Atuagagdliutit - 02.11.1999, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 2. NOVEMBER 1999
ATU AG AG DU UTIT
Aalborg-imi igasunngorniat saqisunngorniallu ilinniarfianni ilinniartitsisoq, Verner Lerche
Hansen assimi pikkorissartut arfillit nerriviliornissamut ilinniartippai, pikkorissartuni
ataaseq ilaanngilaq.
Verner Lerche Hansen fra Kokke-Tjenerskolen i Aalborg underviser på billedet seks af de
syv kursister i, hvordan et bord skal dcekkes. Pikkorissartut/kursisterne er: Naja J. Ramsøe,
Asiaat, Ane Lone Petersen, Ilulissat, Elisa Iversen, Ilulissat, Miki Gabrielsen, Ilulissat,
Tobias Kristiansen, Qasigiannguit, Martin Noahsen, Ilulissat, Elise Bruun, Nuuk.
Saqisunngomiat ulapeqisut
Gastronomi, tranchering, mixologi tassaapput
saqisunngomiat arfineq marluk ilinniarnerminni
ilikkagassaasa ilaat
Peqqissaasut naalakkersuisoq
appisaluuppaat
Alfred Jakobsen-ip peqqissaasunik atorfinitsitsisarnermi
uninngatitsiniartarnermilu aj ornartorsiutit
ilisimasaqarfiginngikkai, Peqqissaasut Kattuffiat
maalaaruteqarpoq
NARSAQ - Pikkorissartut
arfineq marluk Inuili-p sas-
saallemermut pikkorissartit-
sinerisa immikkoortuisa pi-
ngajuat tallimanngorpat no-
vemberip tallimaani naam-
massissavaat.
Ilinniartitsisut Marie Toft-
dahl, Inuilimeersoq aamma
Verner Lerche Hansen Aal-
borg-imi igasunngorniat sa-
qisunngorniallu ilinniarfian-
neersoq pikkorissamerup na-
laani assigiinngitsunik ilinni-
artitsipput, soorlu viinnit,
viinniliassat, iganeq, nerisas-
sianik kitserineq, nerisassiat
imigassamik kuillugit kukut-
sisameq (flambering), nerri-
vilionermi maleruagassat, i-
migassanik akoorisarneq,
sullitanut pissusilersortar-
neq, neqinik kitsereriaatsit
allat allarpassuillu, Inuilimi
souschef Esben Toftdahl o-
qarpoq.
Tallimanngorpat pikkoris-
sarneq sapaatit akunnerini
pingasuni pimoorussamik i-
ngerlanneqareerluni aaqqis-
suussinermik naggasemeqas-
saaq, tassanilu pikkorissartut
igasunngorniat ukiut pinga-
jussaanneertut suleqatigalu-
git iliuuseqassapput. Aaqqis-
suussineq taanna »Safari«-
mik taaguusemeqarpoq.
Ilinniarfiup neriniartarfia
pinnersarneqassaaq, nerisas-
siallu afrikamiut nerisassiori-
aasiinut assingussallutik. I-
laatigut qatigattuusap, tuttuu-
sap impala-p, siutituup nime-
ruaartup savaasallu neqaat a-
torneqassasut Esben Toft-
dahl oqarpoq.
Avataanit inuit
Ilinniarfiup avataanit inuit
neriniartarfimmut innimin-
niinissamut periarfissaqas-
sapput. Aaqqissuineq inun-
nut allakkajaanik ussiiffigi-
sinnaasaminnik neriartornis-
saannut periarfissaalluarpoq,
minnerunngitsumillu pikko-
rissartunut igasunngornia-
nullu ilinniarfissatut periar-
fissaalluarluni.
Pikkorissarneq ilinniarne-
rup arfinilinnik immikkoor-
tullip pingajoraa, immik-
koortullu pingasut Narsami
Inuilimi ingerlanneqareer-
put, sinneri Aalborg-imi iga-
sunngorniat saqisunngomial-
lu ilinniarfianni ingerlanne-
qartussaallutik. Immikkoor-
tup kingulliup naammassine-
rani saqisunngomiat ilinniar-
simanerminnut uppernar-
saammik tunineqassapput,
taamaalillutillu imminnut sa-
qisutut taasinnaalissallutik.
Maanna kalaallit pingasut
taamatut pikkorissartitsisar-
neq aqqutigalugu naammas-
sisimalereerput.
- Inuilip ukiumut ilinniar-
nerup immikkoortuisa aal-
laqqaataat marluk aallartit-
tarpai, tamarluinnangajam-
millu peqataasunik ulikkaar-
simasarput, taamaammat su-
liassaqarfiup soqutigineqar-
nera annertusoq oqartoqar-
sinnaavoq. Tamanna kalaallit
neriniartarfiutillit, kalaallinik
saqisunik amigaateqangaat-
siartartut naammagisimaar-
luarpaat, Esben Toftdahl
oqarpoq.
NUUK(LRH) - Peqqinnissa-
mut ilageeqamermullu naa-
lakkersuisoq Alfred Jakob-
sen sisamanngormat Peqqis-
saasut Kattuffiannik suleqa-
teqannginnini pillugu appisa-
luunneqarpoq.
Tamanna Peqqissaasut
Kattuffiata ataatsimeersuar-
nerani pivoq. Tassungalu Al-
fred Jakobsen siulersuisut
nalunaarutaata saqqummiun-
neqarnerani tusamaartussatut
qaaqqusanut ilaavoq.
- Peqqissaasut Kattuffiat
ukioq manna tusagassiutiti-
gut saqqumilaarpallaamiara-
tik aalajangersimavoq. Na-
korsat isumaqatigiissutissa-
minnut atugassatut akissarsi-
assatullu piumasaqaataat pil-
lugit oqallinnermut ilan-
ngunneqarnissarput kissaati-
ginnginnatsigu taamaalior-
pugut, siulittaasutut tunuar-
toq Karna Jokumsen oqar-
poq.
- Kingusinaameq ajoman-
ngittaqaaq. Immaqa peqqis-
saasut akissarsiatigut sulif-
fimminnilu atugaasa pitsaan-
nginnerat tunngavigalugu a-
torfinitsitsisarnermi uninnga-
titsiniartarnermilu ajornar-
torsiutit pillugit tusagassiuti-
tigut saqqummertuarsimasa-
riaqarsimagaluarpugut. Paa-
sinarpormi naalakkersuisutta
tamakku ilisimanngikkai,
aallaammi pisortaqarfianit a-
jornartorsiutit taakku asser-
somiarlugit suliaasarsimasut
ilisimasaqarfiginngikkai. Ta-
matumalu saniatigut aamma
pisortaqarfitsinni atorfillit i-
lisimanngilaat, Dronning
Ingrid-ip Napparsimavissua-
ni qallunaat taartaasartoqar-
fiinit peqqissaasut qanoq a-
merlatigisut tikisinneqartar-
nersut, Karna Jokumsen
oqarpoq.
Suleqatigineqanngilaq
Peqqissaasut Kattuffiat ataat-
simeersuarnermi nassuiaatip
saqqummiunneqarnerani i-
lanngullugu, pisortaqarfiup
suleqatigineqarnera amigar-
torujussua, kattuffimmullu
tamatuma naammaginan-
nginnerujussua pillugu maa-
laaruteqarpoq.
Naatsumik oqaatigalugu
suleqatigiittoqanngilaq, Kar-
na Jokumsen AG-mut oqar-
poq.
- Kalaallit Nunaata peq-
qinnissaqarfiup ilusilersu-
gaanerani ajornartorsiutit pil-
lugit nalunaamsiornerup na-
laani, naalakkersuisunut ilaa-
sortaq ataatsimeeqatiginiar-
lugu qinnuigaarput, ataatsi-
meeqatigalugulu. Ataatsi-
miinnermi tassani ikiuunnis-
satsinnik neqerooruteqarpu-
gut. Tassami peqqinnissaqar-
fiup siunissaanut suleqataa-
rusukkatta. Oqarfigineqarpu-
gut aasaanerani sulinngiffe-
qareememp kingoma uterfi-
geqqinneqarumaarluta. Ta-
matumali kingoma tusaga-
qaqqinngilagut.
- Eqqumiiginarluinnarpoq,
nunalluunniit immikkoortui-
ni napparsimavissualersui-
nissamut tunngatillugu sule-
qateqarnissaq eqqarsaatigi-
neqanngimmat. Allatut nas-
suiarsinnaanngilarput, taa-
maallaat pisortaqarfiup sule-
qatigerusunngikkaatigut,
Kama Jokumsen oqarpoq, o-
qaatigaali pisortaqarfimmi
sulisut ataasiakkaat suleqati-
gineqarnerat isornartoqan-
ngitsoq.
- Kisianni oqartussaasunik
suleqatigineqanngilluinnar-
pugut, Kama Jokumsen o-
qarpoq, ataatsimeersuamer-
milu siulittaasutut tunuarpoq,
Anni Svane-mit Sisimiuneer-
sumit taarserneqarluni.
Sygeplejersker skælder
landsstyremedlem ud
Alfred Jakobsen kender ikke til problemerne omkring
rekruttering og fastholdelse af sygeplejerskerne, klager
Peqqissaasut Kattuffiat
Tjener-kursister på hårdt arbejde
Gastronomi, tranchering, mixologi er blot nogle få
udtryk syv kursister skal lære indholdet af pa deres
vej til tjenerhvervet
NARSAQ - 7 kursister
afslutter på fredag den 5.
november et 3. modul af Inu-
ili's serveringskurser.
Faglærerne Marie Toftdahl
fra Inuili og Verner Lerche
Hansen fra Kokke-Tjenersko-
len i Aalborg terper kursister-
ne igennem vinområder, dru-
esorter, gastronomi, tranche-
ring, flambering, opdæknings-
regler, mixologi (læren om
fremstilling af drinks), kun-
depsykologi, diverse kødud-
skæringer og meget, meget
mere, oplyser souschef på
Inuili, Esben Toftdahl.
På fredag afsluttes kurset
efter 3 ugers intensiv under-
visning med et arragement,
som kursisterne laver i sam-
arbejde med et hold kokkee-
lever på 3. skoleperiode.
Temaet for dette arrange-
ment er denne gang »Safari«.
- Skolens restaurant vil bli-
ve pyntet op efter alle kun-
stens regler og maden vil bli-
ve afrikansk inspireret. Der
vil bla. blive serveret struds,
Impala hjort, zebra og spring-
buk, siger Esben Toftdahl.
Folk udefra
Der vil blive mulighed for
folk udefra at bestille bord i
restauranten.
- Arrangementet er en kær-
kommen mulighed for folk
til at komme ud at spise
anderledes og det er ikke
mindst en supergod under-
visning for kursisterne og
kokkeeleverne, siger Esben
Toftdahl.
Kurset er det 3. modul i en
række af seks moduler, hvor-
af de tre første gennemføres
på Inuili i Narsaq, medens
resten gennemføres på Kok-
ke-Tjenerskolen i Aalborg.
Det sidste modul afsluttes
med den faglige svendeprøve
for tjenere og herefter er man
fuldt uddannet tjener. Tre
grønlandske kursister har pt.
gennemført tjeneruddannel-
sen via disse kurser.
- Inuili udbyder iøvrigt
årligt mindst to 1. modul kur-
ser, der stort set altid er over-
bookede, så interessen for
området må siges at være
stort. Og det skaber stor til-
fredshed hos de grønlandske
restauratører, der i høj grad
mangler uddannede grøn-
landske tjenere, siger Esben
Toftdal.
NUUK(LRH) - Landsstyre-
medlem for sundhed og kir-
ke, Alfred Jakobsen fik tors-
dag i sidste uge læst og pås-
krevet om det manglende
samarbejde han har med
sygeplejerskernes organisati-
on, Peqqissaasut Kattuffiat.
Det skete i forbindelse
med generalforsamlingen i
Peqqissaasut Kattuffiat. Her
var blandt andre Alfred
Jakobsen inviteret til at over-
være beretningen fra besty-
relsen.
- Peqqissaasut Kattuffiat
har valgt i år ikke at være
specielt udfarende i pressen.
Det skyldes, at vi ikke har
ønsket at blive medinddraget
i debatten om lægernes vil-
kår og lønkrav til fornyelse
af deres overenskomst, siger
afgående formand Karna
Jokumsen.
- Det er nemt at være bag-
klog. Måske skulle vi have
bombarderet pressen med
beskrivelser af arbejdsvilkår
og konstant have påpeget
rekrutterings- og fastholdel-
sesproblemer på grund af
sygeplejerskernes dårlige
løn- og ansættelsesvilkår.
Det er i alt fald en kendsger-
ning, at vores landsstyremed-
lem ikke kender disse for-
hold og end ikke kender det
arbejde, der er lavet for at
afdække disse problemer
inden for hans eget direkto-
rat. Og det er samtidig med,
at embedsmændene i vores
fagdirektorat ikke kender
omfanget af brug af sygeple-
jersker fra danske vikarbu-
reauer på Dronning Ingrids
Hospital, siger Kama Jokum-
sen.
Ingen samarbejde
I beretningen til generalfor-
samlingen klager Peqqissaa-
sut Kattuffiat ligeledes over,
at samarbejdet med direkto-
ratet er mangelfuldt og util-
fredsstillende for organisati-
onen.
- For at sige det kort, så er
der ingen samarbejde, siger
Kama Jokumsen til AG.
- Efter udarbejdelsen af
rapporten om strukturproble-
merne i Grønlands sundheds-
væsen, bad vi om et møde og
fik det også med landsstyre-
medlemmet. På mødet tilbød
vi vores assistance. Vi vil
nemlig gerne være med til at
tage et ansvar for fremtidens
sundhedsvæsen. Vi fik at
vide, at man ville vende til-
bage til os efter sommerferi-
en. Siden har vi ikke hørt
noget.
- Det kan virkelig undre, at
man ikke føler sig foranledi-
get til et samarbejde omkring
for eksempel regionaliserin-
gen. Vi kan ikke tolke det
anderledes, end at direktora-
tet ikke ønsker at samarbejde
med os, siger Kama Jokum-
sen, som dog tilføjer, at sam-
arbejdet med de enkelte
medarbejdere i direktoratet
er upåklageligt.
- Men der er ganske enkelt
ikke noget samarbejde med
dem, der har noget at skulle
have sagt, siger Karna
Jokumsen, som på general-
forsamlingen veg fra for-
mandsposten til fordel for
Anni Svane fra Sisimiut.