Atuagagdliutit - 17.12.1996, Síða 15

Nr. 98 • 1996
15
f^£aap'aj?'(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
nunanit allamiut Kalaallit Nu-
naannut isissanngitsut. Na-
korsat ilisimatusarneranni
Kalaallit Nunaanni ingerlan-
neqartut pitsaanerpaartaat tas-
saavoq gigtemeq, Reiter-ip
nappaataanik taaguutilik pil-
lugu misissuineq. Suliniut
taanna Kalaallit Nunaanni
nakorsat quppersagaanni Na-
korsanut-mi , nr. 3, 1996-imi
allaaserineqarpoq. Suliniut
taanna Nuna Med-imi oqalu-
giaatissatut tulluuppoq, kisi-
annili ilisimatuut tutsuiginar-
torujussuarnik tamatumani
suliniuteqarsimasut qaaqqu-
niarneqarsimagunanngillal-
luunniit.
Inuit Reiter-ip nappaataa-
nik nappaatillit innarluute-
qangaatsiarput. Kalaallit un-
tritilippassuit nappaammik
taassuminnga nappaateqar-
put. Nakorsat franskit Kalaal-
lit Nunaanniissimapput, nam-
minneerlutillu amerlanersaat
misissorsimallugit. Kalaallit
Nunaat Reiter-ip nappaataa-
nik nappaateqarfiunerpaavoq.
Kisitsisit Franskit-canadami-
ut ukiut 15-it missaasa inger-
lanerini misissugaasa maan-
• nakkullu naammassingajaler-
sut inemeraat. Nuna Med-imi
suliniutip taassuma inemeri
nunarsuarmi quppersakkani
saqqummiunneqannginnerini
peqataasunut tusarliunneqar-
tuugunik pissarsiaqarfiulluas-
sagaluarput. Tamanna pi-
ngaartumik nappaatinik pina-
veersaartitsinissamik soquti-
gisalippassuarnul pissarsia-
qarfiulluarsinnaavoq.
Periaaseq
pissarsiaqarfiuvoq
Suliniummi ilikkarnissamut
pissarsiaqarfiunerpaasussaq
tassaavoq periaaseq ilisima-
tuut atorsimasaat. Aallartin-
nginnermi misissuinermut
ilisimatusarnikkut tunngavi-
usut nassuiameqarput. Aam-
ma aallartinnginnermi sulini-
ummi immikkoortut assigiin-
ngitsut Kommissionen for
Vidneskanbelige Undersøgel-
ser i Grønland-imut (KVUG)
saqqummiunneqarsimapput
akuerineqarsimallutillu.
Piukkunnaatilimmik ilisi-
matusamermi peqqissaamis-
saq, qasusuitsuunissaq, tulle-
riiaarisinnaanissaq aammalu
ilisimatusamermi periaatsinik
ilisimasaqamissaq pisariaqar-
put. Tamakku iluarsineqareer-
simanngippata ilisimatusar-
nermi universitetimi ilisima-
tuunngomiutaasoq illersome-
qarsinnaanngilaq imaluunniit
ilisimatusarnikkut quppersak-
kanut akuerisaasunut ilann-
gunneqarsinnaanani. Aam-
mattaaq tamakku iluarsine-
qareersimanngippata ilisima-
tusamermi inemerusut pillugit
ilisimatuut ataatsimeersuar-
neranni oqalugiarsinnaaneq
akuerisariaqanngilaq.
Ilisimatusarnermik
naliliineq
Ilisimatusarneq tutsuiginar-
tuunersoq kikkut akuerisin-
naallugulu akuerisussaavaat?
Nakorsiartartut, nakorsat, tu-
sagassiortut imaluunniit poli-
tikerit? Ajorigaluarlugu oqar-
tariaqarpunga akissutaa naa-
miummat. Ilisimatusarneq
taamaallaat inunnit ilisima-
tusamermi angusaqarsimallu-
tik uppernarsaasinnaasunit
nalilemeqarsinnaavoq.
