Atuagagdliutit - 02.11.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 2. NOVEMBER 1999 • 7
Inuk neqitortuugami nerisaqaqatigiinnermi kingullersaavoq, taamaalillunilu nunat allat
mingutsitsinerinit mingutsinneqartarluni.
Som kødspiser er mennesket sidste led i fødekæden og forurenes af andre landes miljøgifte.
Det tager tid at stoppe
den globale forurening
Imens bliver befolkningen mere og mere forgiftede.
Sundhedsvæsenet arbejder med forebyggelse
(JB) - Menneskene i den rene
arktiske natur er i fuld gang
med at blive et af de mest
forurenede væsener i verden.
Her i landet lever vi som en
del af naturen, et led i føde-
kæden - som regel det sidste.
Det betyder, at miljøgifte,
der ophobes i vore byttedyr
og i deres byttedyr - og i
deres igen - havner i menne-
skekroppen, hvor de bliver,
og hvor de ligger og gør ska-
de, indtil det en dag kan være
lige meget. Det uhyggelige
er, at skaderne kan gå videre
- og blive betydeligt værre -
for børnene.
Problemet skal angribes på
to fronter. Den ene er den
globale standsning af den
forurening, der rammer de
grønlandske kystområder.
Den anden gælder forebyg-
gelse for os, der bor her.
Hvad gør vi for ikke at blive
forurenede? Hvad gør vi for
at undgå at blive syge og for
at redde vore ufødte fra
defekter og misvækst?
Norden og Arktis går
forrest
I denne artikel handler det
om, hvordan man standser
forureningen. Gør hjemme-
styret overhovedet noget ved
sagen?
- Ja, det gør hjemmestyret,
fortæller den kommende su-
perdirektør i hjemmestyret,
miljødirektør Søren Hald
Møller til AG. Og det er ikke
et arbejde, der er igangsat for
nylig.
- Det handler naturligvis
overordnet om at få fjernet
den globale kilde til forure-
ningen, forklarer Søren Hald
Møller. - Både det forhen-
værende landstyremedlem på
området, Marianne Jensen,
og det nuværende, Alfred
Jakobsen, har arbejdet hårdt
på at få udfaset brugen af
miljøgifte.
- Hvilket niveau foregår
det arbejde på?
- Det foregår skam på FN-
niveau, og her er det hensig-
ten at få alle lande til at
underskrive en aftale om
ikke at bruge de pågældende
miljøgifte.
Danmark og Grønland
presser
- Arbejdet foregår i henhold
til en eksisterende konventi-
on om LRTAP (langtræk-
kende grænseoverskridende
fomrening) og handler i den-
ne forbindelse om de såkald-
te POP’er - de langsomt ned-
brydelige organiske miljøgif-
te. Her er et protokollat nu
færdigforhandlet, og de nor-
diske og de arktiske miljømi-
nistre er indstillet på at
underskrive protokollatet for
at gå foran og vise vejen for
den øvrige Verden.
- Danmark har sammen
med Grønland presset meget
hårdt på for at få stoppet den
globale forurening, som øde-
lægger de grønlandske far-
vande og hele det arktiske
miljø.
Lang, sejg proces
- Der forurenes med andet
end organiske miljøgifte - for
eksempel tungmetaller og
radioaktive stoffer, og det er
bestemt andre end de nordi-
ske lande, der er syndere på
dette område. Hjælper det at
underskrive sådan et proto-
kollat?
- Ja, det gør det da rigtig-
nok. Men man må være klar
over, at det altså ikke er
noget, man ordner fra den
ene dag til den anden. Det er
en lang og sejg proces, som
blandt andet skal give lande-
ne mulighed for at finde
erstatninger til de farlige
stoffer. Man er nødt til at
operere med en overgangs-
periode for at gøre motivati-
onen lettere.
- Hvad gør vi så i mellem-
tiden?
- Jeg er bange for, at det lig-
ger uden for mit område. Det
er et spørgsmål, der sorterer
under sundhedsområdet, helt
specifikt i emæringsrådet, tror
jeg. Prøv der.
(AG bringer en artikel om
forbyggelsen på torsdag).
Nunarsuarmi
mingutsitsinerup
unitsinniamera
sivisussaaq
Tamatuma pinerani inuit toqunartumik
sunnigaasarnerat annertusiartuinnassaaq.
Peqqinnissaqarfik pinaveersaartitsinernik
suliniuteqarpoq
(JB) - Nunani issittuni pin-
ngortitami mingoqanngitsu-
mi inuit, nunarsuatsinni to-
qunartumik sunnigaaner-
paanngulerput. Maani nunat-
sinni pinngortitap ilaatut i-
nuuvugut, nerisaqaqatigiin-
nermut ilaalluta - nalingin-
naasumik tulleriissinemi ki-
ngulliulluta. Taamaalilluni
pisarisartakkatta taakkulu pi-
sarisartagaasa - tulliisalu -
mingutsinneqarneri inuit ti-
maannut torartarput, unin-
ngaannalertarlutillu ima ajo-
qutaatigilernissamik tu-
ngaannut, allaat soqutiginee-
rullutik. Amiilaarnartua tas-
saavoq ajoqutaareersut
meeqqanut ingerlaqqissin-
naammata - ajornerujussuar-
mik sunniuteqartumik.
Ajornartorsiutip akiorniar-
nerani aallaaviit marluussap-
put. Aappaa tassaavoq nu-
narsuaq tamakkerlugu mi-
ngutsitsinerup, Kalaallit Nu-
naata sineriaanut torartup u-
nitsinneqamera. Aappaa tas-
saassalluni tamaani najuga-
qartuusugut pinaveersaartit-
sivigineqarnerput. Mingut-
sinneqannginnissarput angu-
niarlugu susarpugut? Nap-
parsimalerniarata qitornas-
sattalu innarluuteqarlutik i-
nunngomissaat pinngitsoor-
tinniarlugu susarpugut?
Nunat avannarliit
issittullu salliupput
Allaaserisaq una qanoq ilill-
luta mingutsitsinerup unitsis-
sinnaaneranut tunngavoq.
Tamanna pillugu Namminer-
sornerullutik Oqartussat suli-
niuteqarpat?
- Aap, taamaappoq, Nam-
minersomerullutik Oqartus-
sani direktøriuninngortussaq,
avatangiisinut pisortaq Søren
Hald Møller AG-mut oqar-
poq. Suliarlu taanna qanittu-
mi aallartittuunngilaq.
- Tamatumani soorunami
nunarsuarmi mingutsitsiner-
mik aallarniisut peemiame-
qamerat pineqarpoq, Søren
Hald Møller nassuiaavoq. -
Tamatumani naalakkersui-
suusimasoq Marianne Jen-
sen, maannalu naalakkersui-
suusoq Alfred Jakobsen an-
nertuumik sulisimapput, ava-
tangiisinik mingutsitsisartut
atorunnaarsinniarlugit.
- Suliaq taanna qanoq i-
ngerlanneqarpa ?
- Tamanna FN-imi ingerla-
voq, siunertaavorlu nunat ta-
marmik avatangiisinik mi-
ngutsitsisunik pineqartunik
atuiunnaarnissamut isumaqa-
tigiissutinik atsiortinneqar-
nissaat.
Danmark nunarpullu
LRTAP (nunap killinga
qaangerujussuarlugu mingut-
sitsisarneq) pillugu isumaqa-
tigiissut atuuttoq naapertor-
lugu suliaq ingerlanneqar-
poq, tamatumanilu pineqar-
tut tassaallutik POP-t - avata-
ngiisinut mingutsitsinerit ar-
riitsumik nungujartortartut.
Oqaluuserisat allattorneqar-
nerat maanna naammassillu-
gu isumaqatiginninniartoqa-
reerpoq, aammalu nunani a-
vannarlerni nunanilu issittuni
avatangiisinut ministerit nu-
narsuup sinnerani siuttutut
aqqutissiuisutullu inissillutik
allattuiffiup atsiornissaanut
piareersimapput.
- Danmark-ip Kalaallit
Nunaat suleqatigalugu nu-
narsuarmi mingutsitsineq,
Kalaallit Nunaata imartaanut
nunanullu issittunut tamanut
torartoq unitsinniarlugu ilu-
ngersorsimaqaat.
Suliaq ilungersunartoq
- Avatangiisinut mingutsit-
sissutaasut aatsitassanik ra-
diullu qinngomerinik ilaqar-
put, nunallu avannarliit sani-
atigut aamma nunat allar-
passuit mingutsitsisuupput.
Oqaluuserisat allattorsimaf-
ftannik taamaattunik atsiui-
nissaq iluaqutaassava?
- Aap, iluaqutaassaaq. Na-
lunngittariaqarporli suliaq
taamaattoq ullormiit ullor-
mut naammassineqarsinna-
anngimmat. Suliap ingerla-
nera sivisussaaq ilungersu-
narlunilu, ilaatigummi nunat
akuutissanut ulorianartunut
atukkaminnut taartissamin-
nik ujarlernissamut periarfis-
sinneqassapput. Kaammattu-
iniarluni ikaarsaariarfimmik
periarfissiinissaq pingaarute-
qarpoq.
- Tamatumami naammas-
sinissaanut sussaagut?
- Ajoraluartumik tamanna
suliama avataaniippoq. A-
peqqut taanna peqqinnissa-
qarfimmit akineqartariaqar-
poq, immaqa inuussutissale-
rinermut siunnersuisoqati-
giinni. Tassunga misileeria-
rit.
(AG sisamanngorpat pina-
veersaartitsineq pillugu al-
laaserisaqassaaq).
Nunarsuarmi mingutsitsine-
rup anigomiameqamera
suliaavoq sivisooq
ilungersunartorlu, Søren
Hald Møller oqarpoq.
Det er en lang og sejg
proces at løse globale
forureningsproblemer,
siger Søren Hald Møller.
Snescooter sælges!
Arctic Cat 600 EXT, årg. 10/97, kortbåndet,
kørt 1300 mil, 118 heste, en hurtig maskine,
nypris idag 77.000,- kr., står som ny.
Pris: 42.000,- kr.
Henvendelse til telefon 56 53 44
ASSJ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER