Draupnir - 01.05.1908, Side 44
880
DRAUPNIR.
»Hvað er þér nú í hug, faðir?« spurði
Ari lögmaður biskup, er liann reið fram á þá«.
»Eg veit ekki, frændi. En mér finst, að
einhver óljós undirvitund, eða hvað eg á að
kalla það, liafi í allan dag verið að benda
mér á vígi. — Þessi lág er einkennilega fög-
ur, og eftir henni geta margir riðið, án þess
að sjáíst til þeirra af veginum«.
»Vér hugsum ekki til að renna, faðir,
þó að einhverjir verði á vegi vorum«, sagði
Ari. »Og þá væri líka sjálfur Surtshellir ör-
uggasta athvarfið, með því að það er göm-
ul sögn, að hann sé óendanlega langur«.
»Ágætur!« sagði biskuji og hló, — »fyr-
ir þá, sem ætla sér að slcríða á fjórum fót-
um; — liann er lágur sumstaðar. En svo
auðvirðilega ætlum vér oss ekki að verja
trú vora og fósturjörð«.
Svo riðu þeir heim að Kalmanstungu og
reistu tjöld sin.
í Kálmanstungu var fjölment um þess-
ar mundir, því flestir af þeim, er til þings
riðu og fóru fjöll, tóku sér þar náttstað, og
svo voru ýmsir komnir þangað af Hvítár-
síðunni og víðar að, til þess að hitta að máli
farandi og komandi mcnn og reka önnur
erindi, fá lej'íi til silungsveiða í Arnarvatni,
heiðargrasatekju o. fl. Þar hitti Jón biskup