Atuagagdliutit - 02.11.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 2. NOVEMBER 1999 • 5
Kangilinnguani
sakkutooqarfiup
Nuummut
nuunneqarnissaa
Folketing-imit
taamaatiinnar-
neqarmat
Kangilinnguani
sakkutooqarfunmi
sulisut 60-it
nuannaarput.
Der var glæde
blandt de 60
ansatte ved
Grønlands
Kommando, da
Folketinget
skrinlagde
planerne om en
flytning fra
Grønnedal til
Nuuk.
Nunatsinni sakkutooqarfik
Kangilinnguaniiginnassaaq
Partiit illersornissamik isumaqatigiissuteqartut
Nuummut nuutsinissaq taamaatiinnarpaat
KALAALLIT NUNAAT
(CSL) - Kalaallit Nunaanni
sakkortooqarfik Kangilin-
nguaniiginnassaaq. Sakku-
tooqarfik Nuummut sineris-
samiluunniit illoqarfinnut
allanut nuunneqassanngilaq.
Tamannalu maannakkut Fol-
keting-imut qinigaaffiup na-
laani pissanngilaq.
Tamanna aalajangiunne-
qarpoq partiit illersornissa-
mik isumaqatigiissuteqartut
nuutsinissamik pilersaarut
ungasingitsukkut taamaatiin-
narmassuk. Isumaqatigiissul-
lu taamaatiinnameqartoq il-
lersornissamik isumaqati-
giissummi oqallisissianut
siullemut ilaavoq.
Nuutsinissami aningaasati-
gut iluaqutaasinnaasunik ajo-
qutaasinnaasunillu Illersor-
nissamut ministereqarfik
qaammatini tallimani naat-
sorsuisimavoq. Nuummut
nuutsinikkut maannakkut
Kangilinnguani sulisorine-
qartut 60-iniit 15-20-nut iki-
lisinneqarsinnaapput, taama-
lu ukiumut ingerlatsinermi
aningaasartuutaasartut mil-
lionilikkaat sipaarneqarsin-
naallutik, taamalu Kangilinn-
guani Sakkutooqarfiup sule-
qatigisani qanillisinnaaga-
luarlugit: Namminersorne-
rullutik Oqartussat, politiit,
aalisarnermik nakkutilliiso-
qarfik allallu.
Akisuallaassaaq
Nuutsiniarnermik pilersaaru-
tit aallaqqaataaniilli akerleri-
neqarput. llaatigut tassaallu-
tik naalakkersuisut siulittaa-
suat Jonathan Motzfeldt Ivit-
tuunilu borgmesteri Henrik
Skolemose.
Naalakkersuisut siulittaa-
suata akerleraa suliffiit angi-
suut illoqarfinnut angisuunut
katersomeqarnissaat, piuma-
nerullugu sinerissamut siam-
marneqarnissaat. Nuutsineq
Ivittuut kommuneanut aju-
naarnersuarmik kinguneqas-
saaq, kinguneqarluarsinnaal-
luni kommunep atorunnaar-
sinneqameranik.
Illersomissamut ministerip
Hans Hækkerup-ip naalakker-
suisut siulittaasuannut Jona-
than Motzfeldt-imut allagaani
erserpoq, partiit illersomis-
samik isumaqatigiissuteqar-
simasut isumaqatigiilluinnar-
simasut nuussisoqassanngit-
soq, misissuinermi paasinar-
sisimammat nuutsinermi ani-
ngaasartuutit iluanaaruteqar-
nissamut naleqqutinngitsut.
AG-p paasisai malillugit
nuutsineq 100 millioner ko-
ruunit missaannik akeqas-
saaq. Taakkunannga ani-
ngaasat millionilikkaat ator-
neqassapput Kangilinnguani
nunatap pissusiminut uter-
teqqinneqarnissaanut, soorlu
Illersomissamut ministere-
qarfik isumaqatigiissuteqar-
nikkut taama pisussaaffiler-
neqarsimasoq.
Qulamaameqanngilaq
Nunatsinni Sakkutooqarfik
qaqugorsuarmut Kangilin-
nguaniiginnassanersoq allaa-
voq. Illersomissamut minis-
tereqarfimmit pisortatigoor-
tumik tusagassiutinut nalu-
naaruteqarnermi allassima-
voq, »Kangilinnguani Sak-
kutooqarfiup nuunneqarnis-
saa annikillilerneqamissaalu
taamaatiinnameqarallartoq«.
Kangilinnguani Sakkutoo-
qarfimmi qullersaq kontread-
miral Axel Fiedler taamatut
oqaasertaliisimanermik qula-
ruteqamisaarpoq.