Nunani issittuni peqqissu-
sermut professori Peter Bjer-
regaard isumaqarpoq ilisima-
tusamerup pitsaasuuneranut
ajortuuneranulluunniit ilisi-
matuut kisimik naliliisaria-
qanngitsut, aammattaarli inuit
ulluinnami sulinerminni, as-
sersuutigalugu nappaatinik
pinaveersaartitsinermut kat-
sorsaanermullu tunngasunik
sulinerminni ilisimatusame-
rup inemerinik atuisussat na-
liliisariaqartut, takuuk AG nr.
92, 1996. Isummemeq nuan-
narineqarluarpoq, kisiannili
aamma ulorianarluni. Qanoq
ajortigisumik pisoqarsinnaa-
soq Nuna Med ’97-imut pi-
lersaarusiaagallartuni taku-
neqarsinnaavoq.
Oqalugiartussat kikkuussa-
nersut taaneqareerpoq, katil-
lugit arfiniliusussat. Sisimiuni
chefdistriktslæge Ove Rosing
Olsen Peqqik 2000, Upema-
vik pillugu oqalugiassaaq.
Suliniut taanna oqallisigine-
qangaatsiareerpoq, immaqa
annertuallaamik. Aviisiniin-
narli immaqa, nakorsat qup-
persagaanni pinnani. Ukioq
aallamisarfiusoq 1995 pillugu
pingaarnermik nalunaamsiaq
nassiussuunneqareerpoq. Na-
lunaamsiami ilanngussarpas-
suit innersuussutigineqarput,
taakkulu 41-uugunarput,
taakkulu sapaatit akunneri
marluk qaangiuppulli inni-
minnerakkit, sulili tigunngi-
lakka.
Peqqinnissamut Avatangii-
sinullu naalakkersuisuusima-
soq Ove Rosing Olsen Nuna
Med ’91-imi tikilluaqqusillu-
ni oqaaseqarami neriunnerar-
poq ataatsimeersuarneq ka-
laallit peqqinnissaqarfianni
ilisimatusartut isumaannik
saqqummiussisarnissamut
aallarniutaassasoq. Ajoralu-
artumillu neriuutigisani nam-
mineerluni eqquutsinngit-
soorpaa.
Peqqik 2000
Suliniuteqarnermi Upernavi-
up distriktiani peqqissuseq pi-
tsanngorsarniarneqarpoq.
P2000-ip tamatumunnga ta-
pertaasinnaanera ilimanar-
poq, aammalu innuttaasut
naammagisimaarinissaat ili-
manarluni. Suliniulli Kalaallit
Nunaanni ilisimatusarnerit
inemeri pillugit ataatsimeer-
suarnermi pingaarnersatut
saqqummiunneqassappat
taakku naammanngillat.
Aammattaaq naammanngi-
laq pilersitsisoq Kalaallit Nu-
naanni nakorsatut atuummat,
taannalumi oqalugiartussani
kisimiilluni taamatut atorfe-
qarpoq. Nalunaamsiaq (taa-
maallaat?) qallunaatut saq-
qummersinneqartoq paatsi-
veqanngilaq ilisimatuunillu
allassimaneqarpalaarani,
aammalu sumulluunniit ator-
sinnaanngilaq, aammattaaq
P2000 inuiaqatigiinnut pine-
qartunut pitsaanersoq, ajor-
nersoq isumaqannginnersor-
luunniit nalilersuinenni. Ajo-
raluaqaaq, tamatumunngami
aningaasarpassuit atomeqar-
put aammalu sulilluartorpas-
suit suliniummi suleqataasi-
mallutik.
Aviisini allaaserisaq naa-
pertorlugu nunat tamat sulini-
ummut malinnaalluarnissa-
mut soqutiginnissimagaluar-
put. Pilersitsisulli tamanna iti-
gartitsissutigisimavaa, ava-
taanit akornusersorneqaru-
sunnginnamik. Tamanna kuk-
kuluttornerusimasinnaavoq.
Paarlattuanilli anguniarsima-
vaa »suliniutip iluatsinnera-
ta« nalilersortuamissaa. Ajo-
raluartumilli tamanna iluat-
sinngilaq. Peqqik 2000 ilisi-
matusarnermut tunnganngi-
laq. Nalunaamt 35-nik qup-
pernilik oqimaatsunik ima-
qarpoq atuartussallu ikittua-
rarsuussallutik. Uimanarporlu
sul i ikinnerit ilanngussat 41 -it
atuarumaaraat, taakku pis-
sarsiarineqarsinnaassappata.
Ilisimatusarnermik
tunuliaqutaqanngilaq
Soorunami ukiup tulliani o-
qalugiamissaq nalunaarusiaa-
reersumit allaanerujussuar-
mik imaqamissaa ilimanar-
sinnaavoq. Imaassinnaavoq
taamanikkussamut allanik eq-
qartugassaqartoq. Tamannalu
neriuutiginarpoq. P2000 aal-
lartikkamili ilisimatusarnik-
kut misissuinikkullu ajortoor-
fiulluinnareersimammat.
Misileraanermut allattaa-
vinnik ilaqarunanngilaq. Taa-
maammat P2000 KVUG-mut
nalunaarutigineqarsimaner-
soq nalileruminaappoq. Ta-
manna ajoraluartumik pisi-
magunanngilaq. KVUG-mit
siunnersuutigineqarsimassa-
galuarpoq suliniut nukittor-
sarneqassasoq. Tamannalu
pisariaqarsimavoq.
P2000 massakkutut iluse-
qarluni peqqissutsimik ilisi-
matusameq pillugu ataatsi-
meersuamermi oqalugiaatis-
satut aalajangiunneqarsima-
neranut peqqutaasinnaavoq
Nuna Med-imik aaqqissuisu-
ni ilaasortaasut amerlanersaa-
sa ilisimatusarnikkut tunulia-
qutaqannginnerat. Inuit taa-
maattut aaqqissuisunut sule-
qataasariaqanngilluinnaralu-
arput.
Ilisimatusarfimmik
mingutsitsineq
Inuit ilaat isumaqarunarput
aatsaat akissaqaraanni ilisi-
matusartoqarsinnaasoq. Ilisi-
matusartut ilaat aningaasaate-
qarput, ilaalli soqanngillat.
Ataasiakkaat aningaasanik a-
tuinnginnissartik omigineru-
sarpaat. P2000-imut aningaa-
sarpassuamik atugassiisoqar-
punkter, som vi enten kender
i forvejen eller kan læse os til.
Reiters sygdom
Jeg vil ikke afvise udenland-
ske forskeres adgang til Grøn-
land. Et af de bedste lægevi-
denskabelig projekter, der
overhovedet er gennemført i
Grønland, drejer sig om en
gigtsygdom, der hedder Rei-
ters syndrom eller sygdom.
Projektet er omtalt i Grøn-
lands Lægekredsforenings
blad Nakorsanut, nr. 3, 1996.
Projektet ville være velvalgt
som et plenumforedrag ved
Nuna Med, men formodentlig
har man ikke engang forsøgt
at invitere de forskere, der har
æren for denne meget seriøse
indsats.
De patienter, som lider af
Reiters sygdom, har et alvor-
ligt handicap. Flere hundrede
grønlændere lider af sygdom-
men. Franske læger har været
i Grønland og personligt un-
dersøgt de fleste. Grønland
har verdensrekord i Reiter.
Det er bare et af resultaterne af
et fransk-canadisk ledet pro-
jekt, som har kørt i cirka 15 år
og nu er ved sin afslutning.
Det ville vær lærerigt for del-
tagerne ved Nuna Med at høre
om dette projekt på et tids-
punkt, før de endelige konklu-
sioner publiceres i internatio-
nale tidsskrifter. Især ville det
være lærerigt for de mange,
som interesserer sig for fore-
byggelse af sygdomme.
Mietoden er lærerig
Det mest lærerige ved projek-
tet er imidlertid den metode
forskerne har brugt. Inden
starten forelå der en beskri-
velse af det videnskabelige
grundlag for undersøgelsen.
Også inden starten på de for-
skellige etaper i projektet har
Kommissionen for Viden-
skabelige Undersøgelser i
Grønland (KVUG) fået fore-
lagt dem og godkendt dem.
Kvalificeret forskning kræ-
ver omhu, udholdenhed,
systematik og kendskab til
videnskablig metode. Hvis
disse ting ikke er i orden, kan
forskning hverken forsvares i
form af en doktorafhandling
ved et universitet eller publi-
ceres i anerkendte videnskab-
lihge tidsskrifter. Foredrag
om forskningsresultater bør
heller ikke accepteres ved
videnskabelige konferencer,
hvis disse ting ikke er i orden.
Bedømmelse af
forskning
Hvem kan eller skal afgøre
om forskning er seriøs? Er det
patienter, læger, journalister
eller politikere? Jeg er ked af
at sige det, men svaret er nej.
Forskning kan kun bedøm-
mes af personer, der selv har
ydet en dokumenteret forsk-
ningsindsats.
Professor i arktisk sundhed,
Peter Bjerregaard, mener, at
ikke alene andre forskere,
men også de mennesker, der
skal bruge forskningens resu-
tater i det daglige arbejde, for
eksempel til at forebygge el-
ler helbrede sygdomme skal
vurdere om forskning er god
eller dårlig, se AG nr. 92,
1996. Synspunktet er popu-
lært, men farligt. Hvor galt
det kan gå, ses af de foreløbi-
ge planer for Nuna Med ’97.
Der er sat navne på ple-
numforedragene, ialt seks.
Chefdistriktslæge i Sisimiut,
Ove Rosing Olsen, skal holde
et foredrag om Peqqik 2000,
Upernavik. Projektet har
været meget omtalt, måske alt
for meget. Dog vist nok kun i
aviserne, ikke i fagpressen.
Nu er der udsendt en hoved-
rapport af igangsætningsåret
1995. I rapporten henvises til
en lang række bilag, vist nok
41, som jeg for to uger siden
har rekvireret, men endnu
ikke modtaget.
Ved sin velkomsttale i for-
bindelse med Nuna Med ’91
udtalte daværende landsstyre-
medlem for Sundhed og Mil-
jø, Ove Rosing Olsen, det
håb, at konferencen ville være
med til at introducere viden-
skabelig tankegang i det grøn-
landske sundhedsvæsen.
Denne forhåbning gør han
desværre selv til skamme.
Peqqik 2000
Projektet går ud på at forbed-
re sundheden i Upernavik
distrikt. Det er muligt, at
P2000 kan bidrage hertil, og
det er muligt befolkningen er
tilfreds. Det er bare ikke nok,
hvis projektet skal præsente-
res på en fremtrædende plads
ved en konference om grøn-
landsmedicinske forsknings-
resultater.
Det er heller ikke nok, at
ophavsmanden nu selv er kli-
nisk aktiv læge i Grønland, i
øvrigt den eneste blandt ple-
numforedragsholdeme. Rap-
porten, der (kun?) foreligger i
en dansksproget udgave er
rodet og uvidenskabelig og
kan ikke bruges til noget som
helst, heller ikke til at vurdere
om P2000 er god, dårlig eller
ligegyldig for det samfund,
den handler om. Det er synd,
for mange penge er investe-
ret, og en række gode medar-
bejdere har gjort et stort ar-
bejde for projektet.
Ifølge avisomtale har der
også været international inter-
esse med ønsker om at følge
projektet tæt. Det har ophavs-
manden afslået, fordi hans
hold ikke ville forstyrres ude-
fra. I dette tilfælde var det
måske uklogt. Til gengæld
var det hans målsætning, at
»indsatsens succes« løbende
skulle kunne måles. Sådan
gik det desværre ikke. Peqqik
2000 har intet med forskning
at gøre. Den 35 sider lange
rapport er tung kost og vil få
meget få læsere. Endnu færre
vil formodentligt læse de 41
bilag, hvis de overhovedet
kan fremskaffes.
Ingen videnskabelig
baggrund
Det er selvfølgelig muligt, at
foredraget til næste år vil
have et andet indhold end den
nu foreliggende rapport.
Måske vil der til den tid være
nogle andre boller på suppen.
Det må man i hvert fald håbe.
Videnskabeligt og forsk-
ningsmæssigt er P2000 kom-
met helt galt fra start.
Der synes ikke at foreligge
en forsøgsprotokol. Det er
derfor svært at vurdere, hvor-
vidt P2000 burde have været
anmeldt til KVUG. Det er vist
ikke sket, desværre. KVUG
havde nok foreslået en ops-
tramning af projektet. Det er
tiltrængt.
At P2000 i den nuværende
form alligevel er antaget som
et plenumforedrag ved en
konference om sundhedsfag-
lig forskning kan skyldes, at
flertallet af medlemmerne i
arrangementskomitén for
Nuna Med selv er uden vi-
denskabelig baggrund. Så-
danne personer bør slet ikke
have sæde i arrangementsko-
mitén.
Forurening af
forskningsmil j øet
Nogle mener, at der kun kan
forskes, hvis man har penge.
Nogle har dem, andre har
dem ikke. Enkelte foretræk-
ker at klare sig uden. P2000
har fået stillet betydelige
beløb til rådighed. Ifølge avi-
simavoq. Aviisit allaaserisaat
malillugit 200.000 kronit
aamma 18 millioner kronit a-
komanni atugassiisoqarsima-
voq - nalunaarusiamilu siulli-
ullugu taasaq aningaasanut
atomeqartutut qaninnerutin-
neqarpoq. Aningaasarpassuil-
lu atomeqamerini ataatsimik
ajomartorsiuteqartoqarpoq. I-
nernemik saqqummiussinis-
saq pingaartinneqarpoq. Suli-
niut itisilerlugu misissuinis-
samut inememillu ataatsimut
allattuinissamut piffissaqar-
toqanngilaq.
Suulluunniit piffissaajarfi-
usarput. Ilisimatusarnermut
piffissaq atomeqartarpoq, pif-
fissarujussuaq. Pingaartumik
ajomartorsiornartarpoq piffis-
sarisaq tamakkerlugu ilisima-
tusartuugaanni, immaqa ilisi-
matusarfimmit atorfeqartin-
neqarluuni, tassami ilisimatu-
samermut inuussutissaqamer-
mullu akissaqamissaq pisari-
aqarpoq.
Sunngiffitsinni ilisimatu-
sartuusugut Kalaallit Nunaan-
ni peqqinnissaqarfimmit ator-
feqartinneqartugut qujanartu-
mik taamatut ajomartorsiute-
qanngilagut. Uatsinnut iluar-
usunnartarpoq aatsaat piffis-
sanngoraangat saqqummersit-
sisinnaasaratta. Tamannalu
nuannaarutigissavarput.
Piffissami matumani misis-
suinemik inerneqanngitsunik
ulikkaarfiusoq misigisarpar-
put. Ilisimatusarnerit misis-
suinerillu inernerinik saq-
qummersitsiniartamermut a-
tatillugu paatsoortitsisinnaa-
sorpassuarnik saqqummius-
suisoqartarpoq. Kalaallilli
Nunaanni nakorsat paatsivee-
russaasunut akuusariaqan-
ngillat.
Aammattaaq Nuna Med
’97-imi.
seme et sted mellem 200.000
og 18 millioner kroner - i rap-
porten er nævnt et beløb nær-
mere det første end det sidste.
Der er imidlertid et problem
med de mange penge. De
kræver resultater. Der er ikke
tid til fordybning i et projekt
og sammenskrivning af resul-
tater.
Ting tager tid. Forskning
tager tid, lang tid. Men tid er
en mangelvare, hvis man skal
holde pengestrømmen flyden-
de. Navnlig er det er problem,
hvis man er heltidsforsker,
måske ansat på et forsknings-
institut og både skal have råd
til at forske og have brød på
bordet.
Vi fritidsforskere, der er
ansat i Grønlands Sundheds-
væsen har heldigvis ikke det
sidste problem. Vi har det pri-
vilegium, at vi kan undlade at
publicere, før tiden er moden.
Det skal vi være glade for.
Vi oplever i denne tid en
strøm af ufærdige under-
søgelsesresultater. Der er tale
om en forurening af miljøet
med hensyn til formidling af
videnskab og forskningsre-
sultater. Grønlandslæger be-
høver ikke at deltage i denne
miljøforurening.
Heller ikke Nuna Med ’97.