Atuagagdliutit - 02.11.1999, Blaðsíða 12

12 • TIRSDAG 2. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Eleverne i afgangs-
klasse er bange for
deres fremtid
De føler at de svigtes både af skolen og af forældrene
NUUK(PM) - I en tid, hvor
der sættes virkelig fokus på
folkeskolen, og visioner om
fremtidens skole diskuteres,
er det en stærk oplevelse at
møde en lille gruppe unge
mennesker, der rent ud siger,
de er bange for fremtiden. De
føler, at de ikke alene svigtes
af skolen, men også af klas-
sekammeraternes forældre,
der for manges vedkommen-
de ikke på nogen måde inter-
esserer sig for deres børns
skolegang.
Eva Huch, Naja Jessen
Nowach og Edvard Vetter-
lain der i dag går i 11. ka. på
Ukaliusak-skolen tør ikke
engang tro på, at de kan kla-
re kvalifikationskravet til de
gymnasiale uddannelser med
de skolekundskaber de har
med sig som ballast fra fol-
keskolen.
- Vi er ikke engang sikre
på, at vi kan klare alle
afgangseksaminer til som-
mer, siger til de tre unge til
AG.
Flere er faldet fra
Det er en rædselshistorie de
tre elever fortæller. En beret-
ning, man inderligt håber
ikke gælder andre klasser i
Grønland, men som man
inderst inde godt ved netop
er hverdag for en alt for stor
en del af folkeskolen.
Der startede 25 elever i 11.
ka efter sommerferien. I dag
er der kun 18 elever tilbage.
En af pigerne var nødt til at
indstille sin skolegang, fordi
moderen havde brug for hen-
de som barnepige, så hun
selv kunne passe sin uddan-
nelse. Andre er efterhånden
faldet fra på grund af andre
sociale årsager og på grund
af forældrenes ligegyldighed.
Andre igen har indstillet
deres skolegang på grund af
svigtende motivation.
- Siden sommer har vi haft
fri i virkelig mange timer, på
grund af lærerfravær fortæl-
ler Naja Jessen Nowach, der
har ført dagbog over friti-
merne.
- Det kan gå meget godt i
en periode, hvor vi ikke har
så mange fritimer, men plud-
selig kan der være en lang
periode, hvor vi har fritimer
den ene dag efter den anden.
Akoholproblem
Naja Jessen Nowach siger
videre, at to af deres lærere
har et alkoholproblem, som
går ud over undervisningen,
når der er lønudbetaling.
- Det er meget tydeligt. Jeg
har tit ved lønudbetaling set
dem gå fra et af byens værts-
huse og har tænkt, at de med
garanti ikke møder på skolen
næste dag, og det holder stik.
Vi har typisk fri næste dag i
de to læreres timer.
De tre elever er bange for,
at de kommer virkelig bagud
i deres engelskundervisning,
fordi deres lærer er rejst på et
flere måneder langt kursus
kort efter skoleårets start.
- Vi har en vikar nu, men
vi er bange for, at vi bliver
nødt til at begynde forfra
igen med vores pensum, når
vores faste lærer vender til-
bage, siger Eva Huch. Hun er
også utilfreds med, at deres
lærere ikke er bedre til at
skaffe ro i klassen, så de
motiverede elever kan få fred
til at koncentrere sig om
undervisningen.
Lærere skal kræve
Eva Huch kom til Nuuk i
december sidste år fra Ilulis-
sat, hvor hun mener lærerne
var mere motiverede.
- Jeg kan nævne matema-
tik som eksempel. Klassen
her var langt bagud i det
samme pensum. Vores lærer
i Ilulissat forlangte noget af
os. Han var virkelig opsat på
at lære os noget, så han var
meget krævende i timerne,
siger Eva Huch. - Derfor lær-
te vi også noget i hans timer.
Det mangler vi helt i dette
skoleår.
Efter 10. skoleår er 11.
klasserne slået sammen, så
11. ka på Ukaliusak-skolen
er sammensat af elever fra
alle byens skoler. Edvard
Vetterlain var elev på Nuus-
suaq skolen, før han kom i
11. klasse på Ukaliusak-sko-
len. I lighed med sine to klas-
sekammerater er han meget
påvirket af den ligegyldighed
der præger undervisningen.
- Det ender med, at man
bliver skoletræt. Dels på
grund af de mange fritimer,
de mange forstyrrelser i ti-
merne, men også selve må-
den mange lærere underviser
på.
- Der er så utroligt mange
gentagelser, siger de tre ele-
ver samstemmende.
Beskyldninger
- Når vi beklager os over
undervisningen, giver lærer-
ne os skylden for, at vi ikke
er motiverede til at blive un-
dervist, mens vi på den
anden side kan sige det sam-
me om lærerne, fortæller Eva
Huch. - De virker ikke sær-
ligt interesserede i, at vi skal
lære noget.
Tilsyndeladende har man
også afskaffet bøgerne helt i
11. ka. Eleverne får udleve-
ret fotokopier af sider fra for-
Naja Jessen Nowach-ip tupigusuutigaa angajoqqaat taama amerlatigisut meeqqamik
siunissaannik eqqarsaateqannginnerat.
Naja Jessen Nowach er virkelig forskrækket over, at så mange forældre ikke tænker på
deres børns fremtid.

Atuaqatigiit ilaanni atuakkat ilinniartitsissutit atorunnaameqarsimapput, atuartullu naam-
magisariaqarpaat quppemerit atuartitsissutinit assilineqarsimasut mappenut ikineqartartut.
I nogle klasser har man helt afskaffet skolebøgerne, og eleverne må nøjes med fotokopier,
som sættes ind i en mappe.
skellige undervisningsbøger,
som de sætter ind i en map-
pe. Ingen interessante nye
fagbøger, som viderbegær-
lige elever kan slå op i og få
stillet deres nysgerrighed,
eller kan hente inspiration
fra.
Det vil sige, de fik bogen
»Nutaraq« i grønlandsk og
har læst i den i de sidste to
måneder. Alligevel er de kun
nået til side 24, på trods af de
har fem timer i grønlandsk
om ugen.
Manglende
forældreinteresse
Naja Jessen Nowach er
bestyrtet over, at så mange
forældre ikke viser nogen
som helst interesse for deres
børns skolegang.
- Det er forfærdeligt at
tænke sig, at de ligesom ikke
gør sig klart, at vores bag-
grund fra folkeskolen får
afgørende betydning for
vores fremtid. Hele vores
voksenliv og uddannelse
afhænger af, hvad vi får ud af
folkeskolen.
- Det er meget typisk, at
det er en lille fast kerne af
forældre, der møder op til
forældremøderne. Fire eller
fem kommer der, og for
nylig gik to af dem et kvarter
efter mødets start. De skulle
til Bingo.
Det tager de tre 11. klasse-
elever som udtryk for fuld-
stændig ligegyldighed, og ved
ikke rigtig hvilken vej de skal
gå, for at resten af skoleåret
kan få et fornuftigt indhold.
De føler, at de er i klemme.
På den ene side skolens elen-
dige insats, og på den anden
side den meget elendige disci-
plin i klassen og forældrenes
ligegyldighed.
- En anden gang inviterede
vi til forældremøde med fæl-
lesspisning, så vi kunne hyg-
ge os. Der mødte en enkelt
op. Så var det oven i købet på
en søndag eftermiddag.
Lærerne har heller ikke
været bedre til at få de unge
mennesker til at tro på, at de
vil bruge deres tid på dem.
Ved skoleårets første møde,
hvor lærerne præsenterede
pensum for forældrene gik to
kort efter præsentationen.
Den ene med den begrundel-
se, at hun skulle hjem og lave
mad til familien, mens den
anden prioriterede badmin-
ton højere end 11. ka.
- Vi er nødt til at finde ud
af en måde at tale sammen,
så vi kan komme nogle af
problemerne til livs, er de tre
elever enige om.
Ullut marluk tulleriissillugit 11. ka.-mi atuartut nal. akunnerini arfinilinni atuanngitsoorput.
På hinanden to følgende dage havde 11. ka.fri i seks timer.