- Sunaluunniit qulamaar-
neqanngilaq. Pissutsit allan-
ngorsinnaapput. Kisiannili
piffissami aalajangersimasu-
mi Sakkutooqarfik Kangilin-
nguaniiginnassaaq, Axel
Fiedler oqaluttuarpoq, nalu-
naarutigalugu nutaarsiassaq
sulisunit 60-iusunit nuannaa-
mtigineqartoq, taakkulu ila-
quttatik ilagalugit Kangilinn-
guani 150-inik amerlassuse-
qarlutik najugaqarput.
- Amerlasoorpassuit Ka-
ngilinnguaniinnertik nuanna-
raat, qimannissaalu piumaval-
laamagu. Uanga nammineq al-
lamik isumaqarpunga. Ka-
ngilinnguaniinnera nuanna-
raara, aammali iluaqutissa-qas-
saaq sakkutooqarfiup Nuum-
mut nuunneqarnissaa, ukiuni
kingullemi 10- 15-ini illoqar-
fissuartut ineriartorsimasumut,
Axel Fiedler oqarpoq.
Pitsaanerusumik
Illersornissamik isumaqati-
giissummi suli aalajangiusi-
maneqarpoq alapernaarsuut
Beskytteren atorunnaassa-
soq. Taarserlugu angallatit
alapernaarsuutit minnerit
marluk atorneqalissapput,
kiisalu alapernaarsuutit kut-
terit pingasut AGDLEQ-tut
angitigisut.
- Tamatuma kingunerisaa-
nik Kalaallit Nunaat tamarmi
pitsaanerusumik angallavigi-
neqarsinnaalissaaq. Alaper-
naarsuutinut kutterinut na-
leqqiullutik alapernaarsuutit
minnerit imarsiullaqqinne-
russapput helikopterinullu
mittarfeqassallutik. Ilan-
ngunneqassaaq sakkutuut
timmisartortartut timmisartui
alapernaarsuutit timmisartu-
nik nutaalianik taarsemeqar-
nissaat, kontreadmiral Axel
Fiedler naliliivoq.
Grønlands Kommando forbliver i Grønnedal
Patierne bag forsvarsforliget dropper planerne om en flytning til Nuuk
GRØNLAND(CSL) - Grøn-
lands Kommando forbliver i
Grønnedal. Der bliver ikke
tale om at flytte flådestatio-
nen til Nuuk eller andre ste-
der på kysten. 1 hvert fald
ikke i indeværende Folke-
tingssamling.
Det ligger fast, efter for-
ligspartierne bag forsvarsfor-
liget forleden droppede flyt-
teplaneme, der indgik i det
første oplæg til et forsvars-
forlig.
I fem måneder har For
svarsministeriet foretaget
økonomiske beregninger
over fordele og ulemper ved
en flytning. Ved at flytte til
Nuuk kunne Forsvaret redu-
cere de nuværende 60 mand i
Grønnedal til 15-20 mand,
og dermed spare et betyde-
ligt millionbeløb på de årlige
driftsomkostninger, ligesom
Grønlands Kommandoen vil-
le drage fordel af at komme
tættere på sine samarbejds-
partnere: Hjemmestyret,
politiet, fiskerilicenskontrol-
len og andre.
For dyrt at flytte
Flytteplanerne blev fra star-
ten mødt med kritik. Blandt
andet fra landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt og Ivit-
tuut kommunes borgmester
Henrik Skolemose.
Landsstyreformanden er
generelt imod at koncentrere
arbejdspladser i de store
byer, men ser hellere, at de
spredes langs kysten. For
Ivittuut kommune ville en
flytning have været en regu-
lær katastrofe og reelt bety-
det, at kommunen blev ned-
lagt.
I et brev fra forsvarsmini-
ster Hans Hækkerup til
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt fremgår det, at der
blandt forligspartierne er
fuld enighed om ikke at tage
skridt til en flytning, idet
undersøgelser har vist, at
omkostningerne ved en flyt-
ning ikke står mål med
gevinsten.
Ifølge AG’s oplysninger
ville en flytning koste i
omegnen af 100 mili. kroner.
Heraf skulle et betragteligt
millionbeløb bruges til gen-
etablering af naturmiljøet i
Grønnedal, sådan som For-
svarsministeriet kontraktligt
er forpligtet til.
Der er ingen garanti
Om Grønlands Kommando
så for tid og evighed er sikret
sin base i Grønnedal, er en
anden snak. I den officielle
pressemeddelelse fra For-
svarsministeriet står der, at
»flytning og reduktion af
Grønlands Kommando stilles
foreløbigt i bero«.
Den øverstkommanderen-
de i Grønnedal, kontraadmi-
ral Axel Fiedler, er da også
lidt forbeholden overfor den
formulering.
- Vi kan ikke være sikre på
noget. Tingene kan ændre sig.
Men Grønlands Kommando
vil i en overskuelig fremtid
også ligge i Grønnedal, for-
tæller Axel Fiedler, som oply-
ser, at nyheden blev modtaget
med glæde blandt de 60
ansatte, der sammen med
deres familier udgør godt 150
personer i Grønnedal.
- Mange er glade for at
være i Grønnedal, og de ville
kun nødigt forlade stedet.
Personligt har jeg det ander-
ledes. Jeg er glad for at være
i Grønnedal, men der ville
også være fordele ved at
anbringe Grønlands Kom-
mando i Nuuk, der jo har
udviklet sig til en storby de
sidste 10-15 år, siger Axel
Fiedler.
Bedre dækning
I forsvarsforliget ligger det
stadig fast, at inspektionsski-
bet Beskytteren tages ud af
drift. Til gengæld anskaffes
to nye insepktionsfartøjer,
som på sigt skal afløse
inspektionsskibet Beskytte-
ren og de tre inspektionskut-
tere af AGOLEK-klassen.
- Alt i alt betyder det en
bedre dækning i Grønland.
Sammenlignet med de nu-
værende inspektionskuttere
vil inspektionsfartøjerne få
forbedret sødygtighed og
desuden helikopter-lande-
plads. Hertil kommer, at fly-
vevåbnets inspektionsfly ud-
skiftes til nye og moderne
fly, lyder vurderingen fra
kontraadmiral Axel Fiedler.
Direktør-
iuninngortoq
NUUK - Novemberip 15-
iani 40-nik ukiulik Søren
Hald Møller Namminersor-
nerullutik Oqartussani di-
rektøriunertut atorfinissaaq.
- Taassuma namminer-
sornerulluni oqartussaaneq
ukiuni 20-ni atuussimasoq
ukiunut tuusintilikkaanut
tullernut isertittussanngor-
paa. Aamma taassuma qiti-
usumik allaffeqameq pis-
sutsinut nutaanut ikaar-
saartissavaa, Namminer-
sornerullutik Oqartussat
paasissutissiisarfiat, Søren
Hald Møller-ip atorfinit-
sinneqarneranut atasumik
allappoq.
Søren Hald Møller inui-
aqatigiilerinermi cand.
phil.-itut ilinniagaqarpoq.
1986-imi Nuummut piga-
mi Aningaasaqarnermut
Pisortaqarfimmi fuldmæg-
tigitut atorfinippoq, ki-
ngornagullu allaffimmi
pisortanngorluni. Tama-
tuma kingorna Naalakker-
suisut Allattoqarfianni di-
rektøritut, aamma KNI
Holding-imi direktøritut
atorfeqareerluni, 1997-imi
Avatangiisinut Pinngorti-
tamullu Pisortaqarfimmi
direktørinngorpoq.
Aamma Søren Hald
Møller Royal Greenland-
imi siulittaasuvoq, Nanimi-
nersomerullutillu Oqartus-
sani direktøriunertut atorfi-
nikkuni tunuartussaalluni.
Søren Hald Møller
Ny superdirektør
NUUK - 15. november til-
træder den 40-årige Søren
Hald Møller i stillingen
som ny administrerende
direktør for hjemmestyret.
- Det bliver Søren Hald
Møller, der kommer til at
føre det 20 år gamle hjem-
mestyre ind i det nye årtu-
sinde, og det bliver også
ham, der skal føre central-
administrationen ind i en ny
æra, hvor omorganisering
og strukturændring kom-
mer til at præge de nærme-
ste år, skriver hjemmesty-
rets informationskontor i
forbindelse med ansættel-
sen af Søren Hald Møller.
Søren Hald Møller er
uddannet cand.phil. i sam-
fundsfag. Søren Hald Møl-
ler kom til Nuuk i 1986
som fuldmægtig i økono-
midirektoratet, hvor han
siden blev kontorchef.
Søren Hald Møller har
været direktør i landssty-
rets sekretariat og direktør
for KNI Holding, før han i
1997 blev direktør i Direk-
toratet for Miljø og Natur.
Søren Hald Møller er
desuden formand for Roy-
al Greenland, hvorfra han
trækker sig, når han tiltræ-
der stillingen som superdi-
rektør i hjemmestyret.