Atuagagdliutit - 02.11.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 2. NOVEMBER 1999
ATU AG AG DU UTIT
Avannaani pilersuineq ajomeralersoq
Uummannap Upernaviullu nunaqarfii sapaatip akunnikkaartumik
piunnaarlutik, qaammatit allortarlugit pajunneqartalersut Inatsisartuni
oqallinnermi saqqummerpoq
Kullorsuaq nunaqarfippassuillu allat Upemaviup Uumman-
nallu pigisaaniittut akuttoqisumik pilersomeqartalerput.
Kullorsuaq og mange andre bygder i Upernavik og
Uummannaq bliver nu forsynet yderst sjældent.
(EE) - Tamatumunnga peq-
qutaasoq tassaavoq nunaqar-
fiit illoqarfigisaminnit pajun-
neqassaarlutik, Aasiannit pa-
juttorneqartalernerat. Taa-
maammat angalariaaseq al-
lanngorsimavoq, taamaalil-
lunilu siomatigut ullut arfi-
neq pingasukkaarlugit angal-
lammit pajuttumit tikinne-
qartarsimagaluarlutik, maan-
na ullut 55-60-ikkaarlugit ti-
kinneqartalersimapput.
Aningaasaqamermut niu-
ernermullu naalakkersuisoq
Josef Motzfeldt, Atassummit
ilaasortat pingasut Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
KNI-mut kiffartuunneqamis-
samik isumaqatigiissutip, i-
nuiaqatigiinnut 90 millioner
koruuninik akeqartartoq pil-
lugu allakkatigut apeqqute-
qaataannut taama akissute-
qarpoq. Kiffartuussinissamut
isumaqatigiissut taanna Pi-
lersuisup nunaqarfinnut isor-
liunerusunullu pilersuinera-
nut tunngasuuvoq.
Josef Motzfeldt oqarpoq,
assartueriaatsip allanngome-
ratigut Upernaviup Uum-
mannallu nunaqarfii illoqar-
finni quersuamit pilersome-
qarunnaarlutik, Aasiannit pi-
lersomeqalersimasut.
- Tassa niuertut ullunik 55-
60-inik sioqqutsillutik inni-
minniisalissapput, siornati-
gut ullut arfineq marluk sioq-
qullugit inniminniisaraluar-
lutik.
- Tamannalu soorunami
niuertut sungiunniartariaqar-
paat, sungiussinissaasalu tu-
ngaannut soorunami kukku-
soqartarsinnaavoq.
Ileqqut pisoqqat akisu-
ullu ikittut
Inatsisartunut ilaasortat pi-
ngasut Augusta Salling, An-
ders Nilsson aamma God-
mand Rasmussen KNI Piler-
suisumut kiffartuussinissa-
mik isumaqatigiissut pillugu
apeqquteqartuupput. Suut
annertussuseq, akit, nunaqar-
fimmiut nioqqutissanik sunik
akikilliliiffigineqarsinnaati-
taanersut aammalu unammil-
leqatigiinnermi inissisima-
nermik atornerluisoqarnis-
saannut illersugaanissamut i-
sumaqatigiissuteqarfigine-
qarpat.
Atuisartut siunnersuisoqa-
tigiivi politikerillu ataasiak-
kaat Pilersuisup nioqqutis-
saataanik Pisiffiup nioqqutis-
saataanut assersuussillutik
misissuisimapput.
Taakkunani ulluinnami a-
tugassat nalinginnaasut mi-
sissuiffigineqarsimapput,
soorlu qajuusat, manniit, is-
singigassat akii 40-50 pro-
cent tikillugit assigiinngis-
sinnaasarlutik. Nunaqarfim-
miut nioqqutissat pigineqar-
tillugit annerpaamik akiliisa-
riaqartarput.
Aviisip oqallinnermut
quppernerini allaaserisat i-
laanni takuneqarsinnaavoq,
nunaqarfimmiut iluatsitsine-
rinnarmikkut tamakkuninnga
pisisinnaasartut, nioqqutissat
nutaanngilisimatillugit ilisi-
viit imaaruttarmata.
Namminneq
akilersuisinnaatitaapput
Josef Motzfeldt-ip akissute-
qarnermini erseqqissarpaa,
KNI-p akilersuisarneranut
naalakkersuisut akulerunneq
ajortut, tamannalu Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
kiffartuussinissamik isuma-
qatigiissusiaannut ilaanngit-
soq.
- Tamatumunnga ilanngul-
lugu KNI-mi akigitinneqar-
tut nalinginnaasumik paasi-
nerlunneqartarnerat naalak-
kersuisut peerusuppaat.
- KNI A/S pillugu peqqus-
summut akuersissutigineqar-
simasumut kingullermut i-
lanngullugu illoqarfinni nu-
naqarfinnilu nioqqutissat ul-
luinnarsiutit akiisa assigiik-
kunnaamissaannut ammaso-
qarpoq, Josef Motzfeldt o-
qarpoq.
Naalakkersuisut Inatsisar-
tullu Pisiffik niuemikkut na-
leqquttunik atugaqartitsilluni
sulinissamut peqqummas-
suk, taamatut aalajangiiso-
qarpoq. Tassa aalajangerneq
tamanna Pilersuisumut eqqu-
inerluppoq, nunaqarfinni pi-
siniartartui illoqarfinni Pisif-
finnut piniartartunut naleq-
qiullutik nioqqutissanik pisi-
nerminni 40-50 procentinik
akisunerusunik pisisariaqar-
talermata. KNI-p nammineq
oqaatigaa nioqqutissat assi-
giinngitsut 20.000-it, tassa
kikianniit issingigassanut a-
kii 3,5 procentimik assigiin-
ngissuteqartut.
Kisianni naalakkersuisut
akulerukkumanatik oqaralu-
arlutik, amerlasuukkaaraluni
tuniniaasarfiit assigiinngitsut
akigititaat paasiniarniarlugit
eqqarsaateqarput.
Qinigassat
KNI-mut kiffartuussinissa-
mik isumaqatigiissut nuna-
qarfiit isorliunerusullu piler-
someqamerinut 90 millioner
koruuninik aningaasaliiffigi-
neqartaraluartoq, nioqqutis-
sat qinigassat pillugit piuma-
saqaammik ilaqanngilaq.
- KNI Pilersuisoq A/S-
imut kiffartuunneqarnissa-
mik isumaqatigiissummi ni-
oqqutissat assigiinngitsut a-
merlassusissaat nioqqutissal-
lu qanoq sivisutigisumik u-
ninngatinneqartamerat pillu-
gu aalajangersimasumik taa-
saqartoqarsimanngilaq, naa-
lakkersuisunut ilaasortaq o-
qarpoq, erseqqissaavorli naa-
lakkersuisut akulerukkusun-
ngitsut, ingerlatseqatigiiffik
nioqqutissanik aalajangersi-
masuinnamik nioqquteqaler-
sikkusunnginnamikku.
- Tamanna atuisartunut i-
luaqutaanavianngilaq.
Josef Motzfeldt-ili piareer-
simanerarpoq, Atuisartut
Sinnisaat oqaloqatigissallu-
git.
90 millioner koruunit
KNI-p nunaqarfinnut isorliu-
nerusunullu pilersuineranut
Namminersornerullutik O-
qartussat 90 millioner koruu-
ninik aningaasaliisarpoq. Jo-
sef Motzfeldt-ip saqqummi-
ussinerani paasinarpoq 1998-
imili 90 millioner koruuninik
aningaasaliisoqartalersoq.
Suliffeqarfimmilu patajaalli-
saanissaq tassani tunngaviu-
voq.
Isumaqatigiissummi akili-
utaasartoq tunngavilerneqar-
poq, tassanili atuisut ataasi-
akkaat akiligassaat pineqan-
ngillat, landskarsip akiligas-
sai pineqarlutik.
- Taamaalilluni akiliutaa-
sartoq ima qaffasissusileme-
qarsimavoq, ingerlatseqati-
giiffiup saniatigut aningaa-
sartuutai patajaallisamissaa-
lu matussutissaqartinneqar-
lutik, Josef Motzfeldt oqar-
poq.
Nakkutilliisoqanngilaq
Josef Motzfeldt-ip Inatsisar-
tuni akissuteqamerani paasi-
narpoq KNI-mut isumaqati-
giissut nakkutigineqanngits-
oq, KNI-p nammineerluni
nunaqarfinnut isorliunerusu-
nullu kiffartuussinerminik
nassuiaateqarnera eqqaas-
sanngikkaanni.
Kukkunersiuinermut ataat-
simiititaliap landskarsip
naatsorsuutaanik isornartor-
siuinermini kiffartuussinissa-
mut isumaqatigiissutit ilan-
nguppai. Taakku Takomaria-
qamermut, Angallannermut,
Niuernermut Attaveqaate-
qarnermullu pisortaqarfiup
siorna isumaqatigiissutigai,
taakkununngalu KNI-mut i-
sumaqatigiissut ilaavoq.
- Kukkunersiuinermut a-
taatsimiititaliap ernumanar-
teqalugu malugaa, pisorta-
qarfiup sullissinermut isuma-
qatigiissutigisai arlallit pillu-
git suliniutit aningaasartuu-
tillu, sullissinermut isuma-
qatigiissutini aalajangersar-
neqartut, qanimut nalunaar-
someqameq ajormata.
Ataatsimiititaliap nakkutil-
liinissap saniatigut, aammat-
taaq isumaqatigiissutit pillu-
git ammanerunissaq kissaati-
gaa, taamaalilluni isumaqati-
giissutit malinneqarnersut
kikkulluunniit malittarisin-
naassammassuk.
Tamatumunnga tunngavi-
uvoq, inuiaqatigiit ingerlat-
seqatigiiffinnut pineqartunut
aningaasarpassuarnik tunni-
ussisarmata.
Forsyning forringet i Nordgrønland
Bygderne i Uummannaq og Upernavik får nu forsyninger hver anden måned i stedet for hver uge,
fremgår det af en debat i Landstinget
(EE) - Bygderne skal nu for-
synes fra Aasiaat i stedet for
den by, de hører til. Derfor er
besejlingsmønstret ændret,
sådan at de kun får skibsan-
løb efter 55-60 dage, mod
otte dage før.
Det er landsstyremedlem
for Økonomi og Handel,
Josef Motzfeldt, der har det
med i sin besvarelse på en
skriftlig forespørgsel, som
tre fra Atassut har stillet om
hjemmestyrets serviceaftale
med KNI A/S, der koster
samfundet 90 millioner kro-
ner. Denne serviceaftale gæl-
der Pilersuisoqs forsyning af
bygder og yderdistrikter.
Josef Motzfeldt siger, at
besejlingsmønstret er blevet
omlagt, således at bygder i
Upernavik og Uummannaq
kommune forsynes ffa Aasiaat
istedet for distriktslageret i byen.
- Det betyder, at køb-
mændene skal disponere 55-60
dage mod tidligere otte dage.
- Dette er selvfølgelig en
situation bygdekøbmændene
skal vænne sig til, og indtil
dette sker kan der selvfølge-
lig opstå fejl, siger han.
Få gamle og dyre varer
De tre landstingsmedlemmer
Augusta Salling, Anders
Nilsson og Godmand Ras-
mussen har stillet en fores-
pørgsel, der handler om ser-
viceaftalen med KNI Piler-
suisoq. De ønsker at få at
vide, hvilke aftaler, der ligge
om bredden, prisniveauet,
bygdebefolkningens ret til
udsalgsvarer og beskyttelse
mod konkurrenceforvrid-
ning;
Både forbrugerrådet og
enkelte politikere har lavet
en priskontrol af de varer,
som Pilersuisoq sælger i for-
hold til byernes Pisiffik.
Disse målinger af priser på
helt almindelige dagligvarer,
som mel, æg og havregryn
har vist en forskel på op til
40 til 50 procent. Det er byg-
debefolkningen, der må beta-
le de pebrede priser, når
varerne er der.
Af avisernes debatsider
fremgår det nemlig, at bygde-
borgeme til tider skal være hel-
dige for at kunne købe disse
varer, fordi hylderne tit er tom-
me, hvis varerne er for gamle.
Fri prisfastsættelse
Josef Motzfeldt fremhæver i
sit svar, at landsstyret ikke
blander sig i KNI's prisfast-
sættelse, ligesom det ikke er
med i den serviceaftale, som
hjemmestyret har indgået
med KNI.
- Desuden vil landsstyret i
denne forbindelse fjerne en
generel misforståelse som
eksisterer om KNI's priser.
-1 forlængelse af den sidst
vedtagende forordning om
KNI A/S i 1997 blev der
åbnet for, at der ikke længere
skal være ens priser mellem
by og bygd på dagligvarer,
sagde Josef Motzfeldt.
Denne beslutning blev
taget, da landsstyret og
Landstinget krævede, at
Pisiffik skulle operere på
markedsmæssige vilkår. Det
vil sige, at denne beslutning
gik udover Pilersuisoq, fordi
deres kunder i bygderne til
tider må betale 40 til 50 pro-
cent mere for en varer, end
hvad byborgerne giver i
Pisiffik. KNI selv hævder, at
prisforskellen på 20.000
varer, fra søm til havregryn
er på 3,5 procent.
Men selvom landsstyret
ikke vil blande sig, så over-
vejer det dog, at igangsætte
prisundersøgelser for at
belyse prisniveuaet i forskel-
lige dele af detailhandelen.
Sortement
Servicekontrakten med KNI,
om at betale 90 millioner
kroner til forsyning af byg-
der og yderdistrikter, inde-
holder heller ikke krav om
sortement.
- I servicekontrakten med
KNI Pilersuisoq A/S er der
heller ikke angivet nogen
specifik bredde i vareudbud-
det og tilstedeværelse af
varerne, sagde landsstyre-
medlemmet, og understreger,
at det vil landsstyret ikke
blande sig i, fordi det vil låse
selskabet fast på enkelte pro-
dukter.
- Det vil ikke komme for-
brugerne til gode.
Josef Motzfeldt er dog
parat til at tage debatten op
med Forbrugerrådet.
90 millioner kroner
Hjemmestyret betaler KNI
90 millioner kroner for at
forsyne bygder og yderdi-
strikter. Det fremgår af Josef
Motzfeldts fremlæggelse, at
niveauet for betalingen har
ligget på 90 millioner kroner
siden 1998. Og udgangs-
punktet er at konsolidere
virksomheden.
Selve rammeaftalen er fra
1995 og bygger altså ikke på
priser og varesortement eller
forsyning, men på regn-
skabsteknik.
Aftalen opererer med et
prisniveau, ikke hvad den
enkelte forbruger skal betale,
men hvad landskassen skal
betale.
- Prisniveuaet er fastsat
således, at det indeholder et
forsvarligt dækningsbidrag
til selskabets overheadom-
kostninger samt naturlig
konsolidering, sagde Josef
Motzfeldt.
Ingen kontrol
Det fremgår af Josef Motz-
feldts svar i Landstinget, at
der ikke er egentlig kontrol
med KNI's servicekonrakt,
udover KNI's egen udlæg-
ning af serviseringen af byg-
der og yderdistrikter.
Revisionsudvalget har net-
op taget servicekontrakter
med i sin kritik af landskas-
sens regnskaber. Det er de
kontrakter, som Direktoratet
for Turisme, Trafik, Handel
og Kommunikation har ind-
gået sidste år, hvor service-
kontrakten med KNI indgår.
- Det er med megen bekym-
ring, at revisionsudvalget har
kunnet fastslå, at der for så
vidt angår flere af de service-
kontrakter, som direktoratet
har indgået, ikke sker en tæt
registrering af de aktiviteter
og udgifter, der er indeholdt i
servicekontrakterne.
Foruden kontrol ønkser
revisionsudvalget også en
større åbenhed omkring de
kontrakter, således at enhver
har mulighed for at få indblik
og følge med i, om aftalerne
bliver overholdt.
Det skal ses i lyset af, at
samfundet yder mange penge
til de pågældende selskaber.
ASS./ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER