Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Blaðsíða 33

9) Uberettiget udbredelse af fortrolige oplysninger, som
f.eks. er givet til advokater, læger etc.
10) Uberettiget offentlig afsloring af andres rent private
forhold.
11) Ulovlig brug af andres billede eller misbrug af andres
ord eller meddelelser (f.eks. gennem forvrængninger
eller opdigtede interviewer).
12) Misbrug af fortrolige oplysninger, f.eks. opnáet gen-
nem ansogninger, medicinske eller psykologiske
undersogelser af ansogere etc.
Beskyttelsen mod de ovenfor opregnede indgreb i privat-
livets fred er af temmelig ulige udstrækning i de forskel-
lige retsforfatninger. Men de senere ár viser dog en klar
tendens til at inddrage flere og flere af tilfældegrupperne
under den retlige beskyttelse.
1. U.S.A.
Indgréb i privatlivets fred — sável fra myndlighedernes
som fra privatpersoners side — har gennem lang tid haft
betydelig aktualitet i U.S.A. Industrispionage i nærings-
livet, massemediernes hensynslose fremgangsmáder, ind-
gáende tests af ansogere og myndighedernes hárdhændede
metoder for at fremskaffe bevis i straffesager bar med-
fort en riglioldig retspraksis om de forskellige former for
indgreb i privatlivets fred. De enkelte staters konstitutio-
nelle regler har domstolene i kampen for beskyttelsen af
privatlivets fred kunnet anvende i adskillige tilfælde ved
hjælp af vidtgáende fortolkninger af bestemmelserne.
Dette gælder navnlig mod hárdhændede metoder anvendt
af myndighederne til fremskaffelse af beviser i straffe-
sager.
Hertil kommer, at adskillige forende juridiske forfattere
siden árhundredskiftet har hævdet, at privatlivets fred
var beskyttet af et alment princip „right of privacy', som
domstolene skulle kunne anvende uden direkte lovhjem-
mel. Dette synspunkt er blevet godtaget af domstolene i
Tímarit lögfræðinga
121