettet, siger Lise Lennert,
der er landsstyremedlem for uddannelse.
uddannelse, Lise Lennert,
Siumut.
- Det er meget bekymren-
de, hvis man slet ikke får
brugt sin studentereksamen,
når vi råber på akademikere.
Og vi er også nødt til at tæn-
ke på samfundsøkonomien,
så det er vigtigt, at man kom-
mer i gang med en uddannel-
se. Derfor skal det helst ikke
blive alt for in blandt de unge
at holde sabbatår.
- Men har man brug for et
års pause fra skolen og bru-
ger det målrettet på at finde
ud af, om man vil være for
eksempel sygeplejerske eller
lærer, kan det være meget
godt, mener Lise Lennert.
- Jeg kan der imod blive
bekymret, hvis der breder sig
en idé om, at man absolut
skal et år ud i verden og lære
sprog, inden man kan begyn-
de på en uddannelse. Det vir-
ker ikke særlig målrettet, og
det ville nok være bedre at
udskyde det, til man er kom-
met i gang med studiet,
mener hun.
- Måske er det en idé, at vi
følger en årgang af studeren-
de nøjere over en årrække og
registrerer, hvad der bliver af
dem. Det vil jeg gerne være
med til, hvis der er et stærkt
politisk ønske om det, siger
Lise Lennert.
(KB) - Blot to af de unge, der
i sommer fik sat den hvide
studenterhue på hovedet i
Nuuk, har søgt ind ved en
videregående uddannelse
eller en lærerplads. Resten af
årgangen på godt 50 studen-
ter tager sabbatår fra studier-
ne.
Tendensen til, at flere stu-
derende ønsker en pause fra
bøgerne, gælder også ved
GU-skolerne i Qaqortoq og
Aasiaat.
På landsplan går kun
omkring en fjerdedel af de
ialt 118 studenter fra i år i
gang med en uddannelse,
lyder meldingen fra GU-sko-
lerne.
- Der er mange, der er
usikre på, hvad de gerne vil.
De vælger derfor at finde
arbejde, så de kan spare pen-
ge op, inden de går i gang
med studierne. Ofte har de
hørt fra studerende i Dan-
mark, at det er godt at have
nogle penge med ned til
blandt andet et depositum og
til køb af bøger, siger Gitte
Hertling, der er studievejle-
der ved GU i Nuuk.
Fanget i arbejdssumpen
Gitte Hertling ser en lille fare
for, at nogle bliver fanget i
det, hun kalder »arbejdssum-
pen«: At de ikke kommer i
gang med studierne, fordi de
pludselig ikke har lyst at
undvære den faste måneds-
løn.
- Det må vi i så fald prøve
at hjælpe dem ud af, når de
på et tidspunkt opsøger os
eller kommunens Job- og
Vejledningscenter, siger hun.
Men generelt er hun ikke
bekymret på studenternes
vegne.
- For mange har en klar idé
om, i hvilken retning de ger-
ne vil gå. De søger for
eksempel job på Sana, fordi
de ønsker en eller anden
uddannelse inden for sund-
hedsvæsenet. Men de har
måske ikke taget stilling til,
hvad det præcis skal være,
eller om de vil tage den her i
Grønland eller i Danmark,
siger Gitte Hertling.
Den tænkepause og er-
hvervserfaring, flertallet af
studenter vælger at skaffe sig
nu, kan komme dem til gode
i form af lavere frafald, når
de siden går i gang med stu-
dierne, vurderer Gitte Hert-
ling.
- Vi har set mange starte på
lange universitetsuddannel-
ser i Danmark på et tids-
punkt, hvor de i virkelighe-
den er skoletrætte og derfor
er sprunget fra igen. Og det
er ofte dyrt. Man skal også
huske på, at de fleste har gået
15 år i skole, når de er færdi-
ge på GU. Og så kan man
godt trænge til et pusterum.
Mangler tillægsfag
Nogle må se i øjnene, at de
skal supplere deres eksamen
med tillægsfag, før de kan
søge ind på drømmeuddan-
nelsen.
Måske fik de ikke valgt
matematik på højt niveau på
GU, fordi de prioriterede
andre fag. Men senere har de
fundet ud af, at de ønsker en
teknisk uddannelse, hvor det-
te kræves. I så fald går turen
som regel til Danmark, hvor
fagene kan tages på et halvt
år, imod l-2 år i Grønland.
- Det er faktisk en god
måde for mange at starte stu-
dierne i Danmark på, hører vi
fra Danmarkskontorets studi-
evejledning.
- Kommer man der imod
ned og begynder med det
samme på et krævende fuld-
tidsstudie, kan det føles som
en meget stor omvæltning
både socialt og kulturelt,
siger Gitte Hertling.
Børn kommer i vejen
Jan Hansen, studievejleder
ved GU i Qaqortoq, kan godt
være bekymret over, at de
nybagte studenter er så popu-
lær en arbejdskraft i byen.
Konsekvensen er, at de kan
arbejde som ufaglærte i åre-
vis, uden at komme videre
med deres planer.
- Flere og flere taler om, at
de vil ud at rejse og lære
mere sprog, inden de begyn-
der at læse. Derfor finder de
et job. Men de bruger tit pen-
gene lige så hurtigt, som de
tjener dem. Det er sjældent,
de får sparet det beløb op, en
rejse til Europa, USA eller
Canada kræver.
Hvis ikke forældrene bak-
ker rejseplanerne op både
økonomisk og moralsk, an-
befaler han derfor GU-ele-
verne at starte på en uddan-
nelse med det samme, med
mindre sabbatåret har et helt
konkret formål.
- Ellers kan et arbejdsår
hurtigt blive til både to og
tre, og så får nogle børn - det
gør det ikke lettere at komme
i gang med en uddannelse.
Og alt i alt kvalificerer det
dem altså ikke at sidde ved
kasseapparatet i en butik,
siger Jan Hansen.
Han mener, de der bor i
Nuuk bedre kan argumentere
for et sabbatår, fordi der er
mange flere arbejdspladser
og dermed muligheder for
relevant erhvervserfaring.
En del af eleverne har lyt-
tet til vejlederens opsang.
Hele 18 af årets 25 studenter
i Qaqortoq har lagt billet ind
på en uddannelsesplads eller
et højskoleophold. Men langt
fra så mange kommer i gang,
vurderer Jan Hansen.
- De er meget kritiske i
deres valg. Kun få har benyt-
tet muligheden for at søge
flere uddannelser. Så de, der
ikke bliver optaget på deres
førsteprioritet, tager forment-
lig også et sabbatår, siger
han.
De er målrette de
I Aasiaat er det under halv-
delen af de unge, der stiler
direkte mod videre uddan-
nelse, vurderer studievejle-
derne.
- Men jeg kvier mig ved at
tale om sabbatår, fordi de
øvrige er temmelig målrette-
de i deres planer. En del vil
ud at rejse. Men de taler ikke
om lange dannelsesrejser,
men derimod om at lære sig
sprog. Andre vil arbejde og
tjene penge, mens de bliver
mere afklarede med, hvad de
vil, siger Henrik Villesen.
Han mener, årgangen i høj
grad følger de råd, konsulen-
ter fra både KUP og Dan-
markskontoret studievejled-
ning har givet dem.
- Tag gerne ud et år og lær
dig selv at kende. Så er der
større chance for, at du væl-
ger en uddannelse, du virke-
lig har lyst til. Det var bud-
skabet fra ^konsulenterne på
vores uddannelsesdag i
foråret, fortæller Henrik Vil-
lesen.
Tænk på samfundet
Tanken om at sabbatår
måske griber om sig blandt
studenter, huer ikke just
landsstyremedlemmet for
ASS./ FOTO-ARKIV: AG ASS./ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER